FormerlyKnownAs skrev:Vi har afgivet et bud på en ejendom
I DK?
FormerlyKnownAs skrev:Vi har afgivet et bud på en ejendom
TinaW skrev:FormerlyKnownAs skrev:Vi har afgivet et bud på en ejendom
I DK?
FormerlyKnownAs skrev:TinaW skrev:FormerlyKnownAs skrev:Vi har afgivet et bud på en ejendom
I DK?
Jep
FletpArkett skrev:Magic skrev:FletpArkett skrev:Jeg har så svært ved at forstå den der "se mig" - kultur, hvor så mange mennesker mener, at hver prut de slår og hver måltid de spiser, er så interessant, at det kræver en lang tekst på FB eller en hel reportage på Snapchat. Især her efter nytår har mange af dem jeg kender skrevet lange uddybende indlæg på FB om året der gik, med henvisninger og store ord til kærester (tak fordi du har været der for mig skat - elsker dig <3), venner man drak øl med, kollegaer man arbejdede med i svære tider osv. Som om det er verdens mest interessante læsning. I mit stille sind foragter jeg alt det der - selv når mine tætteste venner lægger sådan noget op. Savner simpelthen enklere tider. Er bange for jeg er ved at blive en halvgammel, kynisk trunte. Nåehh ja, og så foragter jeg mig selv for at føle sådan...Det er jo trods alt mennesker jeg holder af jeg har det sådan med....Kan vist ikke rigtig vinde her
Men kan faktisk føle mig ret ensom i det, fordi jeg føler mig anderledes end de fleste andre jeg kender, der gladeligt mener at deres liv skal illustreres i farver og tekst konstant.
Snapchat er jo lavet til ligegyldigt “se mig”. Hvad kan man ellers bruge det til?
Jeg bruger det faktisk til at holde en hyppig kontakt med familie og venner der bor i en anden landsdel. På den måde føles de ikke så langt væk. Der er mange måder man kan bruge snapchat på, og de behøver ikke alle være enormt selvpromoverende...
FletpArkett skrev:Jeg har så svært ved at forstå den der "se mig" - kultur, hvor så mange mennesker mener, at hver prut de slår og hver måltid de spiser, er så interessant, at det kræver en lang tekst på FB eller en hel reportage på Snapchat. Især her efter nytår har mange af dem jeg kender skrevet lange uddybende indlæg på FB om året der gik, med henvisninger og store ord til kærester (tak fordi du har været der for mig skat - elsker dig <3), venner man drak øl med, kollegaer man arbejdede med i svære tider osv. Som om det er verdens mest interessante læsning. I mit stille sind foragter jeg alt det der - selv når mine tætteste venner lægger sådan noget op. Savner simpelthen enklere tider. Er bange for jeg er ved at blive en halvgammel, kynisk trunte. Nåehh ja, og så foragter jeg mig selv for at føle sådan...Det er jo trods alt mennesker jeg holder af jeg har det sådan med....Kan vist ikke rigtig vinde her
Men kan faktisk føle mig ret ensom i det, fordi jeg føler mig anderledes end de fleste andre jeg kender, der gladeligt mener at deres liv skal illustreres i farver og tekst konstant.
FletpArkett skrev:LadyFox skrev:FletpArkett skrev:Jeg har så svært ved at forstå den der "se mig" - kultur, hvor så mange mennesker mener, at hver prut de slår og hver måltid de spiser, er så interessant, at det kræver en lang tekst på FB eller en hel reportage på Snapchat. Især her efter nytår har mange af dem jeg kender skrevet lange uddybende indlæg på FB om året der gik, med henvisninger og store ord til kærester (tak fordi du har været der for mig skat - elsker dig <3), venner man drak øl med, kollegaer man arbejdede med i svære tider osv. Som om det er verdens mest interessante læsning. I mit stille sind foragter jeg alt det der - selv når mine tætteste venner lægger sådan noget op. Savner simpelthen enklere tider. Er bange for jeg er ved at blive en halvgammel, kynisk trunte. Nåehh ja, og så foragter jeg mig selv for at føle sådan...Det er jo trods alt mennesker jeg holder af jeg har det sådan med....Kan vist ikke rigtig vinde her
Men kan faktisk føle mig ret ensom i det, fordi jeg føler mig anderledes end de fleste andre jeg kender, der gladeligt mener at deres liv skal illustreres i farver og tekst konstant.
Jeg har lidt svært ved at se hvad jeg ellers skulle bruge sociale medier til. Jeg bruger Messenger til kontakt med andre - resten bruger jeg bare til, ja at dele lidt ud af mig selv i tekst og billeder. Jeg indrømmer at mit liv ikke er sådan vanvittigt interessant, men hvis liv er egentlig det? Jeg er dog blevet bedre til at dele det mest ligegyldige i "stories" så folk ligesom lidt mere selv vælger om de gider følge med.
Jeg er også sådan en der deler en året-der-gik hvert år, måske fordi jeg selv sætter pris på andres. Og savner den gang Facebook var mere personligt fremfor i dag hvor det mest er deling af artikler og "dette siger dit navn om dig"-agtige ting.
Jeg har også langt mærke til at alt det ret ligegyldige jeg deler tit bliver brugt til en åbning til kommunikation, med folk jeg ikke snakker med så ofte - og det synes jeg er hyggeligt.
Mit indlæg var egentlig heller ikke ment som kritik af jer der vælger at dele meget, mere et behov for at dele noget jeg rent faktisk går alene med - fordi jeg VED jeg er meget alene om de tanker. Forøvrigt er der mange måder at dele ting om sig selv på. Elsker FB for alt det det OGSÅ kan. FB kan Informere, få mig til at grine. Jeg kan følge med i hvordan det går mennesker jeg ikke har set i 20 år og det synes jeg er en fed funktion. Det lyder måske selvmodsigende, men der er bare forskellige måder at dele om sig selv på. Jeg er bare ikke så god til noget der bliver alt for selvpromoverende. Forstår godt mit indlæg kan provokere jer der bruger de sociale medier sådan, men det er faktisk ikke ment sådan....Blot som en refleksion og en deling af noget der vel er ret tabu ?
Kisser skrev:Inspireret af snakken om nye bekendtskaber: på mit tidligere job, lagde jeg mærke til, at jeg næsten altid havde et antiparti imod nye kollegaer, når de startede. Når de så havde været der et par måneder, var eg oftest blevet rigtig glad for dem.
Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg
Mangoness skrev:Kisser skrev:Inspireret af snakken om nye bekendtskaber: på mit tidligere job, lagde jeg mærke til, at jeg næsten altid havde et antiparti imod nye kollegaer, når de startede. Når de så havde været der et par måneder, var eg oftest blevet rigtig glad for dem.
Må jeg spørge om, hvordan du reagerer/reagerede på praktikanter? Var det den samme reaktion? Og hvordan kom din reaktion til udtryk i praksis?
Fru Sunshine skrev:Jeg føler, at tiden er ved at løbe fra mig.
De håb og drømme, jeg altid har haft, er jeg ved at være for gammel til nogensinde at få indfriet.
Jeg er placeret i kategorien af mennesker, som mange af dem, der er 20 og 30 år yngre ser lidt ned på som en af de gamle, der ikke forstår noget som helst af, hvad der rører sig.
Egentlig har jeg ikke tænkt så meget over det sidste før. Altså tanken er dukket op, men det har ikke været sådan en dum tanke, der ikke ville slippe, som det er nu. Og det, der for alvor udløste den var, da min 22-årige datter sad og kiggede på mig, som om jeg var noget nær den dummeste og mest fordomsfulde person, hun nogensinde havde set.
Det udtryk gjorde fandme ondt. Især fordi jeg ikke har fordomme overfor transkønnede, som hun lader til at mene.
Rullegardinia skrev:
Åh, Sun
Der florerer i visse kredse den holdning, at ALLE har fordomme over for transkønnede. Jeg er 34 og får det skudt i skoene konstant. Bare fordi folk er yngre har de ikke nødvendigvis ret.
DenSyngendeLussing skrev:Det må være en meget ubehagelig følelse, jeg forstår godt, den gør dig trist. Hvis det er nogen som helst trøst, så har jeg dælme også rullet øjne af min mor et par gange eller fem i mine teenageår og tidlige tyvere. Jeg syntes, hun var helt væk fra vinduet af og til. Nu, hvor jeg er blevet ældre og mere nuanceret, kan jeg forstå, at hun havde ret i mange ting, og at jeg ofte var uretfærdigt hård i min dom over hende. Ungdommen er gerne lidt uforsonelig og sort-hvid i sit syn på de ældre generationer, men i mange tilfælde går det over med tiden, når de unge selv bliver ældre.