Thestral skrev:Personligt sidder jeg i stille undren. Jeg har hele mit liv fået kommentarer for hvad jeg spiser eller ikke spiser og man bliver sådan lidt træt efter 45 år, for at være helt ærlig. Jeg forstår ikke behovet for at kommentere på folks spisevaner, tøj, boligstil osv. Hvorfor ikke bare acceptere at det er sådan tingene nu engang står? og ja jeg har fået kommentarer for alle nævnte dele. Jeg forstår det ganske enkelt ikke og på et tidspunkt føles det som om at man skal forsvare sin livsstil og sine livsvalg. Giver det mening? Det er jo ikke en enkelt der siger noget. Det er de gentagende kommentarer gennem hele livet der får folk til at reagere til sidst.
Ja, det giver mening. Jeg er ikke selv blevet udsat for særlig mange kommentarer omkring mad, tøj, bolig og sådan. Men jeg er blevet bombaderet med kommentarer til amning, da jeg pt ammer en på 14 måneder. Det er der godt nok mange, der synes de skal blande sig i. Så jeg kan godt sætte mig ind i, at man efter kommentar nummer 1000 bliver godt træt i hovedet.
Det er nok også det der skaber den manglende forståelse i debatten. Hvis man ikke selv har været generet af det, men blot ser det som sporadiske kommentarer gennem tiden, er det svært at forstå, at folk pludselig føler sig meget generet af det.
Mht til kommentarer om amning, er jeg også begyndt at forsøge at adskille dem. Jeg adskiller dem på den måde, at jeg takker for kommentarer/råd som egentlig reelt er fordi folk tror de hjælper. Og så siger jeg fra overfor kommentarer som bare er direkte lede, uforstående eller dumme. Som f.eks. da en kollega omtalte det som "klamt"
.
Måske man kunne gøre det samme her. Forsøge at spore sig ind på, om folk egentlig reelt bare vil hjælpe, rose, hyggesnakke eller whatever - og så bare sige "tak, men nej tak", og trække på skulderen.
Og så selvfølgelig sige fra, hvis man reelt mener, at folk siger det for at være væmmelige eller på tværs.
Giver det mening?