Æret være hans minde….

[abcd]

Der er vi nok forskellige. Hvis nogen jeg kender har mistet en, der står dem nær, vil det altid berøre mig nok følelsesmæssigt til at jeg med 100% ærlighed kan sige, at jeg er ked af at høre det. Men det giver pludseligt mening for mig, hvorfor det følelsesforladte “kondolerer” er blevet opfundet.

Jeg tror selv hvis jeg så var ked af det, ville jeg synes det var for meget. Det kan kvinder måske også bedre slippe af sted med. Jeg synes ikke jeg som fuldvoksen mand kan stå og sige til perifære bekendtskaber at jeg er ked af at de har mistet deres mødre, det virker bare off på mig.

Når det gælder sociale medier, skriver jeg dog slet ingenting, så jeg er ikke skyldig i kondolerer-indlæggene på Facebook.

Det handler nok primært om dig. Jeg har mødt masser af mandlige kolleger sige personlige ting ved tab. Det sødeste var dog min kollega Sebastian, som jeg delte kontor med og som gik ud og købte en hel lille kollektion af Kusmi te til mig, da min mor døde. Der var meget rørende og jeg tænker på Sebastian hver gang jeg drikker Kusmi te. Selvom det er 16 år siden.

Det lyder som om Sebastian nok er homoseksuel. Enten det eller han ville knalde dig, men jeg hælder til homoseksualitet

[Ata]

Der er vi nok forskellige. Hvis nogen jeg kender har mistet en, der står dem nær, vil det altid berøre mig nok følelsesmæssigt til at jeg med 100% ærlighed kan sige, at jeg er ked af at høre det. Men det giver pludseligt mening for mig, hvorfor det følelsesforladte “kondolerer” er blevet opfundet.

Jeg tror selv hvis jeg så var ked af det, ville jeg synes det var for meget. Det kan kvinder måske også bedre slippe af sted med. Jeg synes ikke jeg som fuldvoksen mand kan stå og sige til perifære bekendtskaber at jeg er ked af at de har mistet deres mødre, det virker bare off på mig.

Når det gælder sociale medier, skriver jeg dog slet ingenting, så jeg er ikke skyldig i kondolerer-indlæggene på Facebook.

Det handler nok primært om dig. Jeg har mødt masser af mandlige kolleger sige personlige ting ved tab. Det sødeste var dog min kollega Sebastian, som jeg delte kontor med og som gik ud og købte en hel lille kollektion af Kusmi te til mig, da min mor døde. Der var meget rørende og jeg tænker på Sebastian hver gang jeg drikker Kusmi te. Selvom det er 16 år siden.

Det lyder som om Sebastian nok er homoseksuel. Enten det eller han ville knalde dig, men jeg hælder til homoseksualitet

Sebastian er meget hetero (trods navnet ) og havde en sød kæreste, ligesom jeg også havde.

[abcd]

Der er vi nok forskellige. Hvis nogen jeg kender har mistet en, der står dem nær, vil det altid berøre mig nok følelsesmæssigt til at jeg med 100% ærlighed kan sige, at jeg er ked af at høre det. Men det giver pludseligt mening for mig, hvorfor det følelsesforladte “kondolerer” er blevet opfundet.

Jeg tror selv hvis jeg så var ked af det, ville jeg synes det var for meget. Det kan kvinder måske også bedre slippe af sted med. Jeg synes ikke jeg som fuldvoksen mand kan stå og sige til perifære bekendtskaber at jeg er ked af at de har mistet deres mødre, det virker bare off på mig.

Når det gælder sociale medier, skriver jeg dog slet ingenting, så jeg er ikke skyldig i kondolerer-indlæggene på Facebook.

Det handler nok primært om dig. Jeg har mødt masser af mandlige kolleger sige personlige ting ved tab. Det sødeste var dog min kollega Sebastian, som jeg delte kontor med og som gik ud og købte en hel lille kollektion af Kusmi te til mig, da min mor døde. Der var meget rørende og jeg tænker på Sebastian hver gang jeg drikker Kusmi te. Selvom det er 16 år siden.

Det lyder som om Sebastian nok er homoseksuel. Enten det eller han ville knalde dig, men jeg hælder til homoseksualitet

Sebastian er meget hetero (trods navnet ) og havde en sød kæreste, ligesom jeg også havde.

Uanset er jeg ret sikker på at imellem Sebastian og mig, er det Sebastian der afviger mest fra den gennemsnitlige mand. Jeg ved ikke hvad Kusmi-te er, og jeg kan mærke at det er vigtigt at jeg ikke ved det.

[Ata]

Der er vi nok forskellige. Hvis nogen jeg kender har mistet en, der står dem nær, vil det altid berøre mig nok følelsesmæssigt til at jeg med 100% ærlighed kan sige, at jeg er ked af at høre det. Men det giver pludseligt mening for mig, hvorfor det følelsesforladte “kondolerer” er blevet opfundet.

Jeg tror selv hvis jeg så var ked af det, ville jeg synes det var for meget. Det kan kvinder måske også bedre slippe af sted med. Jeg synes ikke jeg som fuldvoksen mand kan stå og sige til perifære bekendtskaber at jeg er ked af at de har mistet deres mødre, det virker bare off på mig.

Når det gælder sociale medier, skriver jeg dog slet ingenting, så jeg er ikke skyldig i kondolerer-indlæggene på Facebook.

Det handler nok primært om dig. Jeg har mødt masser af mandlige kolleger sige personlige ting ved tab. Det sødeste var dog min kollega Sebastian, som jeg delte kontor med og som gik ud og købte en hel lille kollektion af Kusmi te til mig, da min mor døde. Der var meget rørende og jeg tænker på Sebastian hver gang jeg drikker Kusmi te. Selvom det er 16 år siden.

Det lyder som om Sebastian nok er homoseksuel. Enten det eller han ville knalde dig, men jeg hælder til homoseksualitet

Sebastian er meget hetero (trods navnet ) og havde en sød kæreste, ligesom jeg også havde.

Uanset er jeg ret sikker på at imellem Sebastian og mig, er det Sebastian der afviger mest fra den gennemsnitlige mand. Jeg ved ikke hvad Kusmi-te er, og jeg kan mærke at det er vigtigt at jeg ikke ved det.

Ja, du lever sådan lidt i den der begrænsede firkantede gammeldags maskulinitetsforståelse, ik? Den skulle nødigt blive truet.

[abcd]

Ja, du lever sådan lidt i den der begrænsede firkantede gammeldags maskulinitetsforståelse, ik? Den skulle nødigt blive truet.

Er du ikke gift med en firkantet, gammeldags mand? Så det er vel ikke så skidt.

[Ata]

Ja, du lever sådan lidt i den der begrænsede firkantede gammeldags maskulinitetsforståelse, ik? Den skulle nødigt blive truet.

Er du ikke gift med en firkantet, gammeldags mand? Så det er vel ikke så skidt.

Hæ jo! Det er nok derfor, jeg har lidt et horn i siden på jeres slags. Men min mand har nu også sine sider - fx ser han hellere tøsefilm i fjernsynet end landskamp og han tuder så snart, der dukker en bedstefar og et barnebarn op på skærmen. Men altså, før ham var jeg kæreste med mænd, som gik i mavekorte bluser og koskindsbukser og arbejdede som lysdesignere på alternativt danseteater, så i det perspektiv ER han lidt gammeldags og firkantet...

[Nesnay]

Jeg ville ikke selv skrive det, fordi jeg synes, det er lige en tand for pompøst, men jeg synes ikke, det nødvendigvis er mere upersonligt end alle mulige andre måder at kondolere på. Det er trods alt begrænset, hvor mange måder man kan kondolere på, hvis man ikke selv havde et (tæt) forhold til afdøde.

Til den anden diskussion: Jeg kan sagtens sige fx "Det gør mig ondt", "Det er jeg ked af at høre" eller "Jeg føler med dig" uden at det betyder, at jeg selv er dybt ulykkelig. Det er bare en måde at udtrykke medfølelse på - jeg er ked af, at der er sket noget, der gør dig ked af det, men det betyder ikke, at mine følelser er på niveau med din sorg.

[Sofakartoflen]

Jeg synes rigtig godt om udtrykket "ære(t) være hans minde". Det siger så meget, og det er så stærkt i forhold til at sige, at han vil blive savnet eller lignende.
Jeg synes også "kondolerer" er et godt ord til de situationer, hvor man ikke er tæt med den efterladte. Det giver den afstand, jeg gerne vil have.
Det falder mig ikke naturligt at sige, at det gør mig ondt, eller jeg er ked af at høre det; så føler jeg mig falsk eller overfladisk.
Hvis jeg skulle sige noget, ville jeg måske kunne sige det er synd for dig, men det vil de færreste voksne vel bryde sig om.
Jeg ville ikke give kolleger te eller blomster, fordi de havde mistet, medmindre vi var tætte. Det ville jeg synes var mærkeligt.

[Ata]

Jeg ville ikke selv skrive det, fordi jeg synes, det er lige en tand for pompøst, men jeg synes ikke, det nødvendigvis er mere upersonligt end alle mulige andre måder at kondolere på. Det er trods alt begrænset, hvor mange måder man kan kondolere på, hvis man ikke selv havde et (tæt) forhold til afdøde.

Til den anden diskussion: Jeg kan sagtens sige fx "Det gør mig ondt", "Det er jeg ked af at høre" eller "Jeg føler med dig" uden at det betyder, at jeg selv er dybt ulykkelig. Det er bare en måde at udtrykke medfølelse på - jeg er ked af, at der er sket noget, der gør dig ked af det, men det betyder ikke, at mine følelser er på niveau med din sorg.

Præcis. For at have med-følelse skal vi jo have en vis aktivering af den følelse, den anden har. Når nogen sørger, får jeg medfølelse og bliver derfor lidt trist, uden at jeg af den grund er vildt påvirket eller kaster mig grædende om halsen på dem.

[dgd2007]

Så længe de ikke skriver "Ære være hans minde".

Jeg er ked af at briste din boble, men: https://sproget.dk/raad-og-regler/artik ... SV00000104

(Det skete for mig for et årstid siden :-))

Ja, når man får forklaringen om at "hans minde" så ikke var grundled, men hensynsled (eller hvad sådan noget hedder nutildaws). Faktisk mere tydeligt i den linje med samme syntaks, som de heldigste* af os har sunget for nylig: "Ham være pris til evig tid!"


* Min familie gider kun synge om nisser og juletræer

[BlueBunny]

Jeg synes alle versionerne er okay, så længe de er oprigtige og skrevet for at vise efterladte eller afdøde en form for respekt.

Jeg synes det er ærgerligt at at andre skal kommentere hvordan man bør gøre i denne sammenhæng, for jeg synes det mest triste vil være hvis man ikke skriver fordi man er i tvivl om man gør noget forkert.

[Dawwty]

Der er vi nok forskellige. Hvis nogen jeg kender har mistet en, der står dem nær, vil det altid berøre mig nok følelsesmæssigt til at jeg med 100% ærlighed kan sige, at jeg er ked af at høre det. Men det giver pludseligt mening for mig, hvorfor det følelsesforladte “kondolerer” er blevet opfundet.

Jeg tror selv hvis jeg så var ked af det, ville jeg synes det var for meget. Det kan kvinder måske også bedre slippe af sted med. Jeg synes ikke jeg som fuldvoksen mand kan stå og sige til perifære bekendtskaber at jeg er ked af at de har mistet deres mødre, det virker bare off på mig.

Når det gælder sociale medier, skriver jeg dog slet ingenting, så jeg er ikke skyldig i kondolerer-indlæggene på Facebook.

Det handler nok primært om dig. Jeg har mødt masser af mandlige kolleger sige personlige ting ved tab. Det sødeste var dog min kollega Sebastian, som jeg delte kontor med og som gik ud og købte en hel lille kollektion af Kusmi te til mig, da min mor døde. Der var meget rørende og jeg tænker på Sebastian hver gang jeg drikker Kusmi te. Selvom det er 16 år siden.

Det lyder som om Sebastian nok er homoseksuel. Enten det eller han ville knalde dig, men jeg hælder til homoseksualitet

Sebastian er meget hetero (trods navnet ) og havde en sød kæreste, ligesom jeg også havde.

Uanset er jeg ret sikker på at imellem Sebastian og mig, er det Sebastian der afviger mest fra den gennemsnitlige mand. Jeg ved ikke hvad Kusmi-te er, og jeg kan mærke at det er vigtigt at jeg ikke ved det.

Hmm det er et brand, med forskellige blend. Jeg kan ikke følge hvorfor det skulle være mere maskulint med uvidenhed.

[Ata]

Der er vi nok forskellige. Hvis nogen jeg kender har mistet en, der står dem nær, vil det altid berøre mig nok følelsesmæssigt til at jeg med 100% ærlighed kan sige, at jeg er ked af at høre det. Men det giver pludseligt mening for mig, hvorfor det følelsesforladte “kondolerer” er blevet opfundet.

Jeg tror selv hvis jeg så var ked af det, ville jeg synes det var for meget. Det kan kvinder måske også bedre slippe af sted med. Jeg synes ikke jeg som fuldvoksen mand kan stå og sige til perifære bekendtskaber at jeg er ked af at de har mistet deres mødre, det virker bare off på mig.

Når det gælder sociale medier, skriver jeg dog slet ingenting, så jeg er ikke skyldig i kondolerer-indlæggene på Facebook.

Det handler nok primært om dig. Jeg har mødt masser af mandlige kolleger sige personlige ting ved tab. Det sødeste var dog min kollega Sebastian, som jeg delte kontor med og som gik ud og købte en hel lille kollektion af Kusmi te til mig, da min mor døde. Der var meget rørende og jeg tænker på Sebastian hver gang jeg drikker Kusmi te. Selvom det er 16 år siden.

Det lyder som om Sebastian nok er homoseksuel. Enten det eller han ville knalde dig, men jeg hælder til homoseksualitet

Sebastian er meget hetero (trods navnet ) og havde en sød kæreste, ligesom jeg også havde.

Uanset er jeg ret sikker på at imellem Sebastian og mig, er det Sebastian der afviger mest fra den gennemsnitlige mand. Jeg ved ikke hvad Kusmi-te er, og jeg kan mærke at det er vigtigt at jeg ikke ved det.

Hmm det er et brand, med forskellige blend. Jeg kan ikke følge hvorfor det skulle være mere maskulint med uvidenhed.

Det er jo umandigt at have forstand på te! Det kan du nok forstå!

[fisken80]

Ja, du lever sådan lidt i den der begrænsede firkantede gammeldags maskulinitetsforståelse, ik? Den skulle nødigt blive truet.

Er du ikke gift med en firkantet, gammeldags mand? Så det er vel ikke så skidt.

Jeg kender nu mange mænd, der godt kan finde ud af at vise medfølelse. Hvorfor skulle det være specielt umandigt?

[Jasmin]

Jeg syntes det er en fin måde at udtrykke respekt, for mindet om en afdød person.