Side 1 af 1

Har købt møbel brugt, men det lugter...

: 31. jan 2019, 19:11
af Zonta
Jeg har købt en puslekommode brugt, men jeg tror muligvis den har stået i rygerhjem. Den lugter i hvert fald ikke super godt. Det er sådan en helt almindelig puslekommode fra BabySam.

Kan man blive lugten kvit? Ved at vaske den i Rodalon måske? :gruble: Eller har I andre forslag?

Re: Har købt møbel brugt, men det lugter...

: 31. jan 2019, 19:21
af Kattefjæs
Har du mulighed for at sætte det udenfor i frostvejr? Altså uden at det bliver vådt eller skadet eller sådan noget. Nogle solide timer i frostvejr kan gøre underværker for den slags.

Re: Har købt møbel brugt, men det lugter...

: 31. jan 2019, 19:27
af Zonta
Kattefjæs skrev:Har du mulighed for at sætte det udenfor i frostvejr? Altså uden at det bliver vådt eller skadet eller sådan noget. Nogle solide timer i frostvejr kan gøre underværker for den slags.

Ja, vi har overdækket terrasse, så det skulle være muligt. Det må vi prøve :) Det vejer bare 700 tons, så jeg vil helst ikke skulle flytte for meget rundt på det :lol:

Re: Har købt møbel brugt, men det lugter...

: 31. jan 2019, 19:38
af Kattefjæs
Ej det er også lidt irriterende, men det er trods alt nemmere med et puslebord end med hele Mistermors køkken. :lol: :lol:

Frostvejr kan gøre underværker, og ellers ville jeg prøve eddike (stå ude og tørre bagefter) og/eller Rodalon.

Re: Har købt møbel brugt, men det lugter...

: 31. jan 2019, 20:03
af didaa
Jeg ville også forsøge mig med at stille den udendørs. Men vær forberedt på at når den kommer ind i varmen igen, så kan lugten sagtens fortsætte. Træ er super modtageligt for lugte, og røg - ligesom råd, svamp, hengemt mm. - er desværre så indtrængende at der oftest ikke er noget at gøre når skaden er sket.

Jeg ville ikke have en baby til at ligge på et møbel der har stået i røg, så ville jeg helt klart sælge den videre.

Re: Har købt møbel brugt, men det lugter...

: 31. jan 2019, 20:07
af Ado
Jeg ville prøve at tørre det grundigt over med eddike og bagefter vaske det rent med sæbe og afslutte med varmt rent vand.

Re: Har købt møbel brugt, men det lugter...

: 31. jan 2019, 23:00
af Neverkont
Jeg har ofte set råd om, at stille en skål med eddike i et rum med røg-lugt. Måske var det et forsøg værd, at stille en skål med eddike i samme rum som møblet.