En vens teenagedatter

[Lys]

Nu har jeg læst med i tråden, og det virker som at der bliver talt om flere ting på en gang/talt forbi hinanden.

Der er vel forskel på at få en invitation, hvor man er i tvivl om modtagerkredsen, og så spørge opklarende ind til det a la “er børnene inviteret eller ej?” (Omend det forekommer mig ret mærkeligt ikke at nævne børnene i invitationen, hvis de er inviteret - de er jo ikke sådan et ligegyldigt vedhæng til deres forældre).

Og så på at spørge “må mine børn godt komme med til xxx?” hvis de ikke er nævnt på invitationen.

Det første generer næppe særligt mange (antager jeg?), hvorimod det andet spørgsmål indeholder et “pres”, som kan være anstrengende at forholde sig til. Det er generelt ikke særligt fedt at afvise andre mennesker.

[ajnaM]

Jeg synes, det er mærkeligt at tale med sine børn (eller andre for den sags skyld) om en ferie hos andre, man endnu ikke har planlagt.



Men derudover synes jeg, dit indlæg bærer præg af, at du ikke selv har børn - og måske også færdes i en vennekreds, hvor det er normalt, at man ses uden børnene. Sådan behøver det jo ikke at være. Man kan også have et fællesskab, hvor børn naturligt hører med. I min vennekreds har alle små børn, og var det normen, at vi sås uden børn, ville vi nærmest aldrig ses.

Derfor ville jeg gå ud fra, at mine børn var velkomne, med mindre andet var sagt. Og jeg ville nok også blive lidt irriteret, fordi det med 95% sandsynlighed ville medføre, at jeg ikke kom med. Men jeg ville selvfølgelig respektere det - især til en julefrokost, der jo typisk er lidt mere voksen-agtig. En sommerhusferie ville jeg til gengæld tænke var forholdsvis børnevenlig som udgangspunkt - og jeg ville nok også tænke, at inviterede man mig, så inviterede man også min familie (igen med mindre det var en ganske særlig aftale... jeg har også været på børnefri ferier, men så har det været selve det, der var pointen.)

[JoyNips]

Jeg synes, der er forskel på alderen. En 17-årig ville jeg som udgangspunkt ikke antage var inviteret med til julefrokost eller venneferie. Omvendt så ville jeg absolut antage, at en invitation til mig var inkl. baby.

[Moxy-lady]

Jeg synes, det er mærkeligt at tale med sine børn (eller andre for den sags skyld) om en ferie hos andre, man endnu ikke har planlagt.



Men derudover synes jeg, dit indlæg bærer præg af, at du ikke selv har børn - og måske også færdes i en vennekreds, hvor det er normalt, at man ses uden børnene. Sådan behøver det jo ikke at være. Man kan også have et fællesskab, hvor børn naturligt hører med. I min vennekreds har alle små børn, og var det normen, at vi sås uden børn, ville vi nærmest aldrig ses.

Derfor ville jeg gå ud fra, at mine børn var velkomne, med mindre andet var sagt. Og jeg ville nok også blive lidt irriteret, fordi det med 95% sandsynlighed ville medføre, at jeg ikke kom med. Men jeg ville selvfølgelig respektere det - især til en julefrokost, der jo typisk er lidt mere voksen-agtig. En sommerhusferie ville jeg til gengæld tænke var forholdsvis børnevenlig som udgangspunkt - og jeg ville nok også tænke, at inviterede man mig, så inviterede man også min familie (igen med mindre det var en ganske særlig aftale... jeg har også været på børnefri ferier, men så har det været selve det, der var pointen.)

Det er vel i og for sig også det der er pointen? At for din vennekreds er de fleste aftaler som regel med børn, fordi det passer bedst til jer, de ting i laver sammen og måden I er sammen på. Det anfægter de færreste i tråden der er på ts' side.

Deres vennegruppe er anderledes. Jeg fristes til at sige diametralt modsat. Her er det aktivt besluttet at de fleste arrangementer er uden børn. Det har været sådan i 5 år. Det er der så en der gerne vil lave om på. Det er jo igen også som det er - i princippet helt fair. Men så tager gruppen - imo - en diskussion i plenum. Det kan være at andre er enige med ham, det kan være at der skal diskuteres en aldersgrænse (er store børn okay, hvor store er store? Er der ting ved måden man er sammen på der skal ændres?)
Man tager denne diskussion INDEN man 1. Inviterer barnet, og 2. Inden man spørger værten om der er plads.

Som en anden nævner, så kan et barns deltagelse ændre en hel del på tonen for et arrangement. Ikke nødvendigvis til det dårlige, men ligesom det at have kæresten med til hygge hos veninderne er anderledes end at være afsted solo, så ændrer det (i de fleste tilfælde) hvilke ting der kan snakkes om, feks. Og hvis man som TS og hendes venner altid har holdt det uden børn og at en uden sure miner, melder fra fordi hun har sin datter, så lader det til at det for gruppen, som et hele, er vigtigt /at foretrække at folk kommer uden børn.

Igen, det er ikke for alle, og de debattører der selv er vant til at have deres børn med/gerne vil have deres børn med og som bliver dybt forurettede (ikke dig, det var mere generelt) har ikke venskaber der er bygget op som ts', fordi det ønsker de/I ikke. Men det gør altså ikke TS til et dårligt menneske/"det er også fordi du ikke har børn" (det er heller ikke rettet mod dig) - Hendes omgangskreds har sammen valgt måden de er sammen på,fordi de foretrækker det sådan. Folk der ikke synes om den opsætning ville ikke være interesserede i at være en del af den slags samvær. Man kan godt være ordentlige mennesker og gode venner alligevel.

Man kan også sagtens ændre på forudsætningerne for den slags samvær, som strukturen ændres. Men så er det, som nævnt længere oppe, noget man tager en snak om i gruppen. Ikke noget hverken vært eller en enkelt person har ret til at bestemme.

[ajnaM]

Jeg synes, det er mærkeligt at tale med sine børn (eller andre for den sags skyld) om en ferie hos andre, man endnu ikke har planlagt.



Men derudover synes jeg, dit indlæg bærer præg af, at du ikke selv har børn - og måske også færdes i en vennekreds, hvor det er normalt, at man ses uden børnene. Sådan behøver det jo ikke at være. Man kan også have et fællesskab, hvor børn naturligt hører med. I min vennekreds har alle små børn, og var det normen, at vi sås uden børn, ville vi nærmest aldrig ses.

Derfor ville jeg gå ud fra, at mine børn var velkomne, med mindre andet var sagt. Og jeg ville nok også blive lidt irriteret, fordi det med 95% sandsynlighed ville medføre, at jeg ikke kom med. Men jeg ville selvfølgelig respektere det - især til en julefrokost, der jo typisk er lidt mere voksen-agtig. En sommerhusferie ville jeg til gengæld tænke var forholdsvis børnevenlig som udgangspunkt - og jeg ville nok også tænke, at inviterede man mig, så inviterede man også min familie (igen med mindre det var en ganske særlig aftale... jeg har også været på børnefri ferier, men så har det været selve det, der var pointen.)

Det er vel i og for sig også det der er pointen? At for din vennekreds er de fleste aftaler som regel med børn, fordi det passer bedst til jer, de ting i laver sammen og måden I er sammen på. Det anfægter de færreste i tråden der er på ts' side.

Deres vennegruppe er anderledes. Jeg fristes til at sige diametralt modsat. Her er det aktivt besluttet at de fleste arrangementer er uden børn. Det har været sådan i 5 år. Det er der så en der gerne vil lave om på. Det er jo igen også som det er - i princippet helt fair. Men så tager gruppen - imo - en diskussion i plenum. Det kan være at andre er enige med ham, det kan være at der skal diskuteres en aldersgrænse (er store børn okay, hvor store er store? Er der ting ved måden man er sammen på der skal ændres?)
Man tager denne diskussion INDEN man 1. Inviterer barnet, og 2. Inden man spørger værten om der er plads.

Som en anden nævner, så kan et barns deltagelse ændre en hel del på tonen for et arrangement. Ikke nødvendigvis til det dårlige, men ligesom det at have kæresten med til hygge hos veninderne er anderledes end at være afsted solo, så ændrer det (i de fleste tilfælde) hvilke ting der kan snakkes om, feks. Og hvis man som TS og hendes venner altid har holdt det uden børn og at en uden sure miner, melder fra fordi hun har sin datter, så lader det til at det for gruppen, som et hele, er vigtigt /at foretrække at folk kommer uden børn.

Igen, det er ikke for alle, og de debattører der selv er vant til at have deres børn med/gerne vil have deres børn med og som bliver dybt forurettede (ikke dig, det var mere generelt) har ikke venskaber der er bygget op som ts', fordi det ønsker de/I ikke. Men det gør altså ikke TS til et dårligt menneske/"det er også fordi du ikke har børn" (det er heller ikke rettet mod dig) - Hendes omgangskreds har sammen valgt måden de er sammen på,fordi de foretrækker det sådan. Folk der ikke synes om den opsætning ville ikke være interesserede i at være en del af den slags samvær. Man kan godt være ordentlige mennesker og gode venner alligevel.

Man kan også sagtens ændre på forudsætningerne for den slags samvær, som strukturen ændres. Men så er det, som nævnt længere oppe, noget man tager en snak om i gruppen. Ikke noget hverken vært eller en enkelt person har ret til at bestemme.

Det gør hende slet ikke til et dårligt menneske! Jeg har ikke læst hele tråden, så muligvis det er blevet uddybet senere - det tyder det i hvert fald på. Omvendt tænker jeg, at der må være noget at diskutere, siden det ikke har været en selvfølge for hele gruppen. Manden, der er tale om, har tydeligvis ikke forstået det sådan.

Og man graver bare hurtigt grøfter, hvis man forventer alt muligt usagt. Og der er det så, at man - ligesom man skal passe på med at forvente at hele verden indretter sig efter ens børnefamilie-tilværelse - skal passe på med at tro, at ens barnløse liv også kan lade sig gøre for alle andre.

[Akehurst2]

Men derudover synes jeg, dit indlæg bærer præg af, at du ikke selv har børn - og måske også færdes i en vennekreds, hvor det er normalt, at man ses uden børnene.

Det synes jeg slet ikke. TS skriver jo netop, at de ofte ses med børn:

Mht. julefrokosten, så ville problemet være, at hvis det er ok, at den 17-årige pige deltager, så må det også være ok, at børnene på 10, 6 og 4 år deltager, og så bliver det bare en anden aften end det, vi ønsker. I vores vennegruppe er der rigtigt mange børnefødselsdage, fester med børn osv., og den her aften er en voksenfest, har vi besluttet (spædbørn undtaget).

[Moxy-lady]

Jeg synes, det er mærkeligt at tale med sine børn (eller andre for den sags skyld) om en ferie hos andre, man endnu ikke har planlagt.



Men derudover synes jeg, dit indlæg bærer præg af, at du ikke selv har børn - og måske også færdes i en vennekreds, hvor det er normalt, at man ses uden børnene. Sådan behøver det jo ikke at være. Man kan også have et fællesskab, hvor børn naturligt hører med. I min vennekreds har alle små børn, og var det normen, at vi sås uden børn, ville vi nærmest aldrig ses.

Derfor ville jeg gå ud fra, at mine børn var velkomne, med mindre andet var sagt. Og jeg ville nok også blive lidt irriteret, fordi det med 95% sandsynlighed ville medføre, at jeg ikke kom med. Men jeg ville selvfølgelig respektere det - især til en julefrokost, der jo typisk er lidt mere voksen-agtig. En sommerhusferie ville jeg til gengæld tænke var forholdsvis børnevenlig som udgangspunkt - og jeg ville nok også tænke, at inviterede man mig, så inviterede man også min familie (igen med mindre det var en ganske særlig aftale... jeg har også været på børnefri ferier, men så har det været selve det, der var pointen.)

Det er vel i og for sig også det der er pointen? At for din vennekreds er de fleste aftaler som regel med børn, fordi det passer bedst til jer, de ting i laver sammen og måden I er sammen på. Det anfægter de færreste i tråden der er på ts' side.

Deres vennegruppe er anderledes. Jeg fristes til at sige diametralt modsat. Her er det aktivt besluttet at de fleste arrangementer er uden børn. Det har været sådan i 5 år. Det er der så en der gerne vil lave om på. Det er jo igen også som det er - i princippet helt fair. Men så tager gruppen - imo - en diskussion i plenum. Det kan være at andre er enige med ham, det kan være at der skal diskuteres en aldersgrænse (er store børn okay, hvor store er store? Er der ting ved måden man er sammen på der skal ændres?)
Man tager denne diskussion INDEN man 1. Inviterer barnet, og 2. Inden man spørger værten om der er plads.

Som en anden nævner, så kan et barns deltagelse ændre en hel del på tonen for et arrangement. Ikke nødvendigvis til det dårlige, men ligesom det at have kæresten med til hygge hos veninderne er anderledes end at være afsted solo, så ændrer det (i de fleste tilfælde) hvilke ting der kan snakkes om, feks. Og hvis man som TS og hendes venner altid har holdt det uden børn og at en uden sure miner, melder fra fordi hun har sin datter, så lader det til at det for gruppen, som et hele, er vigtigt /at foretrække at folk kommer uden børn.

Igen, det er ikke for alle, og de debattører der selv er vant til at have deres børn med/gerne vil have deres børn med og som bliver dybt forurettede (ikke dig, det var mere generelt) har ikke venskaber der er bygget op som ts', fordi det ønsker de/I ikke. Men det gør altså ikke TS til et dårligt menneske/"det er også fordi du ikke har børn" (det er heller ikke rettet mod dig) - Hendes omgangskreds har sammen valgt måden de er sammen på,fordi de foretrækker det sådan. Folk der ikke synes om den opsætning ville ikke være interesserede i at være en del af den slags samvær. Man kan godt være ordentlige mennesker og gode venner alligevel.

Man kan også sagtens ændre på forudsætningerne for den slags samvær, som strukturen ændres. Men så er det, som nævnt længere oppe, noget man tager en snak om i gruppen. Ikke noget hverken vært eller en enkelt person har ret til at bestemme.

Det gør hende slet ikke til et dårligt menneske! Jeg har ikke læst hele tråden, så muligvis det er blevet uddybet senere - det tyder det i hvert fald på. Omvendt tænker jeg, at der må være noget at diskutere, siden det ikke har været en selvfølge for hele gruppen. Manden, der er tale om, har tydeligvis ikke forstået det sådan.

Og man graver bare hurtigt grøfter, hvis man forventer alt muligt usagt. Og der er det så, at man - ligesom man skal passe på med at forvente at hele verden indretter sig efter ens børnefamilie-tilværelse - skal passe på med at tro, at ens barnløse liv også kan lade sig gøre for alle andre.

Ingen har sagt at TS er et dårligt menneske, jeg overdrev lidt for effektens skyld der er dog nogle stykker der har givet udtryk for at *de* i hvert fald ikke ville være venner med nogen der havde det som TS, og i det lå min pointe at det var de så nok heller ikke,fordi de valgte den slags venskaber fra, hvorimod at det for andre var den slags venskaber de foretrak.

Jeg synes nu ikke at man kan sige at Ts' ven ikke har været enig i præmisset med at man ikke har børn med til arrangementer, når det nu har stået på i 5 år, og det først er nu han vil ændre forudsætningerne.

Det lader jo til at være generelt at (så vidt jeg husker med undtagelse af helt små babyer) så melder man fra hvis man ikke kan få børnene passet. Når det ikke ellers har været nødvendigt at italesætte dette, så vil jeg betragte det som en selvfølge uanset hvor konkret det er blevet diskuteret.

Jeg tænker faktisk at der sikkert har været en eller anden form for dialog da folk først begyndte at få børn omkring at man godt måtte have dem med så længe de blev ammet, for eksempel. Så ligger det jo implicit i sådan en aftale at herefter passes de eller man melder fra.
(jeg ved nu ikke om der har været sådan en dialog dengang)

Edit: jeg synes også at det er vigtigt at bemærke at TS og gruppen ikke hader børn og nægter dem adgang til alt. De vil bare gerne have deres julefrokost forbliver uden børn.

[Moxy-lady]

For at sige et par ting pm den der famøse (ikke-arrangerede eller planlagte) ferie, så er det ikke det at han gerne vil have sin datter med der forarger mig. Jeg kan sagtens forstå at man, når man har børn, sjældent eller aldrig holder ferie uden børn. (vi er ikke helt debile, os uden børn )

Hvis vi nu siger at de havde aftalt helt konkret at tage en uge i sommerhus næste år i og at ts('s familie) gerne ville lægge lokaler til. Så kunne man så, som vennen her, sige at man rigtig gerne vil med men at man altså ikke holder ferie uden sine børn. Så kunne man herefter snakke om det (i gruppen) og herefter kunne man spørge sine børn om de overhovedet var interesserede i at komme i sommerhus med en flok gamle nisser. Man kunne også, I teorien, forelægge det for sine børn før, men udfra et "jeg skal selvfølgelig lige høre både X (værten) og gruppen ad pm hvilken slags ferie det er". Så snakker man med gruppen, og kan evt sige at x (barnet) rigtig gerne vil med. Det lægger stadig et vist pres, men man har alligevel trods alt åbnet det som et forslag, ikke som en uformel bekræftelse som jeg betragter ts' gengivelse som. Og herudover giver udtryk for at denne datter har nogle særlige behov som måske/måske ikke kan påvirke ferien og derfor de andre.
Han kunne faktisk, som en 3. Mulighed have snakket med datteren, og herefter kontaktet TS for at høre om ham og hans familie evt kunne låne det her sommerhus et par dage til at hjælpe datteren til at komme sig over x. Især hvis han først havde stukket en finger i jorden for at se om TS generelt set lejer/låner sommerhuset ud engang i mellem.

At man gør det uden overhovedet at have aftalt noget semi-konret synes jeg grænser til set ubehøvlet og det sætter TS i en utrolig ubehagelig situation, og hvis TS nu havde sagt ja, så havde det ændret forudsætningerne for alle andre deltagere, uden så meget som at overveje om de skulle have en holdning til det. Det virker forkælet og egoistisk og fuldstændigt uden forståelse for at ham, hans behov og hans datter er verdens navle.

Igen, det har intet what so ever med hans datter at gøre. Det har alt med ham at gøre, og det er smadder ærgerligt at hun bliver et billede på den irritation som TS føler, fordi det er hende han bringer i spil oh bruger til at manipulere (mere eller mindre bevist) TS til at sige ja til både 1 og 2 (ej, det var ærgerligt hun ikke kunne komme, hun havde sådan glædet sig til at se x/hun har psykiske udfordringer der gør at hun ville have SÅ meget glæde af en uge i sommerhus med fars venner)