Indlægaf TakeAChanceOnMe » 30. sep 2018, 22:18
Jeg har lige fået min bedste veninde til at finde min voldtægtsmand på facebook. Jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, for bare synet af hans FB profil får mig til at føle mig syg inden i. Jeg kender hans fulde navn. Han er blokeret på min profil fordi han blev ved med at ansøge om venskab. Men jeg er samtidig nysgerrig over hvad han laver, om han har en kæreste og mest af alt hvor han er.
Hvorfor? Fordi jeg håber det klamme kryb ender i fængsel, alene og altid er langt væk fra mig. Jeg ville ønske jeg havde nosserne til at anmelde ham, men bare tanken om at skulle se ham hvis det nogensinde kom til en retssag, skræmmer livet af mig. Jeg får stadig angstanfald hvis jeg ser nogen der ligner ham her 9 år efter.
Well, det at se ham og angsten for at blive bebrejdet. At jeg kunne have gjort noget anderledes. Hvorfor det tog mig så lang tid at sige noget. Hvorfor vi var "venner" et stykke tid efter. Tror ikke jeg ville kunne tage det.
Og jeg er sur på mine forældre for ikke at melde det fordi vi fik at vide at det ville blive svært. Så i stedet for at stå bag mig, så ignorerede vi det bare og glemte alt om det. Samme da jeg boede på krisecenter - vi hjælper dig med at melde så du kan få det lukket. Der skete aldrig noget. Så nu sidder jeg 9 år efter i et andet land og er stadig skide bange for nogensinde at skulle se ham igen. Og føler at det er skide uretfærdigt at det går godt for ham. Don't get me wrong, det går også godt for mig. Men det fanme ikke fair at han er fri, glad og kan gøre hvad han vil.
4