Jeg har en slags mareridt-forestillinger for tiden. Det viser sig ved, at jeg kommer til at forestille mig en masse skræmmende ting, hvor jeg slet ikke kan løsrive mig fra det igen.
Bl.a. har jeg en fucked up forestilling om, at jeg bliver klippet i min kønslæbe
De giver ingen mening, jeg har aldrig sakse i nærheden af mit underliv, men alligevel er min forestilling så tydelig, at jeg kryber mig sammen og får ondt dernede.
I den mere alvorlige ende forestiller jeg mig, at jeg dør. Jeg er uhyre bange for, at enten jeg eller min søn dør, og det er virkelig, så jeg kan græde over, hvad vi dog skal gøre, hvis en af os forsvinder. Flere aftener på det sidste har det taget min nattesøvn, at jeg er så bange for at miste min søn, eller at han pludselig skal klare sig uden mig.
Jeg skal op om 5,5 time, og gæt, hvad mit hoved er fyldt med