Tja skrev:
"Du ville ikke bekymre dig så meget om, hvad andre tænker om dig, hvis du vidste, hvor sjældent de gør det."
Præcis det!
Tja skrev:
"Du ville ikke bekymre dig så meget om, hvad andre tænker om dig, hvis du vidste, hvor sjældent de gør det."
POCKETKITTEN skrev:Jeg skammer mig kronisk over, at min personlighed enten er intetsigende eller selviscenesættende. Jeg har aldrig fundet en balance. Der er nogle mennesker, hvis udstråling jeg ser meget op til af vidt forskellige årsager, og når jeg har været sammen med dem, forsøger jeg at tænke, tale og handle som dem. Desværre går effekten hurtigt af, når jeg glemmer at efterabe dem efter nogle dage - og godt det samme, for det er jo kunstigt. Det er nu lidt pinligt.
Når jeg endelig kommer til at gøre og sige noget cool eller charmerende og helt originalt Pocket-agtigt, er det aldrig med vilje.
Jeg vil bare gerne være spændende og empatisk og menneskeligt attraktiv. Helst forbilledlig og mindeværdig. Jeg føler mig tit stik modsat og hele tiden virkelig overgået af mine medmennesker. Jeg troede faktisk, jeg brød ud af min identitetskrise i teenageårene. Men jeg har opdaget, at jeg stadig er meget utilfreds med, hvem jeg er, både når jeg giver slip og forsøger at kontrollere. Og helt vildt meget i tvivl om, hvad andre - mine kollegaer, venner, bekendtskaber - tænker om mig. Jeg spekulerer over det hver dag i øjeblikket.
Hold fast noget navlepilleri. Sagde én ikke en gang noget med, at du skal minde dig selv om, hvor lidt andre mennesker bruger af deres liv på at spekulere over dig? Hvordan lød det nu?
Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg
Persnikedy skrev:Hvis jeg en dag føler at mine fødder er løg så skal de da være løg
Wizzze skrev:Ingen andre end jer ved at jeg lige nu sidder i badebukser, og venter på maskinen fuld af mine underdrenge bliver færdig, så jeg kan få hængt dem til tørre, og komme i seng