Debatten

Taler du med (tydelig) dialekt? Aldrig, altid eller måske alt efter kontekst?
Hvor stammer dialekten fra?

Prøv at skrive en tekst, som hvordan du taler, når du taler med dialekt.

Der er vel stort set ingen i Danmark, der taler med dialekt mere? Er vi ikke bare alle gået over til at tale med accent alt efter vores Region? I Norge higer de om deres dialekter og jeg elsker det. Det er vildt så stor forskel der er på ord der

A ka godt staart. A komme fra det norlich synnejylland oprindlæ, og a snakke synnejysk mæ æ famille. De føøst manne åå a vaust åp, snakket a kun mæ dialecht.

Jeg skifter alt efter hvor jeg er, og hvem jeg taler med. Opdager jeg en fremmed er sønderjyde, skifter jeg helt automatisk over, uden at tænke over det. Men jeg bor i København, og her er det kun få ord jeg bruger, som afslører min baggrund helt.
Man kan nok, hvis man lytter efter, til daglig godt høre, at jeg er jyde, men ofte smitter omgivelserne mit sprog, så sommetider får jeg en mere københavnsk udtale.

Planten skrev:Der er vel stort set ingen i Danmark, der taler med dialekt mere? Er vi ikke bare alle gået over til at tale med accent alt efter vores Region? I Norge higer de om deres dialekter og jeg elsker det. Det er vildt så stor forskel der er på ord der

Jeg kender nu flere som taler dialekt med deres familie og hjemstavnsvenner, særligt i sønderjylland. Men flertallet nøjes helt sikkert med accent i det daglige.

Anilara skrev:

Planten skrev:Der er vel stort set ingen i Danmark, der taler med dialekt mere? Er vi ikke bare alle gået over til at tale med accent alt efter vores Region? I Norge higer de om deres dialekter og jeg elsker det. Det er vildt så stor forskel der er på ord der

Jeg kender nu flere som taler dialekt med deres familie og hjemstavnsvenner, særligt i sønderjylland. Men flertallet nøjes helt sikkert med accent i det daglige.

Hehe ja, overvejede at skrive at undtagelserne nok var Sønderjylland og Bornholm synes det er så fedt, hvis man holder fast i dialekt!

Hmm ... spændende tråd!
Jeg er selv fra København - og der betragter vi jo vores sprog som "det normale". Men det er selvfølgelig en (eller rettere flere) dialekt som alle andre.
Jeg boede nogle år i Århus som ung - og der stak jeg ud som københavner, mens når jeg kom tilbage, blev jeg beskyldt for at være påvirket af det århusianske
Mine forældre kom fra Fyn, og jeg synes selv, jeg kan imitere fynsk ret godt ... selv om mine forældre aflagde sig det fynske ret gennemført (bortset fra nogle enkelte ord, der altid vil stå tilbage ... fx min mor sagde "pap" med fladt a, og "traj" = træ).

Ellers begynder jeg så småt at føle, at jeg taler lidt af en "aldersdialekt" (er 62).
Jeg siger fx stadig "holde op med at ..." i stedet for "stoppe med at..."
Og man kan høre forskel på, om jeg siger "kære" eller "kager".

Nej.. Jeg er også holdt op med den mystiske fynske dialekt når jeg er blevet meget meget fuld.

Jeg ville gerne have en dialekt, jeg synes det er så hyggeligt. Men som københavner, der ikke har være udflyttet til Bornholm så er der jo ikke meget t komme efter.

LadyFox skrev:Nej.. Jeg er også holdt op med den mystiske fynske dialekt når jeg er blevet meget meget fuld.

Jeg ville gerne have en dialekt, jeg synes det er så hyggeligt. Men som københavner, der ikke har være udflyttet til Bornholm så er der jo ikke meget t komme efter.

Jeg synes for resten også selv, jeg kan imitere bornholmsk ret godt. Men jeg er ikke sikker på, at en bornholmer ville synes det ...
Det bygger mest på Glistrup, når han harcellerede over "Anker Jørgensens rædselsregime"

Jeg tror jeg taler helt almindeligt. Man kan nok sagtens høre, at jeg er jyde. Men jeg siger ikke "Sårt, hviiij, røj, lAjli'hej osv.

Anilara skrev:Jeg kender nu flere som taler dialekt med deres familie og hjemstavnsvenner, særligt i sønderjylland. Men flertallet nøjes helt sikkert med accent i det daglige.

Min mor bildte mig ind, at sønderjyder var de jyder, der var bedst til at tillægge sig en neutral tone. Jeg tror, der er noget om det. Måske er det netop som du siger, at det er så forskelligt, at man nærmest selv ser det som to forskellige sprog(?)

Hvor jeg nogle gange synes, man kan spore det sønderjyske hos en, der taler rigsdansk (hvad det så ellers er), er ved, at a'erne er mere å-agtige end i resten af landet.

dgd2007 skrev:

LadyFox skrev:Nej.. Jeg er også holdt op med den mystiske fynske dialekt når jeg er blevet meget meget fuld.

Jeg ville gerne have en dialekt, jeg synes det er så hyggeligt. Men som københavner, der ikke har være udflyttet til Bornholm så er der jo ikke meget t komme efter.

Jeg synes for resten også selv, jeg kan imitere bornholmsk ret godt. Men jeg er ikke sikker på, at en bornholmer ville synes det ...
Det bygger mest på Glistrup, når han harcellerede over "Anker Jørgensens rædselsregime"

Jeg har bare lagt mærke til at tilflyttere til Bornholm ret hurtigt begynder at optage dialekten stille og roligt.

LadyFox skrev:Jeg har bare lagt mærke til at tilflyttere til Bornholm ret hurtigt begynder at optage dialekten stille og roligt.

Det er også en virkelig powerfuld dialekt

Jeg taler med sociolekt, nemlig lavkøbenhavnsk. Det kan især høres i stødene, "afsnapningen" af ordene og de flade A'er, der ligger et sted mellem en socialrealistisk film fra 70'erne og rigsdansk. Jeg siger "syns", "tivli", "fårl-k (folk)", "snaj-l", osv. Især hvis jeg er sammen med andre indfødte amagerkanere eller folk fra Vestegnen, bliver det meget tydeligt. Min sociolekt ligger også delvist i ordvalget og stemmeføringen, og set udefra kan jeg godt forstå, at nogen synes, at vi lyder lidt kronisk aggressive på Amager, som om vi konstant er opmærksomme på, om nogen er i færd med at fronte på os
Det er kun sjældent, at jeg folder det fulde lavkøbenhavnske vokabularium ud, men jeg tænker instinktivt "luk røven", hvis jeg hører eller læser noget tilpas dumt.

Decideret dialekt taler jeg kun via de få sønderjyske ord, som er sneget sig ind fra min mors barndom. Hun voksede op i grænselandet, ligesom min mormor og morfar også delvist gjorde, men familien talte som byfolk kun rigsdansk, så det er kun i ord som "jamsk" (eller i min fortolkning: "jarmsk") og "stopkach", at lokalkoloritten kommer frem.

Jeg tror ikke mine københavnske kolleger er i tvivl om at jeg er jyde. Men jeg tror til gengæld mine nordjyske venner og familie synes jeg taler "mærkeligt".
Jeg flyttede fra det nordligste Jylland for 14 år siden og har både boet i det sydlige Norge, Aalborg og Kbh. i flere omgange.
Efter årene i Norge forsvandt den grove del af min dialekt, fordi jeg blev nødt til at tale mere rigsdansk for at blive forstået deroppe (indtil jeg begyndte at tale norsk).
Da jeg flyttede til Kbh. gjorde jeg også en del for at lægge en dæmper på dialekten, men det tror jeg så er blødt lidt op den seneste tid. Men omvendt så tror jeg også jeg ubevidst tillægger mig mere københavnsk dialekt, selvom jeg nok aldrig kommer til at tale som de indfødte.

Men nogle ting hænger ved. Jeg kan stadig ikke sige "sort". Jeg siger "sård". Har til gengæld lært at sige "olie" og ikke "ålje"

Jeg har nogle ord der er meget aarhusianske - mest sprog der lyder "ikke-fra-københavn" og et par ord der lyder Københavnske.

Men i bund og grund aarhusiansk der er blevet tonet ned efter 5+ år i Kbh