Stitch skrev:dgd2007 skrev:Stitch skrev:Men det gør spansk jo også? Man skal bare kunne de spanske fonetik regler.
Det er klart at der er regler for det. Men Alkaia har ret i at der er nogle sprog hvor sammenhængen mellem tegn og lyd er meget mere konstant - i mange af de europæsiske sprog kan et givet tegn jo udtales på flere forskellige måder, afhængigt af hvad det er sat sammen med.
Som i eksemplet med spansk dobbelt-L skulle man jo netop tro at hvis L udtales som L, så skulle LL bare være endnu mere L.
Men så er det pludselig noget J-agtigt.
Jeg ved ikke hvordan hindi er opbygget, men fx på japansk som blev nævnt før, er tegnene mere hele stavelser, såsom a, sa, ka ... og disse udtales altid stort set ens, ligegyldig hvad der kommer før eller efter. Så på den måde kan jeg godt følge "hr. Alkaias" tankegang.
Men det er jo, fordi "ll" er et bogstav for sig selv og IKKE et dobbelt l. Så det har jo bare sin helt egen lyd.
Nogle sprog er mere konsekvente i hvordan de udtaler specifikke stavelser/bogstaver. Tysk er f.eks. nemt at læse op fra, når du først kender de regler der er for udtalelsen. Det er sjældent at ordene skal udtales anderledes, uden for reglerne.
Dansk er et mareridr at læse op fra i forhold til tysk. Det er spækket med vokaler der lyder anderledes end de "skal", og stumme bogstaver.
Engelsk er også besværligt.
Du kan ikke opstille regler for alle sprog - nogle sprog har bare mere udenadslære end andre.