Zombie skrev:Jeg har en kammerat, der fik en hjerneblødning og stadig går til genoptræning m.m.
Efter den blødning har han ændret personlighed og han skriver nogle gange nogle mærkelige ting på Facebook i diverse diskussioner.
Ting, han ikke plejede at give udtryk for, inden han fik den blødning.
Han bliver stille og rolig mere "mild", så vi er flere som håber, at han kommer lidt nærmere "sit gamle jeg" med tiden, fremfor den person, han er pt. Han er vanskelig at være venner med.
Jeg har ikke lyst til at unfriende ham, for hvis det var mig som fik en hjerneblødning, ville jeg håbe at mine venner og bekendte ville holde fast i relationen, selvom det i perioder var svært.
Jeg tror, man er ensom nok og har det svært nok, i den situation.
Når min kammerat får viklet sig ind i en diskussion på min Facebook, tager jeg "pædagog-hatten" på i mine svar til ham. Han opdager det ikke, men mange af mine gode venner spotter det lige med det samme (da jeg normalt kan være ret skrap ift. nogle emner, og pludselig er blød og sød og mild). Hvis andre ikke spotter det og begynder at diskutere med ham, skriver jeg privat til dem om hans situation og beder dem tage hensyn.
De må gerne tage diskussionen med ham, men jeg beder dem om at være "de voksne" og holde en god tone, og udvise overbærenhed.
Jeg går ikke ind for at stryge ham med hårene og give ham ret, eller undlade diskussionen med ham. Men jeg går ind for, at man i højere grad trækker vejret og ikke lader sig provokere.
Ej, hvor er det synd for ham. Godt at du hjælper, for han er jo ikke sig selv, og det ville være grusomt hvis han mistede venner og omgangskreds på grund af noget, han overhovedet ikke kan gøre for. Jeg synes alle burde vide det og bære over. Han er muligvis belastende fordi han er provokerende, men med hjerneblødningen som kontekst kan jeg slet ikke forstå, at man få sig selv til at trække sig som ven. Stakkels fyr, der vel mere eller mindre er vågnet op i en verden, der er helt anderledes end han kender den og hvor folk pludselig reagerer helt anderledes på ham, end han er vant til, uden at han forstår hvorfor. Jeg går ud fra at han ikke er i stand til at ræsonnere eller handle anderledes end han gør nu, altså at han ikke er sig forandringen fuldt bevidst og demed heller ikke kan tænke "Okay, det jeg skriver er vildt unuanceret/sexistisk/radikalt/racistisk, så det er derfor folk skændes med mig. Jeg må hellere reflektere lidt mere over mine holdninger eller formidlingen af dem, og spørge mig selv, om det shit jeg lukker ud virkelig er i overensstemmelse med mine værdier."