Del noget om dig selv, som ingen andre ved

[LadyFox]

Jeg hader mit liv. Det er der ikke nogen der ved.

Så lav om på det.

Sympatisk....

Har du et bedre forslag? Hvad er din løsning? Hvis vi lider, hvilket vi nogle gange gør, må vi ændre på de ting vi kan. De færreste er i en situation hvor de absolut intet kan ændre.

Næ, det er jo svært når jeg ikke ved hvad grunden er til at h*n hader sit liv. Derfor har jeg heller ikke valgt at bidrage med løsningsforslag, for det er ikke muligt at komme med noget konstruktivt udfra de oplysninger jeg har.
Men altså jeg køber heller ikke at "så lav om på det" er et råd - de fleste mennesker vil gerne have et godt liv, så hvis vedkommende både var i stand til at lave om på det, og var bevidst om hvilke ændringer der skulle til, ville personen jo nok have et fint liv. Dit råd bidrager altså med intet, udover manglende anerkendelse og forståelse for hvilke problematikker der kunne ligge bag ved de få ord.

Jeg synes faktisk, det bidrager med noget. Nogle mennesker sidder helt fast og ser slet ikke, at de rent faktisk selv KAN gøre noget, for at komme ud af den måde tingene kører på. Selvfølgelig gælder det ikke bare partout alle situationer. Men det gør ikke rådet mindre brugbart. For i langt de fleste situationer, kan man netop gøre noget selv for at ændre det.

Selvfølgelig kan man gøre noget for at forbedre sin situation, selvom jeg ikke køber præmissen om alle kan få et godt liv.

Vi ved dog ikke om vedkomne er blandt de få dovne der ikke engang har forsøgt. For de der aldrig har forsøgt at ændre noget for at forsøge at forbedre deres liv er altså fåtallet. De fleste har prøvet et eller andet - måske de bare ikke har forsøgt det rette, måske de bare ikke har de bedste forudsætninger osv.
Bare at antage at vedkomne er blandt de få der ikke ved at man kan forsøge at ændre ting synes jeg ikke er fair. Vi ved ikke om personen faktisk allerede er i process og knokler røven ud af bukserne for et bedre liv, vi ved ikke om vi snakker om en person der har det sådan fordi h*n fornyligt har oplevet et traume eller er midt i en krise og i så fald kan det være direkte forværrende at fortælle at det jo egentlig er personens skyld at h*n ikke tackler det bedre at det i bund og grund handler om dovenskab.
Jeg synes egentlig vi skylder folk i det mindste at prøve at sætte os ind deres demoner inden vi tillader os at komme med selv velmenende råd.
Især hvis emnet er så alvorligt som at hade sit liv. I realiteten ved vi jo ikke engang om det er et menneske der hader sit liv på den måde hvor personen er til fare for sig selv.

[Planten]

Jeg hader mit liv. Det er der ikke nogen der ved.

Så lav om på det.

Sympatisk....

Har du et bedre forslag? Hvad er din løsning? Hvis vi lider, hvilket vi nogle gange gør, må vi ændre på de ting vi kan. De færreste er i en situation hvor de absolut intet kan ændre.

Næ, det er jo svært når jeg ikke ved hvad grunden er til at h*n hader sit liv. Derfor har jeg heller ikke valgt at bidrage med løsningsforslag, for det er ikke muligt at komme med noget konstruktivt udfra de oplysninger jeg har.
Men altså jeg køber heller ikke at "så lav om på det" er et råd - de fleste mennesker vil gerne have et godt liv, så hvis vedkommende både var i stand til at lave om på det, og var bevidst om hvilke ændringer der skulle til, ville personen jo nok have et fint liv. Dit råd bidrager altså med intet, udover manglende anerkendelse og forståelse for hvilke problematikker der kunne ligge bag ved de få ord.

Jeg synes faktisk, det bidrager med noget. Nogle mennesker sidder helt fast og ser slet ikke, at de rent faktisk selv KAN gøre noget, for at komme ud af den måde tingene kører på. Selvfølgelig gælder det ikke bare partout alle situationer. Men det gør ikke rådet mindre brugbart. For i langt de fleste situationer, kan man netop gøre noget selv for at ændre det.

Selvfølgelig kan man gøre noget for at forbedre sin situation, selvom jeg ikke køber præmissen om alle kan få et godt liv.

Vi ved dog ikke om vedkomne er blandt de få dovne der ikke engang har forsøgt. For de der aldrig har forsøgt at ændre noget for at forsøge at forbedre deres liv er altså fåtallet. De fleste har prøvet et eller andet - måske de bare ikke har forsøgt det rette, måske de bare ikke har de bedste forudsætninger osv.
Bare at antage at vedkomne er blandt de få der ikke ved at man kan forsøge at ændre ting synes jeg ikke er fair. Vi ved ikke om personen faktisk allerede er i process og knokler røven ud af bukserne for et bedre liv, vi ved ikke om vi snakker om en person der har det sådan fordi h*n fornyligt har oplevet et traume eller er midt i en krise og i så fald kan det være direkte forværrende at fortælle at det jo egentlig er personens skyld at h*n ikke tackler det bedre at det i bund og grund handler om dovenskab.
Jeg synes egentlig vi skylder folk i det mindste at prøve at sætte os ind deres demoner inden vi tillader os at komme med selv velmenende råd.
Især hvis emnet er så alvorligt som at hade sit liv. I realiteten ved vi jo ikke engang om det er et menneske der hader sit liv på den måde hvor personen er til fare for sig selv.

Enig - men der var heller ingen, der skrev, at alle selv kan skabe sig et godt liv - det ville for mig være utopi at forestille sig.
Men alle KAN gøre noget - nogle er slet ikke klar over det. Om ændringen giver et bedre liv, aner ingen, men muligheden foreligger.

[LadyFox]

Jeg hader mit liv. Det er der ikke nogen der ved.

Så lav om på det.

Sympatisk....

Har du et bedre forslag? Hvad er din løsning? Hvis vi lider, hvilket vi nogle gange gør, må vi ændre på de ting vi kan. De færreste er i en situation hvor de absolut intet kan ændre.

Næ, det er jo svært når jeg ikke ved hvad grunden er til at h*n hader sit liv. Derfor har jeg heller ikke valgt at bidrage med løsningsforslag, for det er ikke muligt at komme med noget konstruktivt udfra de oplysninger jeg har.
Men altså jeg køber heller ikke at "så lav om på det" er et råd - de fleste mennesker vil gerne have et godt liv, så hvis vedkommende både var i stand til at lave om på det, og var bevidst om hvilke ændringer der skulle til, ville personen jo nok have et fint liv. Dit råd bidrager altså med intet, udover manglende anerkendelse og forståelse for hvilke problematikker der kunne ligge bag ved de få ord.

Jeg synes faktisk, det bidrager med noget. Nogle mennesker sidder helt fast og ser slet ikke, at de rent faktisk selv KAN gøre noget, for at komme ud af den måde tingene kører på. Selvfølgelig gælder det ikke bare partout alle situationer. Men det gør ikke rådet mindre brugbart. For i langt de fleste situationer, kan man netop gøre noget selv for at ændre det.

Selvfølgelig kan man gøre noget for at forbedre sin situation, selvom jeg ikke køber præmissen om alle kan få et godt liv.

Vi ved dog ikke om vedkomne er blandt de få dovne der ikke engang har forsøgt. For de der aldrig har forsøgt at ændre noget for at forsøge at forbedre deres liv er altså fåtallet. De fleste har prøvet et eller andet - måske de bare ikke har forsøgt det rette, måske de bare ikke har de bedste forudsætninger osv.
Bare at antage at vedkomne er blandt de få der ikke ved at man kan forsøge at ændre ting synes jeg ikke er fair. Vi ved ikke om personen faktisk allerede er i process og knokler røven ud af bukserne for et bedre liv, vi ved ikke om vi snakker om en person der har det sådan fordi h*n fornyligt har oplevet et traume eller er midt i en krise og i så fald kan det være direkte forværrende at fortælle at det jo egentlig er personens skyld at h*n ikke tackler det bedre at det i bund og grund handler om dovenskab.
Jeg synes egentlig vi skylder folk i det mindste at prøve at sætte os ind deres demoner inden vi tillader os at komme med selv velmenende råd.
Især hvis emnet er så alvorligt som at hade sit liv. I realiteten ved vi jo ikke engang om det er et menneske der hader sit liv på den måde hvor personen er til fare for sig selv.

Enig - men der var heller ingen, der skrev, at alle selv kan skabe sig et godt liv - det ville for mig være utopi at forestille sig.
Men alle KAN gøre noget - nogle er slet ikke klar over det. Om ændringen giver et bedre liv, aner ingen, men muligheden foreligger.

Men.. Hvis de ikke engang ved at man kan ændre noget og de heller ikke kender nogle der gider fortælle dem at man kan ændre ting, hvordan skal de så vide HVAD de kunne ændre, det er jo en langt mere kompleks tanke der skal til der.

Men altså, mener du at lad os sige (tænkt eksempel) en person der hader sit liv fordi personen er i chok over at være blevet udsat for en alvorlig forbydelse for relativt nyligt har gavn af et "så må du jo ændre noget?"
Eller en person der er 3 skridt fra at prøve at ende sit eget liv?

For altså, vi ved jo ikke hvad det er for en situation vi har med at gøre - og i de tilfælde så vil jeg mene at det er direkte tarvelige råd.
Og jeg vil også mene at hvis motivationen til rådet kom fra rette sted i hjertet, fordi man virkelig gerne ville hjælpe personen - så havde man da lige prøvet at ligge en føler ud omkring hvad det handler om.

[Aragorn]

Har du et bedre forslag? Hvad er din løsning? Hvis vi lider, hvilket vi nogle gange gør, må vi ændre på de ting vi kan. De færreste er i en situation hvor de absolut intet kan ændre.

Jeg har et forslag, - jeg har faktisk flere; Empati. Medfølelse. Interesse for problemet.

At sparke til nogen, der ligger ned, viser hverken overskud eller evne til at tackle eget liv.

Jeg har set mennesker snakke om deres dårlige liv og få medfølelse i 20 år. De ændrer ikke på deres handlemåder og får det ikke bedre.

Man kan holde folk fast med sin medfølelse. Nogen vil altid have kontrollen over ens liv. Enten tager man den selv - eller også gør andre.

Sagt med forbehold. Jeg har kendt en multihandicappet kvinde som kunne bevæge sine øjne og det var stort set dét. Hun forstod ALT man sagde og kunne bruge en computer med særlige briller og på den måde skrive sine tanker.

Det var begrænset hvad hun kunne ændre selv. Og hvis hun hader sit liv, så forstår jeg det godt. Så hvis det er dig, Jette - så må du undskylde.

[Planten]

Jeg hader mit liv. Det er der ikke nogen der ved.

Så lav om på det.

Sympatisk....

Har du et bedre forslag? Hvad er din løsning? Hvis vi lider, hvilket vi nogle gange gør, må vi ændre på de ting vi kan. De færreste er i en situation hvor de absolut intet kan ændre.

Næ, det er jo svært når jeg ikke ved hvad grunden er til at h*n hader sit liv. Derfor har jeg heller ikke valgt at bidrage med løsningsforslag, for det er ikke muligt at komme med noget konstruktivt udfra de oplysninger jeg har.
Men altså jeg køber heller ikke at "så lav om på det" er et råd - de fleste mennesker vil gerne have et godt liv, så hvis vedkommende både var i stand til at lave om på det, og var bevidst om hvilke ændringer der skulle til, ville personen jo nok have et fint liv. Dit råd bidrager altså med intet, udover manglende anerkendelse og forståelse for hvilke problematikker der kunne ligge bag ved de få ord.

Jeg synes faktisk, det bidrager med noget. Nogle mennesker sidder helt fast og ser slet ikke, at de rent faktisk selv KAN gøre noget, for at komme ud af den måde tingene kører på. Selvfølgelig gælder det ikke bare partout alle situationer. Men det gør ikke rådet mindre brugbart. For i langt de fleste situationer, kan man netop gøre noget selv for at ændre det.

Selvfølgelig kan man gøre noget for at forbedre sin situation, selvom jeg ikke køber præmissen om alle kan få et godt liv.

Vi ved dog ikke om vedkomne er blandt de få dovne der ikke engang har forsøgt. For de der aldrig har forsøgt at ændre noget for at forsøge at forbedre deres liv er altså fåtallet. De fleste har prøvet et eller andet - måske de bare ikke har forsøgt det rette, måske de bare ikke har de bedste forudsætninger osv.
Bare at antage at vedkomne er blandt de få der ikke ved at man kan forsøge at ændre ting synes jeg ikke er fair. Vi ved ikke om personen faktisk allerede er i process og knokler røven ud af bukserne for et bedre liv, vi ved ikke om vi snakker om en person der har det sådan fordi h*n fornyligt har oplevet et traume eller er midt i en krise og i så fald kan det være direkte forværrende at fortælle at det jo egentlig er personens skyld at h*n ikke tackler det bedre at det i bund og grund handler om dovenskab.
Jeg synes egentlig vi skylder folk i det mindste at prøve at sætte os ind deres demoner inden vi tillader os at komme med selv velmenende råd.
Især hvis emnet er så alvorligt som at hade sit liv. I realiteten ved vi jo ikke engang om det er et menneske der hader sit liv på den måde hvor personen er til fare for sig selv.

Enig - men der var heller ingen, der skrev, at alle selv kan skabe sig et godt liv - det ville for mig være utopi at forestille sig.
Men alle KAN gøre noget - nogle er slet ikke klar over det. Om ændringen giver et bedre liv, aner ingen, men muligheden foreligger.

Men.. Hvis de ikke engang ved at man kan ændre noget og de heller ikke kender nogle der gider fortælle dem at man kan ændre ting, hvordan skal de så vide HVAD de kunne ændre, det er jo en langt mere kompleks tanke der skal til der.

Men altså, mener du at lad os sige (tænkt eksempel) en person der hader sit liv fordi personen er i chok over at være blevet udsat for en alvorlig forbydelse for relativt nyligt har gavn af et "så må du jo ændre noget?"
Eller en person der er 3 skridt fra at prøve at ende sit eget liv?

For altså, vi ved jo ikke hvad det er for en situation vi har med at gøre - og i de tilfælde så vil jeg mene at det er direkte tarvelige råd.
Og jeg vil også mene at hvis motivationen til rådet kom fra rette sted i hjertet, fordi man virkelig gerne ville hjælpe personen - så havde man da lige prøvet at ligge en føler ud omkring hvad det handler om.

Som jeg skriver, så gælder det ikke alle. Fx tænker jeg heller ikke, at folk, der sidder lænket og bliver brugt som sexslaver, kan ændre nævneværdigt på situationen selv.
Ligesom jeg ved, at aragorns indlæg heller ikke kom fra en uempatisk vinkel. Derudover kan jeg ikke helt forstå, at der er forskel på at gå direkte til at sige, at aragorns vinkel er usympatisk uden at vide, hvad han har af belæg og baggrund for at sige det og så på at sige, at man skal ændre sit liv, hvis man hader det.

[LadyFox]

Jeg hader mit liv. Det er der ikke nogen der ved.

Så lav om på det.

Sympatisk....

Har du et bedre forslag? Hvad er din løsning? Hvis vi lider, hvilket vi nogle gange gør, må vi ændre på de ting vi kan. De færreste er i en situation hvor de absolut intet kan ændre.

Næ, det er jo svært når jeg ikke ved hvad grunden er til at h*n hader sit liv. Derfor har jeg heller ikke valgt at bidrage med løsningsforslag, for det er ikke muligt at komme med noget konstruktivt udfra de oplysninger jeg har.
Men altså jeg køber heller ikke at "så lav om på det" er et råd - de fleste mennesker vil gerne have et godt liv, så hvis vedkommende både var i stand til at lave om på det, og var bevidst om hvilke ændringer der skulle til, ville personen jo nok have et fint liv. Dit råd bidrager altså med intet, udover manglende anerkendelse og forståelse for hvilke problematikker der kunne ligge bag ved de få ord.

Jeg synes faktisk, det bidrager med noget. Nogle mennesker sidder helt fast og ser slet ikke, at de rent faktisk selv KAN gøre noget, for at komme ud af den måde tingene kører på. Selvfølgelig gælder det ikke bare partout alle situationer. Men det gør ikke rådet mindre brugbart. For i langt de fleste situationer, kan man netop gøre noget selv for at ændre det.

Selvfølgelig kan man gøre noget for at forbedre sin situation, selvom jeg ikke køber præmissen om alle kan få et godt liv.

Vi ved dog ikke om vedkomne er blandt de få dovne der ikke engang har forsøgt. For de der aldrig har forsøgt at ændre noget for at forsøge at forbedre deres liv er altså fåtallet. De fleste har prøvet et eller andet - måske de bare ikke har forsøgt det rette, måske de bare ikke har de bedste forudsætninger osv.
Bare at antage at vedkomne er blandt de få der ikke ved at man kan forsøge at ændre ting synes jeg ikke er fair. Vi ved ikke om personen faktisk allerede er i process og knokler røven ud af bukserne for et bedre liv, vi ved ikke om vi snakker om en person der har det sådan fordi h*n fornyligt har oplevet et traume eller er midt i en krise og i så fald kan det være direkte forværrende at fortælle at det jo egentlig er personens skyld at h*n ikke tackler det bedre at det i bund og grund handler om dovenskab.
Jeg synes egentlig vi skylder folk i det mindste at prøve at sætte os ind deres demoner inden vi tillader os at komme med selv velmenende råd.
Især hvis emnet er så alvorligt som at hade sit liv. I realiteten ved vi jo ikke engang om det er et menneske der hader sit liv på den måde hvor personen er til fare for sig selv.

Enig - men der var heller ingen, der skrev, at alle selv kan skabe sig et godt liv - det ville for mig være utopi at forestille sig.
Men alle KAN gøre noget - nogle er slet ikke klar over det. Om ændringen giver et bedre liv, aner ingen, men muligheden foreligger.

Men.. Hvis de ikke engang ved at man kan ændre noget og de heller ikke kender nogle der gider fortælle dem at man kan ændre ting, hvordan skal de så vide HVAD de kunne ændre, det er jo en langt mere kompleks tanke der skal til der.

Men altså, mener du at lad os sige (tænkt eksempel) en person der hader sit liv fordi personen er i chok over at være blevet udsat for en alvorlig forbydelse for relativt nyligt har gavn af et "så må du jo ændre noget?"
Eller en person der er 3 skridt fra at prøve at ende sit eget liv?

For altså, vi ved jo ikke hvad det er for en situation vi har med at gøre - og i de tilfælde så vil jeg mene at det er direkte tarvelige råd.
Og jeg vil også mene at hvis motivationen til rådet kom fra rette sted i hjertet, fordi man virkelig gerne ville hjælpe personen - så havde man da lige prøvet at ligge en føler ud omkring hvad det handler om.

Som jeg skriver, så gælder det ikke alle. Fx tænker jeg heller ikke, at folk, der sidder lænket og bliver brugt som sexslaver, kan ændre nævneværdigt på situationen selv.
Ligesom jeg ved, at aragorns indlæg heller ikke kom fra en uempatisk vinkel. Derudover kan jeg ikke helt forstå, at der er forskel på at gå direkte til at sige, at aragorns vinkel er usympatisk uden at vide, hvad han har af belæg og baggrund for at sige det og så på at sige, at man skal ændre sit liv, hvis man hader det.

Problemet som jeg ser det er jo netop at Aragorn ikke ved hvad eller hvem det er at han siger "så lav det om" til - at hade sit liv er jo et vidt begreb og kan dække over en million ting. Hvis man gerne vil hjælpe en der hader sit liv så handler det vel om årsagen, det er også i årsagen til at personen hader sit liv at løsningen skal findes - og med mindre Aragorn har kendskab til denne person så kan jeg virkelig ikke se at Aragorn har mere belæg eller baggrund til at rådgive end et citatmagnet til køleskabet, ikke fordi Aragorn ikke potentielt har mere at byde på en sådan et citat, men på grund af det jo bare bliver en eller anden sætning der måske, måske ikke passer til det uspecificerede problem.
Så i fald af at Aragorn har et eller andet kendskab til personen et andet sted fra så vil jeg gerne trække min udtalelse tilbage. Men hvis ikke - så holder jeg fast i at det er virkelig usympatisk at sige sådan til en komplet fremmed person uden at have nogen som helst viden om hvad der plager dem, uden at vide hvor meget de har kæmpet og om de kæmper.

Jeg tænker at det at hade sit liv sjældent er noget man burde gå helt alene med, hvilket tråden indikerer at vedkomne gør - en sådan reaktion når det endelig italesættes lidt kunne da nemt resulterer i at personen fil mindre lyst til at åbne sig op for nogen der rent faktisk kunne hjælpe mere end et "så lav det om" fra en fremmed på internettet.

[Aragorn]

Jeg hader mit liv. Det er der ikke nogen der ved.

Så lav om på det.

Sympatisk....

Har du et bedre forslag? Hvad er din løsning? Hvis vi lider, hvilket vi nogle gange gør, må vi ændre på de ting vi kan. De færreste er i en situation hvor de absolut intet kan ændre.

Næ, det er jo svært når jeg ikke ved hvad grunden er til at h*n hader sit liv. Derfor har jeg heller ikke valgt at bidrage med løsningsforslag, for det er ikke muligt at komme med noget konstruktivt udfra de oplysninger jeg har.
Men altså jeg køber heller ikke at "så lav om på det" er et råd - de fleste mennesker vil gerne have et godt liv, så hvis vedkommende både var i stand til at lave om på det, og var bevidst om hvilke ændringer der skulle til, ville personen jo nok have et fint liv. Dit råd bidrager altså med intet, udover manglende anerkendelse og forståelse for hvilke problematikker der kunne ligge bag ved de få ord.

Jeg synes faktisk, det bidrager med noget. Nogle mennesker sidder helt fast og ser slet ikke, at de rent faktisk selv KAN gøre noget, for at komme ud af den måde tingene kører på. Selvfølgelig gælder det ikke bare partout alle situationer. Men det gør ikke rådet mindre brugbart. For i langt de fleste situationer, kan man netop gøre noget selv for at ændre det.

Selvfølgelig kan man gøre noget for at forbedre sin situation, selvom jeg ikke køber præmissen om alle kan få et godt liv.

Vi ved dog ikke om vedkomne er blandt de få dovne der ikke engang har forsøgt. For de der aldrig har forsøgt at ændre noget for at forsøge at forbedre deres liv er altså fåtallet. De fleste har prøvet et eller andet - måske de bare ikke har forsøgt det rette, måske de bare ikke har de bedste forudsætninger osv.
Bare at antage at vedkomne er blandt de få der ikke ved at man kan forsøge at ændre ting synes jeg ikke er fair. Vi ved ikke om personen faktisk allerede er i process og knokler røven ud af bukserne for et bedre liv, vi ved ikke om vi snakker om en person der har det sådan fordi h*n fornyligt har oplevet et traume eller er midt i en krise og i så fald kan det være direkte forværrende at fortælle at det jo egentlig er personens skyld at h*n ikke tackler det bedre at det i bund og grund handler om dovenskab.
Jeg synes egentlig vi skylder folk i det mindste at prøve at sætte os ind deres demoner inden vi tillader os at komme med selv velmenende råd.
Især hvis emnet er så alvorligt som at hade sit liv. I realiteten ved vi jo ikke engang om det er et menneske der hader sit liv på den måde hvor personen er til fare for sig selv.

Enig - men der var heller ingen, der skrev, at alle selv kan skabe sig et godt liv - det ville for mig være utopi at forestille sig.
Men alle KAN gøre noget - nogle er slet ikke klar over det. Om ændringen giver et bedre liv, aner ingen, men muligheden foreligger.

Men.. Hvis de ikke engang ved at man kan ændre noget og de heller ikke kender nogle der gider fortælle dem at man kan ændre ting, hvordan skal de så vide HVAD de kunne ændre, det er jo en langt mere kompleks tanke der skal til der.

Men altså, mener du at lad os sige (tænkt eksempel) en person der hader sit liv fordi personen er i chok over at være blevet udsat for en alvorlig forbydelse for relativt nyligt har gavn af et "så må du jo ændre noget?"
Eller en person der er 3 skridt fra at prøve at ende sit eget liv?

For altså, vi ved jo ikke hvad det er for en situation vi har med at gøre - og i de tilfælde så vil jeg mene at det er direkte tarvelige råd.
Og jeg vil også mene at hvis motivationen til rådet kom fra rette sted i hjertet, fordi man virkelig gerne ville hjælpe personen - så havde man da lige prøvet at ligge en føler ud omkring hvad det handler om.

Som jeg skriver, så gælder det ikke alle. Fx tænker jeg heller ikke, at folk, der sidder lænket og bliver brugt som sexslaver, kan ændre nævneværdigt på situationen selv.
Ligesom jeg ved, at aragorns indlæg heller ikke kom fra en uempatisk vinkel. Derudover kan jeg ikke helt forstå, at der er forskel på at gå direkte til at sige, at aragorns vinkel er usympatisk uden at vide, hvad han har af belæg og baggrund for at sige det og så på at sige, at man skal ændre sit liv, hvis man hader det.

Problemet som jeg ser det er jo netop at Aragorn ikke ved hvad eller hvem det er at han siger "så lav det om" til - at hade sit liv er jo et vidt begreb og kan dække over en million ting. Hvis man gerne vil hjælpe en der hader sit liv så handler det vel om årsagen, det er også i årsagen til at personen hader sit liv at løsningen skal findes - og med mindre Aragorn har kendskab til denne person så kan jeg virkelig ikke se at Aragorn har mere belæg eller baggrund til at rådgive end et citatmagnet til køleskabet, ikke fordi Aragorn ikke potentielt har mere at byde på en sådan et citat, men på grund af det jo bare bliver en eller anden sætning der måske, måske ikke passer til det uspecificerede problem.
Så i fald af at Aragorn har et eller andet kendskab til personen et andet sted fra så vil jeg gerne trække min udtalelse tilbage. Men hvis ikke - så holder jeg fast i at det er virkelig usympatisk at sige sådan til en komplet fremmed person uden at have nogen som helst viden om hvad der plager dem, uden at vide hvor meget de har kæmpet og om de kæmper.

Jeg tænker at det at hade sit liv sjældent er noget man burde gå helt alene med, hvilket tråden indikerer at vedkomne gør - en sådan reaktion når det endelig italesættes lidt kunne da nemt resulterer i at personen fil mindre lyst til at åbne sig op for nogen der rent faktisk kunne hjælpe mere end et "så lav det om" fra en fremmed på internettet.

.... Men det er bare stadig den eneste løsning, og det kan man ikke tale sig fra. Der er ting man ikke kan tale sig fra, dette er én af dem.

Lav det du kan om, lær at leve med resten og spørg dig selv om du i virkeligheden hader dig selv for at blive ved med at træffe valg der er dårlige for dig, velvidende at det er det du gør, mens du gør det. En god måde at tænke på er: Ville jeg stoppe mine venner og kære og nære fra at gøre det jeg er på vej til at gøre?

Hvis svaret er ja, så er man på vej til at mishandle sig selv. Mennesker gør det hele tiden. Folk ryger og drikker mens de får kemo og mennesker med diabetes står hos bageren og håber at pigen bag disken skynder sig at få pakket goderne ned så de kan slæbe sig hjem til iltapparatet og få et hiv, inden sygeplejersken kommer og behandler deres sår på deres fødder som er ødelagte af nervebetændelse.

Hvorfor mishandle sig selv sådan, hvis ikke man hader sig selv inderst inde?

Det er ikke rart at tænke på, men det sker hver eneste dag. Jeg ser i hvert fald de mennesker der gør sådan. Jeg kunne let være et af de mennesker. Hvis du lever et liv hvor du ikke ser dét, så lever du i en bedre verden end jeg gør.

Jeg behøver ikke mere info. Du hader dit liv? Lav det om.

[TakeAChanceOnMe]

Nogle gange er jeg virkelig i tvivl om hvor vidt jeg skulle have valgt BSc'en i stedet for MSc'en. Jeg tror ikke jeg er uintelligent, men jeg føler bare at her 4 uger inde er jeg super meget bagud.

I selve timerne går det OK. Jeg får at vide at jeg stiller gode spørgsmål, har et godt perspektiv og til tider kan trække på en klinisk erfaring de andre ikke har endnu. Men jeg føler bare at min base af viden er SÅ lille i forhold til de detaljer de andre kan diske op med. Det er som om jeg forstår grundkonceptet og så er detaljerne bare uden for rækkevidde.
Jeg havde det egentlig på samme måde med min BSc og jeg forstår ikke helt hvordan jeg rent faktisk bestod med en god karakter. Jeg er super bange for at jeg formår at komme igennem MSc'en, men kun være middelmådig og mangle den viden jeg har set hos nogle af de fysioer jeg har arbejdet sammen med.

Nu føler jeg mig jo jævnt godt tilpas med de ting jeg gennemgik under BSc'en, men jeg er bare bange for at jeg faktisk slet ikke er klog nok til at kunne gennemføre MSc'en på et niveau der er højt nok til at kunne give mine patienter den sublime behandling de fortjener.

[SugarButt]

Jeg er harm modstander af, at mennesker bare skal "tage sig sammen", hvis de står i en svær situation, som de ikke umiddelbart kan se sig ud af - men HELT ærligt... "Skynd dig at bestem SELV, ellers bestemmer andre for dig", er mit mantra. Det har taget mig urimeligt mange år at komme dertil, og det har ofte virket forrykt i situationen, men det er jo rigtigt for fanden?

Accept, change or leave...

Aragorn... Er du frimurer?

[kidkomb]

Nogle gange er jeg virkelig i tvivl om hvor vidt jeg skulle have valgt BSc'en i stedet for MSc'en. Jeg tror ikke jeg er uintelligent, men jeg føler bare at her 4 uger inde er jeg super meget bagud.

I selve timerne går det OK. Jeg får at vide at jeg stiller gode spørgsmål, har et godt perspektiv og til tider kan trække på en klinisk erfaring de andre ikke har endnu. Men jeg føler bare at min base af viden er SÅ lille i forhold til de detaljer de andre kan diske op med. Det er som om jeg forstår grundkonceptet og så er detaljerne bare uden for rækkevidde.
Jeg havde det egentlig på samme måde med min BSc og jeg forstår ikke helt hvordan jeg rent faktisk bestod med en god karakter. Jeg er super bange for at jeg formår at komme igennem MSc'en, men kun være middelmådig og mangle den viden jeg har set hos nogle af de fysioer jeg har arbejdet sammen med.

Nu føler jeg mig jo jævnt godt tilpas med de ting jeg gennemgik under BSc'en, men jeg er bare bange for at jeg faktisk slet ikke er klog nok til at kunne gennemføre MSc'en på et niveau der er højt nok til at kunne give mine patienter den sublime behandling de fortjener.

En ting jeg lærte af uni var at langt de fleste sidder med den følelse du gør. At alle de andre er bedre.
Det er de altså nok ikke. Du er garanteret fint med

[D.itsen]

Jeg behøver ikke mere info. Du hader dit liv? Lav det om.

Det svarer til at sige til en der lider af overvægt, at de skal tabe sig. Jeg er helt utrolig sikker på de er bevidst om det, og det hjælper intet at fortælle det - igen - tværimod er chancen/risikoen for at det er medvirkende årsag til problemet ret stor. Så er der endnu mere at slå sig selv i hovedet med, og det er på alle måder kontraproduktivt. Der er altså en del muligheder mellem ren medlidenhed og så "tag dig sammen", som man jo kan overveje, hvis man rent faktisk vil hjælpe.

[Aragorn]

Jeg er harm modstander af, at mennesker bare skal "tage sig sammen", hvis de står i en svær situation, som de ikke umiddelbart kan se sig ud af - men HELT ærligt... "Skynd dig at bestem SELV, ellers bestemmer andre for dig", er mit mantra. Det har taget mig urimeligt mange år at komme dertil, og det har ofte virket forrykt i situationen, men det er jo rigtigt for fanden?

Accept, change or leave...

Aragorn... Er du frimurer?

Nej, det er jeg ikke. Jeg er sindssyg på en anden måde.

[Aragorn]

Jeg behøver ikke mere info. Du hader dit liv? Lav det om.

Det svarer til at sige til en der lider af overvægt, at de skal tabe sig. Jeg er helt utrolig sikker på de er bevidst om det, og det hjælper intet at fortælle det - igen - tværimod er chancen/risikoen for at det er medvirkende årsag til problemet ret stor. Så er der endnu mere at slå sig selv i hovedet med, og det er på alle måder kontraproduktivt. Der er altså en del muligheder mellem ren medlidenhed og så "tag dig sammen", som man jo kan overveje, hvis man rent faktisk vil hjælpe.

Her kommer lige en anekdote:

Jeg har en ven, det knepper mine ører, hver gang vi taler sammen. Sidst snakkede vi om, at hans kæreste måske var lidt uligevægtig, siden hun truer med at begå selvmord i tide og utide, og siden hun vil læse beskederne på hans telefon, og siden hun ville have han ikke skulle omgås en veninde han havde haft før de to blev kærester. Min ven har aldrig været utro med nogen kærester og han er ret vild med hende han har nu, så hendes adfærd giver ikke mening i den faktiske situation. Bemærk den faktiske - hun har en historik med noget andet tydeligvis, men stil bagagen ved døren.

Nå, men jeg fortalte ham at jeg syntes at han skulle sige ja, hvis han mente ja. Og nej, hvis han mente nej. Og han sagde at han mente nej. Han ville ikke miste sin veninde.

Jeg snakkede med ham to uger senere. Han havde blokeret veninden uden forudgående varsel eller forklaring. Hans stemme var sænket i toneleje. Manden havde ondt i hjertet og sørgede over tabet af sin veninde.

Det er faktisk hvad jeg mener med, at man skal lave det om. Han har ondt og han er selv den eneste der kan fikse det.

Jeg mener vitterligt baggrunden er ligegyldig. Hvis du ved noget er galt og hvis du ved, du skal fikse det og hvis du ved du kan, så gør det. Det er mit mest næstekærlige råd overhovedet, og hvis bare én eneste person kan finde ud af, ikke at læse deres egen elendighed ind i hvad jeg skriver og tage det råd til sig, så vil han eller hun forbedre deres liv i voldsom grad og jeg vil være glad på deres vegne.

Kom over jer selv. Jeg er ikke ondskabsfuld, jeg siger bare sandheden der er ilde hørt.

[Planten]

Jeg forstår faktisk ikke helt, hvornår folk herinde er blevet så sort/hvide. Hvis vi tager en person, der hader at være overvægtig og der bliver sagt til vedkommende, at de kan ændre det, så betyder det ikke nødvendigvis "tab dig". Det kunne fx betyde, find en terapeut, der kan hjælpe dig med at finde årsagen, lær noget om kostens sammensætning, lad være med dittendatten. Der var ingen, der sagde at "lav det om" betyder "tag en 180 graders vending". Men mit indlæg hører nok mere til i "hvad undrer du dig over" tråden

[Pax Romana]

Virkeligheden er, at ændre dit liv starter med at ændre den måde, du ser alt i dit liv. Mange mennesker sidder fast når de prøver at ændre deres liv, fordi de ikke ved "hvor de skal starte" eller "hvad de skal gøre." Det enkle svar er: at gøre noget - hvad som helst, virkelig. Motivationen til at gøre noget - som at ændre hele dit liv - kommer ikke bare fra et magisk, mystisk sted i dig. Handling er både effekten af motivation og årsagen til den.

En masse bøger og råd om selvudvikling fokuserer på mål og "systemer" for at udvikle og skaber et utrætteligt fokus på at få dig i mål. Sandheden er, at og i sig selv er mål ret overvurderede. Der er ikke noget galt med at have mål, men besættelse over dem er ofte kontraproduktivt, fordi virkeliggørelsen af et mål ikke altid er, hvad det er slået op til at være. I stedet forsøger jeg på at skabe et system med sunde vaner, der fokuserer på de vigtigste områder med størst effekt i mit liv. Mine mål definerer stort set sig selv på det tidspunkt.

Enkelt spørgsmål: ved du virkelig, hvem du er? Jeg mener, ved du, hvad der driver dig, hvad skræmmer dig, hvorfor du gør de ting, du gør, og ved du, hvordan andre også opfatter dig? Selvbevidsthed er lidt paradoksalt nok en mangel i disse dage (selv-vildfarelse er på den anden side ikke). Men der er virkelig ingen måde at ændre dit liv på, hvis du ikke ved, hvad du ændrer ved dig selv i første omgang.