Indlægaf POCKETKITTEN » 10. jan 2019, 21:23
Lad være med at citere det her indlæg.
En af mine større og mest fortrængte hemmeligheder er begyndt at spøge lidt.
Netop fyldt 15 mistede jeg min mødom til en voksen mand på 27, jeg havde mødt på nettet, og var blevet "netkærester" med nogle måneder forinden. Jeg gik ind til det med så åbne øjne, man nu har som 15-årig. En meget, meget opmærksomhedshungrende og umoden 15-årig. Jeg kendte godt til hans alder og intentioner. Vi lavede også seksuelle ting på webcam, chat og over telefon. Jeg vidste godt, at det ville blive opfattet som forkert og skulle holdes hemmeligt.
Red Barnet opsnappede engang vores chat et sted og alarmerede mine forældre, som tog et alvorsord med mig. Jeg blev vred og ked af det og forsvarede ham. Jeg troede, jeg var forelsket. Husker ikke, om vi mødtes i virkeligheden før eller efter den hændelse. Mine forældre ved ikke noget om, at vi faktisk mødtes og havde sex. I alt forløb "forholdet" nok over seks måneder - det vil sige også før, jeg fyldte 15.
I dag føler jeg på en måde, at han groomede mig. Jeg synes, han er utroligt frastødende både fysisk og psykisk. Dengang som nu overvægtig, umoden og på evig overførselsindkomst. Men jeg tror ikke nødvendigvis, han føler, han gjorde noget forkert. Jeg var med på det hele, indtil jeg stoppede det, kort efter vores møde. Så jeg har svært ved rigtig at skyde skylden på andet end vores begges dårlige dømmekraft.
Jeg har fortrængt det i mange år med succes og tænker sjældent på det. Indtil nu, hvor noget har pustet til det.
Min kæreste har simpelthen anlagt sig hår og skæg, der minder mig om mandens ansigtsbehåring.
Jeg kan slet ikke kysse og kramme min kæreste i øjeblikket. Jeg har pænt spurgt på flere måder, om jeg ikke må se ham uden skægget, men det siger han nej til. Jeg har lidt svært ved, hvordan jeg får sagt det på en god måde.
Og i dag poppede manden op i mit feed i et kommentarspor til en side, vi begge følger på Facebook. Dertil er der et par af de sange, han gjorde til "vores", der kan vække de dårlige minder.
Jeg føler rigtig meget skam, flovhed og afsky over den del af mit liv og har aldrig delt det med nogen. Jeg tror, det går over igen snart, men hvis der sidder nogen derude med erfaring eller ekspertise og tror, jeg kunne have glæde af at punge ud til en eller anden fagperson, vil jeg faktisk gerne vide det i et kort eller en privatbesked.
Men vær nu sød ikke at citere.
Senest rettet af
POCKETKITTEN 11. jan 2019, 09:40, rettet i alt 2 gange.
0
Man kan godt være dum, selvom man har en høj IP.