Hvor meget omgås I naboer?

[libertá]

Jeg har indtryk af, at tiderne har ændret sig. Ja, det har de jo givetvist på mange områder. Men i dette emne vil jeg forholde mig til kontakten mellem naboer.

Ser man ikke generelt mindre til ens naboer end man gjorde i gamle dage?

Jeg er fra 70´erne og kan huske, at i min barndom blev der holdt vej- og gadefester og de fleste naboer kom hinanden ved. Mine forældre blev nære venner med flere af naboerne. Et nabopar fra dengang ser de faktisk stadig i dag - 50 år senere, selvom begge parter er flyttet! Det er kun to uger siden, de sidst mødtes med dem. Så de har kendt hinanden siden 1973. Det er længe!

I 80´erne boede vi i centrum af byen og der snakkede mine forældre da en del med naboerne. Min lillebror legede med også med naboernes drenge. Det gjorde jeg så ikke, fordi de var på alder med min lillebror, som var tre år yngre end mig. Der var ingen børn på min alder på vejen, så derfor havde jeg modsat min bror ikke legekammerater fra vejen - mine kammerater boede et par km. væk, så dem måtte jeg cykle over til. Men også dengang i 80´erne kom man da naboerne ved!

I dag bor mine forældre stadig på en villavej, ligesom dengang. Blot i et andet kvarter, men i samme by. Og i dag mødes de aldrig privat med naboerne. Dog hilser de da på dem. Men der er ikke tale om nære venskaber eller om at man besøger hinanden. På en god dag står de måske og snakker i fem minutter, men det er så dét. Det skal siges at de bor i et sølv- og guldbryllupskvarter i dag, så det er ikke fordi, at der er den store aldersforskel til deres naboer.

Selv har jeg altid været lidt en enespænder og har ikke altid haft så meget med naboerne at gøre. Men alligevel er det en sandhed med modifikationer, fordi jeg kan da huske en 3-4 naboer, jeg alligevel har set lidt til. Min første nabo, da jeg boede i Aarhus, var ligesom mig en ung mand i tyverne og vi spillede f.eks. bordtennis sammen engang imellem. Det var ikke fordi vi overrendte hinanden, men vi hilste og enkelte gange fik han overtalt mig til at spille bordtennis med ham, fordi han manglede en makker. Og i boligkomplekset i Aarhus var der i øvrigt også en flink visevært, som jeg tit snakkede med. Han boede også selv i samme boligkompleks, så han var jo også en nabo, kan man sige.

Siden flyttede jeg til Amager i København. Der havde jeg ikke noget at gøre med mine naboer. Jeg brød mig heller ikke så meget om dem. Den ene var en fulderik af en grønlænder, som endte i fængsel, fordi han tævede en kvinde, han slæbte med hjem fra byen, hvor politiet kom og jeg måtte vidne. Så der var gode grunde til, at jeg ikke gad ham. En anden var en fanatisk FCK-fan, som jeg godt nok engang imellem hilste overfladisk på, men som jeg ellers ikke havde super kemi med. Jeg syntes han var lidt irriterende, fordi han altid spillede tårnhøj musik (primært FCK-slagsange) og for det andet, så når han kneppede med sin kæreste, skete det meget højlydt og uden hæmninger. Ikke noget med at være lidt diskrete.

Siden flyttede jeg så til Valby. Der snakkede jeg faktisk lidt med et par af naboerne. Men det skyldtes nok, at begge mine naboer, på hver sin side, ligesom mig selv var ungkarle, der godt kunne lide sport. Så den ene cyklede jeg et par gange ture med og spillede fodbold med for sjovt. Og den anden snakkede jeg også lidt med engang imellem. De var begge sidst i tyverne. Jeg var midt i tredieverne, men det gjorde ikke så meget, for jeg kom okay ud af det med begge to.

I dag bor jeg så i Aalborg. Og har boet det samme sted i nogle år efterhånden. Min første nabo var en flink ung elektriker sidst i tyverne, som jeg hilste på, men ikke som sådan havde omgang med. Dog hjalp han mig én dag med at ordne min dør, da den var itu. Så han var skam flink nok. Da han flyttede, blev næste nabo en fraskilt mand sidst i 30´erne, som havde to små piger, som han var weekendfar for. Jeg havde ingen problemer med ham, men vi hilste kun på hinanden og så ikke andet. Nu er han så flyttet og det sidste års tid har der boet en ung fyr på 21-22 år inde ved siden af. Han er meget glad for fester og fester en del, men er god til at holde justits, så han larmer som regel kun til midnat og lidt efter. Så det er okay. Jeg har ikke noget at gøre med ham, men har da hilst på ham nede i vaskekælderen. Men ovenpå bor der en fyr, som er lidt mere jævnaldrende med mig. Han er vel 40-45, vil jeg tro. Og han hilser altid og han er også glad for at snakke. Så ham snakker jeg da med, hvis vi ses i opgangen og hvis vi begge har tid. Det er så blevet ved dét, indtil videre. Men han virker dog flink nok.

Men så har jeg også en sidste nabo eller næsten-nabo, som jeg ses med privat også. Han er en ung mand, som flyttede ind i opgangen ved siden af for tre år siden og jeg fandt hurtigt ud af, at han er til mænd - og i øvrigt også kan lide mænd, der er en del ældre end ham selv, hvad jeg jo er. Og der gik ikke længe, før han begyndte at flirte med mig. Hvad der siden skete, tja...der er så sket lidt, så vi har hygget sammen også intimt. Så han er utvivlsomt den nabo, jeg har haft mest med at gøre nogensinde. Vi har vel set hinanden ca. tyve gange og vi skriver også sammen på de sociale medier, hvor vi følger hinanden. Han er aktiv Youtuber med nogle få tusinde abonnenter. Selvom han er meget yngre end mig, har vi nemlig en god kemi. For at det ikke skal være løgn, boede der også en anden fyr i den opgang, som var til mænd. Ham har jeg også haft på besøg et par gange. Han er dog flyttet nu Han var ældre. Vist 37-38 år eller noget i den stil. Men det har været lidt sjovt at have en affære med hele TO personer fra opgangen ved siden af. Den slags havde jeg aldrig oplevet før, selvom jeg da før har hørt og læst om nabofantasier. Men så har jeg også prøvet det....

Hvad med I andre? Hvor meget har I med jeres naboer at gøre? Og kan I mærke, at det har ændret sig med tiden, hvis I som mig selv er lidt oppe i alderen og ikke purunge længere? Er der forskel på omgangen mellem naboer som den er i dag og som den var for 20-30-40-50 år siden eller endnu længere tilbage?

Selv vil jeg jo sige, at jeg nærmest har mere med mine naboer at gøre i dag end jeg havde for ti og tyve år siden. Men det kan jo godt være, at der alligevel i samfundet er en tendens til, at folk så naboerne mere i gamle dage end i dag. Med gamle dage tænker jeg nok også mere i 50´erne, 60´erne, 70´erne og 80´erne. 90´erne, 00´erne og 10´erne er jo ikke rigtigt gamle dage. Endnu...

[Anilara]

Jeg ser mine naboer når vi deler elevatoren op til 5. sal, hvor vi lige sludrer om løst og fast, men ellers ikke. De har to små børn som de kæmper med at få til at være rolige, og er et noget andet sted i livet end os. Men de er søde og venlige, og det er vigtigt for mig at man lige kan hilse og spørge til trivielle ting.
Kan huske da jeg lige havde købt første lejlighed i Kbh og inviterede hele opgangen til indflytter kaffe/eller øl, og der ikke kom én eneste... Det var lidt et kulturchok.

Da jeg boede i mindre byer kendte jeg naboerne særdeles bedre, men det har ikke været nogen jeg decideret hang ud med, siden jeg flyttede hjemmefra.

[TomKah]

Jeg synes ikke tingene har ændret sig på den front. Bor i samme type kvarter som jeg gjorde som barn og har ca samme omgang med naboerne som mine forældre havde.

Vi har holdt vejfester, juletamtam etc med naboerne. Har inviteret dem med til runde fødselsdage ligesom vi har været inviteret hos flere af dem.
Vi ses ikke sådan til parmiddage, men føler jeg kender en del ret godt. Da børnene var mindre har vi også passet hinandens børn med overnatning hvis forældrene skulle ud etc.
Vi har været så heldige at have jævnaldrende børn med naboerne begge steder vi har boet.

Da vi boede på Frederiksberg husker jeg kun en enkelt middag i boligforeningen. Der følte jeg vitterlig nul fællesskab med naboerne.

[AFK]

Hilser på dem, hvis jeg møder dem udenfor. Men derudover har jeg intet med dem at gøre, og har aldrig haft det. Uanset hvor jeg har boet.

Har heller ikke ambitioner om det.

[ajnaM]

I lejligheden i København - overhovedet ikke.

Alle i vores bygning, ud over os, er expats, der typisk er her nogle år og får lejligheden betalt af deres arbejdsgiver. Enkelte af dem har prøvet at få et nabofællesskab op at køre, og vi har halvhjertet deltaget - men det er løbet ud i sandet, primært pga udskiftningen. Det er svært at se pointen i at bygge relationer, når folk smutter igen efter et år eller to.


I sommerhuset i Nordsjælland har vi til gengæld geniale naborelationer. Spiser mad sammen ind imellem, vejfester, snak over hækken, børn der leger sammen…

Der er mange (helt vildt søde) pensionister, der bor der fast, og det er helt klart dem, der trækker niveauet op! Mit klare indtryk er, at de unge har mindre overskud til den slags - og måske også lukker sig mere om sig selv.
Lidt i stil med den der dokumentar om haveforeningen - Balladen om Kolonihaven. Der var det de ældre, der gerne ville ses, spise sammen, drikke øl og komme hinanden ved. Mens de unge gerne ville holde hækken så høj, at naboerne ikke kunne se ind, og generelt hellere ville være sammen med sig selv… jeg er så bare på de gamles hold.

[TinaW]

Nu bor vi på landet, så naboerne er ikke lige hen over hækken ved siden af.
Men vi har ganske udmærkede relationer til de fleste af dem.
Der bliver af og til holdt noget fælles, f.eks en julefrokost, en sommer kom sammen eller lignende og så deltager vi gerne. Vi er vel 17 husstande inden for det nærmeste område. Heraf er 1/3 flexboliger, der bruges som fritidshus.
Det ene par, har vi haft til middag et par gange, ligesom vi har været der.
Og det ældre ægtepar længere nede af vejen har flere gange hjulpet mig/sønnen, når det har knebet med at få enderne til at hænge sammen, når manden ikke er hjemme.
Det sjove er, at når der bliver holdt noget fælles, så er der os på den “rigtige” side af bakken ned mod vandet og så dem på den “forkerte” side. Der er i hvert fald ingen af dem, der har været inviteret med til de ting, der har været.

[JoyNips]

Vi har et ret godt naboskab, vores vej er sådan en klassisk sølvbryllup/tilflyttende børnefamilier-vej i et villakvarter anlagt i 1960’erne/70’erne. Vi har vejfest, halloween, hjælper hinanden med værktøj og ungerne leger på vejen og råber “der kommer en biiiil!” ligesom jeg husker det fra min egen barndom.
Vi sidder ikke lårene af hinanden privat, men ungernes bedste venner bor på de omkringliggende og deres forældre ses vi lidt mere med. En af mine bedste veninder bor på nabovejen og har børn i samme alder også, så det bliver da relativt ofte til en kop kaffe eller andet.

[Lys]

Jeg bor i lejlighed i Kbh og ses en del med naboerne - både i opgangen og folk fra gården. Det er startet omkring børnene, der er jævnaldrende, men flere er også blevet veninder og jeg har været med til fx en fest hos nogle af dem.

I gården har vi fastelavn og juletræstænding og vi er en flok, der i sommerhalvåret holder “fredagsbar” i gården med alle børnene. Jeg har ikke oplevet sådan et fællesskab i en etageejendom andre steder, men jeg er virkelig glad for at have fundet en landsby midt i byen. Det er så på godt og ondt - for herskertyperne findes jo også

[Pandesteg]

Da vi boede i lejlighed på Amager hilste vi på naboerne i opgangen, det var det.

På landet, hvor vi lige er flyttet fra, havde vi lidt mere kendskab til naboerne, men nok primært fordi nærmeste nabo (200 m væk) var dyrlæge og vi havde derfor en del kontakt pga. vores dyr. Hun hjalp os også ind i mellem med at kikke til vores høns og katte, hvis vi på afsted på en overnatning. Genboen var jæger og kom forbi ind i mellem og solgte os noget vildt, når der havde været jagt og sådan.

Det hus vi lige er flyttet ind i ligger i et villakvarter og vi har foreløbigt kun vinket til naboerne, når vi/de kører forbi og snakket kort med genboen. Dvs. i går kom vores ene nabo forbi med en buket blomster og sagde velkommen til kvarteret. Det er et ældre par og han virkede ret hyggelig og snaksaglig (konen var ikke med), så kunne godt forestille mig, at det var en man kunne sniksnakke med gennem hækken.

[Cbas]

Vi bor på en genial stille vej med mange børn i samme alder som vores og vi ses meget på kryds og tværs. Vi har været til bryllup, ferie, fødselsdage mm sammen.

Jeg håber sådan børnene bibeholder deres gode forhold i lang tid, da de har kendt hinanden altid og har rigtig meget historik sammen. Men jeg tænker, at det er vi forældre ses vil hjælpe på det.

[MOGA]

Vi bor i et guldbryllupskvarter, så ikke vildt meget, men dog alligevel et godt naboskab. Vi hjælper gerne naboerne med lidt tungere ting, til gengæld holder de øje med huset, når vi er på ferie. Vi plejer at mødes og ønske godt nytår, og får også nu og da en lille en på vejen om sommeren. Gode naboer, som jeg trygt overlader en nøgle til mit hus til, men private middage osv. er ikke lige på kortet.

[Bergen]

Vi ser overboerne på hyggebasis et par gange om året. De er virkelig søde og altid hjælpsomme. 15/20 år ældre end os ca og voksne børn.
Underboerne ignorerer vi 100% - de er ikke værd at beskæftige sig med. Ud til højre med dem.
Resten af opgangen hilser vi på, men aner ikke, hvem er.

Tidligere boede en børnefamilie med jævnalderende børn, som vi var tætte med og passede fx børn for hinanden ved sygdom og behov. Spiste samnen en gang eller to om ugen. De er flyttet til Roskilde. Dem savner vi lidt - det gav lidt liv.

Barnets bedste ven bor 50 m nede af vejen - næsten da nabo. Kommer og går, som han har lyst.

Det er det.

[sigge]

Jeg bor i lejlighed, og jeg har intet at gøre med mine naboer udover at sige hej i opgangen. Der er en ældre dame, der bor på en anden etage end mig, som jeg har talt lidt længere med et par gange, men kun fordi vi har mødt hinanden i opgangen.
Vores lokale afdelingsbestyrelse gør en stor indsats for at arrangere fællesarrangementer som julehygge, påskefrokost, grillarrangement om sommeren osv., men jeg har ikke rigtigt noget behov for at blive en del af det fællesskab. Jeg får fint opfyldt mit socialbehov ved at gå på arbejde og se mine venner og familie.

Mit første eget hjem var en villalejlighed, og der boede en ældre dame i lejligheden under mig. Hun var rigtigt flink og syntes vist, hun skulle tage sig lidt af den unge pige, der boede langt fra sine forældre. Så hun inviterede nogle gange på aftensmad, og jeg vandede hendes planter, når hun var på ferie o.lign.

I starten af 90'erne flyttede jeg med mine forældre til et typisk parcelhuskvarter. Min mor sagde sådan lidt opgivende, at det var et rigtigt sølvbryllupskvarter. Ironisk nok havde mine forældre selv været gift i 20 år på det tidspunkt og var altså ikke selv ret langt fra sølvbrylluppet. De havde en meget aktiv ejerforening dengang, hvor der blev holdt forskellige arrangementer sammen for alle beboere på de 3 veje i foreningen. Og da nogle af naboerne begyndte at gå til square dance, tog mine forældre med og fik på den måde også et socialt sammenhold med flere naboer. De var en større gruppe, som inviterede hinanden til runde fødselsdage osv. Og til mine forældres sølvbryllup var en hel del fra kvarteret også med, og det var dem, der lavede æresport. Nu er mange af de ældre så ved at være flyttet, så der er kun 2-3 par tilbage, som mine forældre stadig ses med. Da der begyndte at flytte unge børnefamilier ind i en del af husene, forsøgte de at få gang i nogle arrangementer, men det strandede vist lidt. Så jeg ved ikke, om det er en udvikling i samfundet, at man ikke på samme måde omgås naboer, eller det bare er fordi børnefamilier har travlt med 1000 andre ting, så de måske kan få gang i noget igen, når børnene bliver ældre.

[Brutus]

Hilser på dem, hvis jeg møder dem udenfor. Men derudover har jeg intet med dem at gøre, og har aldrig haft det. Uanset hvor jeg har boet.

Har heller ikke ambitioner om det.

Same

[.Magic.]

Vi snakker en del med dem der har grunden ved siden af vores have. Dem har min hest stået hos og vi snakker stadig sammen selvom min mule er flyttet.
Jeg snakker en del med genboen lige på den anden side af vejen, fordi vores Storehund og hendes hund er best buddies.

Naboerne lige op til vores indkørsel hilser vi på og småsludrer engang imellem, men ikke ret tit. Det samme med dem vi deler indkørsel med. De har arvet huset efter en ældre herre som nu er død. De har planer om at bruge huset/grunden som fritidshus. Jeg ser dem ikke ofte dernede da deres søn døde i den ene bygning så jeg er ikke helt klar over om de vil beholde huset eller ej. I starten var de dog meget dernede og vi snakkede meget sammen.

Generelt snakker jeg mest med dem vi møder på vores gåture og har ikke noget egentligt behov for at småsludre med naboerne bare fordi de er naboer.