Er du religiøs?

[Animi]

Jeg synes ikke rigtig det giver mening at tale om beviser, ifm tro. For det at tro handler jo netop om at tro på trods af manglende beviser, og på trods af at det måske ikke virker rationelt eller logisk. Hele pointen med at tro er jo netop det - man tror, man ved ikke.

Det er jeg med på, men det er jo netop derfor det kan virke flyvsk for folk der ikke tror.
I andre sammenhænge hvor man tror et eller andet så er det jo som oftest baseret på et eller andet rationelt eller logisk, ofte erfaringer. Altså, der er som regel en grund til vi tror et eller andet, og der skiller religion sig ud fra rigtig mange andre ting man går og tror i sin hverdag.

For mig er det meget uforståeligt at tro noget som man overhovedet ikke har nogen logisk eller rationel grund til at tro på. Nok fordi jeg ikke selv tror noget jeg ikke føler jeg kan argumentere logisk for hvorfor jeg tror.

Det synes jeg nu ikke - altså, at religion skiller sig ud. Der ér jo en grund til at jeg tror på, at der findes noget større end mennesker. Og det er, at når jeg ser verden og alle de smukke ting der er, og når jeg ser den udvikling der er sket med menneskeheden, så tror jeg simpelthen ikke på, at det bare er sket ved et tilfælde. Det synes jeg personligt er mindre logisk. Hele verden er for mit vedkommende nok bevis på, at der findes noget mere end bare os.
Altså, jeg tror skam på evolutionen - jeg tror bare ikke på at det er sket ved et tilfælde.

Der er altså himmelvid forskel på at tro på tyngdekraften fordi vi har en overvældende mængde beviser for den, og så at tro at verden er skabt af noget intelligent fordi man synes verden er smuk.

Hvad med alle de onde ting i verden, er de skabt af noget ondt?

Det synes du - jeg er så bare anderledes på det punkt

[Animi]

Lidt i en anden boldgade, men så alligevel: Er det også mærkeligt, hvis man tror at der findes andet intelligent liv i universet, end bare her på jorden?

At tro på, at der findes andet liv - og måske også andey intelligent liv - synes jeg heller ikke kan sammenlignes med religion
I det synlige univers anslåes det, at der er omtrent 1000 milliarder galakser. Der er sådan rundt regnet mellen 200 og 400 milliarder stjerner i hver galakse.
Hvis vi så leder efter liv nogenlunde som vi kender det, leder vi efter en mellemstor stjerne med en forholdsvis lille planet, som selvfølgelig roterer i forhold til solen, og har den rette afstand. Dette fjerne selvfølgelig langt de fleste stjerner og planeter. I vores galakse alene har man fundet flere hundrede planeter der opfylder disse krav, og man teoretiserer på baggrund af dette, at der er flere millioner - i vores galakse.

At tro på, at der findes liv andetsteds i universet er meget, meget sandsynligt. Det er faktisk larmende usandsynligt, at det kun skulle være opstået her.

At tro på en gud, det er igen ikke noget som på nogen måde giver videnskabelig mening.

Jeg synes det kan sammenlignes på det punkt at intet af det kan/er bevist. Ligesom du så synes det er sandsynligt at der findes andet intelligent liv, synes jeg det er sandsynligt at der findes intelligent liv i form af en højere enhed end menneskene

[Slettet bruger]

Jeg synes ikke rigtig det giver mening at tale om beviser, ifm tro. For det at tro handler jo netop om at tro på trods af manglende beviser, og på trods af at det måske ikke virker rationelt eller logisk. Hele pointen med at tro er jo netop det - man tror, man ved ikke.

Det er jeg med på, men det er jo netop derfor det kan virke flyvsk for folk der ikke tror.
I andre sammenhænge hvor man tror et eller andet så er det jo som oftest baseret på et eller andet rationelt eller logisk, ofte erfaringer. Altså, der er som regel en grund til vi tror et eller andet, og der skiller religion sig ud fra rigtig mange andre ting man går og tror i sin hverdag.

For mig er det meget uforståeligt at tro noget som man overhovedet ikke har nogen logisk eller rationel grund til at tro på. Nok fordi jeg ikke selv tror noget jeg ikke føler jeg kan argumentere logisk for hvorfor jeg tror.

Det synes jeg nu ikke - altså, at religion skiller sig ud. Der ér jo en grund til at jeg tror på, at der findes noget større end mennesker. Og det er, at når jeg ser verden og alle de smukke ting der er, og når jeg ser den udvikling der er sket med menneskeheden, så tror jeg simpelthen ikke på, at det bare er sket ved et tilfælde. Det synes jeg personligt er mindre logisk. Hele verden er for mit vedkommende nok bevis på, at der findes noget mere end bare os.
Altså, jeg tror skam på evolutionen - jeg tror bare ikke på at det er sket ved et tilfælde.

Der er altså himmelvid forskel på at tro på tyngdekraften fordi vi har en overvældende mængde beviser for den, og så at tro at verden er skabt af noget intelligent fordi man synes verden er smuk.

Hvad med alle de onde ting i verden, er de skabt af noget ondt?

Det synes du - jeg er så bare anderledes på det punkt

Men det leder jo til absurditeter. Jeg har en teori om at verden er skabt på 42 dage og 17 timer af en blå trold der lever under en bro der binder 56 dimensioner sammen. Mit bevis er at jeg synes verden er smuk, og at havet er blåt. Det kan vel være lige så godt at tro på som tyngdekraften.

[Animi]

Jeg synes ikke rigtig det giver mening at tale om beviser, ifm tro. For det at tro handler jo netop om at tro på trods af manglende beviser, og på trods af at det måske ikke virker rationelt eller logisk. Hele pointen med at tro er jo netop det - man tror, man ved ikke.

Det er jeg med på, men det er jo netop derfor det kan virke flyvsk for folk der ikke tror.
I andre sammenhænge hvor man tror et eller andet så er det jo som oftest baseret på et eller andet rationelt eller logisk, ofte erfaringer. Altså, der er som regel en grund til vi tror et eller andet, og der skiller religion sig ud fra rigtig mange andre ting man går og tror i sin hverdag.

For mig er det meget uforståeligt at tro noget som man overhovedet ikke har nogen logisk eller rationel grund til at tro på. Nok fordi jeg ikke selv tror noget jeg ikke føler jeg kan argumentere logisk for hvorfor jeg tror.

Det synes jeg nu ikke - altså, at religion skiller sig ud. Der ér jo en grund til at jeg tror på, at der findes noget større end mennesker. Og det er, at når jeg ser verden og alle de smukke ting der er, og når jeg ser den udvikling der er sket med menneskeheden, så tror jeg simpelthen ikke på, at det bare er sket ved et tilfælde. Det synes jeg personligt er mindre logisk. Hele verden er for mit vedkommende nok bevis på, at der findes noget mere end bare os.
Altså, jeg tror skam på evolutionen - jeg tror bare ikke på at det er sket ved et tilfælde.

Der er altså himmelvid forskel på at tro på tyngdekraften fordi vi har en overvældende mængde beviser for den, og så at tro at verden er skabt af noget intelligent fordi man synes verden er smuk.

Hvad med alle de onde ting i verden, er de skabt af noget ondt?

Det synes du - jeg er så bare anderledes på det punkt

Men det leder jo til absurditeter. Jeg har en teori om at verden er skabt på 42 dage og 17 timer af en blå trold der lever under en bro der binder 56 dimensioner sammen. Mit bevis er at jeg synes verden er smuk, og at havet er blåt. Det kan vel være lige så godt at tro på som tyngdekraften.

Måske leder det (i dine øjne) til absurditeter. Men hvad så?

[Slettet bruger]

Jeg synes ikke rigtig det giver mening at tale om beviser, ifm tro. For det at tro handler jo netop om at tro på trods af manglende beviser, og på trods af at det måske ikke virker rationelt eller logisk. Hele pointen med at tro er jo netop det - man tror, man ved ikke.

Det er jeg med på, men det er jo netop derfor det kan virke flyvsk for folk der ikke tror.
I andre sammenhænge hvor man tror et eller andet så er det jo som oftest baseret på et eller andet rationelt eller logisk, ofte erfaringer. Altså, der er som regel en grund til vi tror et eller andet, og der skiller religion sig ud fra rigtig mange andre ting man går og tror i sin hverdag.

For mig er det meget uforståeligt at tro noget som man overhovedet ikke har nogen logisk eller rationel grund til at tro på. Nok fordi jeg ikke selv tror noget jeg ikke føler jeg kan argumentere logisk for hvorfor jeg tror.

Det synes jeg nu ikke - altså, at religion skiller sig ud. Der ér jo en grund til at jeg tror på, at der findes noget større end mennesker. Og det er, at når jeg ser verden og alle de smukke ting der er, og når jeg ser den udvikling der er sket med menneskeheden, så tror jeg simpelthen ikke på, at det bare er sket ved et tilfælde. Det synes jeg personligt er mindre logisk. Hele verden er for mit vedkommende nok bevis på, at der findes noget mere end bare os.
Altså, jeg tror skam på evolutionen - jeg tror bare ikke på at det er sket ved et tilfælde.

Der er altså himmelvid forskel på at tro på tyngdekraften fordi vi har en overvældende mængde beviser for den, og så at tro at verden er skabt af noget intelligent fordi man synes verden er smuk.

Hvad med alle de onde ting i verden, er de skabt af noget ondt?

Det synes du - jeg er så bare anderledes på det punkt

Men det leder jo til absurditeter. Jeg har en teori om at verden er skabt på 42 dage og 17 timer af en blå trold der lever under en bro der binder 56 dimensioner sammen. Mit bevis er at jeg synes verden er smuk, og at havet er blåt. Det kan vel være lige så godt at tro på som tyngdekraften.

Måske leder det (i dine øjne) til absurditeter. Men hvad så?

Hvad så hvad?

[Animi]

Jeg synes ikke rigtig det giver mening at tale om beviser, ifm tro. For det at tro handler jo netop om at tro på trods af manglende beviser, og på trods af at det måske ikke virker rationelt eller logisk. Hele pointen med at tro er jo netop det - man tror, man ved ikke.

Det er jeg med på, men det er jo netop derfor det kan virke flyvsk for folk der ikke tror.
I andre sammenhænge hvor man tror et eller andet så er det jo som oftest baseret på et eller andet rationelt eller logisk, ofte erfaringer. Altså, der er som regel en grund til vi tror et eller andet, og der skiller religion sig ud fra rigtig mange andre ting man går og tror i sin hverdag.

For mig er det meget uforståeligt at tro noget som man overhovedet ikke har nogen logisk eller rationel grund til at tro på. Nok fordi jeg ikke selv tror noget jeg ikke føler jeg kan argumentere logisk for hvorfor jeg tror.

Det synes jeg nu ikke - altså, at religion skiller sig ud. Der ér jo en grund til at jeg tror på, at der findes noget større end mennesker. Og det er, at når jeg ser verden og alle de smukke ting der er, og når jeg ser den udvikling der er sket med menneskeheden, så tror jeg simpelthen ikke på, at det bare er sket ved et tilfælde. Det synes jeg personligt er mindre logisk. Hele verden er for mit vedkommende nok bevis på, at der findes noget mere end bare os.
Altså, jeg tror skam på evolutionen - jeg tror bare ikke på at det er sket ved et tilfælde.

Der er altså himmelvid forskel på at tro på tyngdekraften fordi vi har en overvældende mængde beviser for den, og så at tro at verden er skabt af noget intelligent fordi man synes verden er smuk.

Hvad med alle de onde ting i verden, er de skabt af noget ondt?

Det synes du - jeg er så bare anderledes på det punkt

Men det leder jo til absurditeter. Jeg har en teori om at verden er skabt på 42 dage og 17 timer af en blå trold der lever under en bro der binder 56 dimensioner sammen. Mit bevis er at jeg synes verden er smuk, og at havet er blåt. Det kan vel være lige så godt at tro på som tyngdekraften.

Måske leder det (i dine øjne) til absurditeter. Men hvad så?

Hvad så hvad?

Hvad er der galt i, at nogen ting måske ikke giver mening for alle?

[Sangius]

Lidt i en anden boldgade, men så alligevel: Er det også mærkeligt, hvis man tror at der findes andet intelligent liv i universet, end bare her på jorden?

At tro på, at der findes andet liv - og måske også andey intelligent liv - synes jeg heller ikke kan sammenlignes med religion
I det synlige univers anslåes det, at der er omtrent 1000 milliarder galakser. Der er sådan rundt regnet mellen 200 og 400 milliarder stjerner i hver galakse.
Hvis vi så leder efter liv nogenlunde som vi kender det, leder vi efter en mellemstor stjerne med en forholdsvis lille planet, som selvfølgelig roterer i forhold til solen, og har den rette afstand. Dette fjerne selvfølgelig langt de fleste stjerner og planeter. I vores galakse alene har man fundet flere hundrede planeter der opfylder disse krav, og man teoretiserer på baggrund af dette, at der er flere millioner - i vores galakse.

At tro på, at der findes liv andetsteds i universet er meget, meget sandsynligt. Det er faktisk larmende usandsynligt, at det kun skulle være opstået her.

At tro på en gud, det er igen ikke noget som på nogen måde giver videnskabelig mening.

Jeg synes det kan sammenlignes på det punkt at intet af det kan/er bevist. Ligesom du så synes det er sandsynligt at der findes andet intelligent liv, synes jeg det er sandsynligt at der findes intelligent liv i form af en højere enhed end menneskene

Men jeg kan komme med tusinde artikler, og har alle større videnskabsmænd i ryggen. Min "tro" er rationel og begrundet.
Din tro er irrationel og grundet i noget, som ingen kan finde nogen indikationer på.

Der ER altså forskel.

Jeg kan heller ikke bevise at solen står op mandag næste uge. Men det ER altså langt mere sandsynligt at det sker, end at alle heste gror et ekstra ben mandag næste uge.

[Pax Romana]

Lidt i en anden boldgade, men så alligevel: Er det også mærkeligt, hvis man tror at der findes andet intelligent liv i universet, end bare her på jorden?

Jeg kommer til at tænke på en historie.

Einstein blev en gang spurt om han troede på intelligent liv i universet.
Ja, svarede han. Jeg er sikker på at der er masser af intelligent liv derude.
Men hvorfor har de så ikke kontaktet os? Ville journalisten vide.
Hvortil Einstein svarede: fordi de er intelligente.

Det er en historie jeg engang har hørt. Om den er sand eller falsk – Who Gives A Shit, den er stadig sjov.

[Pax Romana]

Som troende behøver man vel ikke nogen videnskabelig forklaring på noget som helst. For man kan jo ikke andet end at tro det, man tror. Alt andet vil være hykleri.

[Animi]

Lidt i en anden boldgade, men så alligevel: Er det også mærkeligt, hvis man tror at der findes andet intelligent liv i universet, end bare her på jorden?

At tro på, at der findes andet liv - og måske også andey intelligent liv - synes jeg heller ikke kan sammenlignes med religion
I det synlige univers anslåes det, at der er omtrent 1000 milliarder galakser. Der er sådan rundt regnet mellen 200 og 400 milliarder stjerner i hver galakse.
Hvis vi så leder efter liv nogenlunde som vi kender det, leder vi efter en mellemstor stjerne med en forholdsvis lille planet, som selvfølgelig roterer i forhold til solen, og har den rette afstand. Dette fjerne selvfølgelig langt de fleste stjerner og planeter. I vores galakse alene har man fundet flere hundrede planeter der opfylder disse krav, og man teoretiserer på baggrund af dette, at der er flere millioner - i vores galakse.

At tro på, at der findes liv andetsteds i universet er meget, meget sandsynligt. Det er faktisk larmende usandsynligt, at det kun skulle være opstået her.

At tro på en gud, det er igen ikke noget som på nogen måde giver videnskabelig mening.

Jeg synes det kan sammenlignes på det punkt at intet af det kan/er bevist. Ligesom du så synes det er sandsynligt at der findes andet intelligent liv, synes jeg det er sandsynligt at der findes intelligent liv i form af en højere enhed end menneskene

Men jeg kan komme med tusinde artikler, og har alle større videnskabsmænd i ryggen. Min "tro" er rationel og begrundet.
Din tro er irrationel og grundet i noget, som ingen kan finde nogen indikationer på.

Der ER altså forskel.

Jeg kan heller ikke bevise at solen står op mandag næste uge. Men det ER altså langt mere sandsynligt at det sker, end at alle heste gror et ekstra ben mandag næste uge.

Hvis man føler at man har ret til at bestemme hvad der er rationelt eller ej, så ja, så er der da sikkert forskel.
Men hvis man er en lille smule mere åben for, at verden måske godt kan være skruet anderledes sammen, end hvad man umiddelbart lige kan se og mærke, så synes jeg ikke der er så stor forskel.

[Sangius]

Som troende behøver man vel ikke nogen videnskabelig forklaring på noget som helst. For man kan jo ikke andet end at tro det, man tror. Alt andet vil være hykleri.

Nej, det behøver man netop ikke. Og det er også bare helt fint - man må jo tro på hvad søren man vil.

Jeg stejler bare når det at f.eks. tro på relativitetsteorien sammenlignes med at tro på en gud. Det er ikke det samme.

[Sangius]

Lidt i en anden boldgade, men så alligevel: Er det også mærkeligt, hvis man tror at der findes andet intelligent liv i universet, end bare her på jorden?

At tro på, at der findes andet liv - og måske også andey intelligent liv - synes jeg heller ikke kan sammenlignes med religion
I det synlige univers anslåes det, at der er omtrent 1000 milliarder galakser. Der er sådan rundt regnet mellen 200 og 400 milliarder stjerner i hver galakse.
Hvis vi så leder efter liv nogenlunde som vi kender det, leder vi efter en mellemstor stjerne med en forholdsvis lille planet, som selvfølgelig roterer i forhold til solen, og har den rette afstand. Dette fjerne selvfølgelig langt de fleste stjerner og planeter. I vores galakse alene har man fundet flere hundrede planeter der opfylder disse krav, og man teoretiserer på baggrund af dette, at der er flere millioner - i vores galakse.

At tro på, at der findes liv andetsteds i universet er meget, meget sandsynligt. Det er faktisk larmende usandsynligt, at det kun skulle være opstået her.

At tro på en gud, det er igen ikke noget som på nogen måde giver videnskabelig mening.

Jeg synes det kan sammenlignes på det punkt at intet af det kan/er bevist. Ligesom du så synes det er sandsynligt at der findes andet intelligent liv, synes jeg det er sandsynligt at der findes intelligent liv i form af en højere enhed end menneskene

Men jeg kan komme med tusinde artikler, og har alle større videnskabsmænd i ryggen. Min "tro" er rationel og begrundet.
Din tro er irrationel og grundet i noget, som ingen kan finde nogen indikationer på.

Der ER altså forskel.

Jeg kan heller ikke bevise at solen står op mandag næste uge. Men det ER altså langt mere sandsynligt at det sker, end at alle heste gror et ekstra ben mandag næste uge.

Hvis man føler at man har ret til at bestemme hvad der er rationelt eller ej, så ja, så er der da sikkert forskel.
Men hvis man er en lille smule mere åben for, at verden måske godt kan være skruet anderledes sammen, end hvad man umiddelbart lige kan se og mærke, så synes jeg ikke der er så stor forskel.

Det er da ikke mig som bestemmer det, altså. Og jeg er fint åben for ting der ikke kan ses og mærkes - det er videnskaben også.

Men at sammenligne en tro på noget, som absolut intet peger i retning af, og så at tro på noget som er bygget på sandsynlighed - det er altså lidt fordummende, synes jeg.

Det er helt i orden at være religiøs, og det er helt fint at tro på hvad end man vil. Er det så slemt at anerkende, at religion er i en helt andet boldgade end videnskabsteorier?

Lad os nu kalde en spade for en spade.

[Sangius]

Som troende behøver man vel ikke nogen videnskabelig forklaring på noget som helst. For man kan jo ikke andet end at tro det, man tror. Alt andet vil være hykleri.

Nej, det behøver man netop ikke. Og det er også bare helt fint - man må jo tro på hvad søren man vil.

Jeg stejler bare når det at f.eks. tro på relativitetsteorien sammenlignes med at tro på en gud. Det er ikke det samme. :)

Hvor i tråden foregår det? Det har jeg overset.

Det var ikke en stikpille, men blot et konkret eksempel på en teori. Vi diskuterer hvorvidt teorier er sammenlignelige med religioner.

[Animi]

Lidt i en anden boldgade, men så alligevel: Er det også mærkeligt, hvis man tror at der findes andet intelligent liv i universet, end bare her på jorden?

At tro på, at der findes andet liv - og måske også andey intelligent liv - synes jeg heller ikke kan sammenlignes med religion
I det synlige univers anslåes det, at der er omtrent 1000 milliarder galakser. Der er sådan rundt regnet mellen 200 og 400 milliarder stjerner i hver galakse.
Hvis vi så leder efter liv nogenlunde som vi kender det, leder vi efter en mellemstor stjerne med en forholdsvis lille planet, som selvfølgelig roterer i forhold til solen, og har den rette afstand. Dette fjerne selvfølgelig langt de fleste stjerner og planeter. I vores galakse alene har man fundet flere hundrede planeter der opfylder disse krav, og man teoretiserer på baggrund af dette, at der er flere millioner - i vores galakse.

At tro på, at der findes liv andetsteds i universet er meget, meget sandsynligt. Det er faktisk larmende usandsynligt, at det kun skulle være opstået her.

At tro på en gud, det er igen ikke noget som på nogen måde giver videnskabelig mening.

Jeg synes det kan sammenlignes på det punkt at intet af det kan/er bevist. Ligesom du så synes det er sandsynligt at der findes andet intelligent liv, synes jeg det er sandsynligt at der findes intelligent liv i form af en højere enhed end menneskene

Men jeg kan komme med tusinde artikler, og har alle større videnskabsmænd i ryggen. Min "tro" er rationel og begrundet.
Din tro er irrationel og grundet i noget, som ingen kan finde nogen indikationer på.

Der ER altså forskel.

Jeg kan heller ikke bevise at solen står op mandag næste uge. Men det ER altså langt mere sandsynligt at det sker, end at alle heste gror et ekstra ben mandag næste uge.

Hvis man føler at man har ret til at bestemme hvad der er rationelt eller ej, så ja, så er der da sikkert forskel.
Men hvis man er en lille smule mere åben for, at verden måske godt kan være skruet anderledes sammen, end hvad man umiddelbart lige kan se og mærke, så synes jeg ikke der er så stor forskel.

Det er da ikke mig som bestemmer det, altså. Og jeg er fint åben for ting der ikke kan ses og mærkes - det er videnskaben også.

Men at sammenligne en tro på noget, som absolut intet peger i retning af, og så at tro på noget som er bygget på sandsynlighed - det er altså lidt fordummende, synes jeg.

Det er helt i orden at være religiøs, og det er helt fint at tro på hvad end man vil. Er det så slemt at anerkende, at religion er i en helt andet boldgade end videnskabsteorier?

Lad os nu kalde en spade for en spade.

Det gør du da. Du bliver ved med at sige at sådan ER det bare. Hvis det ikke er at ville bestemme, hvad er det så?
Og hvis nu jeg ikke synes det er to så forskellige boldgade - hvorfor skal jeg så anerkende det? Jeg er altså af den tro, at på mange måder er tro og videnskab to sider af samme sag.

[LadyFox]

Lidt i en anden boldgade, men så alligevel: Er det også mærkeligt, hvis man tror at der findes andet intelligent liv i universet, end bare her på jorden?

Altså, vi findes jo her i universet, så det beviser jo at under de rette betingelser så kan det lade sig gøre for væsner som os at leve, så allerede der finder jeg andet intelligent liv i universet mere logisk at tro på end guder.