1234 skrev:Er der nogle som har valgt lejlighed fremfor hus som har børn?
Vi skal ikke købe i morgen, men er bare begyndt at spare op.
Men jeg kigger en gang i mellem og jeg synes bare man kan få noget der er meget federe både i forhold til plads, beliggenhed og pris, hvis man tager en lejlighed fremfor et hus. Alle mennesker siger bare det et helved at bo i lejlighed med børn eller min familie gør
Men er det reelt så meget federe med hus, hvis beliggenhedden er så meget dårligere?
Hvad er jeres erfaringer?
Vores primære grund til at købe hus med børn var for at få det for os selv! De første år, til den ældste var 8 og den yngste var 4, boede vi i lejlighed, og jeg blev SÅ træt af at sige "ikke trampe, underboen sover", "shhh, dæmp dig lidt, naboen kan høre dig" osv osv i ét væk. Jeg slappede simpelthen ikke ordentligt af. For ikke at tale om, at jeg HADER HADER HADER at bo med overbo (det har jeg så aldrig prøvet med børn). Det giver mig simpelthen stress ikke selv at kunne bestemme, om jeg vil sove om natten, fx. Min gamle overbo gik rundt med høje hæle døgnet rundt, også når hun kom hjem fra byen kl. 3 og så lige støvede rundt i tre kvarter og tog make-up af og hørte musik og hvad hulen hun ellers lavede.
Nå, men det er jo en helt anden diskussion, det sidste i hvert fald.
I øvrigt er vi kun flyttet marginalt længere "ud" ift da vi boede i lejlighed. Vi bor stadig på metrolinjen og kan cykle til Kgs Nytorv på 20 min. (disclaimer: jeg er med på, at vi er priviligerede ift at have råd til det og alt et dér. Men for os har det ikke betydet dårligere beliggenhed at flytte i hus. Tværtimod, faktisk. Vi bor 200 meter fra stranden og 800 meter fra metroen og 5 km fra det absolutte centrum af Kbh).