Hvad vil du spørge Debatten om?

[Misantropen]

Vi har planlagt bryllup til Juni og har grundet økonomi/begrænsning på lokalekapacitet valgt ikke at invitere +1s som vi aldrig har mødt. Det er helt generelt og har kun én undtagelse, som er min kærestes kollega. Min kæreste har ikke super mange venner og kollegaen flyver ind fra England, uden at kende andre.

Min stedsøster spurgte da jeg bad om hendes email on hun ville få en +1 - hvor jeg svarede at det er der ikke lokalekapacitet til. Reelt set ville jeg heller ikke have inviteret hende, hvis ikke det var fordi at det ville have skabt mega drama og det ønskede jeg ikke for min far. Så hun fik en invitation hvor jeg HÅBEDE at hun ville sige nej. Hun har nu takket ja.

Min far har nu nævnt at hun altså har en kæreste og det er meget seriøst - i.e. De bor sammen. Han skrev at “måske kan der findes et hjørne til ham også”
Jeg har aldrig nogensinde mødt manden og har indtil i dag ikke hørt noget konkret om ham heller. Jeg kan ikke engang lide hende. Så jeg har absolut ingen lyst til at invitere den her gut, men jeg aner ikke hvad jeg skal svare til min far. Han har virkelig gjort en indsats over det sidste år, i forhold til at være far og vælge mig til. Så vil helst heller ikke ødelægge det.

Vi har 6 frie “pladser” men til 1600 kr pr person - hvilket alligevel løber op. Er det vitterligt bare at sige at i forbindelse med plads og økonomi er det et nødvendigt valg at skære personer vi aldrig har mødt fra? Eller er der en bedre måde at sige det på?

Jeg ville ringe til ham og vende det som et dilemma med ham. Altså du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre, for du vil gerne invitere hendes kæreste, men økonomi og pr. Person koster det xxx, og hvis man siger ja til én +1, risikerer man så at det løber løbsk? osv. Osv.

Så får han indblik i argumenterne uden en egentlig afvisning og er med i beslutningen på én eller anden måde.

Jeg siger selvfølgelig ikke, at du skal ende med at sige ja. Jeg siger bare, at dialog aldrig skader og det kan jo være at I kan tale jer stille og roligt frem til en fælles forståelse uden konflikt.

Jeg har absolut ingen lyst til at invitere hendes kæreste og det kommer heller ikke til at ske. Så jeg vil helst ikke åbne den dør overhovedet.

Jeg kan ikke lide datteren og har ingen interesse i at have hende med til brylluppet udover at bevare husfreden for min far. Jeg ved bare ikke hvordan det er bedst at sige at nej, det er ikke en mulighed uden at det ødelægger vores forhold.

Behøver din far at blive blandet ind i det? Du har jo meddelt din halvsøster om at hendes kæreste ikke er inviteret. Står og falder jeres forhold med om hun bliver inviteret eller ej?

[BlueBunny]

Vi har planlagt bryllup til Juni og har grundet økonomi/begrænsning på lokalekapacitet valgt ikke at invitere +1s som vi aldrig har mødt. Det er helt generelt og har kun én undtagelse, som er min kærestes kollega. Min kæreste har ikke super mange venner og kollegaen flyver ind fra England, uden at kende andre.

Min stedsøster spurgte da jeg bad om hendes email on hun ville få en +1 - hvor jeg svarede at det er der ikke lokalekapacitet til. Reelt set ville jeg heller ikke have inviteret hende, hvis ikke det var fordi at det ville have skabt mega drama og det ønskede jeg ikke for min far. Så hun fik en invitation hvor jeg HÅBEDE at hun ville sige nej. Hun har nu takket ja.

Min far har nu nævnt at hun altså har en kæreste og det er meget seriøst - i.e. De bor sammen. Han skrev at “måske kan der findes et hjørne til ham også”
Jeg har aldrig nogensinde mødt manden og har indtil i dag ikke hørt noget konkret om ham heller. Jeg kan ikke engang lide hende. Så jeg har absolut ingen lyst til at invitere den her gut, men jeg aner ikke hvad jeg skal svare til min far. Han har virkelig gjort en indsats over det sidste år, i forhold til at være far og vælge mig til. Så vil helst heller ikke ødelægge det.

Vi har 6 frie “pladser” men til 1600 kr pr person - hvilket alligevel løber op. Er det vitterligt bare at sige at i forbindelse med plads og økonomi er det et nødvendigt valg at skære personer vi aldrig har mødt fra? Eller er der en bedre måde at sige det på?

Jeg synes du skal ringe til din far. Og at du sagtens kan sige det til din far som det er.
At der er to grunde. I ønsker en dag hvor I er i selskab med dem i har nærmest og som betyder noget for jer. Derfor ønsker I ikke gæster i ikke har mødt før og ikke har en relation til. (Søster har jo åbenbart heller aldrig taget initiativ til at i mødes. Så jeres relation er ikke så tæt). Ydermere koster kuverten 1600kr og det har I desværre ikke budget til.

Jeg synes det er rimeligt at trække en grænse.

HVIS han tilbyder at betale kuverten, så vil jeg synes at det skal suppleres med et initiativ hvor han eller søster inviterer jer hjem til en (hyggelig) middag, så i har mødt kæresten forud. Jeg ville heller ikke have fremmede med til bryllup.

[Myresluger]

Køkkengardiner?

Det kaldte vi dem i al fald

Det gjorde vi også

[Mivsen]

jeg har lige købt denne Chromecast https://store.google.com/dk/product/chr ... l=da&pli=1

Ham i biksen sagde at den virker lige som de gamle, med at man kan caste fra en telefon eller ipad/tablet , men det vil den altså ikke. Den vil kun kører fra i apps der er på den.
Nogen der har sådan en der kan hjælpe ?? Inden jeg lige går tilbage og brokker mig.

Er det der google home sat op?
Det er nogle år siden vi brugte chromecast,men kan huske der var noget opsætning, der lige skulle i gang. Efterfølgende fungerede den upåklageligt. Men det var den gamle type, hvor man skulle ind på appen og så caste derfra.

Ja den er sat op med google home, helt lige som de gamle men den vil bare ikke caste fra hverken tablet eller telefon, den vil kun åbne apps på tv

Altså, det er jo ikke alle programmer man kan caste fra. Vi har en af de nyere i sommerhuset, og der mener jeg bestemt at man også kan via tlf. eller tablet. Men fx mine kone bruger nogle browsere som ikke er gearet til det, hvorimod min Chrome godt kan. Hvis I ser noget på tlf./tablet, har den så slet ikke "cast"-ikonet, eller fejler den når I trykker på det?

Ikonet kommer frem, men prøver man feks at caste fra ipad og med netflix så åbner den bare app på tv og caster ikke fra ipad.
Håber det giver mening.

[TinaW]

jeg har lige købt denne Chromecast https://store.google.com/dk/product/chr ... l=da&pli=1

Ham i biksen sagde at den virker lige som de gamle, med at man kan caste fra en telefon eller ipad/tablet , men det vil den altså ikke. Den vil kun kører fra i apps der er på den.
Nogen der har sådan en der kan hjælpe ?? Inden jeg lige går tilbage og brokker mig.

Er det der google home sat op?
Det er nogle år siden vi brugte chromecast,men kan huske der var noget opsætning, der lige skulle i gang. Efterfølgende fungerede den upåklageligt. Men det var den gamle type, hvor man skulle ind på appen og så caste derfra.

Ja den er sat op med google home, helt lige som de gamle men den vil bare ikke caste fra hverken tablet eller telefon, den vil kun åbne apps på tv

Altså, det er jo ikke alle programmer man kan caste fra. Vi har en af de nyere i sommerhuset, og der mener jeg bestemt at man også kan via tlf. eller tablet. Men fx mine kone bruger nogle browsere som ikke er gearet til det, hvorimod min Chrome godt kan. Hvis I ser noget på tlf./tablet, har den så slet ikke "cast"-ikonet, eller fejler den når I trykker på det?

Ikonet kommer frem, men prøver man feks at caste fra ipad og med netflix så åbner den bare app på tv og caster ikke fra ipad.
Håber det giver mening.

Så du har stadig ikke fået løst det?

[Mivsen]

jeg har lige købt denne Chromecast https://store.google.com/dk/product/chr ... l=da&pli=1

Ham i biksen sagde at den virker lige som de gamle, med at man kan caste fra en telefon eller ipad/tablet , men det vil den altså ikke. Den vil kun kører fra i apps der er på den.
Nogen der har sådan en der kan hjælpe ?? Inden jeg lige går tilbage og brokker mig.

Er det der google home sat op?
Det er nogle år siden vi brugte chromecast,men kan huske der var noget opsætning, der lige skulle i gang. Efterfølgende fungerede den upåklageligt. Men det var den gamle type, hvor man skulle ind på appen og så caste derfra.

Ja den er sat op med google home, helt lige som de gamle men den vil bare ikke caste fra hverken tablet eller telefon, den vil kun åbne apps på tv

Altså, det er jo ikke alle programmer man kan caste fra. Vi har en af de nyere i sommerhuset, og der mener jeg bestemt at man også kan via tlf. eller tablet. Men fx mine kone bruger nogle browsere som ikke er gearet til det, hvorimod min Chrome godt kan. Hvis I ser noget på tlf./tablet, har den så slet ikke "cast"-ikonet, eller fejler den når I trykker på det?

Ikonet kommer frem, men prøver man feks at caste fra ipad og med netflix så åbner den bare app på tv og caster ikke fra ipad.
Håber det giver mening.

Så du har stadig ikke fået løst det?

jeg har ikke forsøgt siden, den ligger lige nu i skuffen i karantæne

[Urtekussen]

Er der nogen som ved, om det økonomisk eller på anden vis kan ramme mig/min mand, hvis det ældste barn (hjemmeboende, myndig) har stiftet gæld, været i fogedretten og misligholder sin betaling?

Vi har netop opdaget, at der er taget pant i barnets bil (pga ubetalte regninger, som endte i fogedretten), men jeg ved ikke, hvor meget mere "skidt" der gemmer sig.
Så kan vi på nogen måde blive ramt, blot fordi vi deler adresse?

[Smiling_Goat]

Vi har planlagt bryllup til Juni og har grundet økonomi/begrænsning på lokalekapacitet valgt ikke at invitere +1s som vi aldrig har mødt. Det er helt generelt og har kun én undtagelse, som er min kærestes kollega. Min kæreste har ikke super mange venner og kollegaen flyver ind fra England, uden at kende andre.

Min stedsøster spurgte da jeg bad om hendes email on hun ville få en +1 - hvor jeg svarede at det er der ikke lokalekapacitet til. Reelt set ville jeg heller ikke have inviteret hende, hvis ikke det var fordi at det ville have skabt mega drama og det ønskede jeg ikke for min far. Så hun fik en invitation hvor jeg HÅBEDE at hun ville sige nej. Hun har nu takket ja.

Min far har nu nævnt at hun altså har en kæreste og det er meget seriøst - i.e. De bor sammen. Han skrev at “måske kan der findes et hjørne til ham også”
Jeg har aldrig nogensinde mødt manden og har indtil i dag ikke hørt noget konkret om ham heller. Jeg kan ikke engang lide hende. Så jeg har absolut ingen lyst til at invitere den her gut, men jeg aner ikke hvad jeg skal svare til min far. Han har virkelig gjort en indsats over det sidste år, i forhold til at være far og vælge mig til. Så vil helst heller ikke ødelægge det.

Vi har 6 frie “pladser” men til 1600 kr pr person - hvilket alligevel løber op. Er det vitterligt bare at sige at i forbindelse med plads og økonomi er det et nødvendigt valg at skære personer vi aldrig har mødt fra? Eller er der en bedre måde at sige det på?

Jeg ville ringe til ham og vende det som et dilemma med ham. Altså du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre, for du vil gerne invitere hendes kæreste, men økonomi og pr. Person koster det xxx, og hvis man siger ja til én +1, risikerer man så at det løber løbsk? osv. Osv.

Så får han indblik i argumenterne uden en egentlig afvisning og er med i beslutningen på én eller anden måde.

Jeg siger selvfølgelig ikke, at du skal ende med at sige ja. Jeg siger bare, at dialog aldrig skader og det kan jo være at I kan tale jer stille og roligt frem til en fælles forståelse uden konflikt.

Jeg har absolut ingen lyst til at invitere hendes kæreste og det kommer heller ikke til at ske. Så jeg vil helst ikke åbne den dør overhovedet.

Jeg kan ikke lide datteren og har ingen interesse i at have hende med til brylluppet udover at bevare husfreden for min far. Jeg ved bare ikke hvordan det er bedst at sige at nej, det er ikke en mulighed uden at det ødelægger vores forhold.

Jeg har fanget at du ikke kan lide damen og du ikke vil have hende med. Du spørger til, hvordan du skal tale med din far om det uden at risikere at ødelægge jeres forhold. Jeg giver dig et forslag til, hvordan du kan tale med din far om det uden at ødelægge jeres forhold.

Der er rigtig mange måder at kommunikere på. Nogle gange er det gavnligt at være direkte, og andre gange er det mest gavnligt at pakke tingene ind. Jeg foreslår dig at pakke det ind ved at inddrage din far i tankeprocessen. Du ved hvad svaret bliver, og han bliver nudget derhen, fordi du deler tankeprocessen med ham i stedet for at bare udstikke ham konklusionen.

Det er bare en anden måde at gribe det an på.

[dgd2007]

Ikonet kommer frem, men prøver man feks at caste fra ipad og med netflix så åbner den bare app på tv og caster ikke fra ipad.
Håber det giver mening.

Hmm ... ja, og det hjælper heller ikke hvis du sætter videoen i gang igen på iPad'en?
Vi er jo ikke på landet i disse tider, så jeg kan ikke prøve efter. Vi fik den nye dims deroptil som noget af det sidste sidste år, så har ikke prøvet det ret meget, men jeg synes da godt man kunne styre det "på gammeldaws manér" også.

[Smiling_Goat]

Er der nogen som ved, om det økonomisk eller på anden vis kan ramme mig/min mand, hvis det ældste barn (hjemmeboende, myndig) har stiftet gæld, været i fogedretten og misligholder sin betaling?

Vi har netop opdaget, at der er taget pant i barnets bil (pga ubetalte regninger, som endte i fogedretten), men jeg ved ikke, hvor meget mere "skidt" der gemmer sig.
Så kan vi på nogen måde blive ramt, blot fordi vi deler adresse?

Hvis I ikke hæfter solidarisk, har kautioneret el.lign. (og det lyder ikke sådan,) kan I ikke blive påvirket af andres gæld - heller ikke selvom I bor på samme adresse. Så det skal du i hvert fald ikke være bekymret for.

Det er kun de aktiver som skyldner ejer, der kan tages udlæg i. Så hvis I fx har købt en bil og indregistreret den i hendes navn, så kan der tages udlæg i den. Hvis den står i jeres navn, kan der ikke.

[TakeAChanceOnMe]

Vi har planlagt bryllup til Juni og har grundet økonomi/begrænsning på lokalekapacitet valgt ikke at invitere +1s som vi aldrig har mødt. Det er helt generelt og har kun én undtagelse, som er min kærestes kollega. Min kæreste har ikke super mange venner og kollegaen flyver ind fra England, uden at kende andre.

Min stedsøster spurgte da jeg bad om hendes email on hun ville få en +1 - hvor jeg svarede at det er der ikke lokalekapacitet til. Reelt set ville jeg heller ikke have inviteret hende, hvis ikke det var fordi at det ville have skabt mega drama og det ønskede jeg ikke for min far. Så hun fik en invitation hvor jeg HÅBEDE at hun ville sige nej. Hun har nu takket ja.

Min far har nu nævnt at hun altså har en kæreste og det er meget seriøst - i.e. De bor sammen. Han skrev at “måske kan der findes et hjørne til ham også”
Jeg har aldrig nogensinde mødt manden og har indtil i dag ikke hørt noget konkret om ham heller. Jeg kan ikke engang lide hende. Så jeg har absolut ingen lyst til at invitere den her gut, men jeg aner ikke hvad jeg skal svare til min far. Han har virkelig gjort en indsats over det sidste år, i forhold til at være far og vælge mig til. Så vil helst heller ikke ødelægge det.

Vi har 6 frie “pladser” men til 1600 kr pr person - hvilket alligevel løber op. Er det vitterligt bare at sige at i forbindelse med plads og økonomi er det et nødvendigt valg at skære personer vi aldrig har mødt fra? Eller er der en bedre måde at sige det på?

Jeg ville ringe til ham og vende det som et dilemma med ham. Altså du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre, for du vil gerne invitere hendes kæreste, men økonomi og pr. Person koster det xxx, og hvis man siger ja til én +1, risikerer man så at det løber løbsk? osv. Osv.

Så får han indblik i argumenterne uden en egentlig afvisning og er med i beslutningen på én eller anden måde.

Jeg siger selvfølgelig ikke, at du skal ende med at sige ja. Jeg siger bare, at dialog aldrig skader og det kan jo være at I kan tale jer stille og roligt frem til en fælles forståelse uden konflikt.

Jeg har absolut ingen lyst til at invitere hendes kæreste og det kommer heller ikke til at ske. Så jeg vil helst ikke åbne den dør overhovedet.

Jeg kan ikke lide datteren og har ingen interesse i at have hende med til brylluppet udover at bevare husfreden for min far. Jeg ved bare ikke hvordan det er bedst at sige at nej, det er ikke en mulighed uden at det ødelægger vores forhold.

Jeg har fanget at du ikke kan lide damen og du ikke vil have hende med. Du spørger til, hvordan du skal tale med din far om det uden at risikere at ødelægge jeres forhold. Jeg giver dig et forslag til, hvordan du kan tale med din far om det uden at ødelægge jeres forhold.

Der er rigtig mange måder at kommunikere på. Nogle gange er det gavnligt at være direkte, og andre gange er det mest gavnligt at pakke tingene ind. Jeg foreslår dig at pakke det ind ved at inddrage din far i tankeprocessen. Du ved hvad svaret bliver, og han bliver nudget derhen, fordi du deler tankeprocessen med ham i stedet for at bare udstikke ham konklusionen.

Det er bare en anden måde at gribe det an på.

Det virker bare decideret dumt og som et voldsomt sats, at åbne døren for at kæresten skal med når jeg ikke er åben overfor det. Hvis han finder en løsning, så skal jeg skyde den ned og det virker også bare fuldkommen bagvendt hvis udgangspunktet er at tage en dialog om få ham med.

Det er ikke fordi jeg ikke anerkender at der er andre måde at kommunikere eller gøre det på. Men ved at gøre det på den her måde virker det bare til at åbne for mange andre scenarier, hvor jeg så kan være nødt til at skyde det ned alligevel.

Hvad gør jeg hvis min far så tilbyder at betale? Eller lige pludselig prøver at organisere at jeg skal møde den her kæreste? Jeg har sjældent tid til at flyve til DK og når det kan lade sig gøre, så gider jeg ikke spilde min tid på at møde nogen jeg absolut ingen interesse har i. Og så ender jeg jo alligevel med at skulle sige direkte nej og måske endda også udspecificere at jeg ingen interesse har i et kompromis her. Det virker for mig som mere provokation end noget andet.

[BlueBunny]

Vi har planlagt bryllup til Juni og har grundet økonomi/begrænsning på lokalekapacitet valgt ikke at invitere +1s som vi aldrig har mødt. Det er helt generelt og har kun én undtagelse, som er min kærestes kollega. Min kæreste har ikke super mange venner og kollegaen flyver ind fra England, uden at kende andre.

Min stedsøster spurgte da jeg bad om hendes email on hun ville få en +1 - hvor jeg svarede at det er der ikke lokalekapacitet til. Reelt set ville jeg heller ikke have inviteret hende, hvis ikke det var fordi at det ville have skabt mega drama og det ønskede jeg ikke for min far. Så hun fik en invitation hvor jeg HÅBEDE at hun ville sige nej. Hun har nu takket ja.

Min far har nu nævnt at hun altså har en kæreste og det er meget seriøst - i.e. De bor sammen. Han skrev at “måske kan der findes et hjørne til ham også”
Jeg har aldrig nogensinde mødt manden og har indtil i dag ikke hørt noget konkret om ham heller. Jeg kan ikke engang lide hende. Så jeg har absolut ingen lyst til at invitere den her gut, men jeg aner ikke hvad jeg skal svare til min far. Han har virkelig gjort en indsats over det sidste år, i forhold til at være far og vælge mig til. Så vil helst heller ikke ødelægge det.

Vi har 6 frie “pladser” men til 1600 kr pr person - hvilket alligevel løber op. Er det vitterligt bare at sige at i forbindelse med plads og økonomi er det et nødvendigt valg at skære personer vi aldrig har mødt fra? Eller er der en bedre måde at sige det på?

Jeg ville ringe til ham og vende det som et dilemma med ham. Altså du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre, for du vil gerne invitere hendes kæreste, men økonomi og pr. Person koster det xxx, og hvis man siger ja til én +1, risikerer man så at det løber løbsk? osv. Osv.

Så får han indblik i argumenterne uden en egentlig afvisning og er med i beslutningen på én eller anden måde.

Jeg siger selvfølgelig ikke, at du skal ende med at sige ja. Jeg siger bare, at dialog aldrig skader og det kan jo være at I kan tale jer stille og roligt frem til en fælles forståelse uden konflikt.

Jeg har absolut ingen lyst til at invitere hendes kæreste og det kommer heller ikke til at ske. Så jeg vil helst ikke åbne den dør overhovedet.

Jeg kan ikke lide datteren og har ingen interesse i at have hende med til brylluppet udover at bevare husfreden for min far. Jeg ved bare ikke hvordan det er bedst at sige at nej, det er ikke en mulighed uden at det ødelægger vores forhold.

Jeg har fanget at du ikke kan lide damen og du ikke vil have hende med. Du spørger til, hvordan du skal tale med din far om det uden at risikere at ødelægge jeres forhold. Jeg giver dig et forslag til, hvordan du kan tale med din far om det uden at ødelægge jeres forhold.

Der er rigtig mange måder at kommunikere på. Nogle gange er det gavnligt at være direkte, og andre gange er det mest gavnligt at pakke tingene ind. Jeg foreslår dig at pakke det ind ved at inddrage din far i tankeprocessen. Du ved hvad svaret bliver, og han bliver nudget derhen, fordi du deler tankeprocessen med ham i stedet for at bare udstikke ham konklusionen.

Det er bare en anden måde at gribe det an på.

Det virker bare decideret dumt og som et voldsomt sats, at åbne døren for at kæresten skal med når jeg ikke er åben overfor det. Hvis han finder en løsning, så skal jeg skyde den ned og det virker også bare fuldkommen bagvendt hvis udgangspunktet er at tage en dialog om få ham med.

Det er ikke fordi jeg ikke anerkender at der er andre måde at kommunikere eller gøre det på. Men ved at gøre det på den her måde virker det bare til at åbne for mange andre scenarier, hvor jeg så kan være nødt til at skyde det ned alligevel.

Hvad gør jeg hvis min far så tilbyder at betale? Eller lige pludselig prøver at organisere at jeg skal møde den her kæreste? Jeg har sjældent tid til at flyve til DK og når det kan lade sig gøre, så gider jeg ikke spilde min tid på at møde nogen jeg absolut ingen interesse har i. Og så ender jeg jo alligevel med at skulle sige direkte nej og måske endda også udspecificere at jeg ingen interesse har i et kompromis her. Det virker for mig som mere provokation end noget andet.

Når nu du er helt afklaret, så hold fast.
Det er lidt som at være leder og give en medarbejder en svær besked. Giv beskeden uden omsvøb. Den er ikke til diskussion.

Det er en helt særlig dag for os. Vi ønsker at gæsterne er folk vi føler os tætte på - og som føler vi er tætte på dem. Det betyder desværre der har været nogle fravalg.

… Umiddelbart behøver den ikke være længere. For så begynder du at foregribe hvad de svarer. Dette er helt kort begrundelsen. Og den er god. Hvad end der svares så vil ovennævnte kunne gentages.

[Smiling_Goat]

Vi har planlagt bryllup til Juni og har grundet økonomi/begrænsning på lokalekapacitet valgt ikke at invitere +1s som vi aldrig har mødt. Det er helt generelt og har kun én undtagelse, som er min kærestes kollega. Min kæreste har ikke super mange venner og kollegaen flyver ind fra England, uden at kende andre.

Min stedsøster spurgte da jeg bad om hendes email on hun ville få en +1 - hvor jeg svarede at det er der ikke lokalekapacitet til. Reelt set ville jeg heller ikke have inviteret hende, hvis ikke det var fordi at det ville have skabt mega drama og det ønskede jeg ikke for min far. Så hun fik en invitation hvor jeg HÅBEDE at hun ville sige nej. Hun har nu takket ja.

Min far har nu nævnt at hun altså har en kæreste og det er meget seriøst - i.e. De bor sammen. Han skrev at “måske kan der findes et hjørne til ham også”
Jeg har aldrig nogensinde mødt manden og har indtil i dag ikke hørt noget konkret om ham heller. Jeg kan ikke engang lide hende. Så jeg har absolut ingen lyst til at invitere den her gut, men jeg aner ikke hvad jeg skal svare til min far. Han har virkelig gjort en indsats over det sidste år, i forhold til at være far og vælge mig til. Så vil helst heller ikke ødelægge det.

Vi har 6 frie “pladser” men til 1600 kr pr person - hvilket alligevel løber op. Er det vitterligt bare at sige at i forbindelse med plads og økonomi er det et nødvendigt valg at skære personer vi aldrig har mødt fra? Eller er der en bedre måde at sige det på?

Jeg ville ringe til ham og vende det som et dilemma med ham. Altså du er lidt i tvivl om, hvad du skal gøre, for du vil gerne invitere hendes kæreste, men økonomi og pr. Person koster det xxx, og hvis man siger ja til én +1, risikerer man så at det løber løbsk? osv. Osv.

Så får han indblik i argumenterne uden en egentlig afvisning og er med i beslutningen på én eller anden måde.

Jeg siger selvfølgelig ikke, at du skal ende med at sige ja. Jeg siger bare, at dialog aldrig skader og det kan jo være at I kan tale jer stille og roligt frem til en fælles forståelse uden konflikt.

Jeg har absolut ingen lyst til at invitere hendes kæreste og det kommer heller ikke til at ske. Så jeg vil helst ikke åbne den dør overhovedet.

Jeg kan ikke lide datteren og har ingen interesse i at have hende med til brylluppet udover at bevare husfreden for min far. Jeg ved bare ikke hvordan det er bedst at sige at nej, det er ikke en mulighed uden at det ødelægger vores forhold.

Jeg har fanget at du ikke kan lide damen og du ikke vil have hende med. Du spørger til, hvordan du skal tale med din far om det uden at risikere at ødelægge jeres forhold. Jeg giver dig et forslag til, hvordan du kan tale med din far om det uden at ødelægge jeres forhold.

Der er rigtig mange måder at kommunikere på. Nogle gange er det gavnligt at være direkte, og andre gange er det mest gavnligt at pakke tingene ind. Jeg foreslår dig at pakke det ind ved at inddrage din far i tankeprocessen. Du ved hvad svaret bliver, og han bliver nudget derhen, fordi du deler tankeprocessen med ham i stedet for at bare udstikke ham konklusionen.

Det er bare en anden måde at gribe det an på.

Det virker bare decideret dumt og som et voldsomt sats, at åbne døren for at kæresten skal med når jeg ikke er åben overfor det. Hvis han finder en løsning, så skal jeg skyde den ned og det virker også bare fuldkommen bagvendt hvis udgangspunktet er at tage en dialog om få ham med.

Det er ikke fordi jeg ikke anerkender at der er andre måde at kommunikere eller gøre det på. Men ved at gøre det på den her måde virker det bare til at åbne for mange andre scenarier, hvor jeg så kan være nødt til at skyde det ned alligevel.

Hvad gør jeg hvis min far så tilbyder at betale? Eller lige pludselig prøver at organisere at jeg skal møde den her kæreste? Jeg har sjældent tid til at flyve til DK og når det kan lade sig gøre, så gider jeg ikke spilde min tid på at møde nogen jeg absolut ingen interesse har i. Og så ender jeg jo alligevel med at skulle sige direkte nej og måske endda også udspecificere at jeg ingen interesse har i et kompromis her. Det virker for mig som mere provokation end noget andet.

Jeg mener bare, at du jo har en reel grund til at ikke ville have hendes kæreste med, så vær ærlig i dialogen. I vil ikke have kæresten med pga. Økonomien. Hvis din far foreslår at betale, så har du sikkert en god grund til at ikke ønske at tage imod pengene, så brug den. Hvis du ikke har tid til at flyve over at se ham inden brylluppet, så sig det. Det hele er jo fair.

I virkeligheden foreslår jeg bare en åben, ligeværdig dialog med din far om det. Du er jo ikke en kælling som bare har besluttet, at din søsters kæreste er en idiot, som du ikke vil have med, fordi han hedder Kenneth (eller hvad han nu hedder) så jeg foreslår at være ærlig om den grund med et forsonende udgangspunkt som hedder "jeg forstår at det her er vigtigt for dig, så det er vigtigt for mig, at tale det ordentligt igennem med dig."

Altså hvis jeg lagde en føler ud som din far i en sag som jeg udefra set må antage er vigtig for ham, fordi de involverede er hans børn, så ville jeg reagere mere studst på et telefonopkald med en direkte afvisning end en rolig dialog frem og tilbage. Men sådan er jeg og folk er jo forskellige.

[Delfin]

Er der nogen som ved, hvordan det ser ud med parkering ved Tandlægehøjskolen? Skal man køre rundt i en time for at finde en plads, eller er der god plads?

[Mangoness]

Er der nogen som ved, hvordan det ser ud med parkering ved Tandlægehøjskolen? Skal man køre rundt i en time for at finde en plads, eller er der god plads?

I København eller Århus?