"Du kan tåle det"

[cola]

Hvis jeg får sætningen, så siger jeg som regel, ja kage kan man ikke få nok af, så kan de selv få den igen :-)
Hvis det tilgengæld er sætningen, det er usundt for os, men ... så siger jeg bare at jeg lever mit liv med alle de usunde ting der er i, hellere det end en eller anden åndsvag kur som alligevel kun virker i den periode du er på den.

[Delfin]

Hvad er det for en type mennesker, som siger det? Jeg synes ikke rigtigt, jeg møder nogen, som kommenterer, hvad hinanden spiser. Jeg har måske nok hørt det enkelte gange, men det er dæleme længe siden. Det med at sidde og nøde hinanden, er det ikke sådan lidt gammeldags?

[Raenil]

Hvad er det for en type mennesker, som siger det? Jeg synes ikke rigtigt, jeg møder nogen, som kommenterer, hvad hinanden spiser. Jeg har måske nok hørt det enkelte gange, men det er dæleme længe siden. Det med at sidde og nøde hinanden, er det ikke sådan lidt gammeldags?

Jeg oplever det meste fra den ældre generation. Som ikke rigtigt mener at man kan servere en kop kaffe uden kage til. Og "nu skal du da ikke være fanatisk".
Men jo, min læge bad mig tabe mig 10 - 20 kg pga. Blodtryk og nyrer, så jeg er er ret fanatisk.
De er generelt nogle rigtig søde mennesker, og jeg bliver ikke irriteret - blot forundret.

[KitKat]

Jeg hører det tit, og 100% sikkert hver gang der er kage på jobbet.

Kollega: "Skal du ikke have et stykke? Joo, det skal du da "

Mig: "Nej tak, heller ikke denne gang " (jeg spiser aldrig kage på kontoret)

Kollega: "Hold da op, så tynd som du er.. du kan da tåle det"

Mig: "Det er sgu da fordi jeg siger nej tak at jeg kan blive ved med at være nogenlunde tynd "


Jeg er i den gode ende af normalvægtig, absolut ikke for tynd, og jeg elsker kage og sukker men forsøger at begrænse det i hverdagen fordi min forbrænding er kedelig og jeg er doven

Kollegerne ved det godt, og udvekslingen beskrevet ovenover er efterhånden mere rutine, en fast del af vores fælles kageritual og helt sikkert kun ment i spøg... nu.
Men i starten syntes jeg også det var ubehageligt at blive peget ud på den måde, at skulle "forsvare" mit (fra)valg.
Der var jo aldrig nogen som sagde til min meget overvægtige kollega om hun måske skulle undlade det 3. stykke.
Eller til rygerne om de nu også behøvede en cigaret allerede igen.

[vibbsen]

Der skal godt nok ikke meget til at slå nogle folk ud af kurs.
At en kommentar der typisk kommer fra en mormor-type, nærmest kan tolkes som et angreb på den individuelles frihed, ja det forbavser mig i den grad.

Undskyld mig, men faktisk så har jeg fået den kommentar fra alt andet en mormor typen. Hun er nemlig skide ligeglad med om man kan tåle det eller ej. Og en sådan kommentar vil derfor aldrig falde fra hende.

Nej, jeg har faktisk ofte oplevet at kommentaren kommer fra personer som selv har til både gården og gaden. Og naboen. Og genboen. Og rigtig tit med en snert af misundelse.

Det være sagt. Så tænker jeg at man måske nogen gange ville komme lidt nemmere gennem livet, hvis man brugte sin pyt-knap lidt oftere. Eller som en klog mand har sagt : Chuck it in the fuck-it bucket and move on..

[Petrix]

Der skal godt nok ikke meget til at slå nogle folk ud af kurs.
At en kommentar der typisk kommer fra en mormor-type, nærmest kan tolkes som et angreb på den individuelles frihed, ja det forbavser mig i den grad.

Undskyld mig, men faktisk så har jeg fået den kommentar fra alt andet en mormor typen. Hun er nemlig skide ligeglad med om man kan tåle det eller ej. Og en sådan kommentar vil derfor aldrig falde fra hende.

Nej, jeg har faktisk ofte oplevet at kommentaren kommer fra personer som selv har til både gården og gaden. Og naboen. Og genboen. Og rigtig tit med en snert af misundelse.

Det være sagt. Så tænker jeg at man måske nogen gange ville komme lidt nemmere gennem livet, hvis man brugte sin pyt-knap lidt oftere. Eller som en klog mand har sagt : Chuck it in the fuck-it bucket and move on..

Ja lige præcis - man bør benytte sig af pyt knappen lidt oftere, og lade være med at lade problemerne vokse sig større end de er, både inde i éns eget hoved og i det hele taget.

[vibbsen]

Jeg hører det tit, og 100% sikkert hver gang der er kage på jobbet.

Kollega: "Skal du ikke have et stykke? Joo, det skal du da "

Mig: "Nej tak, heller ikke denne gang " (jeg spiser aldrig kage på kontoret)

Kollega: "Hold da op, så tynd som du er.. du kan da tåle det"

Mig: "Det er sgu da fordi jeg siger nej tak at jeg kan blive ved med at være nogenlunde tynd "


Jeg er i den gode ende af normalvægtig, absolut ikke for tynd, og jeg elsker kage og sukker men forsøger at begrænse det i hverdagen fordi min forbrænding er kedelig og jeg er doven

Kollegerne ved det godt, og udvekslingen beskrevet ovenover er efterhånden mere rutine, en fast del af vores fælles kageritual og helt sikkert kun ment i spøg... nu.
Men i starten syntes jeg også det var ubehageligt at blive peget ud på den måde, at skulle "forsvare" mit (fra)valg.
Der var jo aldrig nogen som sagde til min meget overvægtige kollega om hun måske skulle undlade det 3. stykke.
Eller til rygerne om de nu også behøvede en cigaret allerede igen.

Vores elev i afdelingen er sådan en tynd lækker sag. Vi andre er sådan nogen lidt tykke trunter. Måske fordi vi spiser temmelig meget kage, slik og guf på kontoret...

En af os : "Skal du ikke have et stykke mere ? Jo det skal du da "

Eleven (som føler sig ret godt hjemme blandt sin væsentlig ældre kollegaer der passer godt på hende "Nej,tak."

En anden af os :" Hvis jeg så ud som dig, så ville jeg ALTID tage et stykke mere"

En tredje af os : "Det er sgu da fordi du ALTID tager et stykke mere at du ikke ser ud som hende"

Den fjerde af os : "Nå, men så spiser jeg dit stykke. Det skulle jo nødigt gå til spilde"

Eleven : "I er simpelthen for meget"

[DetSorteCirkus]

Der skal godt nok ikke meget til at slå nogle folk ud af kurs.
At en kommentar der typisk kommer fra en mormor-type, nærmest kan tolkes som et angreb på den individuelles frihed, ja det forbavser mig i den grad.

Undskyld mig, men faktisk så har jeg fået den kommentar fra alt andet en mormor typen. Hun er nemlig skide ligeglad med om man kan tåle det eller ej. Og en sådan kommentar vil derfor aldrig falde fra hende.

Nej, jeg har faktisk ofte oplevet at kommentaren kommer fra personer som selv har til både gården og gaden. Og naboen. Og genboen. Og rigtig tit med en snert af misundelse.

Det være sagt. Så tænker jeg at man måske nogen gange ville komme lidt nemmere gennem livet, hvis man brugte sin pyt-knap lidt oftere. Eller som en klog mand har sagt : Chuck it in the fuck-it bucket and move on..

Det er vel også et spørgsmål om kultur.
Den ordveksling, du beskriver i et andet indlæg, er en del af jargonen på dit job, mens jeg på mit aldrig har oplevet nogen, der kommenterede på hinandens størrelse og krop i forbindelse med spisning. Eller generelt udenfor kontekst. Så hvis det pludselig skete, ville det skabe opmærksomhed, fordi det simpelthen ikke er noget, der bruges hos os, og derfor nok også få en del til lige at standse op og tænke, hvad der mon lå bag.
Jeg mener ikke, at der findes en universel pyt-kasse. Det kommer an på sammenhængen.

[Akehurst2]

I de seneste år har jeg kæmpet med at være i den høje ende af min omtimale BMI i perioder været lidt over - jeg har derfor prøvet på at komme ned i vægt, når jeg så når i hus med at komme ned på en vægt jeg selv er tilpas med, er det så fair at folk skal prøve at presse mig til at tage beslutninger der kan få mig tilbage til den vægt jeg har kæmpet mig fra.
Jeg kan ærlig talt ikke se forskellen på det, eller så presse folk tilbage til alle mulige andre dårlige vaner.

Det er i hvert fald det, der gør at jeg tager en ellers rimelig harmløs kommentar mere nært end jeg formentlig burde ud fra intentionen hos størstedelen af de personer, der bruger den: Min vægt og sundhed er en stadig kamp i sig selv, og jeg har i den grad ikke brug for, at andre mennesker ligefrem forsøger at gøre det sværere for mig.

Og nej, det er jo ikke deres intention at ødelægge noget for mig. Men jeg hader det sociale pres for at spise usundt, for jeg har så svært ved at modstå det. Og nej, det er ikke nogen andres skyld, at jeg har svært ved at sige nej. Men derfor er det stadig irriterende, at det forsøger at overtale mig, når jeg nu har svært ved det i forvejen.

[DetSorteCirkus]

Det er i hvert fald det, der gør at jeg tager en ellers rimelig harmløs kommentar mere nært end jeg formentlig burde ud fra intentionen hos størstedelen af de personer, der bruger den: Min vægt og sundhed er en stadig kamp i sig selv, og jeg har i den grad ikke brug for, at andre mennesker ligefrem forsøger at gøre det sværere for mig.

Og nej, det er jo ikke deres intention at ødelægge noget for mig. Men jeg hader det sociale pres for at spise usundt, for jeg har så svært ved at modstå det. Og nej, det er ikke nogen andres skyld, at jeg har svært ved at sige nej. Men derfor er det stadig irriterende, at det forsøger at overtale mig, når jeg nu har svært ved det i forvejen.

I virkeligheden ligger der efter min mening ofte et grænseløst hykleri gemt her. Der er et pres for at spise usundt. Der er et pres for at elske sin krop, præcis som den er. Der er et pres for at spise sundt. Der er et pres for at kalde visse typer af mad "syndig". Der er et pres for at blive ved med at se ung ud. Der er et pres for ikke at gå op i alder. Alt sammen i én stor pærevælling.

Det er derfor, jeg for det meste har svært ved at tro, at kommentarer om krop og mad er åh så harmløse.

[LaMariposa]

Hvad er det for en type mennesker, som siger det? Jeg synes ikke rigtigt, jeg møder nogen, som kommenterer, hvad hinanden spiser. Jeg har måske nok hørt det enkelte gange, men det er dæleme længe siden. Det med at sidde og nøde hinanden, er det ikke sådan lidt gammeldags?

Det er blandt andet familiemedlemmer, heriblandt min mormor, som altid selv slutter af med "det kan vi andre ikke"

Derudover har det primært været kolleger, som har fyret den af, hvis jeg enten ikke gider have kage eller ikke vil have mere end et stykke, når de byder rundt anden gang.

[LaMariposa]

Der skal godt nok ikke meget til at slå nogle folk ud af kurs.
At en kommentar der typisk kommer fra en mormor-type, nærmest kan tolkes som et angreb på den individuelles frihed, ja det forbavser mig i den grad.

Hvor læser du, at det slår mig ud af kurs?

[Vinaia]

Hvis jeg ikke har lyst til kage siger jeg “Nah, jeg har ikke lyst”, eventuelt kombineret med “Jeg går ud og tager en smøg i stedet” - så bliver jeg ihvertfald ikke klandret for at gå overdrevet op i at være super sund.

Jeg er normalvægtig og har jævnligt fået kommentaren, men det har aldrig generet mig en tøddel. Jeg var undervægtig indtil jeg blev like 20 år. Jeg spiste meget mere kage dengang, så da fik jeg sjældent kommentaren. Og hvis jeg gjorde, så spiste jeg bare et stykke til (jaaaaa, mere kageeeee, tænkte jeg).

[LadyFox]

I de seneste år har jeg kæmpet med at være i den høje ende af min omtimale BMI i perioder været lidt over - jeg har derfor prøvet på at komme ned i vægt, når jeg så når i hus med at komme ned på en vægt jeg selv er tilpas med, er det så fair at folk skal prøve at presse mig til at tage beslutninger der kan få mig tilbage til den vægt jeg har kæmpet mig fra.
Jeg kan ærlig talt ikke se forskellen på det, eller så presse folk tilbage til alle mulige andre dårlige vaner.

Det er i hvert fald det, der gør at jeg tager en ellers rimelig harmløs kommentar mere nært end jeg formentlig burde ud fra intentionen hos størstedelen af de personer, der bruger den: Min vægt og sundhed er en stadig kamp i sig selv, og jeg har i den grad ikke brug for, at andre mennesker ligefrem forsøger at gøre det sværere for mig.

Og nej, det er jo ikke deres intention at ødelægge noget for mig. Men jeg hader det sociale pres for at spise usundt, for jeg har så svært ved at modstå det. Og nej, det er ikke nogen andres skyld, at jeg har svært ved at sige nej. Men derfor er det stadig irriterende, at det forsøger at overtale mig, når jeg nu har svært ved det i forvejen.

Det er jo netop det. Fordi det er mad så bliver det bare åå en eller anden måde mere okay. Men der er vel ingen der f.eks. synes det er helt okay at tilbyde en tidligere alkoholiker en øl under påskud af at h*n kan tåle det.
Og jeg er også med på at folk ikke presser få for t være nogle idioter, selvfølgelig gør de ikke det - men netop fordi at dem der siger den slags ikke siger det ondt, synes jeg også det giver mening at gøre dem opmærksom på at hvad andre propper i munden er deres egen sag.

[paint]

Jeg synes stadig at det at opfatte 'du kan tåle det' som upassende, fordi man har problemer med det éne eller det andet, kræver at spørgeren ved dette.
Men det gør spørgeren måske ikke. Man kan vel ikke forvente at andre mennesker, ligefrem skal være clairvoyante tankelæsere?

Hvis man har sagt, at man har problemer med at holde sit BMI (eller hvad det nu er) så kan jeg godt se det usmarte i bemærkningen. Men ellers ikke.

I det hele taget, synes jeg at der er en stigende tendens til at nogle mennesker, forventer at alle andre mennesker, naturligvis ved hvad de går og kæmper med, eller tænker, eller har som privat tabu etc. Men det ved andre mennesker ikke, medmindre man specifikt har fortalt dem det. Og det har disse mennesker ofte ikke, fordi det føles udleverende, eller 'skulle dét virkelig være nødvendigt'?.

JA. Det er nødvendigt at meddele sig til sine omgivelser, hvis man vil have at de skal respektere ens private grænser, på særlige områder.