Julestemning i en corona tid

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 8713
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 511
Likede indlæg: 7186

Julestemning i en corona tid

Indlægaf Artem » 26. nov 2020, 12:41

Har lige været ude på en skole hvor de var i gang med at pynte til jul.
Hvor jeg bare kan mærke at jeg på ingen måder er i julestemning.

Normalt ville jeg jo også have været til den første julefrokost, og hvor flere ville være planlagt, der plejer at være juleafslutning i svømmeklub osv...
Alt det er jo aflyst i år. Selv på job hvor vi også plejer at have lidt julehygge osv. Det er bare ikke det samme når man kun skal på job 2 dage om ugen, og vi skal holde afstand osv.
Det er også noget specielt med at komme ned i byen og handle her op til jul, netop med julestemningen i byen og i butikkerne. Men med krav om mundbind gider man jo ikke at shoppe for hyggens skyld.

Når ja og så er der også vejret med nærmest plus 10 grader døgnet rundt. Det er der heller ikke meget jul over.

Der er naturligvis stadig nogle dage til jul, men tror godt nok at 2020 bliver et nyt lavpunkt for min julestemning. For min julestemning kommer netop ved at lave sociale julerelaterede ting sammen med andre, og det er jo alt sammen aflyst. :(
0
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16079
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29897

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf TinaW » 26. nov 2020, 12:47

Jeg havde egentligt en god jule/vinter stemning her for et par uger siden.
Men den er også forduftet og jeg blev helt træt på forhånd i går, da jeg kom i tanke om, at jeg skal have fundet jule uroerne frem og hængt op på lørdag, samt de faste snemænd mm fundet frem og sat op.

Er sikker på, det ville hjælpe, hvis vejret var mere vinterligt.
Men håber da, det vender igen igen, inden alt for længe.

Vi holder dog stadig julefrokost her på jobbet (vi er kun 7 inkl. chefen)

Og tænker, jeg ser, om ikke lidt julemusik, mens vi pynter op, samt æbleskiver til frokost på lørdag, kan løfte stemningen, bare en smule.
Senest rettet af TinaW 26. nov 2020, 12:48, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 5400
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 658
Geografisk sted: Fyyyn
Likede indlæg: 13927

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf RavenClaw » 26. nov 2020, 12:48

Jeg kan heller ikke rigtig finde min julestemning frem. Jeg har købt et juletræ og pyntet det, og jeg skal have pyntet resten af hytten op i weekenden, tænker jeg.

Jeg kan godt mærke allerede, at julen bliver noget anderledes i år, når der ikke er julemarkeder og offentlige begivenheder. Jeg synes også at kunne mærke på folk, at glæden er ved at være suget helt ud af dem, og for mig er jul bare også at se glade mennesker på gader og stræder.

På universitetet har de gjort lidt ud af det, og de har sørget for julesmåkager, honninghjerter og risalamande i kantinen, men gangene er endnu ikke pyntet op. Jeg er spændt på at se, om de gør det her til første december, eller om det også er afskaffet, når vi ikke må gøre ophold på gangene mere. Men jeg har da købt en nissehue, som jeg har tænkt mig at have på hver dag i december, så kan jeg da sprede lidt smil bag mundbindene, når jeg selv befinder mig på gangene.

Jeg håber dog, at jeg bliver mere i decemberhumør, når vi kommer tættere på juleaften.
0
Have you ever been so annoying you caused the reinvention of an entire literary genre?
Brugeravatar
Ado
Indlæg: 12946
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:28
Kort karma: 3533
Geografisk sted: Korsbæk
Likede indlæg: 55652
Kontakt:

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf Ado » 26. nov 2020, 12:57

Der er ikke så meget julestemning her. En ting er at vi skal pakke og flytte om mindre end tre uger. Det er hvad det er. Men min svigermor ligger på det sidste, og min mand og hans bror sover hos hende på skift. Så nej, julestemning er der ikke noget af. Der kommer med stor sikkerhed en bisættelse indenfor de næste par uger.
Jeg håber dog, at vi kan nå at snige lidt julehygge og ro ind fra d. 17. december, hvor vi er kommet på plads.
0
Donna Martin Graduates!
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf DetSorteCirkus » 26. nov 2020, 13:30

Julen er kommet helt bag på mig i år, hvor jeg ellers plejer at gå og vente utålmodigt. Jeg har klaret langt de fleste gaver og sådan, men det er foregået af vane og ikke, fordi jeg har kunnet mærke, at julen var på vej.

Som jeg sagde til min far forleden, synes jeg, at det i år føles som at skulle holde jul i et andet land, hvor højtiden ikke fylder så meget. Og hvor vejret er for godt :lol:

Jeg er nærmest i lockdown og kommer ikke i butikker eller ind til byen, så jeg har næsten intet julet set i det offentlige rum. Nogle af de arrangementer, jeg plejer at gå til i december, bliver faktisk afviklet, ser det ud til, men der har jeg så selv valgt at blive væk.

Jeg varmer mig ved tanken om, at jeg hører til de privilegerede, der i hvert fald er heldige at kunne holde juledagene præcis som vanligt. Det betyder utrolig meget, for det skåner mig for den uro og uvished, som mange må lide under pt. Så jeg glæder mig faktisk til jul, alt i alt, og nyder at mærke, når stemningen lige titter frem. Det skete sidst for et øjeblik siden, da jeg fiskede en nykogt medister op af gryden, og hele lejligheden duftede af jul.
0
zembra1986
Indlæg: 9096
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:24
Kort karma: 738
Likede indlæg: 11241

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf zembra1986 » 26. nov 2020, 13:44

Jeg mærker allerede julestemning snige sig ind, og jeg glæder mig faktisk mere til den i år :love: (havde en mindre krise pga. af min økonomi, men er kommet til lidt flere penge, så nu er krisen afblæst)

Jeg går normalvis ikke til julefrokoster og en masse komsammen. Det er ikke det der bringer julestemningen frem hos mig, men derimod synet af julepyntede huse/haver, selv at pynte op, bage jule småkager og andet godt, høre julemusik, læse julebøger, se jule-tema serier. Og jeg glæder mig til alt dette. Så det røre slet ikke mig at alt det komsammen er afblæst.
Senest rettet af zembra1986 27. nov 2020, 16:50, rettet i alt 2 gange.
3
Brugeravatar
Urtekussen
Indlæg: 6165
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:12
Kort karma: 1449
Likede indlæg: 16109

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf Urtekussen » 26. nov 2020, 13:47

Jeg har ingen julestemning.
Jeg har pyntet op og bagt de første julekager, men jeg blev fyret i forgårs, så alt hvad der trods corona lignede julestemning, er pist væk lige nu.
0
2011
2015
2018
2020
2023
fisken80
Indlæg: 22068
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52045

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf fisken80 » 26. nov 2020, 14:01

Jeg går nærmest aldrig til julemarkeder så at der ikke er det har ikke nogen indflydelse på min julestemning. Det eneste der rigtig mangler i år er julekoncert, men det overlever jeg og min julestemning nu fint.

Jul for mig er pynt, julekalendere i fjernsynet, lågekalendere og juleaften med familie (og gaver, men det er jo næsten forbudt at sige som voksen...) og alt det er der ikke ændret ved i år.
3
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Fræksak
Indlæg: 2487
Tilmeldt: 5. nov 2015, 19:06
Kort karma: 469
Likede indlæg: 4211

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf Fræksak » 26. nov 2020, 15:40

Vi pynter altid op 1. søndag i advent, og så plejer det at gå støt fremad med julestemningen derfra for mig :). MEN - jeg vil sige, at det her med at det bliver ved at være lunt i vejret åbenbart er en stor faktor for mig. Jeg har aldrig forstået, hvordan de kommer i julestemning i de varme lande :-D. Jeg håber virkelig, at vi i løbet af december får noget frostklar luft :love:
1
zembra1986
Indlæg: 9096
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:24
Kort karma: 738
Likede indlæg: 11241

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf zembra1986 » 26. nov 2020, 15:45

Fræksak skrev:Vi pynter altid op 1. søndag i advent, og så plejer det at gå støt fremad med julestemningen derfra for mig :). MEN - jeg vil sige, at det her med at det bliver ved at være lunt i vejret åbenbart er en stor faktor for mig. Jeg har aldrig forstået, hvordan de kommer i julestemning i de varme lande :-D. Jeg håber virkelig, at vi i løbet af december får noget frostklar luft :love:


Det håber jeg også. Et hvidt snedække, tror jeg ikke er realistisk til jul længere, men det skal i det mindste være koldt. Noget af det værste vejr juleaftensdag, som kan dræbe min julestemning, det er lunt og solrigt vejr og ingen sne, som vi havde i hvert fald i min by sidste år. Altså fuck nu af :lol: Så hellere regn og gråvejr.
0
Brugeravatar
Madam Pomfrey
Indlæg: 8894
Tilmeldt: 11. aug 2015, 19:29
Kort karma: 1514
Likede indlæg: 25487

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf Madam Pomfrey » 26. nov 2020, 15:57

Min julestemning er som den plejer, ret god...
Julemusik i bilen, dekorationerne - traditionen tro - lavet i selskab med mine søstre og alle vores børn, med musik og æbleskiver.
Julepynten kommer ned fra loftet og bliver sat op lørdag.
Lys er sat op udendørs.

Jeg glæder mig til og over julen hvert eneste år, og i år næsten endnu mere, for iår er den et lyspunkt i et langt sejt år...
Nogle af begrænsningerne er også en lettelse, der er ikke julearrangemwnter i 2-3 klasser man forventes at deltage i, afslutning til svømning, håndbold, og halløj.
Noget der er hyggeligt nok, men som i en 4 børns familie også har fyldt og sat dagsorden, fordi det bliver så massivt. Og iår er der intet af det.
At shoppe med mundbind det overlever jeg helt sikkert, jeg er ikke den store oser, jeg er ret hurtig og effektiv :D


Julen bliver meget som den plejer.
Julefrokosten er aflyst men bliver nok erstattet med et sommer arrangement i stedet. Det kan jeg godt vente på.
Julen fejres med nærmeste familie, og den store familie julefrokost bliver med de nærmeste istedet.

Vi kommer ikke til at overholde de 10 personer, men er m og mine søstre med mænd og børn og mine forældre.
Vi har lavet corona cirkel, og det føles trygt og godt. Min kæreste er den eneste "udefra"
1
"Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light."
Sofakartoflen
Indlæg: 3760
Tilmeldt: 28. sep 2020, 12:32
Kort karma: 423
Likede indlæg: 8877

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf Sofakartoflen » 26. nov 2020, 16:18

Jeg plejer ikke rigtigt at gå op i julen, men jeg har besluttet, at der skal pyntes op og hygges lidt ekstra i år. Jeg tror, vi har brug for det. Jeg kan mærke, at alle menneskers galde i forhold til restriktioner osv begynder at påvirke mit humør, så jeg er nødt til at handle på det.

Vi plejer ikke at holde julefrokost i december. I min familie (søskende osv) har vi holdt julefrokost i januar, og i min nære familie (børn, svigerbørn og eksmand) har vi besluttet at stoppe med julefrokost i stor stil og julegaver og bruge pengene på et sommerhusophold, men det er ikke rigtig blevet til noget endnu.

Begge mine børn skal holde juleaften med deres svigerfamilier, så når vi har mødtes til forjul i weekenden inden jul, skal min kæreste og jeg faktisk ikke andet end at holde fri sammen. Begge børn skal nemlig også til julefrokoster med overnatning omkring d. 27. så vi ved, at vi kommer til at tilbringe det meste af ferien selv.

For mig handler det mere om stemning generelt end julestemning. Vi må prøve at holde humøret oppe og tage alle midler i brug - også julepynt.
0
Brugeravatar
Pyjamas
Indlæg: 1185
Tilmeldt: 25. dec 2015, 23:15
Kort karma: 194
Likede indlæg: 3307

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf Pyjamas » 26. nov 2020, 16:18

Jeg plejer at komme i julestemning af juleshopping, gåture og julearrangementer, men med kravet om mundbind er det noget, jeg helst klarer online. Så jeg har svært ved at komme i julestemning.

Samtidig stresser det mig, at der er varslet fyringer på mit arbejde, og vi ikke ved, hvornår og hvad der præcis sker.

Pga corona er det heller ikke sikkert, at min søn og jeg har nogen steder at holde juleaften. Han vil nok kunne få en hyggelig aften med slik og julepizza, bare os to herhjemme, men jeg synes ikke helt om det :mellow:
0
Sofakartoflen
Indlæg: 3760
Tilmeldt: 28. sep 2020, 12:32
Kort karma: 423
Likede indlæg: 8877

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf Sofakartoflen » 26. nov 2020, 16:20

I forhold til shopping og mundbind; jeg kan virkelig anbefale visir i stedet. Jeg føler mig godt beskytte, og jeg føler ikke, at jeg skal genbruge min luft i nær samme grad. Det eneste, der er svært, er, hvis man skal have briller af og på (læsebriller)
0
Smiling_Goat
Indlæg: 2725
Tilmeldt: 25. aug 2015, 16:29
Kort karma: 1282
Likede indlæg: 12237

Re: Julestemning i en corona tid

Indlægaf Smiling_Goat » 26. nov 2020, 17:28

Men det er jo heller ikke jul endnu.

Jeg har faktisk undret mig og tænkt over om folk ikke er ekstra tidligt ude i år. Jeg har altid været særdeles julepositiv, og siden jeg var barn, har der været en fast regel om, at vi først gik i gang med jul til 1. Advent eller 1. December (alt efter hvad der kom først.)

Jeg synes ikke, jeg har været vant til at skulle forholde mig så meget til jul i november før. På mit arbejde er der pyntet op til jul, det er der også rundt omkring i byen og den lokale folkeskole har holdt klip-og-klister-dag. Det er d. 26. November. Det er jo slet ikke jul endnu! :panik:

Jeg er glad for at jeg ikke har børn, for de ville jo blive snotforvirret over, at de måtte jule i skolen men ikke når de kom hjem :lol:

(Jeg tripper i øvrigt på indersiden efter at komme i gang)
0

Tilbage til "Livets forhold"