Hvad har påvirket din dag negativt

[icelady]

https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed ... 5MWez0EFro

[Madam Pomfrey]

Har tjekket op på salgsopstilling mv.
Og vi er gået fra 11.400 om ÅRET
TIL knap 11.000 om MÅNEDEN.

Det virker jo helt crazy.

Mon ikke det er forsyningsselskab der har fået tastet forkert, da de indsatte forventet årsforbrug...
Gas afregnes og aflæses på årsbasis, man betaler typisk til hovedforsyning selskabet - evida, transport, levering og halløj, og så til den leverandør man har valgt, for selve gas, afgifter osv.
Umiddelbart mener jeg det fordeler sig på ca. 40/60 i beløb til de 2.

Du kan jo sætte i din kalender at i skal aflæse gas hver fredag, og så følge jeres forbrug, så kan du selv se hvor meget i forbruger på ugebasis.
P.t. burde det være ret lidt, når det kun drejer sig om varmt vand.


Vi var beregnet til 3000 m3 i forbrug i 2021-22, men havde kun brugt små 1000 m3.
Så vi får ca. 17.500 retur næste måned, i for meget betalt aconto.

Du bør iøvrigt kunne se på evidas side, og på jeres leverandørs side, hvad forventet års forbrug er.

[JoyNips]

Min far har ombestemt sig og vil nu ikke flytte herover alligevel. Jeg har ellers fundet den perfekte lejlighed til ham, og det ville være helt optimalt når nu han er syg og ikke har så mange år igen at han kom tættere på så vi kunne hjælpe ham mere. Men han har simpelthen ikke energien til at flytte. Så i stedet kan han sidde i Sydvestjylland og vente på at dø. Alene.

[LaMariposa]

Min far har ombestemt sig og vil nu ikke flytte herover alligevel. Jeg har ellers fundet den perfekte lejlighed til ham, og det ville være helt optimalt når nu han er syg og ikke har så mange år igen at han kom tættere på så vi kunne hjælpe ham mere. Men han har simpelthen ikke energien til at flytte. Så i stedet kan han sidde i Sydvestjylland og vente på at dø. Alene.

Tror ikke, man skal undervurdere, hvor komplet uoverskuelig en flytning kan være for forældre - specielt, hvis de er oppe i årene helbredet ikke er helt i top. Derudover tror jeg, det er ret skræmmende at opgive den hverdag, som man kender.

Min svigermor sidder i et kæmpe hus i den anden ende af landet, hendes helbred er heller ikke fantastisk, men hun har absolut heller ikke lyst til at flytte, fordi hun har levet hele sit voksenliv i det hus og ikke har lyst til at skifte liv. Hun har over to timer til det af hendes børn, der bor tættest på, og vi synes allesammen, at det ville være meget bedre, hvis hun var tættere på os.

Så jeg kan godt forstå frustrationen. Men når man så tænker lidt videre over det, hvorfor skal de egentlig flytte, bare fordi deres børn har valgt at bosætte sig så langt væk?

[Jydepigen]

Når man bliver irettesat på job.. Åh, bliver så træt

[Sofakartoflen]

Min far har ombestemt sig og vil nu ikke flytte herover alligevel. Jeg har ellers fundet den perfekte lejlighed til ham, og det ville være helt optimalt når nu han er syg og ikke har så mange år igen at han kom tættere på så vi kunne hjælpe ham mere. Men han har simpelthen ikke energien til at flytte. Så i stedet kan han sidde i Sydvestjylland og vente på at dø. Alene.

Tror ikke, man skal undervurdere, hvor komplet uoverskuelig en flytning kan være for forældre - specielt, hvis de er oppe i årene helbredet ikke er helt i top. Derudover tror jeg, det er ret skræmmende at opgive den hverdag, som man kender.

Min svigermor sidder i et kæmpe hus i den anden ende af landet, hendes helbred er heller ikke fantastisk, men hun har absolut heller ikke lyst til at flytte, fordi hun har levet hele sit voksenliv i det hus og ikke har lyst til at skifte liv. Hun har over to timer til det af hendes børn, der bor tættest på, og vi synes allesammen, at det ville være meget bedre, hvis hun var tættere på os.

Så jeg kan godt forstå frustrationen. Men når man så tænker lidt videre over det, hvorfor skal de egentlig flytte, bare fordi deres børn har valgt at bosætte sig så langt væk?

Min svigerfar var oprindeligt fra Nordjylland, men boede hele sit voksenliv på Amager. Da han blev ramt af et par hjerneblødninger, ville vi gerne have haft ham til at flytte til Djursland, så vi kunne hjælpe ham.
Vi troede, at han ville kunne overtales, eftersom han ikke havde noget netværk, - han havde aldrig besøg af nogen. Han talte kun en smule med folk, han mødte på gaden. Der var heller ikke gamle naboer længere.
Men han ville simpelthen ikke.

Vi var jo bange for, at han skulle falde om og ligge alene. Det talte vi med ham om, men det ændrede ikke på noget.

Han blev fundet død på gulvet ved siden af sin seng, og han havde været død i en uge ca. hvis man skulle dømme på datoen på mælken i køleskabet.

Vi havde talt meget om, at det kunne blive resultatet, så min kæreste kunne godt finde fred med, at hans far havde fået det, som han helst ville, og det måtte vi acceptere, selvom vi ikke kunne forstå det.

Vi har talt om, at hans lejlighed, som han havde boet i hele sit voksenliv, måtte udgøre trygheden i hans liv, og hans nærmest eneboeragtige liv har været det, han kunne overkomme. - Man kan ikke trække noget andet ned over hovedet på folk, - men det ændrer ikke på, at det er virkelig svært at være i.

[JoyNips]

Min far har ombestemt sig og vil nu ikke flytte herover alligevel. Jeg har ellers fundet den perfekte lejlighed til ham, og det ville være helt optimalt når nu han er syg og ikke har så mange år igen at han kom tættere på så vi kunne hjælpe ham mere. Men han har simpelthen ikke energien til at flytte. Så i stedet kan han sidde i Sydvestjylland og vente på at dø. Alene.

Tror ikke, man skal undervurdere, hvor komplet uoverskuelig en flytning kan være for forældre - specielt, hvis de er oppe i årene helbredet ikke er helt i top. Derudover tror jeg, det er ret skræmmende at opgive den hverdag, som man kender.

Min svigermor sidder i et kæmpe hus i den anden ende af landet, hendes helbred er heller ikke fantastisk, men hun har absolut heller ikke lyst til at flytte, fordi hun har levet hele sit voksenliv i det hus og ikke har lyst til at skifte liv. Hun har over to timer til det af hendes børn, der bor tættest på, og vi synes allesammen, at det ville være meget bedre, hvis hun var tættere på os.

Så jeg kan godt forstå frustrationen. Men når man så tænker lidt videre over det, hvorfor skal de egentlig flytte, bare fordi deres børn har valgt at bosætte sig så langt væk?

Her rammer du helt ved siden af skiven. Jeg undervurderer det ikke. Og det er heller ikke fordi jeg prøver at flytte ham. Han har selv sat mig i gang med lede efter lejlighed fordi han lige nu sidder og drukner i sine egne lunger i et hus, han ikke kan holde og hans eneste tidsfordriv er at prøve at drikke sig selv ihjel før han bliver kvalt. Så jeg bliver måske en lillebitte smule provokeret af at du får det til at lyde som om jeg prøver at tvinge ham til at flytte bare lige fordi det kunne være fedt for mig.

[JoyNips]

Min far har ombestemt sig og vil nu ikke flytte herover alligevel. Jeg har ellers fundet den perfekte lejlighed til ham, og det ville være helt optimalt når nu han er syg og ikke har så mange år igen at han kom tættere på så vi kunne hjælpe ham mere. Men han har simpelthen ikke energien til at flytte. Så i stedet kan han sidde i Sydvestjylland og vente på at dø. Alene.

Tror ikke, man skal undervurdere, hvor komplet uoverskuelig en flytning kan være for forældre - specielt, hvis de er oppe i årene helbredet ikke er helt i top. Derudover tror jeg, det er ret skræmmende at opgive den hverdag, som man kender.

Min svigermor sidder i et kæmpe hus i den anden ende af landet, hendes helbred er heller ikke fantastisk, men hun har absolut heller ikke lyst til at flytte, fordi hun har levet hele sit voksenliv i det hus og ikke har lyst til at skifte liv. Hun har over to timer til det af hendes børn, der bor tættest på, og vi synes allesammen, at det ville være meget bedre, hvis hun var tættere på os.

Så jeg kan godt forstå frustrationen. Men når man så tænker lidt videre over det, hvorfor skal de egentlig flytte, bare fordi deres børn har valgt at bosætte sig så langt væk?

Min svigerfar var oprindeligt fra Nordjylland, men boede hele sit voksenliv på Amager. Da han blev ramt af et par hjerneblødninger, ville vi gerne have haft ham til at flytte til Djursland, så vi kunne hjælpe ham.
Vi troede, at han ville kunne overtales, eftersom han ikke havde noget netværk, - han havde aldrig besøg af nogen. Han talte kun en smule med folk, han mødte på gaden. Der var heller ikke gamle naboer længere.
Men han ville simpelthen ikke.

Vi var jo bange for, at han skulle falde om og ligge alene. Det talte vi med ham om, men det ændrede ikke på noget.

Han blev fundet død på gulvet ved siden af sin seng, og han havde været død i en uge ca. hvis man skulle dømme på datoen på mælken i køleskabet.

Vi havde talt meget om, at det kunne blive resultatet, så min kæreste kunne godt finde fred med, at hans far havde fået det, som han helst ville, og det måtte vi acceptere, selvom vi ikke kunne forstå det.

Vi har talt om, at hans lejlighed, som han havde boet i hele sit voksenliv, måtte udgøre trygheden i hans liv, og hans nærmest eneboeragtige liv har været det, han kunne overkomme. - Man kan ikke trække noget andet ned over hovedet på folk, - men det ændrer ikke på, at det er virkelig svært at være i.

Jeg trækker intet ned over hovedet på ham, ffs. HAN har bedt mig hjælpe.

[LaMariposa]

Tror ikke, man skal undervurdere, hvor komplet uoverskuelig en flytning kan være for forældre - specielt, hvis de er oppe i årene helbredet ikke er helt i top. Derudover tror jeg, det er ret skræmmende at opgive den hverdag, som man kender.

Min svigermor sidder i et kæmpe hus i den anden ende af landet, hendes helbred er heller ikke fantastisk, men hun har absolut heller ikke lyst til at flytte, fordi hun har levet hele sit voksenliv i det hus og ikke har lyst til at skifte liv. Hun har over to timer til det af hendes børn, der bor tættest på, og vi synes allesammen, at det ville være meget bedre, hvis hun var tættere på os.

Så jeg kan godt forstå frustrationen. Men når man så tænker lidt videre over det, hvorfor skal de egentlig flytte, bare fordi deres børn har valgt at bosætte sig så langt væk?

Min svigerfar var oprindeligt fra Nordjylland, men boede hele sit voksenliv på Amager. Da han blev ramt af et par hjerneblødninger, ville vi gerne have haft ham til at flytte til Djursland, så vi kunne hjælpe ham.
Vi troede, at han ville kunne overtales, eftersom han ikke havde noget netværk, - han havde aldrig besøg af nogen. Han talte kun en smule med folk, han mødte på gaden. Der var heller ikke gamle naboer længere.
Men han ville simpelthen ikke.

Vi var jo bange for, at han skulle falde om og ligge alene. Det talte vi med ham om, men det ændrede ikke på noget.

Han blev fundet død på gulvet ved siden af sin seng, og han havde været død i en uge ca. hvis man skulle dømme på datoen på mælken i køleskabet.

Vi havde talt meget om, at det kunne blive resultatet, så min kæreste kunne godt finde fred med, at hans far havde fået det, som han helst ville, og det måtte vi acceptere, selvom vi ikke kunne forstå det.

Vi har talt om, at hans lejlighed, som han havde boet i hele sit voksenliv, måtte udgøre trygheden i hans liv, og hans nærmest eneboeragtige liv har været det, han kunne overkomme. - Man kan ikke trække noget andet ned over hovedet på folk, - men det ændrer ikke på, at det er virkelig svært at være i.

Det er da vildt svært at være i. For man vil jo gerne være der for dem, specielt, når de begynder at få problemer med helbredet. Kan slet ikke forestille mig, hvor svært, det må være, at ens far bliver fundet død. Samtidigt må vi nok, som I jo også gjorde, respektere deres beslutning om at blive.

[LaMariposa]

Min far har ombestemt sig og vil nu ikke flytte herover alligevel. Jeg har ellers fundet den perfekte lejlighed til ham, og det ville være helt optimalt når nu han er syg og ikke har så mange år igen at han kom tættere på så vi kunne hjælpe ham mere. Men han har simpelthen ikke energien til at flytte. Så i stedet kan han sidde i Sydvestjylland og vente på at dø. Alene.

Tror ikke, man skal undervurdere, hvor komplet uoverskuelig en flytning kan være for forældre - specielt, hvis de er oppe i årene helbredet ikke er helt i top. Derudover tror jeg, det er ret skræmmende at opgive den hverdag, som man kender.

Min svigermor sidder i et kæmpe hus i den anden ende af landet, hendes helbred er heller ikke fantastisk, men hun har absolut heller ikke lyst til at flytte, fordi hun har levet hele sit voksenliv i det hus og ikke har lyst til at skifte liv. Hun har over to timer til det af hendes børn, der bor tættest på, og vi synes allesammen, at det ville være meget bedre, hvis hun var tættere på os.

Så jeg kan godt forstå frustrationen. Men når man så tænker lidt videre over det, hvorfor skal de egentlig flytte, bare fordi deres børn har valgt at bosætte sig så langt væk?

Her rammer du helt ved siden af skiven. Jeg undervurderer det ikke. Og det er heller ikke fordi jeg prøver at flytte ham. Han har selv sat mig i gang med lede efter lejlighed fordi han lige nu sidder og drukner i sine egne lunger i et hus, han ikke kan holde og hans eneste tidsfordriv er at prøve at drikke sig selv ihjel før han bliver kvalt. Så jeg bliver måske en lillebitte smule provokeret af at du får det til at lyde som om jeg prøver at tvinge ham til at flytte bare lige fordi det kunne være fedt for mig.

Helt fair. Det var ikke min hensigt at få det til at fremstå som om, du prøver at tvinge ham. Det må du undskylde.

[LaMariposa]

Men altså det er da frusterende. Særligt når de ældre selv skubber på eller brokker for så at trække sig.
Min mormor brokker sig ugentligt over at vi bor i hver sin ende af landet. På nu 10. år (!).
Der er direkte togforbindelse mellem vores by og en nabo-by til dem som hele vores familie der bor tæt på hende jævnligt tilbyder at køre hende til.
Men næh nej. HUN kan IKKE tage et (direkte!!!) tog.

Hun har i den periode været 73-83 år, fuldstændigt frisk og i vigør. Hun vil bare helst køres. Hendes forslag er at jeg kører 4 x 250 km inkl 4 x bro for at hente/bringe hende.
Øh nej.

Stop whining.

Jeg besøger hende i øvrigt hver måned og sørger for hun besøger os 2-4 gange om året.

Min far synes også, at der er uendelig langt til Kbh. Men der er ikke nær så langt den anden vej.

[JoyNips]

Men altså det er da frusterende. Særligt når de ældre selv skubber på eller brokker for så at trække sig.
Min mormor brokker sig ugentligt over at vi bor i hver sin ende af landet. På nu 10. år (!).
Der er direkte togforbindelse mellem vores by og en nabo-by til dem som hele vores familie der bor tæt på hende jævnligt tilbyder at køre hende til.
Men næh nej. HUN kan IKKE tage et (direkte!!!) tog.

Hun har i den periode været 73-83 år, fuldstændigt frisk og i vigør. Hun vil bare helst køres. Hendes forslag er at jeg kører 4 x 250 km inkl 4 x bro for at hente/bringe hende.
Øh nej.

Stop whining.

Jeg besøger hende i øvrigt hver måned og sørger for hun besøger os 2-4 gange om året.

Jeg tror mest af alt det er fordi han for sent har ville indse hvor dårlig han er. Så nu er det at komme og se den perfekte lejlighed for svært. Og jeg har fuld forståelse for at han ikke kan sidde i et tog fra Sydvestjylland til Nordsjælland i sin tilstand.
Og selve flytningen uoverskuelig. Også det har jeg fuld forståelse for, det er bare rigtig træls - og ikke kun fordi jeg som mellemmand har lagt en masse energi og tid i at lede efter lejlighed og se på lejlighed osv, men fordi jeg faktisk gerne vil hjælpe ham hans sidste tid og give ham mulighed for at se sine børnebørn noget mere.

Så det er slet ikke et spørgsmål om at han synes transporten for at besøge os er lang eller at jeg synes han bør “flytte bare fordi deres børn har valgt at bosætte sig så langt væk”.

[MOGA]

Men altså det er da frusterende. Særligt når de ældre selv skubber på eller brokker for så at trække sig.
Min mormor brokker sig ugentligt over at vi bor i hver sin ende af landet. På nu 10. år (!).
Der er direkte togforbindelse mellem vores by og en nabo-by til dem som hele vores familie der bor tæt på hende jævnligt tilbyder at køre hende til.
Men næh nej. HUN kan IKKE tage et (direkte!!!) tog.

Hun har i den periode været 73-83 år, fuldstændigt frisk og i vigør. Hun vil bare helst køres. Hendes forslag er at jeg kører 4 x 250 km inkl 4 x bro for at hente/bringe hende.
Øh nej.

Stop whining.

Jeg besøger hende i øvrigt hver måned og sørger for hun besøger os 2-4 gange om året.

Jeg tror mest af alt det er fordi han for sent har ville indse hvor dårlig han er. Så nu er det at komme og se den perfekte lejlighed for svært. Og jeg har fuld forståelse for at han ikke kan sidde i et tog fra Sydvestjylland til Nordsjælland i sin tilstand.
Og selve flytningen uoverskuelig. Også det har jeg fuld forståelse for, det er bare rigtig træls - og ikke kun fordi jeg som mellemmand har lagt en masse energi og tid i at lede efter lejlighed og se på lejlighed osv, men fordi jeg faktisk gerne vil hjælpe ham hans sidste tid og give ham mulighed for at se sine børnebørn noget mere.

Så det er slet ikke et spørgsmål om at han synes transporten for at besøge os er lang eller at jeg synes han bør “flytte bare fordi deres børn har valgt at bosætte sig så langt væk”.

Kan man tilbyde ham en virtuel tur i den nye lejlighed og så tilbyde at stå for at arrangere en alt inklusive flytning, hvor der bliver pakket både ned og ud, sat billeder op m.m. (så vidt jeg husker, mangler han ikke penge?), og så kan I måske køre over og hente ham?

[JoyNips]

Men altså det er da frusterende. Særligt når de ældre selv skubber på eller brokker for så at trække sig.
Min mormor brokker sig ugentligt over at vi bor i hver sin ende af landet. På nu 10. år (!).
Der er direkte togforbindelse mellem vores by og en nabo-by til dem som hele vores familie der bor tæt på hende jævnligt tilbyder at køre hende til.
Men næh nej. HUN kan IKKE tage et (direkte!!!) tog.

Hun har i den periode været 73-83 år, fuldstændigt frisk og i vigør. Hun vil bare helst køres. Hendes forslag er at jeg kører 4 x 250 km inkl 4 x bro for at hente/bringe hende.
Øh nej.

Stop whining.

Jeg besøger hende i øvrigt hver måned og sørger for hun besøger os 2-4 gange om året.

Jeg tror mest af alt det er fordi han for sent har ville indse hvor dårlig han er. Så nu er det at komme og se den perfekte lejlighed for svært. Og jeg har fuld forståelse for at han ikke kan sidde i et tog fra Sydvestjylland til Nordsjælland i sin tilstand.
Og selve flytningen uoverskuelig. Også det har jeg fuld forståelse for, det er bare rigtig træls - og ikke kun fordi jeg som mellemmand har lagt en masse energi og tid i at lede efter lejlighed og se på lejlighed osv, men fordi jeg faktisk gerne vil hjælpe ham hans sidste tid og give ham mulighed for at se sine børnebørn noget mere.

Så det er slet ikke et spørgsmål om at han synes transporten for at besøge os er lang eller at jeg synes han bør “flytte bare fordi deres børn har valgt at bosætte sig så langt væk”.

Kan man tilbyde ham en virtuel tur i den nye lejlighed og så tilbyde at stå for at arrangere en alt inklusive flytning, hvor der bliver pakket både ned og ud, sat billeder op m.m. (så vidt jeg husker, mangler han ikke penge?), og så kan I måske køre over og hente ham?

Jeg synes jeg har forsøgt alt. Har endda haft min onkel ude at se lejligheden også, nedpakning og flytning er det mindste problem for det kan man bare betale sig fra osv.

Jeg har en baby der ikke lige helt kan undvære mig så længe ad gangen endnu, så lige det med at køre 300 km/3,5 timer hver vej for at hente og bringe er lidt udfordrende, både med og uden baby i bilen.

[DetSorteCirkus]

Uvarslet strømafbrydelse