Debatten

Brutus skrev:Min kone sad og så fjernsyn, og pludselig siger hun: se, en løve.
Jeg rettede mig op og kiggede ud i haven.

Brutus skrev:Min kone sad og så fjernsyn, og pludselig siger hun: se, en løve.
Jeg rettede mig op og kiggede ud i haven.

Kalimsofie skrev:

Neenah skrev:Vi er på spontan ferie i Danmark, så jeg ville bestille et hotelværelse til på tirsdag. Jeg endte med at booke ikke-afbestillingsværelse en tirsdag... I april

Træls!

I efteråret lavede min mand næsten samme nummer, da han fik et godt tilbud på nogle orange-billetter til Jylland med toget. 5 minutter efter at have brugt 250 kr. på billetter til os begge, opdagede han, at han havde bestilt dem "omvendt", dvs. udrejse på hjemrejsedagen og omvendt. Siden orange-billetter ikke kan refunderes eller byttes, måtte han bestille nye til de rigtige strækninger, og det endte med at blive ligeså dyrt som almindelige billetter

Han følte sig så dum, at jeg ikke måtte fortælle historien til nogen, og han er ellers ikke normalt så sart med den slags. Så for at gøre ham i godt humør fortalte jeg ham om dengang, jeg bestilte en flyttevogn og hyrede alle mine venner og familie til en flytning. Og da alle mand så er samlet og klar til at tage fat... ja, så fandt vi ud af, at jeg havde bestilt flyttebilen til ugen efter

Dittemus skrev:En gut søger designervarer af alle slags på FB, så jeg skrev en PB til ham (synes jeg var meget klogere end alle de andre, som åbent skrev om deres dyre designervarer) om en lampe jeg har. Han er her fra byen af og ville komme forbi senere, som så blev senere og senere... Efter en del pb’er hvor jeg fik udpenslet min adresse for ham (som virkelig ikke burde være svær at finde, hvis man er fra byen) spørger han, da han skulle være her, hvad tid vi gik i seng. Da var det allerede blevet mørkt og han gav mig lidt the creeps, så jeg skrev at han skulle komme nu, eller i morgen formiddag. Han kom så med det samme alligevel, tog skoene af og kom ind, selvom jeg sagde han ikke skulle - handler altid i døren, da jeg ikke vil lukke fremmede ind. Nå, men lampen var i en flyttekasse lige dér i entréen. Han vil pludselig ikke have den, da den er for lille, han troede det var den store model. Jeg sagde at der ikke fandtes andre størrelser end den, det ved jeg, der har en lampefetisch med sikkerhed. “Nå, men har du så ikke to af dem?”
“Øhh, nej?”
“Og du er sikker på at du ikke har andre designvarer?”- spurgte han mens han kiggede ind mod stuen.
Dum og små-naiv og lidt paf fik jeg sagt “Nej, ikke til salg.” Det endte med at han gik og jeg fik hurtigt låst døren, ind til min halvandet hundrede år gamle lejlighed (døren kan næsten gå op ved et pust for de rette) og gik ind og krammede mine vågne unger. Og følte mig dum.
Jeg ved slet ikke hvorfor den sætning røg ud af mig på den måde, jeg har jo ikke ligefrem et hjem spækket med dyrt design. Og lampen er heller ikke i den dyrere ende. Nu ligger jeg og er jeg herre bange for indbrud. Han kunne godt ligne den “type”. Sådan én der render rundt og tjekker folks hjem ud, folk der åbent byder ham velkommen.