IrmaPigen skrev:IrmaPigen skrev:Jeg bor alene og er ugift, men alligevel er min levestandard bedre.
Jeg er vokset op i en arbejderfamilie, som boede i lejebolig. Jeg har taget en længere videregående uddannelse og har ejet fast ejendom siden 2001, og jeg har ingen børn. Så ja, selvom jeg føler mig helt almindelig, så har nok mere at rutte med end de havde. Men jeg føler mig nu ikke rigere end de jævnaldrende i mine omgivelser.
Faktisk føler jeg mig ofte fattigere end andre jævnaldrende.
Når jeg kigger på dem, der bor her i det kvarter hvor min kæreste bor og ser hvad de har råd til af biler i indkørslen, nybyggede huse, sommerhuse og huse i Spanien osv. Så kan man sige, at de self ofte er et par, dvs to der tjener pengene. Men flere af dem er skilt, og ofte sker det, at huset bliver overtaget af den ene part. Der står to biler i alle indkørsler, nærmest uden undtagelse. Og det er altså Teslaer, Mercedeser, Audier, Folkevogne osv. og ikke billige biler.
Jeg fatter faktisk ikke, hvordan folk får råd til den livsførsel og når jeg parkerer min lille Spark i min kærestes carport, er den ubetinget den billigste bil på vejen
Jeg har også spekuleret over netop det nogen gange. Og tænkt at nogen enten har nogle sindsygt godt lønnede jobs.
Alternativt har deres forældre spillet en rolle på den ene eller anden måde, måske har de haft formue eller friværdi og har kunne bidrage til boligkøbet enten som medejer, eller i form af gave. Eller bare generelt en holdning om at dele ud af økonomiske overskud i form af årligt beløb, fremfor at penge skal arves senere hen. Og der kan jo også være arv fra bedsteforældre/forældre i billedet.