hotlips skrev:Vores nabo, en flink og meget korrekt gammel mand er død idag.
Vi var på vej til købmanden og så så jeg der stod en og klamrede sig til et skilt med husnumre på den sti, jeg tror ikke jeg rigtig nåede at tænke, jeg vidste bare det så forkert ud, da jeg så går hen til ham imens jeg spørger om ikke jeg skal hjælpe med noget løfter han hovedet lidt så jeg kan se hvem det er, han svarer tydeligt jo og så forsøger han at gå men han svajer og går sidelæns et par skridt før han falder, med hovedet halvt ind i en hæk.
Jeg ved der er noget galt så jeg ringer til alarm centralten og siger jeg skal have en ambulance nu før jeg begynder at undersøge ham, han ligger med halvt åbne øjne der bimler rundt og holder krampagtigt fast i sin stok endnu, jeg siger jeg tror han har haft en hjerneblødning, og da han ikke kan svare på andet end nummeret på sit hus så siger de at de kommer med det samme, de spørger om jeg føler jeg kan klare det, om jeg vil prøve at finde en pude til ham, og det er så det, og det passer mig egentlig fint jeg ikke skal hænge i røret.
Benjamin får besked på at blive siddende, mens jeg henter pude og et mindre bjerg af tæpper og manden løfter selv hovedet så jeg kan få en pude under ham og så pakker vi ham ind i lag af tæpper og putter dem godt ind under ben og helt op under hagen, jeg spørger om det er rart at få lidt varme og han gentager rart, jeg ved ikke om det er bevidst eller en refleks.
Der går ikke længe 5-7 minutter, så kan vi høre sirenen og Benjamin bener op for at vise vej, det er ikke altid så smart at have flere veje med samme begyndelsesord, blomster vej, blomster vænget, blomster stien og det er mere reglen end undtagelsen at folk incl ambulancer kører forkert.
Men de kommer, vi pakker ham ud, lægger tæpperne hen i vores have og så går vi, han er ved at blive læsset ind i ambulancen da vi passerer igen.
Så vi går til købmanden, på apoteket, og vi kan høre en sirene og taler om at de nok er kørt afsted med ham nu. Men da vi skal hjem holder ambulancen der stadig, jeg når at tænke at de måske ikke vil tage ham med, og bliver irriteret over det, men da vi når helt op forbi så kan vi se der også holder en akut læge, og så tænker jeg shiit.. Men jeg kan se de arbejder stille og roligt onde i ambulancn, døren står på klem og jeg kan også høre der er rolige stemmer så jeg tænker nok lidt igen at man har valgt at behandle ham her i stedet for at indlægge ham. Men vi skal ud igen og så kan jeg se akut lægen stå dernede så jeg skynder mig afsted for at høre om den gamle mand skal blive hjemme for så vil jeg prøve at finde et nummer til hans søn.. Det er en meget selvstændig herre der ikke selv har været god til at sige til når den var gal.
Men lægen fortæller at den gamle mand fik hjertestop i samme øjeblik de kørte båren på plads i ambulancen og at de har arbejdet med at genoplive i det meste af en halv time før de gav op, så han er jo død lige efter vi drejede om hjørnet og troede alt var fint.
Det er ikke fordi jeg er vildt ked af det, men det har dog været vores nabo i ti år og det ærgrer mig sq lidt at jeg ikke vidste det var nu det var hans tid så jeg kunne have gjort et eller andet bedre for ham, hvor irrationelt det end er.
Hvor var han dog heldig at I kom forbi lige der. Tænkt hellere på at I gjorde hans sidste minutter mere behagelige og han ikke lå alene og bange. Det vil også være en stor trøst for hans søn at vide, hvordan det hele er foregået og at I var hos ham til ambulancen kom.