Er vildt facineret af det og tænker tilbage til da jeg selv var 25 år og en af mine gode venner overvejede at søge ind der. Kan ikke helt huske hvorfor han valgte ikke at gøre det trods alt, men valgte officervejen i stedet.
Men da min ven her overvejde det omkring år 2000 var det slet ikke noget der sagde mig noget. Måske også fordi jeg ikke er til hunde og havde aldrig prøvet skiferie osv. Kan også se at de kræver normal syn uden briller og det kan jeg ikke leve op til.
Men rent fysisk var jeg i kanon form den gang, og kunne nemt leve op til deres krav, da jeg kunne løbe 3000 m på 12 min, og havde gået Nijmegen march som er en 4 dags march med 40-45 km om dagen i kampuniform og med oppakning osv.
Med årene er jeg blevet mere eventyrlysten, og i dag kunne jeg virkelig godt have set det fede i det, og minder på en del måder også om den type ferie jeg foretrækker med min kæreste hvor vi tager på cykelferie i flere uger med alt vores oppakning telt osv. Vi bruger bare en cykel i stedet for en slæde, og så foretrækker vi at cykle steder hvor det er knap så koldt som på grønland.
Men jeg er nu også meget facineret af det kolde nord, hvor vi har været i Alta i nordnorge med landrend osv. Finnmarken er jo næsten også lige så øde som grønland.
Vi så også hundeslædeløb der oppe, hvor den længste distance er 1200 km som de hurtigste tilbagelægger på 7 dage.
Er en lidt anden type slæde de bruger der end den man ser i Sirius.
Selv om det måske kan virke som om at jeg er til det lidt ekstreme og har løbet et par marathon osv. Så ser jeg det ikke rigtig selv sådan, for er lidt en kylling når det begynder med at gøre ondt, og i forhold til mange af de løbevenner jeg har i dag, som har løbet ekstremløb med 80-100-160 km osv. Så kommer jeg aldrig til det, og er heller ikke sikker på at jeg vil gide at cykle 2-300 km på en dag.
Er i andre til det ekstrem med at presse sin krop til grænsen, og facinerer det jer?
