Fruity skrev:Pjeps skrev:Mani skrev:Jydepigen skrev:Flora skrev:Jeg havde følgende samtale med et familiemedlem forleden:
Ham: Laver du så mad til dig selv hver dag?
Mig: Ja, de fleste dage gør jeg da.
Ham: Det er prisværdigt!
Mig: Hvorfor er det det?
Ham: Ja, det ville jeg i hvert fald ikke gøre, hvis jeg var alene.
Mig: Skulle jeg så leve af rugbrød, bare fordi jeg er alene? Det gør da ingen forskel, om man laver mad til en eller to.
Ham: Nå, nej. Det gør det vel ikke.
Det er en del gange, jeg har hørt den slags kommentarer i tidens løb. Synes sgu, det er så sært.
Samme samtale har jeg også haft mange gange.. Hvorfor er det ikke værd at lave mad til kun sig selv? Jeg bliver lidt fortørnet
Nu har jeg altid boet selv. Så skulle jeg have levet af rugbrød til aftensmad i 16 år? Ellers tak!
Jeg tror det er os der kører død i den daglige madlavning, der tænker at vi ville springe over hvis det kun var os selv
Man kan jo ikke springe madlavningen over i årevis. Jeg har aldrig boet sammen med nogen og jeg flyttede hjemmefra i 1989
Jeg tror ærlig talt ikke at der er nogen der gider leve af ostemadder, take out ogvpasta med ketchup i ret lang tid. ( fraset min fætter som stadig ikke laver mad og han flyttede hjemmefra før mig Tilgengæld bliver han virkelig taknemmelig når man inviterer på hjemmelavet mad).
Jeg ville også løbe træt i madlavning hvis jeg skulle tage hensyn til hvad andre har lyst til , kan lide osv. når man kun laver til sig selv er det nemmere. Det behøver jo ikke at være stor kulinarisk madlavningskunst hver dag. Og en familie portion holder i flere dage, Så daglig madlavning er ikke en ting hos mig. Jeg laver max varm ret 2 x om ugen , og så ryger det bare i mikroen de andre dage.
Jeg møder også folk der er forundret over at jeg gider. Jamen jeg gider ikke skod mad, bare fordi jeg er single , hvorfor i alverden skulle jeg gide det. Og hvis jeg var i et parforhold skulle jeg jo også lave mad ( bare med hensyntagen til partners præferencer).
Jeg kender nu en del singler, der lever sådan. Og gjorde det også selv i de to år, jeg boede alene. Det kræver selvfølgelig, man bor et sted, hvor der er et udvalg af varieret og sund take away.
Der er sikkert nogen, der lever sådan. Det er der sikkert også folk i forhold, der gør. Jeg tror dog ikke, det er normen. Slet ikke blandt langtidssingler. Jeg finder det ret naturligt at lave den mad, jeg har lyst til at spise. Ville ikke gide at leve af rugbrød og take away. Og jeg synes, det er sært at blive rost for at lave mad til sig selv. Jeg tvivler på, at folk i forhold bliver rost for at lave mad til dem selv og deres partner.