Purple Haze skrev:abcd skrev:Purple Haze skrev:abcd skrev:Zombie skrev:Men... statistik set ER det mænd, som begår langt langt de fleste overgreb og kvinder er dem, der står for skud. Jeg ved godt, det er mega ubehageligt at forholde sig til, men det er sådan, virkeligheden er?
Hvis virkeligheden er ensidig, så skal vi ikke snakke om den eller?
Du tilhører jo selv en bevægelse som mener at have patent på sandheden og at vide præcis hvorfor mænd gør som de gør. Det er fint at tale om problemet, for det er givetvis et problem, men fra feministsiden degenererer det altid til at mænd er nogle svin og produkt af en syg kultur, og det er bare svært at vinde lydhørhed med den tilgang til problematikken. Hvis man skal have en debat om det hvor det ikke ender med råberi, bliver det nødt til at foregå på en anden måde end den du normalt praktiserer. For det første bliver du nødt til at anerkende at mænd også er en slags mennesker.
Det er vist definitionen på en stråmand det der.
Nej, det er en opsummering af Zombies tidligere indlæg om dette emne. Indlæg primært skrevet uden for denne tråd.
Ah. Forstår hende nu helt anderledes.
Men det er nok et spørgsmål om at se det man vil se (det gælder os begge to).
Men uanset så er det en kæmpe stråmand du kommer med.
Jeg tilhører en bevægelse, der ikke er ensformet, har mange retninger og er meget individbaseret. At snakke om feminisme som én bevægelse er som at snakke om politikere som én gruppe. Det kan man godt, strengt taget, men det bliver meget intetsigende.
Vi påstår ikke at vide, hvorfor mænd gør som de gør. Nogle gange fortæller mænd os det (nogle af de mænd er også feminister) og så lytter vi. Men vi påpeger nogle samfundstendenser, som kan gøre det rigtig svært for mænd og de underlæggende strukturer kan være ret skadelige for alle.
Mænd er ikke nogle svin. At påstå, jeg mener dét, fordi jeg påpeger en statistik, er godt nok en stråmand, der vil noget.
Jeg mener, at hvis vi anerkender hvordan virkeligheden ser ud - selvom det er ubehageligt - så kan vi gøre noget ved det. Den individuelle mand (og kvinde) må stå til ansvar for sine egne valg, men når vi kan konstatere, at de fleste overgreb begås af mænd, så er det et samfundsproblem, som jeg synes vi har et ansvar for at løse i fællesskab - eller i det mindste begrænse.
Det er for mig ikke anderledes end at vi kan se, at mænd ligger i bunden når det kommer til fattigdom, misbrug, alkoholisme og hjemløshed. Det mener jeg også, at vi skal sætte ind over for og se på, hvorfor det især er mænd, der lander nederst i statistikken på de her områder.
Jeg lider ikke af en scarcity mentalitet. Jeg mener, at vi sagtens kan snakke om toksisk maskulinitet (som er et begreb og ikke mig, der påstår af maskulinitet er giftigt - det er det ikke) og samtidig diskutere, hvordan filan vi kan sørge for mere barsel til mænd, og i øvrigt ligestille værnepligten som i Israel, hvor mænd og kvinder hives ind på lige fod.
Jeg mener godt, at vi kan snakke om, hvorfor det oftest er mænd der begår overgreb, samtidig med at vi snakker om, hvorfor de oftere er misbrugere eller hjemløse, og hvordan vi kan hjælpe dem til en bedre tilværelse - og helst forebygge, at de overhovedet kommer så langt ud.
Sådan som jeg og mange andre praktiserer feminisme, så er det at vi skærer igennem floskler og bullshit og siger: Det er ubehageligt, men X er et problem. Uden at pakke det ind, inkludere hvor det er usagligt, bare for at tækkes andres følelser. Det er et problem med X - nu ved vi det, skærer igennem bullshit og sugarcoating, og nu snakker vi om, hvordan vi som samfund kan støtte, hjælpe, fikse, forhindre.
Et eksempel inden for dette tema er:
Vi ved, overgreb oftere begås af mænd end kvinder.
Vi ved, mange overgreb sker mellem mennesker, der kender hinanden i forvejen.
Vi ved, at billedet af en uhyggelig voldtægtsperson ikke er retvisende, da det jf. ovenstående oftest er en alm. fyr, der står bag et overgreb.
Godt så. Hvad er det så, som får alm. fyre til at voldtage kæresten, veninden, daten? Ikke fordi han skal "off the hook", han må tage konsekvensen - men på et samfundsmæssigt plan, hvordan kan vi så rykke ved det, der skal rykkes ved, for at forhindre det her i at ske? For at forhindre, at helt almindelige fyre presser kvinder til uønsket sex og måske ikke engang selv er vidende om, at det er det, de gør?
Hvordan kan vi helt fra fyrene er børn, snakke med dem om samtykke og påvirke deres syn på sex, forhold og relationer?
Hvordan kan vi arbejde med pigerne, gøre dem mere robuste og i stand til at sige klart fra - så der ikke er noget at misforstå for fyrene? Hvordan arbejder vi med kvinders egen idé om, at de er forpligtet til at give sex til deres kæreste, selv når de ikke har lyst?
Kan det hjælpe også at arbejde med idéen om, at en "rigtig mand" er sådan en scorekarl, der kan få alle damerne med i seng og hvor en afvisning kan opleves som en trussel mod hans selvbillede? (Toksisk maskulinitet)
Har mændene selv oplevet en forventning om, at de altid har lyst til sex fordi de er mænd, og derfor har internaliseret idéen om, at sex ikke altid handler om gensidig lyst?
Ovenstående rant og tusind sidespor, tusind andre refleksioner, tanker, idéer m.v. er det, feminister m/k diskuterer og undersøger, med henblik på at ændre diskurser, traditioner, normer, praksisser og selvrefleksion hos den enkelte og i samfundet som helhed.
Mænd er i høj grad mennesker - det er derfor, jeg synes det er mega nederen, hvis vi bare efterlader dem til at sejle i deres egen sø. Ikke kun fordi det går ud over andre, men også fordi jeg synes, det er umenneskeligt og asocialt, hvis mænd bare skal fængsles for overgreb, være misbrugere og fattige, uden at vi som samfund går ind og stiller kritiske spørgsmål til, hvorfor de ponger så meget ud i nogle statistikker og hvad filan vi kan gøre - fordi det faktisk ikke er i orden, bare at strande en befolkningsgruppe med deres egne problemer, når vi skal være et socialt samfund.
- Så er der nogle mænd, der forsøger at fortælle mig og andre, hvordan vi skal snakke sødere, for ikke at såre deres følelser. Det vil jeg gerne respektere når jeg kan og vil, men når jeg skal lægge mine ressourcer, så vil jeg hellere forhindre at mænd bliver overgrebsmænd eller begår selvmord, end jeg vil bruge mit krudt på at huske hjerte-smileyer. Sorry, but not sorry.