Holder du høns?

Få hjælp til indretning af din bolig, eller blær dig med din nye kakkelovn!
Firebird
Indlæg: 869
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Likede indlæg: 1289

Re: Holder du høns?

Indlægaf Firebird » 14. mar 2016, 04:53

xxx
Senest rettet af Firebird 30. jul 2016, 11:43, rettet i alt 1 gang.
4
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Holder du høns?

Indlægaf LaScrooge » 14. mar 2016, 09:38

:D
Hvor er Mutanthanen fra Fyn henne? Er han i permanent isolation i stalden?
3
And we both know: I will be delicious
Brugeravatar
Krølle
Indlæg: 3674
Tilmeldt: 16. aug 2015, 02:48
Kort karma: 1829
Likede indlæg: 14457

Re: Holder du høns?

Indlægaf Krølle » 14. mar 2016, 10:08

Firebird, du er en stjerne - intet mindre!

Jeg sidder og gnægger af grin, mens jeg er plastret til med drop og får kemo. Det burde ikke være underholdende, det lyder naturstridigt, og jeg føler mig nærmest upassende overfor de andre patienter, der sidder og er grønne i hovederne, men...... Screw it!

Hønseunderholdning er verdensklasse til at peppe humøret op med. Tak! :pompom:
3
Firebird
Indlæg: 869
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Likede indlæg: 1289

Re: Holder du høns?

Indlægaf Firebird » 14. mar 2016, 15:41

xxx
Senest rettet af Firebird 30. jul 2016, 11:43, rettet i alt 1 gang.
4
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Firebird
Indlæg: 869
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Likede indlæg: 1289

Re: Holder du høns?

Indlægaf Firebird » 14. mar 2016, 15:52

xxx
Senest rettet af Firebird 30. jul 2016, 11:44, rettet i alt 1 gang.
1
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
In_your_eyes
Indlæg: 1016
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:40
Kort karma: 158
Geografisk sted: Midt i Jylland
Likede indlæg: 1943

Re: Holder du høns?

Indlægaf In_your_eyes » 16. apr 2016, 15:51

Er der ikke flere underholdende kapitler om høns, er i underskud :lol:
3
:pompom:
Firebird
Indlæg: 869
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Likede indlæg: 1289

Re: Holder du høns?

Indlægaf Firebird » 16. apr 2016, 16:52

xxx
Senest rettet af Firebird 30. jul 2016, 11:44, rettet i alt 1 gang.
4
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Firebird
Indlæg: 869
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Likede indlæg: 1289

Re: Holder du høns?

Indlægaf Firebird » 17. apr 2016, 07:53

xxx
Senest rettet af Firebird 30. jul 2016, 11:45, rettet i alt 1 gang.
7
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 3091
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 487
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 6065

Re: Holder du høns?

Indlægaf Lurende Peber » 17. apr 2016, 08:06

Belærende og underholdende :gogo:
1
Registreret Gammel Gris :gris:
Mocca
Indlæg: 831
Tilmeldt: 23. sep 2015, 08:37
Kort karma: 39
Likede indlæg: 1320

Re: Holder du høns?

Indlægaf Mocca » 17. apr 2016, 08:10

Firebird skrev:Her er som lovet, så det allersidste afsnit i hønsedagbogen 2014. Enjoy :)

Det lader ikke til at timing nogensinde bliver min stærke side. En dag for ikke så længe siden, kom der en gut og tilbød mig et beløb for haven, som jeg ikke kunne afslå. Jeg mente så lige at jeg kunne købe nr. 14 i stedet for, men datteren var ikke til sinds at sælge. Nå. Hun skal nu nok blive mør. Jeg har nemlig gået og passet nr. 14, og nu hvor jeg ikke gør det mere, vil klagerne og advarslerne fra foreningen begynde at vælte ind. Derfor gør jeg det som englænderne kalder ”bite my time” eller som tyskerne kalder ”zeit aussitzen”. Kort sagt. Jeg venter og bider tænderne blidt sammen, medens jeg mærker den iskolde is i maven rumle.

Det betød jo så at hønsene skulle sælges, hvilket ikke lige var det jeg havde allermest lyst til, men hvis man vil det ene, må man jo finde sig i det andet som tyskerne siger. Hønsene blev sat til salg, og øjeblikkeligt meldte der sig flere der gerne ville købe høner. Jeg ville jo helst sælge dem samlet, men det viste sig at være umuligt. Tilsyneladende har jeg skrevet så meget om Gustav, at ikke en eneste vil have ham inden for dørene. Det kan jeg ikke forstå. Han er da en flot hane, men medgivet, også ret meget hane.

Der kom et rigtigt rart par fra Randers og hentede størstedelen af hønerne. De har lovet mig billeder når de er faldet til ro deroppe. (Det gjorde de aldrig) Tilbage i haven går Gustav sammen med Røde mor og Mette Frederiksen. Gustav flippede fuldstændig ud da jeg indfangede hønerne der skulle flytte hjemmefra, og han havde med garanti siddet lige i skralden på mig, hvis det ikke var fordi jeg havde spærret ham inde i boxen. Sally udmærkede sig igen ved at opføre sig som en duehøg og ikke en høne. Hun ville absolut ikke flytte hjemmefra, og gemte sig på bunden af en rede. Da jeg stak hånden ind for at få fat på hende, kom der et skrig som jeg aldrig har hørt fra en høne, men ofte fra rovfugle. Desuden hakkede hun som en flagspætte.

Mig ind bagved hvor jeg lukkede op for rederne, så jeg kunne fange hende oppefra. Det gik under store protester, og Gustav kastede sig imod box døren medens han lovede mig så monster mange tæsk, at jeg aldrig ville røre ved hans høner mere. Sally blev hældt i kassen, og det rare par fra Randers futtede af.

Nu gav jeg så Gustav en halv times tid til at køle af i, men han var stadigvæk tosset da jeg lukkede ham og damerne ud. Det fortog sig nu hurtigt. Gustav bemærkede øjeblikkeligt at hans damer var væk, så han gik og klukkede stille for sig selv medens han ledte efter dem. Røde mor opdagede der var noget galt efter en kvarters tid. Så brokkede hun sig højlydt, medens Mette Frederiksen der jo er så autonom og ikke lige har det store behov for folket, først opdagede at der var noget galt med mandtallet efter en times tid. Så startede hun også. Herefter blev jeg vidne til en rørende lille scene, hvor de stod og pudsede hinanden i en stor klump. Det er den eneste gang de har gjort det, og jeg antager at de lige stivede deres fælles usikkerhed af med at lege lidt ”vi kommer hinanden ved”.

Med haven solgt, skulle de jo ud af den stald de har gået i, og tilbage i nathuset. Jeg betingede salget af haven ved at eventuelle overskydende høns kunne få lov til at blive. Det gik den nye ejer med til. I tre dage stod den så på ombygning, eller tilbagebygning, for det er jo faktisk det der er sket. Vi er tilbage i en situation vi var i i Januar. Forskellen er at denne gang ved jeg hvordan jeg skal begå mig nede i haven så fjerene ikke kommer til at stå i smat igen.

De dage det tog at klargøre alt, slap jeg mini banden løs. Det kan de godt lide, men det har haft den uheldige følge at de er blevet meget selvstyrende. Gustav er af den opfattelse at jo længere han kan komme væk fra mig, jo bedre. Hønerne er bare nysgerrige og følger deres næb. En eftermiddag stod jeg oppe hos en af genboerne og drak en pils, sagde genboen pludselig. Hør, er det ikke en af dine? Jeg vendte mig om, og ganske rigtigt. Der stod Røde mor og gloede på mig med en overrasket attitude. Jeg satte bajeren, stak en pegefinger i vejret og sagde. Lige et øjeblik. Jeg vendte mig om og pegede hjemad medens jeg højt gjorde hende opmærksom på at hun ikke havde noget at gøre helt heroppe. Hvad tror du det her er hva? Spies rejser? Ferier man ikke vil hjem fra? Kan du så se at komme hjem du! Også vadede jeg lige i halefjerende på hende medens jeg jagede hende ned af vejen. Røde mor klukkede uroligt, hvilket Gustav hørte, så han satte i et højt advarselsgok og kom blæsende op over skrænten og løb truende hen imod os med udfoldede vinger og et næb der burde vaskes med sæbe.

Nu er jeg jo ikke bange for Gustav. Jeg ved hvad han kan, og især hvad han ikke kan eller gør. Det ved andre i haveforeningen ikke, så da jeg havde fået hældt dem ned i haven igen og Gustav havde galet af mig, gik jeg tilbage til min genbo, hvor konen bad mig om at holde det bæst indespærret fordi hendes børn var bange for ham og hun ikke selv var helt tryg ved ham. Det forstod jeg ikke sådan lige umiddelbart, men efter lidt snak fandt jeg ud af at Gustav har det der fantastiske Brahma look i øjnene og når han står og blafrer med vingerne og ser så ond ud som fanden selv, virker han nogengange meget truende. Set ud fra et hane perspektiv er der jo god mening i at se ædende ond ud. Det holder potentielle angribere væk, men det bare virker ikke på den ledeste overhane uden fjer. Sorry Gustav.

I lyset af den udvikling, måtte jeg så bygge en hønsegård ud af rammerne så Gustav ikke kunne skræmme livet af naboerne. Som sagt så gjort, og Gustav og damerne blev spærret inde til alles bortset deres egen tilfredshed. Gustav er jo vokset op i nathuset, og burde kende aften rutinen med at gå ind, men jeg var meget spændt på om han kunne huske det. Efter at de havde faret forvildet rundt i hønsegården et par minutter, fik jeg klemt dem nede i det hjørne hvor hønsetrappen står. Her kommanderede jeg IND flere gange uden at det havde nogen virkning. Pludselig kiggede Gustav på mig, så på natlugen, så på mig, også på natlugen igen. Jeg kunne godt se at hans 4 kilobyte harddisc arbejdede på overtryk, men pludselig dæmrede det for Gustav hvad jeg ville, og han sprang op på hønsetrappen og gik ind. Vel inde vendte han sig om og udstødte lokkelyde, også kom hønerne også uden videre op i nathuset. Den aften var jeg meget stolt af Gustav.

Nogle måneder senere gav datteren sig, og solgte. Jeg havde brugt nogle temmelig beskidte tricks i forløbet, hvilket afstedkom nogle temmelig svedne grin rundt omkring. For at speede processen lidt op, havde jeg været på høfligheds visit hos hendes mands mormor. Der havde jeg så talt om at jeg jo allerede passede haven, og at hendes barnebarns får løb ukontrolleret rundt i hele haveforeningen. Det kan da godt være at jeg havde lidt at gøre med hvor fårene rendte rundt henne, meeen altså.

Nikolaj gik det rene familiehelvede i møde. Mormor synes nemlig at jeg havde ret, og at nikkelaj som hun kaldte ham, bare skulle se at få de får hjem. Derfor fik han en bredside hvergang der var familie tamtam. I Marts 2015 havde Nikkelaj og konen fået nok af familieterroren. De hentede fårene og solgte spotbilligt. Derfor blev Gustav, Mette Fredriksen og Røde mor, hentet op i nr. 14.

De tre tog lynhurtigt nr. 14 i besiddelse. Mit problem var at Gustav var af den opfattelse at vejen også hørte til nr. 14, så han overfaldt alt hvad bevægede sig på vejen. Det afstedkom en massiv klage tsunami fra alle der bevægede sig i den øvre del af haveforeningen. Den berømte dråbe faldt så en dag da han total angreb en dagplejemor med fire små unger i en barnevogn.

Hun råbte og skreg op om kommunen og det der var værre. Jeg prøvede at tone episoden ned, og forsøgte med lidt æggebestikkelse men konen var hverken til at hugge eller stikke i. Min morderiske fastoide hane skulle af med hovedet. Jeg kunne godt selv mærke at den her nok ikke lige kunne holde i byretten, og et besøg fra kommunen stod absolut ikke på min spiseseddel. Derfor gjorde jeg et sidste desperat forsøg på at få afsat Gustav til en anden hønsenørd. Forgæves. Ingen ville have ham. Ikke engang gratis. Og så var der ingen vej tilbage for hanen med de imperialistiske tendenser.

Min ex, som jeg stadig er på fin fod med, grillede ham. Hun påstod han smagte rigtig godt. Det kan jeg ikke sige noget om. Han kom for tæt på. Jeg kunne bare ikke æde ham, så jeg nøjedes med de hjemmedyrkede kartofler, grønsager og den gode sovs. Med Gustavs afgang, gik der en del mere ro i den. De to høner tullede rundt ganske stille og roligt, lige indtil Mette Frederiksen åd noget rottegift hun havde fået skrabet ud fra nabohækken. De blå korn kunne jeg genkende, og da jeg spurgte lidt omkring, væltede historierne ud om min sindssyge nabo der havde spredt rottegift i hele haveforeningen et par år forinden. Dermed var det klart hvad jeg havde mistet tre høner til.

Den sindssyge nabo havde selv høns, men de gik for lud og koldt vand. Fodring var en højst uregelmæssig forteelse for ham. Derfor blev en af dem så tynd, at hun kunne presse sig ud under lågen og rende over til mig. Hende fangede jeg for at have lidt selvskab til røde mor. Høns kan nemlig ikke gå alene. De er flokdyr, og trives virklig dårligt hvis de er alene. Hele sagen var dog højst uholdbar, så jeg ringede til den venlige dame fra Vestjylland, og hun ville gerne hente Røde mor og den forhutlede ex burhøne.

Hvad den forhultlede ex burhøne ikke vidste, var at den bare så meget havde vundet i livets lotteri, for en dag senere kom den sindssyge nabo ned i sin have sammen med en makker, og de slagtede hele den tilbageblevne bande under skrig og skrål. Det lignede en massakre, og min genbo Udo og jeg, blev nødt til at gå. Vi kunne ikke holde ud at se på det. Det var rent dyreplageri.

Iår har jeg så haft Maraner. Det har været en katastrofe. Hanen blev lynhurtigt døbt VERBALHANEN SKRIGEFRANS da han galede 60 til 70 gange i timen, og det hele dagen. De to madammer viste sig at være æggespisere, så Maran eventyret sluttede hurtigt igen. Og hvad skal jeg så have næste gang? Jeg tror gerne jeg vil prøve nogle Orper, men jeg vil også have nogle Wyandotter igen. De er så dejligt lette at have med at gøre.

Dagens billede er af Røde mor og den forhutlede ex burhøne en times tid før de blev afhentet.


Tak for beretningen! :)
Den gjorde lige en kedelig søndag formiddag så meget bedre! :klap:
1
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9492
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7810

Re: Holder du høns?

Indlægaf Sophies-mor » 17. apr 2016, 09:56

^^
Enig.
Midt i tøjsortering osv er dette guld værd.
Firebird:
Du bør vitterligt skrive en bog.
"Rødderne fra hønsegården" :-D
4
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Holder du høns?

Indlægaf Madam Pomfrey » 17. apr 2016, 13:39

Nu har vi fået høns :)

Vi valgte at starte ud med et lille hønsehus med lille gård til. Vi har ikke kunne finde andet passende, til en fornuftig pris, sat ifht. mandens skepsis om det her nu også er en god ide. Vi købte hus i går, og skruede det sammen. Og i dag har de yngste og jeg hentet 4 høner, en mellemstor blandingsrace. ca 1 år gamle og i fuld æglægning.
Vi blev enige om at det var bedst at starte med nogle vi vidste var høner, og vi kiggede på dba for at se hvad der var, og der var så de her 4 stks.
Jeg fik en god snak med hende der havde dem til salg, hun havde en del høns, og nu for mange, og de her var gode sammen, så de skulle afsted i flok. Alderen virkede fin, ifht. at vi kan forvente et par år med æg, og de vel er vokset fra de værste børnesygdomme og eventuelle æglægningsproblemer. Og så også fordi drengene jo netop tænker ÆG, så er det jo fedt at vi kan få dem nærmest med det samme og ikke skal vente.

Det var ihvertfald en hyggelig og tryg overlevering af hønsene, sælger havde sørget for at fange dem ind i går aftes og sat dem for sig selv, så de var klar til at komme i kasse.
Hjemme fik vi dem ind i huset, som de har taget i besiddelse, rederne er "lagt til" maden spist af, og det stykke have de har fået at gå på ind til videre er tjekket grundigt efter. De står lige op af vores kanin nu, for at kunne lukke hjørnet til dem, bedst muligt. Men vi skal vist snart ha bygget en ordentlig hønsegård :)

Billede

Billede
9
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Firebird
Indlæg: 869
Tilmeldt: 11. nov 2015, 11:19
Kort karma: 160
Likede indlæg: 1289

Re: Holder du høns?

Indlægaf Firebird » 17. apr 2016, 16:07

Det er da de mest multikuturelle høns jeg længe har set :D , lige pånær den hvide. Hun er nok en renracet Italiener. Nå. Jeg er lidt farvet af hønsenørderne jeg fiser rundt sammen med. Det vigtigste er at de er glade, og det er de. Hele banden går med kosten i vejret, også kan jeg jo bare holde min hønse småracistiske mund.

Jeg glæder mig til at høre om dem, og hvornår de stak af første gang :fløjt:

TILLYKKE MED DEM :blomst:
1
Fod. Enhed der finder bord og stoleben i mørke.
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25488

Re: Holder du høns?

Indlægaf Madam Pomfrey » 17. apr 2016, 16:25

Firebird skrev:Det er da de mest multikuturelle høns jeg længe har set :D , lige pånær den hvide. Hun er nok en renracet Italiener. Nå. Jeg er lidt farvet af hønsenørderne jeg fiser rundt sammen med. Det vigtigste er at de er glade, og det er de. Hele banden går med kosten i vejret, også kan jeg jo bare holde min hønse småracistiske mund.

Jeg glæder mig til at høre om dem, og hvornår de stak af første gang :fløjt:

TILLYKKE MED DEM :blomst:



vi går ikke op i racer herhjemme, vi er meget åbne :D - hunden er også en blanding ;) Og jeg er halvt norsk, og manden er jyde ;) :-P
Det vigtige her var at det virkede som sunde raske og glade høns, og at mavefornemmelsen var i orden, og det var den så absolut!
Det var en virkelig sød og dygtig dame der havde dem, og hun gik meget op i sine høns og deres velbefindende. De havde en kæmpe have at boltre sig i, og vigtigt for os - vant til hund.

Og vi har allerede hentet 2 æg i rederne :D De synes at være glade og tilfredse, ud over lige da de skulle puttes i kassen og op igen. Den ene stak af da den skulle fra kasse og i hus, men den var hurtig fanget. De virker ikke til at være alt for flyvske.
De har travlt med at gå og kratte og pirke i jorden, i det hjørne de har fået indtil nu.
Planen er at de når vi har fået bygget en rigtig hønsegård, og de er faldet mere til, og har vænnet sig til hunden, skal have lov at benytte hele haven når vi er hjemme. - Lige nu mangler der dog noget hegn, der midlertidig er taget ned, pga. et renoveringsprojekt.
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Brugeravatar
Lurende Peber
Indlæg: 3091
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:28
Kort karma: 487
Geografisk sted: Langt ude
Likede indlæg: 6065

Re: Holder du høns?

Indlægaf Lurende Peber » 17. apr 2016, 16:31

Det er hyggeligt at kigge på høns, som lever det simple liv i hele haven. Men på et tidspunkt kan man godt savne enkelte områder, hvor man ikke træder i deres efterladenskaber. Og har I bede med noget som skal spire, skal det hegnes ind.
Held og lykke med hønsene og æggene :)
2
Registreret Gammel Gris :gris:

Tilbage til "Bolig"