Og så er det jo sjovt, som tings prioritet ændrer sig. Vi tænkte at klædeskabe og skabe i gang bare skulle have en gang maling og så ville vi lave dem helt om om nogle år. men de er faktisk ret dumt indrettet og vi mangler skuffeplads, så det bliver helt sikkert rykket op. Det er også rigtig fint at prøve at bo med køkkenet før vi begynder at ændre på det, for her har vi også allerede fundet nogle ting, vi íkke vil gentage, når det skal laves om en dag.
Derudover er vi - takket være dørtip her i tråden! - nået frem til at vi spartler og maler dørene. De er nemlig kun 34 mm tykke, så at skifte dem vil være lidt besværligt. Enten ville vi skulle have nye karme, gerigter og hele moletjavsen, eller også skulle vi købe ubeslåede døre og så bruge penge på at en snedker kunne æh... beslå dem? Jeg ved ikke, hvad det hedder.
Anyway, de skal males og nu leger jeg lidt med tanken om at male dem gråblå. Væggene er blevet meget hvide - egentlig ville vi have haft en pudder undertone fremfor den gule de havde før, men vi endte med at male dem i Dyrups 800 hvid, som vist er ca. så kridhvid som man kan få det. Så lidt farve på dørene er måske meget fint, uden at det skal blive alt for kulørt.
Jeg er ude i at dørene måske bliver noget 4618 Kveldshimmel, 5030 St Pauls blue eller 4477 Deco Blue fra Jotun Lady.
I soveværelset overvejer vi at smide noget 5180 Oslo eller 4638 Byge på, også Jotun Lady. Man kan se farverne in action her:
http://lady.inspirationsblog.jotun.dk/v ... aa-farver/Og i køkkenet skal endevæggen nok også have noget kulør, men her er vi (jeg) lidt mere i tvivl om hvilken retning vi skal i.
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje