Ieatmars skrev:Hej alle
Jeg har gået rundt og tænkt på et filosofisk spørgsmål.. spørgsmålet lyder sådan her: Er det ikke uretfærdigt at blive født?
Jeg føler ikke jeg kan nå til en konklusion, derfor tænker jeg på om i har lyst til at tage den med mig?
Ser i, at blive født er ikke vores valg. Vores forældre vælger på et el andet tidspunkt at få et barn og så bliver vi født.
Og én ting vi alle kan blive enige om er al den ansvar som man får som voksen er rigtig hårdt. Men er det ikke unfair? Jeg tænker lidt at hvis en kvinde og en mand vælger at få et barn er det så ikke DERES ansvar at sørge for barnet får et godt liv, en bolig, og så en smule hjælp med økonomien osv.
fx vil jeg ønske mine forældre kunne hjælpe mig mht lejlighed, og økonomi osv osv.
Og jeg er nok ikke den eneste der har det sådan, men jeg elsker dem og jeg ved de har gjort deres bedste og givet mig alt hvad de kunne give mig. Jeg bebrejder dem slet ikke
Men er det ikke unfair at man bare bliver født og så skal man knokle og knokle i livet for at få det arbejde man vil have, uddannelse, bolig, osv..
Hvad synes du?
Ah, jeg synes nu, det er lidt for snævert kun at give forældrene æren (eller skylden) for at man er blevet født. Det er jo trods alt naturens orden.
Selvfølgelig er det menneskeforældres ansvar at sørge for børnene i temmelig lang tid - fordi vi er den art, der er længst tid om at kunne klare sig selv og først skal lære alting. Men det gælder vel ikke evigt. På et tidspunkt svinger det jo over, så det er "børnene", der klarer sig fint, og forældrenes, der skal hjælpes ...
Men det er klart, at det er lidt "uretfærdigt", at nogle har meget mere støtte længere op i livet end andre. Det behver jo ikke kun være økonmisk, det kan også være med at give mere eller mindre følelsesmæssig stabilitet, eller opmuntre/hjælpe med uddannelse (den ene læser måske børnenes opgaver og giver feedback, mens den anden ligger døddrukken på divaneseren og synes, lærdom er overflødig osv. osv.)
Jeg tror også, der er stor forskel på, hvor meget forskellige forældre overhovedet synes, man skal hjælpe. Nogle mener jo direkte, at man ikke skal for meget - for børnene skal jo også lære at klare sig selv. Plus der er kæmpe forskel på, om forældrene har mulighed for at hjælpe, hvis det er økonomisk.
Det er jo svært at svare på generelt. Men jeg synes ikke, man skal se sig selv som "forældrenes ansvar", hvis man er over 18. Hvis de har givet en for lidt ballast på et eller andet punkt, så må man jo selv gøre en ekstra indsats på det område. Man er ikke nødvendigvis bedre stillet i sidste ende, fordi forældrene har sørget for alt det økonomiske (selv om det selvfølgelig føles behageligt til at begynde med )