Debatten

abcd skrev:Jeg har aldrig hørt det, og jeg ville også tænke man skulle ud til nogle marker.

Men det giver vel mening hvis det er et københavnsk fænomen, de er længst fra landet. Blev der ikke førhen arrangeret ture på landet for fattige børn fra stenbroen?

Ikke bare fattige børn. Jeg er et stenbros barn, der gik på privatskole. Jeg kom på forskellige ture på landet med skole og fritidshjem.

Jeg vil til dags dato stadig kalde Faxe området for landet. Og har omtalt det at tage i sommerhus som at tage på landet.

Jeg tror jeg bruger det sådan lidt løst om det der ligger udenfor Storkøbenhavn. Kommer fra København/nord for, har nok mest brugt det om Jægerspris/Kulhuse, hvor vi har haft sommerhuse.

Jeg siger det dog også om der hvor min kæreste kommer fra og hans by ligger på 15.-20. pladsen over dks største byer på befolkningstal, og er større end den forstad jeg boede i det meste af min barndom. Han kommer bare fra landet imo.

Vi sagde i øvrigt også “ind til byen” om København og “ned til byen” om vores egen bys bymidte/butiksmiljø.

"Glæden ved at tage på landet

Når man bor i storbyen er der noget forlokkende over ideen om at tage »på landet«. På trods af det faktum at jeg er født vestjyde og jo alene af den grund skulle have fødderne solidt plantet i den karrige muld, er jeg blevet spoleret af alt for mange år i det urbane miljø."

Berlingske Tidende 2005

Synes det lyder forkert, specielt hvis man skal i et sommerhus som jo ikke ligger på landet, men oftest ved havet, vandet eller i en skov.
Men man kan naturligvis godt tage på landet, men det er jo noget med marker og landbrug.

For mig er på landet også noget med landsbyer og landbrug. Jeg bor heller ikke på landet, selvom jeg kun skal cykle 5-10 min for at komme derud

For mange Københavnere, er der 'by' og 'land'. Er man ikke i byen eller bymæssig bebyggelse i Københavns omegn, er man 'på landet'. Jeg kender flere, der kan sige "vi var på landet i weekenden" = de var i deres sommerhus. "landet" er ikke ensbetydende med køer, marker og grisestier.

Jeg siger det ikke selv, men bruger vendingen "i sommerhuset". Men det er ikke ualmindeligt sprogbrug (i København)

Et ord som 'Opland(et)', handler heller ikke om 'bondeland': "det område der ligger omkring en by og har byen som naturligt centrum for handel og anden aktivitet" 'Land', skal altså forstås i en anden betydning end den konkrete (landlige)

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=opland

Altså, hva'? Hvordan giver det mening at kalde noget "på landet" hvis det er sand og sommerhuse!?
Jeg siger jeg er opvokset på landet. Fordi jeg er opvokset på en bondegård. Ude på landet. Hvor der er 13 km til nærmeste gadelampe.
Forstæder eller standen/havet/lyngområder er ikke "landet".

abcd skrev:[...]
Blev der ikke førhen arrangeret ture på landet for fattige børn fra stenbroen?

Jo, jeg kan ikke huske hvad det blev kaldt, men der har været et program hvorunder netop nogle af dem fra den lille lejlighed i 3. baggård i arbejderkvartererne i Kbh. kunne få et par ugers sommerferie på en gård og blive fedet lidt op og få noget farve i ansigtet.
Ved ikke hvor meget de så skulle hjælpe til på gården til gengæld

Det er højst sandsynligt at det er et københavner- eller storbyudtryk. Kan godt se det ikke giver mening at sige "på landet", hvis man i forvejen bor på landet - og det måske er endda er mere rigtigt "land" end et sommerhusområde.

I et københavnercentreret perspektiv er "land" = alt det udenom. Lidt som når paven taler til "urbi et orbi" - altså til byen (Rom) og "det udenom".

København har masser af sommerhuse, de har strand og der er byer hvor sommerhuse ligger tæt på vand, alt sammen inde i byen. Eksempler, Dragør, amager strand, kolonihaver.
Når en fra København tager udenfor byområde, så er det vel ud i landet, og altså på landet, om det er sommerhus ved vand eller ved skov. Eller landbrug hvor får/grise/køer er en førstegangs omlevelse, så er det ikke tur i byen.

Jeg kan godt kalde det at tage til byen, når jeg kører til København Det kalder jeg det ikke, når jeg kører til byer her i nærheden.

Så ja, jeg mener at når man tager ud i landet, så er man på vej på landet, når det ikke er en by, så fair nok.

På landet siger vi om det udenfor København. Men hvor der stadigvæk er lidt by eller bebyggelse.

Er vi helt ude hos bondemændene eller bare i Jylland, så hedder det bøhlandet.

Oak123 skrev:Jeg har kun hørt sjællændere bruge det begreb, og netop kun om at tage i sommerhus. Så måske det er et udtryk, der stammer fra Sjælland og som stadig bruges der - af nogle.

Og de har det fra svenskerne

paint skrev:For mange Københavnere, er der 'by' og 'land'. Er man ikke i byen eller bymæssig bebyggelse i Københavns omegn, er man 'på landet'. Jeg kender flere, der kan sige "vi var på landet i weekenden" = de var i deres sommerhus. "landet" er ikke ensbetydende med køer, marker og grisestier.

Jeg siger det ikke selv, men bruger vendingen "i sommerhuset". Men det er ikke ualmindeligt sprogbrug (i København)

Et ord som 'Opland(et)', handler heller ikke om 'bondeland': "det område der ligger omkring en by og har byen som naturligt centrum for handel og anden aktivitet" 'Land', skal altså forstås i en anden betydning end den konkrete (landlige)

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=opland

Jeg synes ikke. at oplandet er det samme som på landet. Jeg bor i en landsdel, men det er jo heller ikke på landet. Måske er det en del af oplandet til kbh, men det er jeg lidt usikker på. Når jeg kører fra kbh og hjem, kører jeg i by, på landet og igen i by. Hvor langt ude er oplandet? Er det Helsingør, Hillerød, Farum, Køge, Ishøj?

Mistermor skrev:Det sjove er, at min kæreste (fra 1965) har været på koloni i forskellige regi, og han har tilbragt alle sine skolesommerferier i en lille bitte by i nærheden af Løgstør hos sine bedsteforældre, fordi hans far blev enkemand, da min kæreste var 5-6 år. Så han har været på landet mange mange gange (ud fra min jyske tankegang), og jeg forstår simpelthen ikke, at han ikke kan se forskellen på "landet" og et sommerhusområde.

Vi har stor fornøjelse ud af at diskutere kulturforskelle. Der er mange sjove at tage fat i.

Tja, der er nok mange udtryk der er lidt skøre, hvis man går dem efter i sømmene. Men hvis man er vant til dem fra barn, lyder de helt normale i ens ører.
Eksempel: nogen på debatten for et tykke tid siden bildte mig ind at inderst og yderst på jysk kunne hedde "inde forinden" og "ude foruden". Det lød helt skørt i mine ører. Hvorimod "oppe foroven" og "nede forneden" lyder helt normalt - men faktisk er det jo nøjagtig samme logiske konstruktion.

Jeg er 40 år og min mor sagde også, at vi "tog på landet", når vi skulle i sommerhus. Vi boede i en forstad til Kbh. normalt.