Balance mellem arbejde og familieliv

[Sorenspige]

Min stedsøster har 3 børn på 2, 6 og 8 år, og hun har en lederstilling, og hendes mand er selvstændig. De arbejder begge meget, men forsøger at aflevere og hente på skift, og får massiv hjælp af bedsteforældre. De virker til at trives med det, og deres børn har ikke lange dage i institution.

Min mand og jeg har to børn, og jeg arbejder deltid, da vores familieliv (og jeg selv personligt) hænger bedst sammen på den måde.


Hvis både børn og forældre trives med jeres model, skal I da fortsætte med det.

[JoyNips]

Selvfølgelig kan man da det.

[D.itsen]

Hvis det fungerer for jer, så er det jo sådan det er. Når jeg kigger på mange med børn og to forældre med fuldtidsjob, så ser jeg ikke umiddelbart et liv jeg har lyst til at leve. Så ender vi med at få børn er planen at vi indretter os så vi begge kan være på nedsat tid i nogle år. Ved ikke om vi overhovedet kan få jobs hvor man kan det, men så må vi jo finde en anden løsning.
Jeg har meget lidt holdning til hvordan andre indretter sig, men jeg kan godt undre mig over at dem der gentagne gange brokker sig over at de har svært ved at få tiden til at slå til, ikke indretter deres liv anderledes. Men igen - deres valg

[SonataA]

Balancen handler vel om hele familien, og ikke kun den ene.
Jeg er gået ned i tid, men det er fordi manden arbejder utroligt meget, så jeg har behov for fleksibiliteten.
Nu er børnene ved at være tilpas store til at jeg gerne vil have noget mere uddannelse, så det gør jeg i steder for at gå op i tid på job.
Men det hænger kun sammen fordi vi er blevet enige om at koordinere vores skemaer.

Vi ville ikke begge kunne arbejde 60-70timer om ugen, have 2 børn der hver går til 2 fritidsaktiviteter.

[Sorenspige]

Vi har for resten nogle bekendt med 3 børn på 3, 5 og 7 år, hvor manden arbejder ude mandag til torsdag/fredag, og kvinden arbejder fuldtid. Når jeg ser og hører, hvordan de lever, bliver jeg helt forpustet på både kvinden og børnenes vegne, men selvom jeg ikke umiddelbart kunne tænke mig at leve som dem, så virker de til at være tilfredse, og det er jo det vigtigste.

Der findes ingen rigtig måde at leve på.

[Sorenspige]

Selvfølgelig kan man da det.

Ja, jeg ved det godt. Men det fik mig alligevel til at tænke på, om det er det hele værd? Altså de mange timer hjemmefra til en løn under 30.000,- Men jeg havde ærligt ikke skænket det en tanke før i dag.

Er du tilfreds? Er din mand og dine børn?

[Kanga]

Men kommer det ikke an på....

Jeg var arbejder 34 timer, har 1,5 times transport hver dag. Fast fri en dag hveranden uge.
Min kæreste arbejder 40+ timer.
Vi har en søn, som går i skole og SFO.

Over årene er åbningstider i institutionerne kortet ned. Om fredagen kan jeg fx ikke nå at hente.. SFO lukker 1530, jeg har fri kl 15. Og jeg tror tit det er det, der gør det svært at få til at hænge sammen. Hvis man pendler og ikke kan nå at hente. Har man ikke bedsteforældre til at hjælpe, kan man vælge at bruge penge på en barnepige eller ned i tid.

Kanga

[TomKah]

Vi har tre børn på 5, 11 og 14. Vi arbejdede begge fuldtid indtil for 2 år siden, men vi har altid fået meget hjælp fra bedsteforældre.
Jeg arbejder rigtig meget i perioder meget mere end 37 timer og på skæve tidspunkter uden det er planlagt. Men det fungerede nu ok indtil min ældste mistrivedes mega meget og vi var nødt til at sætte mere tid af bare til hans trivsel ( En lille ting som FEKS at gå en tur på en time om dagen bare med ham, kunne vi ikke finde tid til). Min mand gik ned på 30 timer og det har virkelig betyder meget for hele familiens trivsel.
Jeg tjener meget mere end min mand men han har brug for også at tjene penge og er glad for sit job.

[DetSorteCirkus]

Jeg håber ikke, at det er den gængse holdning, som du har mødt, for det vil jo betyde, at de fleste småbørnsforældre har en livsstil, som ikke giver mening for dem.
Personligt ønsker jeg ikke at arbejde såkaldt fuldtid, barn eller ej, men især ikke hvis jeg får barn, og derfor sparede jeg op til at sige mit fuldtidsjob op og have god tid til at skabe en hverdag, som jeg kan se mig selv trives i, også i det lange løb.

Jeg må erkende, at det, jeg gerne vil arbejde med og indenfor, dræner mig, hvis det skal være fuldtid, så når det ikke går uden barn, vil det selvfølgelig heller ikke gøre det med. Dertil kommer, at det for mig er meget vigtigt at kunne være fuldt til stede, når livet tager uventede drejninger for mig selv eller mine nærmeste, og det er måske den helt grundlæggende grund til, at jeg har valgt at holde mine faste udgifter meget lave, fx. ved at blive i min første lejlighed, og har fravalgt traditionel karriere. Det er ikke fordi, jeg mener, at "man" ikke kan have et lederjob og børn samtidig, men jeg ville ikke kunne. Det kender jeg mig selv godt nok til at vide, og jeg ved også, at jeg ikke har brug for en særlig høj indtægt. Så når hverken lysten til eller behovet for at arbejde meget, eller blot fuldtid, er der, ser jeg ingen grund til at gøre det.

Ligesom D.itsen har jeg sjældent en spontan holdning til, hvordan andre indretter sig, bare fordi..., men jeg undrer mig tit, når jeg hører priviligerede mennesker i lange, vedvarende perioder udtrykke stor utilfredshed med tilværelsen og hverdagen på områder, hvor der ville være mulighed for at gøre noget andet. Det har jeg svært ved at forstå, og det er drænende at høre på igen og igen.

[JoyNips]

Selvfølgelig kan man da det.

Ja, jeg ved det godt. Men det fik mig alligevel til at tænke på, om det er det hele værd? Altså de mange timer hjemmefra til en løn under 30.000,- Men jeg havde ærligt ikke skænket det en tanke før i dag.

Hvad der fungerer/kan hænge sammen/er det hele værd er jo forskelligt fra familie til familie. Hvis I som helhed synes om jeres indretning, så er det jo som det skal være.

[Neenah]

Vi har to fuldtidsjobs, og min mand pendler 2 timer om dagen. Jeg har skæve arbejdstider med både weekend-, aften- og nattevagter, men til gengæld så også hele uger, hvor jeg har fri. Vi kan ikke få det til at hænge sammen uden barnepiger, og vores datter bliver som regel hentet af andre end os to dage om ugen. Det er så også fordi vi prioriterer at hun ikke skal være der lige til dagplejen lukker - ellers kunne vi godt selv hente de fleste dage.

Jeg har det okay med det. Men min mand ville gerne gå på deltid fordi han har så langt til arbejde. Det ville også være virkelig luksus, men jeg er fint tilfreds med den måde det hænger sammen på nu.

[HappyPaww]

Hvad arbejder folk på deltid med? Jeg er jobsøgende og har en "karriere" inden for sekretariatsområdet i det private. Jeg har i de fire måneder jeg har søgt job set max 5 deltidsstillinger på fx 30-32 timer - resten er fuld tid, og ofte med forventning om fleksibilitet. Offentlige stillinger bliver jeg i øvrigt konsekvent ikke taget i betragtning til...

Det undrer mig virkelig hvordan mange åbenbart finder deltidsjobs med.mindr.eman er ufaglært, eller fx arbejder i butik eller inden for fx børne- eller plejesektoren. Det har ikke engang været muligt for mig at gå ned i tid i eksisterende jobs, da deltid ikke bliver set som en mulighed fra arbejdsgivernes side.

[Sorenspige]

Jeg er folkeskolelærer, og i min branche er der store forskelle fra skole til skole, om det er muligt med deltid. Jeg arbejder heldigvis på en skole, hvor det i mange år (også før min tid) har været muligt. Mine seneste to ledere er kommet fra andre skoler, hvor der ikke var nogen lærere på deltid. Heldigvis har de ikke lavet om på det.

I skolens SFO er der kun få at pædagogerne, der arbejder fuldtid (blandet andet lederen(. De fleste arbejder mellem 25-34 timer om ugen.

[D.itsen]

Hvad arbejder folk på deltid med? Jeg er jobsøgende og har en "karriere" inden for sekretariatsområdet i det private. Jeg har i de fire måneder jeg har søgt job set max 5 deltidsstillinger på fx 30-32 timer - resten er fuld tid, og ofte med forventning om fleksibilitet. Offentlige stillinger bliver jeg i øvrigt konsekvent ikke taget i betragtning til...

Det undrer mig virkelig hvordan mange åbenbart finder deltidsjobs med.mindr.eman er ufaglært, eller fx arbejder i butik eller inden for fx børne- eller plejesektoren. Det har ikke engang været muligt for mig at gå ned i tid i eksisterende jobs, da deltid ikke bliver set som en mulighed fra arbejdsgivernes side.

det synes jeg så også er en af de største mangler ved det danske arbejdsmarked, at det er så svært at være på andet end 37 timer i mange brancher. Men altså tænker vi kommer til at kræve det, og ellers er vi ikke afvisende for at en af os fuldtidshjemmegående i en periode, selvom det ikke er optimalt. Men umiddelbart bedre end alternativet

[Madam Pomfrey]

Jeg synes det fungerer glimrende for mig, og jeg er jo alene med børn, hus og have. Og det fungerer også fint for børnene.
Men jeg synes jeg når det hele, og er der for børnene, har tid, energi og overskud til dem.

Nu har jeg ikke en helt typisk 37 timers stilling, idet jeg er ansat i et døgntilbud, og kan arbejde i morgen, aften, døgnvagt (med hviletid til søvn) arbejder hver anden weekend, og indimellem lange vagter af 10-13 timer, en sjælden gang op til 16 timer.
Min overenskomst bevirker også at en fuldtidsstilling aldrig bliver reelle 37 timer på job, da arbejde på ulempetider også konverteres til afspadsering, så jeg arbejder nok reelt 33-34 timer pr uge i snit.

Dertil har jeg minimum 1½ times transport pr. arbejdsdag.

Mit job betyder at jeg har dage hvor jeg har morgen og formiddag til at nå diverse, eller bare har tid til mig selv, inden jeg skal på job.
Jeg har perioder hvor jeg har flere ugentlige fridage.

Men jeg ved også at den frihed der er på mit job spiller ind i min oplevelse, for jeg kan afspadsere ved behov, blot jeg kan få en vikar ind i stedet, og jeg har søde fleksible kollegaer der også gerne bytter en vagt her og der. Så der er god sammenhæng imellem privatliv og arbejdsliv.
Den frihed havde jeg ikke på min forrige arbejdsplads, hvor jeg arbejdet 33 timer/uge i snit, og med arbejde hver 4 weekend.
Så selv om jeg arbejdede kortere tid og havde mindre transporttid (50 min pr. dag) så følte jeg mig langt mere presset end jeg gør nu.
Min gode trivsel på mit job spiller helt sikkert også ind i det, før havde jeg pisse travlt, havde alt for mange opgaver at håndtere og følte ikke jeg kunne gøre mit arbejde ordentligt, - nu er jeg et sted med overskud og ressourcer, tid til fordybelse, og det gør en KÆMPE forskel.


Jeg har, ud over min far der godt kan finde på at komme og rode lidt i haven for mig, ikke praktisk hjælp til noget. Mine børn hjælper self. til, men skal typisk bedes og, og sættes igang, de ser sjældent praktiske opgaver med egne øjne