Din første bolig

[Madam Pomfrey]

Jeg og daværende kæreste flyttede sammen og hjemmefra, i en lejlighed vi overtog fra hans storebrors kæreste.

6 mdr derefter blev det forældrekøbt 2'er, da kæreste blev til eks.

[getitright]

Da jeg begyndte at studere i Odense, skrev jeg mig op til studiebolig. Her fik jeg efter halvanden måneds tid tilbudt den fineste, lille lejlighed 8 km fra centrum, men tæt på universitetet - jeg elskede at bo i den lille lejlighed, og hvis ikke en af mine tætteste veninder var flyttet til byen, fordi hun havde fået læreplads, var jeg nok blevet boende studietiden ud, selvom den kun havde to kogeplader, og jeg måtte nøjes med miniovn. Den kostede kun lige omkring 2000 kroner, inkl. tv, varme og vand.
Nu bor jeg sammen med ovennævnte veninde, hendes kæreste og en kat i samme område i en større lejlighed.

[Novella]

Kollegieværelse, som jeg fik efter et halvt år på et værelse hos mormor. Det første halve år der tæller ikke rigtigt som at flytte hjemmefra.

[Madam Pomfrey]

og første bolig apropos, så regner med med at mine forældres forældrekøb også bliver mine børns første bolig hvis de vil til København og studere.
Mine forældres alder taget i betragtning er det en reel mulighed at de stadig kan have den til den tid, - hvis de ønsker at sælge, så er jeg ret sikker på at jeg i fællesskab med mine søstre kan få lov til at købe til ejendomsvurderingen, eller de 15% under som det er tilladt ved familiekøb.
På den måde kan vi få en sindsygt billig ejerlejlighed i Kbh(vanløse)

[Advocatus-Diaboli]

Hvad var / hvordan fandt du din første bolig da du flyttede hjemmefra?

Mange unge skal ud og finde bolig her i forbindelse med studiestart og det bliver sværere og sværere at finde en bolig, et værelse eller bare en seng eller sofa at overnatte på i de store studiebyer.

Jeg flyttede hjemmefra 13 år før jeg begyndte at læse, så det var ikke rigtigt et issue. Da det endelig blev tid, så pendlede jeg mellem studie og bolig.

[Anilara]

To måneder inden jeg flyttede, tilbage i 2008, skrev jeg mig op til to forskellige kollegier, som egentlig mest mindede om ungdomslejligheder. Så flyttede jeg ind i den, som passede bedst til mig; 25kvm med eget badeværelse og køkken. 2100kr inkl alt, og det lå 1,5km fra centrum. Det var perfekt.
Kan se det er steget til 2.233 nu. Det burde stadig være muligt at leve på.
Der er gymnasium, handelsskole, universitet m.m. i byen, dog er det ikke en af de største byer i DK, men den største i landsdelen. Mere behøvede jeg heller ikke.

[*smb*]

Jeg flyttede på kollegie som 19årig, min første "rigtige" bolig var et rækkehus i Karise med min x, men den jeg ser sådan rigtig som min første bolig er den jeg bor i nu som jeg flyttede i som 30årig, efter min xmand og jeg blev skilt og jeg så har boet i den alene med min børn så ser jeg mere det her som "min" lejlighed fordi det udover kollegiet er det eneste sted jeg har boet alene

Edit nå ja kollegiet fandt jeg ved at skrive mig op på deres hjemmeside og jeg stod lidt akut og manglede fordi jeg ikke kunne med min mor... tror det værelse (med eget bad ) kostede lige under 2000 og det var i Albertslund så tog toget ind til købenavn i skole hver dag

[malou_43]

27 kvm. kollegieværelse i en lille studieby med flot udsigt over marker Jeg "måtte" ikke få lejligheden i kollegieområdet, fordi mine forældre ikke mente, at jeg så kom ud. Jeg spiste rugbrød med honning i en måned, før jeg lavede mad i køknet for første gang jeg hadede at bo der, indtil de andre bankede på min dør - de var 6-10 år ældre end jeg og blev til de bedste studievenner

Efter 2 år skiftede jeg studie og flyttede med daværende kæreste i en kæmpe lejlighed i en stor by - der nåede vi at bo i en måned, inden jeg fik min egen hyggelige kælderlejlighed - med tilhørende kulde, fugt og skimmelsvamp

Puha jeg har flyttet mange gang, før jeg fandt noget, jeg virkelig følte mig så hjemme i, at jeg begyndte at hænge ting på væggene og loftlamper

[Evapeva]

Min første bolig som udeboende var noget af en drømmebolig. En lækker 3-værelses lejlighed ned til vandet i Middelfart. Vi havde udsigt til begge broer fra stuevinduet. Og så kostede den kun 2000,- måneden ex. forbrug anno 2002. Jep, livet i provinsen (og de rette kontakter, indrømmet) har sine fordele!

Min første (eneste) alene-bolig efter bruddet med min daværende kæreste var heller ikke dårlig. Jeg vendte tilbage til Vejle, hvor jeg er vokset op, og i en 1-værelses ungdomsbolig lige bag banegården. Den var en del af et større lejlighedskompleks, som var banket op i en gammel fabriksbygning, så der var 5 meter til loftet! Selvfølgelig med hems til soveværelse med loftvinduer, så man kunne ligge og kigge ud på stjernerne - eller få solen lige i øjnene, når man havde tømmermænd. Det sure med det søde, som man siger. Jeg boede der 2 år og 2 måneder, og det var én lang havefest, fordi mødtes til grill og bajere på fællesarealet lige uden for døren om sommeren.

Derefter nogle lidt mere beskedne boliger indtil vi blev husejere og fik masser af plads.

[twinkle]

Jeg flyttede i en ungdomsboliger to uger før jeg fyldte 18. Blev ikke smidt ud, men der var generel enighed mellem mine forældre og jeg om, at det ville være en god idé. De støttede mig også økonomisk, da jeg ikke kunne få udeboende SU (faldt for km grænsen). Det var ikke en særlig god bolig, men havde en super god placering ift byens diskoteker (som jo var meget vigtigt den gang!). Der boede kun andre unge, så ingen klagede når man fx holdte morgenfest

Da jeg var færdig med gymnasiet kom jeg ind på uddannelse og flyttede så sammen med min kæreste i en kollegielejlighed. Den var ret dyr ift. beliggenhed og størrelse. Vi flyttede så til en lejlighed hos en privat udlejer (som var en kæmpe nar), så vi flyttede i boligforeningslejlighed efter ca. et år. Vi bor på anden sal forholdsvist centralt, har tre værelser og betaler 3900 i husleje. Nu er vi så ved at være der, hvor vi overvejer et huskøb.

[mulledit]

Købte en 140 kvm villa med min kæreste, var 20 år... 3 mdr senere rejste jeg