Hvilke samtaleemner optager jer i din omgangskreds?

[Lykke]

I partråden skrev jeg:



Hvordan er jeres omgangskreds? Altså hvad snakker I om når I mødes?

For nogle uger siden skulle vi til 30 års fødselsdag ved mandens bror. Venner og bekendte. Mennesker vi faktisk kender, og noget af deres familie var der også. Fri cocktails i 4 timer og snacks. Jeg frygtede allerede lidt den aften.
Bliver det til snakke om nyt køkken, hus, barnets børnehave, jobs og videre i den dur. Ja det blev det.
Manden er ikke til smalltalk, fair nok. Jeg snakker, og føler også jeg prøver at få indført andre emner. Men politik og samfund bliver hurtigt lukket lidt ned. Det virker som om, det bliver lidt nemmere at snakke om den nye bil end et burkaforbud. Fair nok. Men hold nu op jeg synes det er kedeligt.
Ja vi har også et barn, lever i den samme verden som dem, men alligevel virker det så langt væk fra hinanden.
Tit bliver det sådan en snak om vores ‘anderledes’ valg end dem. At vi ikke har bil, ikke ejer et hus osv. Det kan også være okay, men også kedeligt i længden.

Hvordan er jeres venner/bekendtskaber her hvor ‘man bliver ældre’?

Jeg kommer til at savne gamle dage i gymnasiet. Hvor man sad i en kælder, røg pot, eller drak sig stiv i kirsebærvin fra tanken og kunne diskutere om man kunne dø i en drøm hele natten. Det var jo nok ikke så fedt. Men jeg tror alligevel det var federe end det jeg/vi oplever nu.

Når jeg mødes med veninder over en øl, kan snakken virkelig gå. Mest med veninder som ikke har børn.
Hvad er det? Hvorfor er det sådan?
Er jeg også ‘kedelig’ fordi jeg er mor? Eller bliver/er min verden også på en eller anden måde snæver pga det barn der?
Bliver det hele mere seriøst med alderen? Hvad tænker I om det?

Jeg selv er ‘kun’ 26 år - synes godt nok det er op ad bakke hvis det er sådan det skal fortsætte.

[Frank]

Vi taler meget om politik og om hvad der sker i verden. Forskning, etik, historie, religion. Om øl og Rum. Om de rejser vi har været på sammen. Film og teater. Fruerne taler mest om børn, børnebørn og oldebørn. Ja, vi har kendt hinanden i mere end 50 år, så vi har altid noget at tale om.

[Filliongonggong]

Jeg oplever tit det samme. Livet er blevet så alvorligt og meget går op i facadesnak. Jeg kommer tit selv til at hoppe med på gyngen og snakke logistik, børn osv.

Jeg må indrømme, jeg savner virkelig også de dybe snakke om de mest irrelevante ting. Savner at grine græde, og ikke være så pokkers opsat på voksensnak. Jeg brænder stadig for mange ting, har mange drømme, men det er ligesom om, de er pakket ned i en æske og dem taler man ikke om mere.

Mine veninder og den vennekreds, som jeg har nu, gør lidt det samme. Sådan virker det ihvertfald til, idet der nogle gange kommer små pip om fortiden og det at være fjollet og dyb igen.

Men ihhh hvor jeg savner at sidde ved Nyhavn med futterne udover vandet og tale om livets mening

[LadyFox]

Vi snakker om ALT. Intet er for stort eller for småt.
Lige nu fylder dumme mænd en helt del, da vi alle sammen kæmper med det problem lige fortiden.

Ellers er det alt fra delebørn, sure underboer, beboerdemokrati, sex, sexisme, gamle minder, tv-programmer, politik, pinlige episoder, job, ånder. Bare alt.

[Juki]

Vi opdaterer hinanden på hvad der er sket siden sidst og lignende.

Så sladrer og joker vi imens vi får vendt verdenssituationen. Der er egentlig ikke nogle emner der går fri, bortset fra at jeg kun har en nær veninde med børn, så sådan noget som graviditet og lignende snakker jeg ikke rigtig om

[Artem]

Lige for tiden handler det meget om kommunalpolitik, men ellers er politik tit et emne sammen med andre ting der sker i samfundet.
Der bliver naturligvis også talt en del job, og om sager på job. De ting man nu gerne måde dele.
For tiden bliver der også talt en del om træning og med at finde et andet center at træne i da det gamle lukker.
Der bliver også talt lidt om sygdom med andre forældre der er kommet i reparationsalderen osv.
Som mand er biler også ofte et samtale emne sammen med maskiner, gør det selv projekter osv.

[zembra1986]

Synes vi kommer vidt omkring i min venindegruppe.

Mest af alt snakker vi om hvad der sker i vores respektive liv, men vi snakker også meget om hvad der sker i samfundet, vores arbejdsliv (eller manglen på det samme, altså arbejdsløshed) og det mellem himmel og jord/livets store spørgsmål, Religion og meget andet.

Vi snakker til gengæld ikke særlig meget politik, fordi det ikke rigtig interesser nogle af os synderligt meget. Vi snakker om samfundet og diskutere hvad vi synes fungere og ikke fungere og hvad vi synes skulle gøres, men decideret at diskutere om de enkelte partiers politik.....det gør vi ikke.

I dag var jeg på cafe med 2 veninder og i løbet af ca. 2 timer fik vi rundet: hvordan det går i vores respektive liv, døden/kræftsygsom/demens i den nærmeste familie og de følelser der er forbundet med det, det kommende valg og lidt politik, kvaliteten af den danske indfødsret test (kom sig af at min ene veninde er nordmand og overvejer at få dansk statsborgerskab), det at flytte/priser på lejligheder/indskudslån, lidt vejr (en klassiker ).

[Anilara]

Jeg har forskellige venner som jeg taler om/laver forskellige ting med. Jeg har meget brede interesser, så derfor ender det sjældent i en samtale om vejret.

Alt fra politik, dokumentarfilm, gak og løjer (sådan noget med at køre hinanden ned af en bakke i en indkøbsvogn eller bilde folk ind vi er OL atleter), arbejde, filosofiske spørgsmål, musik (bands, koncerter, albums, sange), sport (tennis, håndbold, fodbold, ishockey), spil (Xbox, PS4, Nintendo, brætspil), serier, landbrug, kongehuset, religion...

Jeg synes jeg kan tale med nærmest alle om ét eller andet, og jeg bliver ret hurtigt interesseret i samtaler.

Der er nok noget om, at når folk lige får børn, så er det selv sagt et kæmpe emne i deres liv, som fylder meget, plus at mange andre interesser i en tid må vige pladsen..

Det eneste jeg ikke rigtigt kan, er smalltalk.

[Grissebassen]

Nu har jeg ikke børn. Men generelt oplever jeg, at jo mere jeg arbejder og/eller stresser, og jo flere voksenforpligtelser jeg har om ørerne, jo kedeligere bliver jeg også at snakke med. På den måde er der vel en sammenhæng mellem alder og kedelighed. Men det tyder jo også på, at det vender med alderen igen på et tidspunkt, når der falder ro på tilværelsen, karrieren er stabiliseret, børnene er store, og bil og bolig bare fortsat skal være som de sidste mange år.

[Patience]

Det er heldigvis ikke et problem jeg kan genkende fra min egen tætte omgangskreds - men der er heller ikke så mange der har børn.
Mine tætteste veninder deler jeg en stor interesse med, så det bliver der snakket en hel del om. Og ellers så er der andre passioner og interesser - musik, politik, mad, kunst og rejser der tales meget om. Arbejde fylder også noget - næsten alle mine tætteste venner er sjovt nok indenfor sammen type erhverv som jeg selvom vi er i forskellige dele af det (sundhedsvæsenet).
Med min kærestes venner er det rigtig meget politik og alle slags nørderier der snakkes om. De fleste af hans venner deler hans interesse for rollespil, computerkunst, brætspil og musik så de emner fylder en del i samtalerne. Filosofi og samfundstendenser er også noget der skaber mange gode samtaler.
Jeg synes vi omgås virkelig interessante mennesker der altid har noget spændende at fortælle /debattere så jeg keder mig aldrig.
Dog genkender jeg det ts beskriver fra mere perifere bekendtskabers sammenkomster - af samme grund undgår jeg stort set altid den slags arrangementer. Jeg orker det simpelthen ikke.

[Chachacha]

Karriere, børn, politik. I den rækkefølge. Det lyder jo dødssygt på skrift

Udover de alvorlige og/eller følsomme emner har jeg heldigvis virkelig sjove venner, men de stunder kan vist ikke koges ned til et specifikt emne.

[Studsgaard]

Vi snakker om alt.
Både hinandens liv, incl børn, hus, hobbyer og alt det almindelige der hører daglidagen til. Men også hinandens arbejder/firmaer. Samt hvad der sker i verdenen omkring os.

Jeg syntes samtalerne er forskellige alt efter hvilke venner vi er sammen med. Dem der har børn på samme alder der har børnene fyldt mere i samtalerne end der hvor vi ikke har børn på samme alder, eller har mødtes på baggrund af nogle andre fælles ting.
Efter vores børn er blevet lidt ældre så syntes jeg vi snakker mindre om dem, men da de var små fyldte de meget i vores samtaler.

[Pjeps]

Der ikke nogen fast dagsorden hverken på rækkefølge eller emner, men vi vender altid lige de ting der pt er aktuelle i vores liv hver i sær. Og ellers taler vi gerne om ting der er aktuelle i medierne og samfundet, rejser, hobbyer og så har jeg rigtig mange veninder der er sygeplejersker ligesom jeg, så der bliver også alt talt fag, selv om jeg prøver at styre samtalen uden om .

Vi diskuterer sjældent politik, lige bortset fra det som omhandler vores fag og vores vilkår., det kommercielt unægteligt ind på ind imellem, netop fordi det påvirker vores arbejde og vores vilkår.

Lige pt er det svært ikke at snakke om bandekrige og skyderier, jeg bor i Kbh NV, og der er nærmest konstant en flyver eller en helikopter der kredser, så bliver man jo lige mindet om det!

[Vixen]

Det afhænger lidt af, hvilken vennegruppe det er.
Mine to speciale-veninder er vildt sjove, og når vi mødes er der som regel lige en opdatering på vores liv, og så ellers alt fra dating (den ene er single og har altid gode historier) til samfundsrelaterede emner, arbejdsliv (eller mangel på samme), reality-TV, film, serier og politik. Det er altid skideskægt med dem og snakken dør sjældent.

Jeg har andre vennegrupper, hvor jeg godt kan genkende trådemnet. Vi er så småt ved at bevæge os hen imod voksentilværelsen med fast job, folk får stille og roligt børn, og så bliver snakken tit meget pæn og ukantet. Det er røvkedeligt, og jeg er nok også selv skyldig i det, men omvendt er det svært at stå alene og hive snakken i en sjovere retning. Jeg har selv lige købt hus og venter barn, men før jeg blev gravid, var det nok mest mig, som længtes efter unitiden, hvor vi løb tør for øl og i stedet delte en flaske små grønne, imens vi hørte alt for høj musik og grinte og satte verden på plads. De andre er ligesom videre fra dén tid...

[lulu-p]

Jeg er i 40erne med halvstore børn..og det samme er omgangskredsen. Vi snakker selvfølgelig børn, det er svært at undgå. Men det fylder langt langt mindre end da de var små. Jeg kan godt savne "børneboble-snakken". Nu er det trivsel, skoler, uddannelse...det bliver pludselig så alvorligt det hele.

Rejser, job, fritid, politik og noget så kedeligt som investeringer og pension snakker vi ofte om. Og så er vi i en alder hvor mange er ret veletablerede, så hus, bil og alle de kedelige materielle ting fylder helt sikkert mere end da vi var unge og ikke havde salt til et æg.