True crime og kvinder

[abcd]

Jeg har flere gange studset over at kvinder lader til at elske true crime. Senest i tråden om podcasts. Og nu googlede jeg det så, og 80% af seere/lyttere til true crime er kvinder? Hvorfor fanger det særligt kvinder?

[Afrodites]

Jeg kan ikke tale for andre, men for mig handler det ofte om det psykiske i det.. Jeg elsker krimi, gysere og psykologiske film.. Og jeg fascineres af, hvordan nogle menneskers hjerner arbejder, og hvorfor de gør, som de gør..

Efter jeg selv var sammen med en psykopat for snart 20 år siden, så er min fascination kun blevet større, og jeg tænker stadig tilbage på, hvad der fik ham til at voldtage mig (og måske en anden), true mig på livet, stjæle og lave dokumentsvindel, gemme en 13 årige gravid kæreste for politiet osv..

Så for mig er det hovedsageligt det psykiske i folk, der fascinerer mig..

[abcd]

Jeg kan ikke tale for andre, men for mig handler det ofte om det psykiske i det.. Jeg elsker krimi, gysere og psykologiske film.. Og jeg fascineres af, hvordan nogle menneskers hjerner arbejder, og hvorfor de gør, som de gør..

Efter jeg selv var sammen med en psykopat for snart 20 år siden, så er min fascination kun blevet større, og jeg tænker stadig tilbage på, hvad der fik ham til at voldtage mig (og måske en anden), true mig på livet, stjæle og lave dokumentsvindel, gemme en 13 årige gravid kæreste for politiet osv..

Så for mig er det hovedsageligt det psykiske i folk, der fascinerer mig..

Bliver du klogere på hvad der fik ham til det så?

[englishchannel]

Jeg tror, at der er et element af identifikation i det. Når man ser på de sager, der bliver store i både de danske og internationale true crime communities, er det ofte noget, hvor almindelige kvinder bliver udsat for forbrydelser. Det er derfor Emilie Meng, Kim Wall, Mia, Stine Geisler, etc. fylder så meget i danskernes bevidsthed, mens myrdede prostituerede eller misbrugere ikke får samme opmærksomhed: Fordi man underbevidst tænker: "Det kunne være mig!"

Det betyder ikke, at der ikke af og til er populære true crime sager, der omhandler mænd. Men det er i overvældende grad kvindernes historier, der fylder.

[Misantropen]

Jeg er vokset op med det, men i 80'erne og 90'erne var det bare i andre formater end i dag.

Menneskers handlinger har altid interesseret mig. Jeg interesser mig fx også for historie. I forhold true crime er det især viden om retssystemet, biologi, psykologi, kulturelle forskelle osv., der gør det interessant for mig.

Eks. har jeg ikke behov for at vide hvad et offer miutiøst er gået igennem, se billeder af afdøde m.m., men jeg synes det er spændende og fascinerende at høre om hvad en retsmediciner kan finde ud af, hvilke beviser der er fundet og hvordan det kædes sammen med en forbrydelse, hvad motivet er og ting i den dur.

[Galoldriel]

Jeg har det både som Misantropen og Englishchannel.

Jeg var især optaget af mordet på Kim Wall, fordi jeg kendte en kvinde, der var venner med Peter Madsen og flere gange havde sejlet i ubåden med ham. Jeg siger ikke, at hun må have været særligt udsat, for der var jo mange, der sejlede med ham uden at han gjorde dem noget. Men det lå og rumsterede undervejs i efterforskningsforløbet og retssagen, og jeg havde svært ved at lægge det fra mig.

Derudover er det netop det historiske aspekt ved nogle af sagerne, retsmedicin, og de andre ting, Misantropen nævner, der vækker min interesse. Jeg afholder mig også fra de makabre detaljer, men selve bevisindsamlingsprocessen og sagførelsen synes jeg, er interessant.

[abcd]

Jeg tror, at der er et element af identifikation i det. Når man ser på de sager, der bliver store i både de danske og internationale true crime communities, er det ofte noget, hvor almindelige kvinder bliver udsat for forbrydelser. Det er derfor Emilie Meng, Kim Wall, Mia, Stine Geisler, etc. fylder så meget i danskernes bevidsthed, mens myrdede prostituerede eller misbrugere ikke får samme opmærksomhed: Fordi man underbevidst tænker: "Det kunne være mig!"

Det betyder ikke, at der ikke af og til er populære true crime sager, der omhandler mænd. Men det er i overvældende grad kvindernes historier, der fylder.

Det er helt klart mest psykopatiske mænd der dræber kvinder. Men burde identifikation ikke medføre frygt og at holde sig fra det? Hvis man er bange for edderkopper, zapper man så ikke væk fra programmer om folk der er døde af edderkoppebid?

[Ata]

Jeg tror, at der er et element af identifikation i det. Når man ser på de sager, der bliver store i både de danske og internationale true crime communities, er det ofte noget, hvor almindelige kvinder bliver udsat for forbrydelser. Det er derfor Emilie Meng, Kim Wall, Mia, Stine Geisler, etc. fylder så meget i danskernes bevidsthed, mens myrdede prostituerede eller misbrugere ikke får samme opmærksomhed: Fordi man underbevidst tænker: "Det kunne være mig!"

Det betyder ikke, at der ikke af og til er populære true crime sager, der omhandler mænd. Men det er i overvældende grad kvindernes historier, der fylder.

Det er helt klart mest psykopatiske mænd der dræber kvinder. Men burde identifikation ikke medføre frygt og at holde sig fra det? Hvis man er bange for edderkopper, zapper man så ikke væk fra programmer om folk der er døde af edderkoppebid?

Måske kan der være et element af, at man gerne vil kende faren? Hvad gjorde hun, hvad gjorde han - hvad ville jeg have gjort? Hvad fik ham til at gøre det? Hvilke tegn var der? Osv. Vi vil gerne forstå det - for at kunne undgå det. Personligt ser eller hører jeg dog ikke true crime. Dels synes jeg, det er ret usmageligt, så jeg vil ikke støtte det etisk. Dels er jeg ret nem at skræmme.

[TomKah]

Jeg er egentlig ikke specielt optaget af True Crime. Hvis jeg er så er det mest opklaringen som jeg synes er interessant. Feks fandt jeg ikke Ubådsagen interessant fordi selve efterforskningen ikke fyldte. Og jeg har ellers også haft perifær kontakt med Peter Madsen som ung, så den personlige forbindelse skulle have gjort sagen mere interessant.

Jeg er interesseret i Korsør sagen, men primært for at forstå hvordan politiet har bundet de foreskkelige sagselementer sammen. Specielt hvordan de fandt ud af det var ham og fik pigen befriet.

[LittleLemon]

For mig er det opklaringen der fascinerer. Detektivarbejdet og politiets nye landvindinger indenfor DNA, vandsøgningshunde, blodstænksanalyse osv.

Jeg gider ikke podcasts som feks Mørkeland, men elsker at læse politibetjentes bøger om deres største sager.

[Afrodites]

Jeg kan ikke tale for andre, men for mig handler det ofte om det psykiske i det.. Jeg elsker krimi, gysere og psykologiske film.. Og jeg fascineres af, hvordan nogle menneskers hjerner arbejder, og hvorfor de gør, som de gør..

Efter jeg selv var sammen med en psykopat for snart 20 år siden, så er min fascination kun blevet større, og jeg tænker stadig tilbage på, hvad der fik ham til at voldtage mig (og måske en anden), true mig på livet, stjæle og lave dokumentsvindel, gemme en 13 årige gravid kæreste for politiet osv..

Så for mig er det hovedsageligt det psykiske i folk, der fascinerer mig..

Bliver du klogere på hvad der fik ham til det så?

Ikke noget endegyldigt.. Men er ret sikker på, at han mangler al form for empati - altså lider af personlighedsforstyrrelse.. Derudover havde han et forkvaklet forhold til sin mor og søster, hvor jeg er lidt i tvivl, om der har været noget seksuelt indover mellem nogle af dem, og hans familie var klassisk "White trash", som flyttede hver gang kommunen begyndte at stille krav til dem eller begyndte at undersøge forholdene hos dem..
Så det tænker jeg helt klart også har været med til at forme ham

[paint]

Jeg må tilhøre de 20%, som ikke er kvinder - der læser true crime.

Jeg læser og hører en del true crime. Men det er absolut ikke alt, jeg lægger øre til. True crime, for effektens og de blodige detaljer skyld, gider jeg ikke bruge tid på. Det er det personlighedsmæssige hos gerningsmanden/kvinden, der fanger mig. Altså, hvorfor, gjorde de det. Hvad drev dem. Hvem/hvad er vedkommende etc.
Jeg deltog på et tidspunkt i et profileringskursus (og nej, det var ikke hos FBI)

Dér stiftede jeg bekendtskab med disciplinen 'logisk deduktion'. Dvs. man lærer at analysere på baggrund af små bidder information, som så kan lede frem til noget om helheden. Enhver der har læst Conan Doyles Sherloch Holmes bøger, ved hvad det går ud på – i romaner, i det mindste. Det er på dette punkt, at jeg finder det interessant. Har jeg gættet rigtigt?
Er min analyse tæt på virkeligheden?

Det er faktisk ret interessant, hvad man kan udlede, blot ved at se på en person, og evt. tale lidt med vedkommende. Nu har jeg så (i en årrække) også været konsulent i rekrutterings-bureauer, og har brugt det professionelt. Og det har ikke mindsket interessen for, hvad der f.eks. driver en person, og styrer deres adfærd – samt hvad der kan komme ud af dét.

[Marengs]

Jeg hører det ikke, men overvejer om jeg bør for at blive klogere på, om jeg bør være bange for min veninde:
Først er hun mordvidne til et mord, der finder sted hos overfor-boen. Så flytter hun. Der sker et mord ved overfor-boen. Hun flytter. Der sker et mord ved overfor-boen.

Hvis der var en podcast, var hun med garanti morderen! Eller en af hendes venner (ikke mig!!!)

[Sofakartoflen]

Det er helt klart mest psykopatiske mænd der dræber kvinder. Men burde identifikation ikke medføre frygt og at holde sig fra det? Hvis man er bange for edderkopper, zapper man så ikke væk fra programmer om folk der er døde af edderkoppebid?

Det ville jeg jo også synes. Altså at man undgår ting, der skræmmer en. Åbenbart er det ikke tilfældet.

Jeg har også lige googlet, og jeg kan læse mig frem til, at interessen for virusfilm steg eksplosivt under corona. https://iform.dk/sundhed/psykologi/er-k ... true-crime

Så jeg må konstatere, at jeg endnu en gang ikke fungerer som de fleste. Jeg interesserer mig ikke for true crime (jeg er kvinde), og jeg har ikke set en rigtig katastrofefilm siden corona gjorde sit indtog.

[Misantropen]

Det er helt klart mest psykopatiske mænd der dræber kvinder. Men burde identifikation ikke medføre frygt og at holde sig fra det? Hvis man er bange for edderkopper, zapper man så ikke væk fra programmer om folk der er døde af edderkoppebid?

Det ville jeg jo også synes. Altså at man undgår ting, der skræmmer en. Åbenbart er det ikke tilfældet.

Jeg har også lige googlet, og jeg kan læse mig frem til, at interessen for virusfilm steg eksplosivt under corona. https://iform.dk/sundhed/psykologi/er-k ... true-crime

Så jeg må konstatere, at jeg endnu en gang ikke fungerer som de fleste. Jeg interesserer mig ikke for true crime (jeg er kvinde), og jeg har ikke set en rigtig katastrofefilm siden corona gjorde sit indtog.

Jeg kom lige i tanke om forskeren og artiklen her der er lavet i forbindelse med halloween, men beskriver hvordan kroppen reagerer når den gentagne gange udsættes for noget skræmmende. I det her tilfælde gyserfilm. Jeg ved ikke om noget lignende gør sig gældende hvis man ser noget med fx edderkopper, det afhænger nok af i hvilken grad man er bange for dem, men frygter man edderkopper er det vel sjældent den frygt forsvinder af at man ingenting gør? At konfrontere sin frygt er jo en normal måde at forsøge at forstå og overkomme den på.

https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/for ... oplevelser