Er uddannelser blevet for højt ragende?

[HerErJeg]

Jeg var til en foredrag/debat formiddag på VIA University College. Emnet var digitalisering i byggeriet.
Der var en 12 virksomhedsfolk som mig selv, 3-4 lærere og 2 studerende.
Jeg er selv uddannet i 1996 og er en ren dinosaurus i den sammenhæng, på trods af mine beskedne 43 år trods alt.

Det som jeg hæfter mig som det første, er at det sproglige niveau er tårnhøjt, helt op under loftet. Især fra lærerne og de studerende. Da de studerende skulle forklare hvad de rent faktisk studerede og hvad deres skule lave som speciale, der lukkede min hjerne simpelthen ned. Jeg anede ikke hvad det var, hvad det kan bruges til, og om det overhovedet kan bruges til noget.
Jeg tænkte lidt på kejserens nye klæder, enten er jeg dum, eller også er alle dumme, men ingen tør indrømme det...?

Værre er det så, når der kommer teknik, software og præsentation på banen. Det virker som om selve det at kunne vise frem, præsentere, være farvestrålende, er trådt langt foran gamle dyder som handler om grundighed og ordentlighed, dybt kendskab og gennemarbejdet i hver en afkrog.
Når det handler om byggeri, så er planen at det visuelt kigges igennem via 3D og VR briller, det konverteres så til tegningsudtræk, nogle lettere overfladiske tegninger som ikke kan komme i mål på egen hånd, med mindre man manuelt er inde og tænke sig grundigt om, og tilføje manuel detaljering. Det virker bare som om at det er ikke der fokus ligger, det må andre tage sig af, men hvis alle kaster bolden videre, så er det derfor at alle økonomiske rammer sprænges.
Jeg frygter at vi får praktikanter ud, som pludselig kan præsentere noget som ligner en milliard, men som kun med stort besvær kan bygges, fordi de ikke længere lærer at være kritiske og have sans for detaljen.

Jeg sidder tilbage med mine mange års erfaring og føler mig pludselig truet af udrydning, og jeg kan simpelthen ikke lade være med at få tanken, om vores uddannelser til de kommende generationer er ved at stikke af, komme ud af en tangent hvor det er skide smart og fancy, som kan beskrives med ord der koster en million, men ikke tager højde for de folk der langt ud i fødekæden skal få det hele til at gå op?
Nu handler mit indlæg om byggeri, men jer der er gamle i gårde ligesom mig, i alle mulige andre jobfunktioner, hvordan oplever de nye uddannelser der reelt skal svare jeres eget job? Er de unge mennesker klædt bedre på end nogensinde, mere parate til at styre mod fremtiden, eller lurer katastrofen i horisonten, når de sidste gamle er røget på pension?

[Rapfisk]

Altså, jeg er akademiker, og det har alle dage været billigt bingo - ud over alt det fantastiske, vi kan.

Men jeg kan godt blive bekymret i sundheds- og plejesektoren. Det startede nok med, at sygeplejerskerne ikke følte sig værdsat eller mødte en mur i lønforhandlingerne, hvilket gjorde, at man gik efter opkvalificering over for lægerne. Så blev det SOSU-erne, der varetog den nære pleje - og nu oplever jeg, at turen er kommet til assistentuddannelsen og kommer sikkert også til hjælperne.

Noget af det er reelt: Megen kommunikation mellem forskellige, der har med fx plejehjemsbeboere at gøre, foregår digitalt/skriftligt, og det skal man kunne arbejde i. Men det er en ond cirkel, at vi ikke anerkender praktiske og sociale færdigheder i professionelle sammenhænge.

[catnip]

Jeg er akademiker, med en dugfrisk doktorgrad, og kan godt nikke genkendende til nogle af de ting du nævner.

Mit fag er bredt betegnet naturvidenskab, og jeg skal excellere i virkelig mange ting, for at have en chance for at være kompetitiv. Udover de basale ting man skal kunne som naturvidenskabelig akademiker, skal man også have en høj æstetisk sans for layout, præsentation og kommunikation. Man står og falder på sin evne til at præsentere sin forskning, for de fleste stillinger er tidsbegrænsede så konferencer, seminarer, foredrag og job interviews kommer sådan lidt i flæng.

Der hvor jeg ikke er enig i dine betragtninger er, at man ikke både kan være god til det teoretiske og til kommunikationen. I mit fag er det i hvert fald sådan, at man skal forvente svære og kritiske spørgsmål fra sine tilhørere, så bukkene bliver meget hurtigt skilt fra fårene i den verden jeg begår mig i.

[HerErJeg]

Sådan som jeg ser det, så tager uddannelserne typisk samme tidsrum som for 20 år siden. Måske endda mindre.
Men hvis der er flere og flere nye ting som skal indlæres eller opprioriteres, så må der altså være nogle af de andre faglige områder som kommer til at lide under det.
Som en underviser sagde til mig igår, der er kun x-antal hyldemeter i hjernen på de unge mennesker til at fylde med viden. Alting kan ikke være der, og nogle af de studerende med flair for præsentation og 3D lader det fylde uforholdsvis meget, og aner derfor nærmest intet om det egentlige kerneområde: Byggeri og gennemførsel af byggeri mellem parterne.

Oven i hatten, så er rigtigt meget baseret på gruppearbejde, så det meget let blive den skæve fordeling, hvor få trækker det store læs, og andre høster de lavthængende frugter uden at yde en indsats. Resultatet kan være at alle mand består deres eksamen, og i en tid med mangel på hænder, så får de dovne hunde også en arbejdsplads, men det vil blive et sølle resultat i den virkelige verden, hvor der skal handles og reageres på egen hånd.

[1234]

Sådan som jeg ser det, så tager uddannelserne typisk samme tidsrum som for 20 år siden. Måske endda mindre.
Men hvis der er flere og flere nye ting som skal indlæres eller opprioriteres, så må der altså være nogle af de andre faglige områder som kommer til at lide under det.
Som en underviser sagde til mig igår, der er kun x-antal hyldemeter i hjernen på de unge mennesker til at fylde med viden. Alting kan ikke være der, og nogle af de studerende med flair for præsentation og 3D lader det fylde uforholdsvis meget, og aner derfor nærmest intet om det egentlige kerneområde: Byggeri og gennemførsel af byggeri mellem parterne.

Oven i hatten, så er rigtigt meget baseret på gruppearbejde, så det meget let blive den skæve fordeling, hvor få trækker det store læs, og andre høster de lavthængende frugter uden at yde en indsats. Resultatet kan være at alle mand består deres eksamen, og i en tid med mangel på hænder, så får de dovne hunde også en arbejdsplads, men det vil blive et sølle resultat i den virkelige verden, hvor der skal handles og reageres på egen hånd.

Sorry men det sidste er simpelthen ikke sandt på videregående uddannelser. Min uddannelse er fx meget gruppebaseret, men det der sker er, at de dovne ikke får en gruppe eller kommer i gruppe med hinanden. Så strammer de op og lærer noget eller de dropper ud. Det der med trække folk igennem er der ingen der gider efter de først to semestre, hvor man lærer hinanden at kende.

Og så synes jeg du lige rigelig negativ over for de teknologisk muligheder. I min uddannelser har alt teknologi, der er inddraget lettet vores arbejde så man skal bruge mindre tid på et område. Det synes jeg da er en fordel både for de studerende og de fremtidige arbejdsgiver.

[LaScrooge]

Enig med 1234. På RUC, som mange i hvert fald tidligere forestillingede sig var lidt af et discountuniversitet pga netop gruppearbejdet, sker der rent faktisk en benhård udskillelsesproces netop pga gruppearbejdet. På de første 3 semestre er det muligt at være lidt sløj fordi alle skal finde deres ben i den nye verden, men allerede dér begynder det at rygtes hvis man er doven eller unreliable og flokken af folk der er åbne for at tage en ind indsnævres. På overbygningerne, hvor man kommer på nye hold, sker det ret ofte, at grupper brydes op og nogen smides ud, fordi langt de fleste er ambitiøse på deres egne og arbejdets vegne og man ikke er interesseret i at bære nogen igennem. Man får nye chancer hver gang man starter på en ny overbygning, så et dårligt ry klistrer heller ikke, men hvis man ikke leverer til gruppen, får man lov til at fortsætte alene. Ingen kommer igennem hvis de ikke kan selv.

[LaScrooge]

Jeg tror godt at jeg forstår din bekymring. Du er nervøs for, om de "nye" teknologiske kompetencer vil skubbe dig af fadet? Du kan ikke vende udviklingen, men du kan komme den i møde ved at opkvalificere dig og ved at fokusere på seniorkompetencer som ledelse og planlægning - noget, der er baseret i erfaring fremfor uddannelse.

Hvis jeg var dig ville jeg tage kurser i de programmer der anvendes, så du i det mindste forstår hvad de er og kan, også selvom du ikke selv kan bruge dem.

[Slettet bruger]

Jeg bygger ikke huse men computerprogrammer, uddannet i 2005, og jeg støder da ofte på at de nyuddannede kan tale om alt muligt som jeg ikke aner hvad er. Men når man spørger ind til det, er det jo bare gammel vin på nye flasker, håndværket er det samme, og det at man bliver bedre til håndværket med erfaring, er det samme. Jeg er ikke bange for at blive overflødiggjort, det er fint nok med alt det nye, hvis man har et solidt grundlag, kan man gennemskue det på kort tid, men dem der kan snakke om alt det nye, kan ikke erstatte mange års erfaring med buzzwords.

[HerErJeg]

Jeg tror godt at jeg forstår din bekymring. Du er nervøs for, om de "nye" teknologiske kompetencer vil skubbe dig af fadet? Du kan ikke vende udviklingen, men du kan komme den i møde ved at opkvalificere dig og ved at fokusere på seniorkompetencer som ledelse og planlægning - noget, der er baseret i erfaring fremfor uddannelse.

Hvis jeg var dig ville jeg tage kurser i de programmer der anvendes, så du i det mindste forstår hvad de er og kan, også selvom du ikke selv kan bruge dem.

Der tager du fejl. Jeg er bekymret for om nye folk reelt besidder de kernekvaliteter som vi vægter her i virksomheden. Her graver vi os ned i problemstillingerne og løser dem selv, fremfor at kaste det videre og lade andre om at bokse med at finde en løsning der virker.
Jeg er bekymret for om ny teknologi gør det for let ikke at tænke selv, det kommer et produkt som skinner og er flot på ydersiden, men hvis man kradser under overfladen, så er der en masse som ikke berørt.
Det er det jeg roses for på min arbejdsplads. Alle ved hvad de skal og hvordan det skal gribes an. Det koster mange timer for mig at komme hele vejen rundt, men det giver et indgående kendskab til hele projektet som jeg ikke vil være foruden.

[Planten]

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret. På mit område synes jeg, at uddannelsen bliver for højtragende, når det er vigtigere at de studerende skal tænke innovation og lignende ind i et helt semester, fremfor at lære håndværket. Mange kan knap nok begå sig på en afdeling, når de kommer ud. Det, synes jeg, er problematisk til tider.

[LaScrooge]

Jeg tror godt at jeg forstår din bekymring. Du er nervøs for, om de "nye" teknologiske kompetencer vil skubbe dig af fadet? Du kan ikke vende udviklingen, men du kan komme den i møde ved at opkvalificere dig og ved at fokusere på seniorkompetencer som ledelse og planlægning - noget, der er baseret i erfaring fremfor uddannelse.

Hvis jeg var dig ville jeg tage kurser i de programmer der anvendes, så du i det mindste forstår hvad de er og kan, også selvom du ikke selv kan bruge dem.

Der tager du fejl. Jeg er bekymret for om nye folk reelt besidder de kernekvaliteter som vi vægter her i virksomheden. Her graver vi os ned i problemstillingerne og løser dem selv, fremfor at kaste det videre og lade andre om at bokse med at finde en løsning der virker.
Jeg er bekymret for om ny teknologi gør det for let ikke at tænke selv, det kommer et produkt som skinner og er flot på ydersiden, men hvis man kradser under overfladen, så er der en masse som ikke berørt.
Det er det jeg roses for på min arbejdsplads. Alle ved hvad de skal og hvordan det skal gribes an. Det koster mange timer for mig at komme hele vejen rundt, men det giver et indgående kendskab til hele projektet som jeg ikke vil være foruden.

Okay. Jeg hæftede mig ved det at du dels ikke forstod hvad de snakkede om og det, at du faktisk skriver, at du føler dig udrydningstruet. Når man ikke kan gennemskue teknologien og derved heller ikke hvad den eventuelt slører, er det klart, at man bliver bekymret. De folk kan noget andet, men det er ikke nødvendigvis det samme som at de kan mere eller mindre end du kunne, da du var på niveau med dem (under eller lige efter endt uddannelse). Udgangspunkterne er forskellige og for nogle, der er vokset op med computere, og derfor er trænede i at anvende og formidle gennem programmer, tager det ikke nødvendigvis meget plads på den mentale harddisk at mestre dem på et niveau andre som IKKE har anvendt dem siden altings begyndelse aldrig vil kunne komme nå.

[catnip]

Jeg har tænkt mere over den her tråd, og vil tilføje at for min uddannelse var grunddelen op til kandidatgraden præget af fokus på det teoretiske og på fordybelse.

PhD'en har været en naturlig overbygning på dette, med primær fokus på netop fordybelse, men har også inviteret til selvstændige initiativer til at lære ting som ikke nødvendigvis er direkte relateret til emnet. Fx har jeg skullet lære mig selv at kode i programmet R, for det er det der bruges ift statistik nu og de programmer jeg brugte på kandidaten er forældede. Og så har PhD'en også budt på en ret stejl inlæringskurve ift at kommunikere min forskning.

Selvom jeg godt kan blive lidt forpustet over at skulle følge med udviklingen (på alle fronter), som jo er konstant, så ser jeg ikke at det sker på bekostning af teoretisk viden. Tværtimod føler jeg at de nye ting jeg skal lære er gavnlige værktøjer, der komplimenterer det jeg allerede ved og kan. Men det er jo også lidt essensen af forskning, at man hele tiden skal forholde sig til "fremskridtet", og det er helt sikkert muligt at det er anderledes i andre fag.

[Rapfisk]

Jeg har tænkt mere over den her tråd, og vil tilføje at for min uddannelse var grunddelen op til kandidatgraden præget af fokus på det teoretiske og på fordybelse.

PhD'en har været en naturlig overbygning på dette, med primær fokus på netop fordybelse, men har også inviteret til selvstændige initiativer til at lære ting som ikke nødvendigvis er direkte relateret til emnet. Fx har jeg skullet lære mig selv at kode i programmet R, for det er det der bruges ift statistik nu og de programmer jeg brugte på kandidaten er forældede. Og så har PhD'en også budt på en ret stejl inlæringskurve ift at kommunikere min forskning.

Selvom jeg godt kan blive lidt forpustet over at skulle følge med udviklingen (på alle fronter), som jo er konstant, så ser jeg ikke at det sker på bekostning af teoretisk viden. Tværtimod føler jeg at de nye ting jeg skal lære er gavnlige værktøjer, der komplimenterer det jeg allerede ved og kan. Men det er jo også lidt essensen af forskning, at man hele tiden skal forholde sig til "fremskridtet", og det er helt sikkert muligt at det er anderledes i andre fag.

Jeg tænker, at dit forløb er lidt skævt i forhold til det, HerErJeg (TS) beskriver fra en professionshøjskole, hvor jeg går ud fra, at de studerende er kommende professionsbachelorer, der er stærke på formidling og teori, men svagere på praktisk udførelse.

[1234]

Jeg har tænkt mere over den her tråd, og vil tilføje at for min uddannelse var grunddelen op til kandidatgraden præget af fokus på det teoretiske og på fordybelse.

PhD'en har været en naturlig overbygning på dette, med primær fokus på netop fordybelse, men har også inviteret til selvstændige initiativer til at lære ting som ikke nødvendigvis er direkte relateret til emnet. Fx har jeg skullet lære mig selv at kode i programmet R, for det er det der bruges ift statistik nu og de programmer jeg brugte på kandidaten er forældede. Og så har PhD'en også budt på en ret stejl inlæringskurve ift at kommunikere min forskning.

Selvom jeg godt kan blive lidt forpustet over at skulle følge med udviklingen (på alle fronter), som jo er konstant, så ser jeg ikke at det sker på bekostning af teoretisk viden. Tværtimod føler jeg at de nye ting jeg skal lære er gavnlige værktøjer, der komplimenterer det jeg allerede ved og kan. Men det er jo også lidt essensen af forskning, at man hele tiden skal forholde sig til "fremskridtet", og det er helt sikkert muligt at det er anderledes i andre fag.

Jeg tænker, at dit forløb er lidt skævt i forhold til det, 1234 beskriver fra en professionshøjskole, hvor jeg går ud fra, at de studerende er kommende professionsbachelorer, der er stærke på formidling og teori, men svagere på praktisk udførelse.

Jeg beskriver godt nok et universitet, men det samme er tilfældet blandt de professionsbachelor jeg kender.

[Rapfisk]

Jeg har tænkt mere over den her tråd, og vil tilføje at for min uddannelse var grunddelen op til kandidatgraden præget af fokus på det teoretiske og på fordybelse.

PhD'en har været en naturlig overbygning på dette, med primær fokus på netop fordybelse, men har også inviteret til selvstændige initiativer til at lære ting som ikke nødvendigvis er direkte relateret til emnet. Fx har jeg skullet lære mig selv at kode i programmet R, for det er det der bruges ift statistik nu og de programmer jeg brugte på kandidaten er forældede. Og så har PhD'en også budt på en ret stejl inlæringskurve ift at kommunikere min forskning.

Selvom jeg godt kan blive lidt forpustet over at skulle følge med udviklingen (på alle fronter), som jo er konstant, så ser jeg ikke at det sker på bekostning af teoretisk viden. Tværtimod føler jeg at de nye ting jeg skal lære er gavnlige værktøjer, der komplimenterer det jeg allerede ved og kan. Men det er jo også lidt essensen af forskning, at man hele tiden skal forholde sig til "fremskridtet", og det er helt sikkert muligt at det er anderledes i andre fag.

Jeg tænker, at dit forløb er lidt skævt i forhold til det, 1234 beskriver fra en professionshøjskole, hvor jeg går ud fra, at de studerende er kommende professionsbachelorer, der er stærke på formidling og teori, men svagere på praktisk udførelse.

Jeg beskriver godt nok et universitet, men det samme er tilfældet blandt de professionsbachelor jeg kender.

Undskyld, det var TS, jeg mente. Retter lige mit indlæg.

Og det er jo lige præcis pointen - at professionsbachelorerne uddannes til at blive mini-akademikere og fokuserer mindre på det, der egentlig er deres niche.