Nå ja, selvfølgelig ... det havde jeg aldrig tænkt på!

[dgd2007]

Endnu et "Nå ja, selvfølgelig ... det havde jeg aldrig tænkt på"-øjeblik.

Det var i forbindelse med snakken om mekanisering af arbejde - fx på fabrikker og andre steder, og der var en der sagde at det kunne blive et stort samfundsmæssigt problem, sådan som skattesystemet er indrettet.

Lige nu har virksomheden jo lønudgiften og med mekanisering har den udgiften til køb og opdatering af maskinen.
Men medarbejderen betaler jo skat af lønnen - det gør maskinen ikke, så kommer der ikke til at mangle penge i statskassen?

[Muspel]

Endnu et "Nå ja, selvfølgelig ... det havde jeg aldrig tænkt på"-øjeblik.

Det var i forbindelse med snakken om mekanisering af arbejde - fx på fabrikker og andre steder, og der var en der sagde at det kunne blive et stort samfundsmæssigt problem, sådan som skattesystemet er indrettet.

Lige nu har virksomheden jo lønudgiften og med mekanisering har den udgiften til køb og opdatering af maskinen.
Men medarbejderen betaler jo skat af lønnen - det gør maskinen ikke, så kommer der ikke til at mangle penge i statskassen?

Man antager vel, at virksomheden dermed har et større overskud og enten betaler mere i skat af det, eller bruger det på at ansætte flere. Til noget andet- fx reklame, administration, salg osv.

Eller at personen, der plejede at have jobbet på fabrikken får et andet arbejde, han nu betaler skat af. Fx som tjener på den restaurant, hvor chefen fra hans tidligere firma kan formøble sit større overskud.

Pengene bliver groft sagt i kredsløbet så længe chefen ikke bruger overskuddet i udlandet. Så er vi på den som samfund. (Eller sætter dem i banken)

[Muspel]

Endnu et "Nå ja, selvfølgelig ... det havde jeg aldrig tænkt på"-øjeblik.

Det var i forbindelse med snakken om mekanisering af arbejde - fx på fabrikker og andre steder, og der var en der sagde at det kunne blive et stort samfundsmæssigt problem, sådan som skattesystemet er indrettet.

Lige nu har virksomheden jo lønudgiften og med mekanisering har den udgiften til køb og opdatering af maskinen.
Men medarbejderen betaler jo skat af lønnen - det gør maskinen ikke, så kommer der ikke til at mangle penge i statskassen?

Man antager vel, at virksomheden dermed har et større overskud og enten betaler mere i skat af det, eller bruger det på at ansætte flere. Til noget andet- fx reklame, administration, salg osv.

Eller at personen, der plejede at have jobbet på fabrikken får et andet arbejde, han nu betaler skat af. Fx som tjener på den restaurant, hvor chefen fra hans tidligere firma kan formøble sit større overskud.

Pengene bliver groft sagt i kredsløbet så længe chefen ikke bruger overskuddet i udlandet. Så er vi på den som samfund. (Eller sætter dem i banken)

Man satser på både at virksomheden betaler de 25% selskabsskat og er levedygtig på sigt, samt at de tidligere ansatte finder anden beskæftigelse og fortsat betaler deres skat af en nu måske højere løn.
For så ser det jo ud til at være en gevinst.
Og det er rigtigt set.


At bruge danske penge i udlandet skader ikke, tværtimod.

Sådan har jeg nu lært det i økonomi. I det store billede skader det den danske økonomi, hvis det ikke er i investeringer, der på nogen måde kommer tilbage til Danmark. De er ‘spildt’

Vores eksport skal helst være mindre end import.

[dgd2007]

Man antager vel, at virksomheden dermed har et større overskud og enten betaler mere i skat af det, eller bruger det på at ansætte flere. Til noget andet- fx reklame, administration, salg osv.

Eller at personen, der plejede at have jobbet på fabrikken får et andet arbejde, han nu betaler skat af. Fx som tjener på den restaurant, hvor chefen fra hans tidligere firma kan formøble sit større overskud.

Pengene bliver groft sagt i kredsløbet så længe chefen ikke bruger overskuddet i udlandet. Så er vi på den som samfund. (Eller sætter dem i banken)

Tjo, men det kan jo også ske at han får mulighed for at sætte prisen ned - og godt nok sælge mere, men det samlede overskud + moms bliver det samme, og den fyrede arbejder skal understøttelse et par år, og maskinen betaler jo ikke den skat som medarbejderen før gjorde = hul i statskassen.

Jeg siger ikke at man ikke skal modernisere eller automatisere, det har man jo gjort hele menneskehedens historie igennem. Men jeg tror godt fyren kunne have ret i at der kan være et problem umiddelbart, sådan som systemet fungerer.

[Muspel]

Endnu et "Nå ja, selvfølgelig ... det havde jeg aldrig tænkt på"-øjeblik.

Det var i forbindelse med snakken om mekanisering af arbejde - fx på fabrikker og andre steder, og der var en der sagde at det kunne blive et stort samfundsmæssigt problem, sådan som skattesystemet er indrettet.

Lige nu har virksomheden jo lønudgiften og med mekanisering har den udgiften til køb og opdatering af maskinen.
Men medarbejderen betaler jo skat af lønnen - det gør maskinen ikke, så kommer der ikke til at mangle penge i statskassen?

Man antager vel, at virksomheden dermed har et større overskud og enten betaler mere i skat af det, eller bruger det på at ansætte flere. Til noget andet- fx reklame, administration, salg osv.

Eller at personen, der plejede at have jobbet på fabrikken får et andet arbejde, han nu betaler skat af. Fx som tjener på den restaurant, hvor chefen fra hans tidligere firma kan formøble sit større overskud.

Pengene bliver groft sagt i kredsløbet så længe chefen ikke bruger overskuddet i udlandet. Så er vi på den som samfund. (Eller sætter dem i banken)

Man satser på både at virksomheden betaler de 25% selskabsskat og er levedygtig på sigt, samt at de tidligere ansatte finder anden beskæftigelse og fortsat betaler deres skat af en nu måske højere løn.
For så ser det jo ud til at være en gevinst.
Og det er rigtigt set.


At bruge danske penge i udlandet skader ikke, tværtimod.

Sådan har jeg nu lært det i økonomi. I det store billede skader det den danske økonomi, hvis det ikke er i investeringer, der på nogen måde kommer tilbage til Danmark. De er ‘spildt’

Vores eksport skal helst være mindre end import.

Javel.

Hvis du tager nogle papirlapper, lad os bare sige de har kostet 1000 kr at fremstille fordi de har flotte farver, og henter for 100.000.000 kr. fladskærme i Sydkorea.
Hvordan kan de så skade dansk økonomi???

Du fik fik fladskærme og du betalte med papir hvor der bare står tilfældige tal på.

Hvordan kan det være en dårlig deal? forklar.

Du kan ikke anskue penge som papirlapper. Hele samfundsøkonomien er bundet op på, at vi accepterer den værdi, der står på dem.

Hvis de 100 mio bruges i dk i stedet giver det arbejdspladser, omsætning og skat.

Hvis vi sender alle vores penge ud af landet løber vi principielt tør for valuta med tiden

[Jadajada]

Du kan ikke anskue penge som papirlapper. Hele samfundsøkonomien er bundet op på, at vi accepterer den værdi, der står på dem.

Hvis de 100 mio bruges i dk i stedet giver det arbejdspladser, omsætning og skat.

Hvis vi sender alle vores penge ud af landet løber vi principielt tør for valuta med tiden

Hvor kan en sydkoreaner gå hen og bruge danske papirlapper til at købe noget for?
Hvor giver det de der jobs henne?


Vi løber aldrig tør for fancy papirlapper, det bedste der kan ske er at vi aldrig ser dem igen, for så har vi ikke skullet røre en finger for de der fladskærme.
Hvis det endeligt skulle ske at nogen skal arbejde for fladskærmene, så bliver det jo nok her, for det er her de danske papirlapper kan omsættes.
Der er fordelen ved at have sin egen valuta jo.

Jeg kan anbefale dig at læse lidt om inflation. Nå ja, og btæruttonationalprodukt.
Muspel har selvfølgelig ret.

[Jadajada]

Du kan ikke anskue penge som papirlapper. Hele samfundsøkonomien er bundet op på, at vi accepterer den værdi, der står på dem.

Hvis de 100 mio bruges i dk i stedet giver det arbejdspladser, omsætning og skat.

Hvis vi sender alle vores penge ud af landet løber vi principielt tør for valuta med tiden

Hvor kan en sydkoreaner gå hen og bruge danske papirlapper til at købe noget for?
Hvor giver det de der jobs henne?


Vi løber aldrig tør for fancy papirlapper, det bedste der kan ske er at vi aldrig ser dem igen, for så har vi ikke skullet røre en finger for de der fladskærme.
Hvis det endeligt skulle ske at nogen skal arbejde for fladskærmene, så bliver det jo nok her, for det er her de danske papirlapper kan omsættes.
Der er fordelen ved at have sin egen valuta jo.

Jeg kan anbefale dig at læse lidt om inflation. Nå ja, og btæruttonationalprodukt.
Muspel har selvfølgelig ret.

Inflation betyder at vi skal arbejde mindre og mindre for de fladskærme, jo længere tid der går inden papirlapperne finder tilbage igen.
Det er en rente der "betales" af den som er i besiddelse af papirlapperne.
Fladskærmene er der ikke renter på.

BNP er ikke et fantastisk mål for noget som helst, det illustreres jo meget godt af at det falder når man får fladskærme "foræret", men stiger når man pumper olie op af nordsøen og "forærer" olien væk for andre landes papirlapper, derfor er vækst i BNP heller ikke et mål i sig selv.

WoW!

Det her er lidt som at diskutere med flateartheners ...

Hvorfor er det så at at alle lande ikke bare trykker nogle flere penge? Flere har prøvet gennem tiden. Det fungerer ikke for så devalueres den enkelte valuta.
Hvis vi i Danmark køber mere i udlandet end vi sælger til udlandet, så går vi før eller siden bankerot.

[Animi]

Lidt en fjollet en Men som barn troede jeg at de i Rudolf-sangen sang, at hans næse lyste som en fyr (en gut) og ikke et fyr. Og det var først sidste år, at det gik op for mig, at sangen jo gav mere mening, hvis hans næste lyste som et fyr

[dgd2007]

En vaskeægte "Nå ja, selvfølgelig ... det havde jeg aldrig tænkt på!"

Da jeg i begyndelsen til midt 60'erne blev sendt på danseskole, var jeg selvfølgelig ikke interesseret i piger - og lidt uforstående over for hele konceptet med at danse. Men en ting jeg især syntes var uretfærdigt, var at vi drenge skulle gå over dansegulvet og inklinere med risiko for at blive afvist, mens pigerne bare kunne sidde og se søde ud og bestemme det hele.

Langt senere hørte jeg nogle halvgamle damer snakke om den samme situation - hvor uretfærdigt det var at skulle sidde og se søde ud og vente på at blive budt op - med risiko for at blive til overs.

[dgd2007]

Og en politisk:

I 1979 - efter Khomeini-revolutionen - besatte iranske "studenter" den amerikanske ambassade i Teheran. Alle i Vesten var selvfølgelig bestyrtede over dette eklatante brud på de diplomatiske spilleregler. Det var simpelthen uhørt, vildt og irrationelt revolutionært vanvid.

Mnge år senere læste jeg en bog (af Robert Fisk) der beskrev at det faktisk havde været meget rationelt - for i 1953 havde den amerikanske ambassade været kommandocentral for det britisk/amerikanske kup som væltede den demokratisk valgte regering og gjorde shahen til diktator. Og det var faktisk yderst forståeligt at de ville sikre sig mod en gentagelse.

[dgd2007]

For ikke at tale om, at man ikke nødvendigvis havde modet til at sige nej. Heller ikke selvom drengen havde svedige hænder. Jeg tror, jeg dansede et helt år med en dreng, jeg nødigt ville danse med, fordi jeg ikke turde sig nej, og en at danse med var bedre end ingen.

Ha ha, glemte minder fra danseskolen ...
Jeg fik da engang en "valuable lesson" angående pigepsykologi.
Der var en pige der tydeligvis følte sig ret akavet på bænken, og faktisk også så noget kikset ud med den frisure der ikke passede til hendes flyveører, og hun så ekstra høj og duknakket ud i de der fjollede hvide kjoler piger havde på til dans i de tidlige 60'ere.
Jeg tænkte jeg ville inklinere for hende, dels fordi jeg tænkte at vi på den måde kunne lave lidt skæg med hele situationen, og dels fordi jeg tænkte at med en så akavet pige var der ingen risiko for at blive afvist.

Men det skal jeg love for der var. Hun blev rasende og afviste mig på stedet! Hvordan hun så ellers havde vidst at jeg tænkte anden del af ovennævnte motivering ...

[A 7]

For nyligt gik forskellen på frugter og grøntsager op for mig. En frugt opstår, når blomsten bliver ..tadaa... beFRUGTet, hvorimod en grøntsag bare vokser af sig selv. Så tomat er en frugt, og rabarber er en grøntsag.

[kidkomb]

For nyligt gik forskellen på frugter og grøntsager op for mig. En frugt opstår, når blomsten bliver ..tadaa... beFRUGTet, hvorimod en grøntsag bare vokser af sig selv. Så tomat er en frugt, og rabarber er en grøntsag.

41 år.... 41

[Madam Pomfrey]

For nyligt gik forskellen på frugter og grøntsager op for mig. En frugt opstår, når blomsten bliver ..tadaa... beFRUGTet, hvorimod en grøntsag bare vokser af sig selv. Så tomat er en frugt, og rabarber er en grøntsag.

41 år.... 41

Jeg vidste det...
Men jeg undrer mig stadig over at man mener jordbær er en nød. For det er jo netop en blomst der bliver befrugtet

[Tibbler]

:klovn:

For nyligt gik forskellen på frugter og grøntsager op for mig. En frugt opstår, når blomsten bliver ..tadaa... beFRUGTet, hvorimod en grøntsag bare vokser af sig selv. Så tomat er en frugt, og rabarber er en grøntsag.

41 år.... 41

Jeg vidste det...
Men jeg undrer mig stadig over at man mener jordbær er en nød. For det er jo netop en blomst der bliver befrugtet

Det er alle de små brune prikker på et jordbær, der er bittesmå nødder. Selve jordbærret er frugtkød