Hvor god er du til at overholde "Corona-reglerne"?

[Kirstenkp]

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Omvendt har jeg ikke rigtig forstået hvad forskellen på nu og ved udgangsforbud er, hvis det nuværende betyder vi ikke må andet ind at arbejde, handle i nærmeste supermarked og lige lufte hunden kort.

Det laves vi lidt forskelligt i de forskellige lande.
Men i Spanien må de handle i den nærmeste dagligvarebutik hver 3. dag. Lufte hund 200 meter rundt om deres hus og gå på arbejde.

Dvs intet valg om du vil handle i netto eller Føtex, gå en tur i skoven eller gå hen i haven og tale med din bedste ven når hans far er død af corona fx.....
Det er virkelig et mareridt tænker jeg.

Jeg har nok svært ved at se hvorfor at det spanske scenaie du kommer med at meget mere skrækkeligt end det der lyder til at være din tolkning på de nuværende regler. Hvor du jo lige har beskrevet som at du mener at man må arbejde, handle, lave legeaftaler hvis man har sårbare børn og se folk hvis de er i svær krise.

Jeg kan da godt forstå man godt vil se folk i stor krise, men at man kan vælge i mellem Netto og Fakta synes jeg er et meget lille frihedsoffer i forhold til den frihed vi alle sammen allerede ofre, også os der er så skræmmende at vi godt kan finde på at mødes med nogle familiemedlemmer.

Ja, det er nok forskelligt hvordan vi ser på det. Det oplever jeg også IRL. Men for mig har min daglige tur i skoven en kæmpe betydning, ligesom at jeg kan hjælpe hvis andre kommer i knibe også gør mig rolig.

Men jeg er helt med på at det er vigtige ting for mig - og ikke nødvendigvis for andre.

[fisken80]

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Hjælp mig lige med at forstå, hvad der gør dig bange ved, at man mødes samlet ... 11 personer, heraf 5 børn, på kryds og tværs for at få kabalen til at gå op?

Eller skal det forstås sådan, at når regeringen insisterer på hjemmeundervisning for det arbejdende folks børn, må bedsteforældre ikke hjælpe til, men vælge børnebørn til/fra?

Det er ikke så meget det helt konkrete I gør (selv om jeg ikke selv ville lade bedsteforældre passe og mødes 11 mennesker - det første er blevet frarådet, det andet er ulovligt) men det at du beskriver at I er begyndt at bløde op fordi det bliver for hårdt. Det er ikke min opfattelse at regeringen mener det er tid at bløde op, så hvis flere begynder på det er jeg bange for de mener det er nødvendigt at give os flere sanktioner.

At mødes 11 mennesker i et privat hjem er ikke ulovligt. Det frarådes, men det er altså ikke ulovligt. Det forbud gælder kun offentlige forsamlinger.

[Fru Sunshine]

Jeg er effing god til det. Jeg har været ude to gange - den ene gang i dag, hvor jeg var nødt til at købe ind.

Jeg har trukket rundt med min kurv pakket ind i en spritserviet og brugt en anden serviet til at tage ting med. Og så har jeg måttet bede hende efter mig i køen om at holde afstand. Kæft, hun blev sur, men jeg kan se ualmindeligt rasende ud, hvis jeg stirrer på folk, så det gjorde jeg, og hun holdt afstand.

Blev hun sur, fordi hun skulle holde afstand?

Var der ikke de der afstandsmærker?

Ja og jo. Hun valgte at overskride afmærkningen for at lægge sine varer op.

I de butikker, jeg har handlet i, hvor der har været afstandsmærker, har der ikke ligget nogen skillert. Det fik damen, der stod bag os i Kvickly i lørdags, til lige at træde et par skridt tilbage, hun var kommet lidt for tæt på, men da hun opdagede, der ingen skillert var, tror jeg, hun fangede budskabet.

Der var ingen skillerter. Jeg var nødt til at vente på, at den dame, der var før mig, blev færdig med at pakke sine varer ned, før jeg selv kunne komme til at pakke mine varer.
Så mente hende bag mig åbenbart, at hun da bare kunne vade over afmærkningen og begynde at lægge varer op.
Vi var ikke enige.

[Kirstenkp]

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Hjælp mig lige med at forstå, hvad der gør dig bange ved, at man mødes samlet ... 11 personer, heraf 5 børn, på kryds og tværs for at få kabalen til at gå op?

Eller skal det forstås sådan, at når regeringen insisterer på hjemmeundervisning for det arbejdende folks børn, må bedsteforældre ikke hjælpe til, men vælge børnebørn til/fra?

Det er ikke så meget det helt konkrete I gør (selv om jeg ikke selv ville lade bedsteforældre passe og mødes 11 mennesker - det første er blevet frarådet, det andet er ulovligt) men det at du beskriver at I er begyndt at bløde op fordi det bliver for hårdt. Det er ikke min opfattelse at regeringen mener det er tid at bløde op, så hvis flere begynder på det er jeg bange for de mener det er nødvendigt at give os flere sanktioner.

At mødes 11 mennesker i et privat hjem er ikke ulovligt. Det frarådes, men det er altså ikke ulovligt. Det forbud gælder kun offentlige forsamlinger.

Men var det ikke ude? Ej, måske har jeg misforstået det.....Så beklager jeg.

Det ændrer egenligt ikke noget i pointen

[MrMister]

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Hjælp mig lige med at forstå, hvad der gør dig bange ved, at man mødes samlet ... 11 personer, heraf 5 børn, på kryds og tværs for at få kabalen til at gå op?

Eller skal det forstås sådan, at når regeringen insisterer på hjemmeundervisning for det arbejdende folks børn, må bedsteforældre ikke hjælpe til, men vælge børnebørn til/fra?

Så vidt jeg har læst, anbefaler man jo netop ikke at bedsteforældrene passer børnene. For det første fordi børn kan være raske smittebærere og for det andet fordi, ældre mennesker jo er mere sarte over for Corona.

Præcis. Man anbefaler det. Men der er immervæk ingen grund til et selvvalgt martyrium, hvis man kan få hjælp til børnene og det valgte bedsteforældrepar ikke er i risiko-gruppen (udover at være ældre).

Iøvrigt, så kunne selv sundhedsmyndighederne ikke bestemme sig for, om børn måtte/ikke måtte lege sammen. Nu er det kun socialt udsatte børn. En absurditet med tanke på, at socialt udsatte børn statistisk set kommer fra familier med socioøkonomiske & helbredsmæssige udfordringer. Dér trumfer social stimuli åbenbart covid-19

[LadyFox]

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Omvendt har jeg ikke rigtig forstået hvad forskellen på nu og ved udgangsforbud er, hvis det nuværende betyder vi ikke må andet ind at arbejde, handle i nærmeste supermarked og lige lufte hunden kort.

Det laves vi lidt forskelligt i de forskellige lande.
Men i Spanien må de handle i den nærmeste dagligvarebutik hver 3. dag. Lufte hund 200 meter rundt om deres hus og gå på arbejde.

Dvs intet valg om du vil handle i netto eller Føtex, gå en tur i skoven eller gå hen i haven og tale med din bedste ven når hans far er død af corona fx.....
Det er virkelig et mareridt tænker jeg.

Jeg har nok svært ved at se hvorfor at det spanske scenaie du kommer med at meget mere skrækkeligt end det der lyder til at være din tolkning på de nuværende regler. Hvor du jo lige har beskrevet som at du mener at man må arbejde, handle, lave legeaftaler hvis man har sårbare børn og se folk hvis de er i svær krise.

Jeg kan da godt forstå man godt vil se folk i stor krise, men at man kan vælge i mellem Netto og Fakta synes jeg er et meget lille frihedsoffer i forhold til den frihed vi alle sammen allerede ofre, også os der er så skræmmende at vi godt kan finde på at mødes med nogle familiemedlemmer.

Ja, det er nok forskelligt hvordan vi ser på det. Det oplever jeg også IRL. Men for mig har min daglige tur i skoven en kæmpe betydning, ligesom at jeg kan hjælpe hvis andre kommer i knibe også gør mig rolig.

Men jeg er helt med på at det er vigtige ting for mig - og ikke nødvendigvis for andre.

Jeg tænkte bare at gåture i det fri var på din no-go når du nævnte at du havde forstået det som at man kun at gå ud for det absolut nødvendige - og disclaimede at der var lidt mere åbne rammer for folk med sårbare børn.

Men altså, jeg havde egentlig også forstået det som at man gerne måtte se andre mennesker i noget omfang hvis man tog nogle forholdsregler.

[Kanga]

Jeg arbejder i sundhedsvæsnet, så min hverdag er næsten som normalt, når det kommer til at gå på arbejde.
Min mand er hjemme i dagtimerne med vores søn, og kører på job, når jeg kommer hjem. Det er ikke alt han kan lave hjemmefra. Jeg forsøger at kunne gå lidt tidligere, de dage det kan lade sig gøre.

Vi vasker hænder og spritter mere. Dørhåndtag, fjernbetjening mv., sprittes dagligt hjemme... jeg aner ikke, hvad jeg slæber med hjem fra job.
Det er kun en af os, der handler. Er vi ude og køre en tur, og skal have brød ved bageren, går en ind, resten af familien bliver i bilen. Vi handler primært i ydertimerne.

Vi ser kun hinanden, udover de kollegaer jeg ser på jobbet. Ingen legeaftaler, ingen gæster og vi besøger ingen.

Så vasker jeg mere. Jeg har mit tøj på en dag, så bliver det vasket. Jeg har ikke arbejdstøj.

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er noget træt af situationen. Folks opdateringer om, at det vel nok er dejligt at være sendt hjem med løn, have tid med børnene, grille i haven til frokost osv. Jeg stresser mega over, at jeg ikke er sendt hjem, på den måde at forstå, at det er svært at få enderne til at mødes, når man har et barn på 7 år, som ikke kan komme i skole og heller ikke passes af andre. Jeg skal møde, som en del af beredskabet. Min mand er ikke sendt hjem, forventes at arbejde og...ja, det er bare for meget. Og jeg kan SLET ikke overskue det, hvis det kommer til at passe, at skolerne først åbner efter sommerferien...

Kanga

[Kirstenkp]

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Omvendt har jeg ikke rigtig forstået hvad forskellen på nu og ved udgangsforbud er, hvis det nuværende betyder vi ikke må andet ind at arbejde, handle i nærmeste supermarked og lige lufte hunden kort.

Det laves vi lidt forskelligt i de forskellige lande.
Men i Spanien må de handle i den nærmeste dagligvarebutik hver 3. dag. Lufte hund 200 meter rundt om deres hus og gå på arbejde.

Dvs intet valg om du vil handle i netto eller Føtex, gå en tur i skoven eller gå hen i haven og tale med din bedste ven når hans far er død af corona fx.....
Det er virkelig et mareridt tænker jeg.

Jeg har nok svært ved at se hvorfor at det spanske scenaie du kommer med at meget mere skrækkeligt end det der lyder til at være din tolkning på de nuværende regler. Hvor du jo lige har beskrevet som at du mener at man må arbejde, handle, lave legeaftaler hvis man har sårbare børn og se folk hvis de er i svær krise.

Jeg kan da godt forstå man godt vil se folk i stor krise, men at man kan vælge i mellem Netto og Fakta synes jeg er et meget lille frihedsoffer i forhold til den frihed vi alle sammen allerede ofre, også os der er så skræmmende at vi godt kan finde på at mødes med nogle familiemedlemmer.

Ja, det er nok forskelligt hvordan vi ser på det. Det oplever jeg også IRL. Men for mig har min daglige tur i skoven en kæmpe betydning, ligesom at jeg kan hjælpe hvis andre kommer i knibe også gør mig rolig.

Men jeg er helt med på at det er vigtige ting for mig - og ikke nødvendigvis for andre.

Jeg tænkte bare at gåture i det fri var på din no-go når du nævnte at du havde forstået det som at man kun at gå ud for det absolut nødvendige - og disclaimede at der var lidt mere åbne rammer for folk med sårbare børn.

Men altså, jeg havde egentlig også forstået det som at man gerne måtte se andre mennesker i noget omfang hvis man tog nogle forholdsregler.

Jeg forsøgte at skrive (der lykkes ikke så godt ;-)) at vi tolker anbefalingerne forskelligt - og jeg læser ind i dem at vi er ønsket at være hjemme så meget som overhovedet muligt. Men din tolkning er jo lige så valid som min sålænge det er op til os at tolke.....

[fisken80]

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Omvendt har jeg ikke rigtig forstået hvad forskellen på nu og ved udgangsforbud er, hvis det nuværende betyder vi ikke må andet ind at arbejde, handle i nærmeste supermarked og lige lufte hunden kort.

Det laves vi lidt forskelligt i de forskellige lande.
Men i Spanien må de handle i den nærmeste dagligvarebutik hver 3. dag. Lufte hund 200 meter rundt om deres hus og gå på arbejde.

Dvs intet valg om du vil handle i netto eller Føtex, gå en tur i skoven eller gå hen i haven og tale med din bedste ven når hans far er død af corona fx.....
Det er virkelig et mareridt tænker jeg.

Jeg har nok svært ved at se hvorfor at det spanske scenaie du kommer med at meget mere skrækkeligt end det der lyder til at være din tolkning på de nuværende regler. Hvor du jo lige har beskrevet som at du mener at man må arbejde, handle, lave legeaftaler hvis man har sårbare børn og se folk hvis de er i svær krise.

Jeg kan da godt forstå man godt vil se folk i stor krise, men at man kan vælge i mellem Netto og Fakta synes jeg er et meget lille frihedsoffer i forhold til den frihed vi alle sammen allerede ofre, også os der er så skræmmende at vi godt kan finde på at mødes med nogle familiemedlemmer.

Ja, det er nok forskelligt hvordan vi ser på det. Det oplever jeg også IRL. Men for mig har min daglige tur i skoven en kæmpe betydning, ligesom at jeg kan hjælpe hvis andre kommer i knibe også gør mig rolig.

Men jeg er helt med på at det er vigtige ting for mig - og ikke nødvendigvis for andre.

Jeg tænkte bare at gåture i det fri var på din no-go når du nævnte at du havde forstået det som at man kun at gå ud for det absolut nødvendige - og disclaimede at der var lidt mere åbne rammer for folk med sårbare børn.

Men altså, jeg havde egentlig også forstået det som at man gerne måtte se andre mennesker i noget omfang hvis man tog nogle forholdsregler.

Jeg forsøgte at skrive (der lykkes ikke så godt ;-)) at vi tolker anbefalingerne forskelligt - og jeg læser ind i dem at vi er ønsket at være hjemme så meget som overhovedet muligt. Men din tolkning er jo lige så valid som min sålænge det er op til os at tolke.....

Men altså det handler jo ikke om fortolkning når statsministeren direkte sagde, at man meget gerne må gå en tur, man skal bare holde afstand til andre.

[Kirstenkp]

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Omvendt har jeg ikke rigtig forstået hvad forskellen på nu og ved udgangsforbud er, hvis det nuværende betyder vi ikke må andet ind at arbejde, handle i nærmeste supermarked og lige lufte hunden kort.

Det laves vi lidt forskelligt i de forskellige lande.
Men i Spanien må de handle i den nærmeste dagligvarebutik hver 3. dag. Lufte hund 200 meter rundt om deres hus og gå på arbejde.

Dvs intet valg om du vil handle i netto eller Føtex, gå en tur i skoven eller gå hen i haven og tale med din bedste ven når hans far er død af corona fx.....
Det er virkelig et mareridt tænker jeg.

Jeg har nok svært ved at se hvorfor at det spanske scenaie du kommer med at meget mere skrækkeligt end det der lyder til at være din tolkning på de nuværende regler. Hvor du jo lige har beskrevet som at du mener at man må arbejde, handle, lave legeaftaler hvis man har sårbare børn og se folk hvis de er i svær krise.

Jeg kan da godt forstå man godt vil se folk i stor krise, men at man kan vælge i mellem Netto og Fakta synes jeg er et meget lille frihedsoffer i forhold til den frihed vi alle sammen allerede ofre, også os der er så skræmmende at vi godt kan finde på at mødes med nogle familiemedlemmer.

Ja, det er nok forskelligt hvordan vi ser på det. Det oplever jeg også IRL. Men for mig har min daglige tur i skoven en kæmpe betydning, ligesom at jeg kan hjælpe hvis andre kommer i knibe også gør mig rolig.

Men jeg er helt med på at det er vigtige ting for mig - og ikke nødvendigvis for andre.

Jeg tænkte bare at gåture i det fri var på din no-go når du nævnte at du havde forstået det som at man kun at gå ud for det absolut nødvendige - og disclaimede at der var lidt mere åbne rammer for folk med sårbare børn.

Men altså, jeg havde egentlig også forstået det som at man gerne måtte se andre mennesker i noget omfang hvis man tog nogle forholdsregler.

Jeg forsøgte at skrive (der lykkes ikke så godt ;-)) at vi tolker anbefalingerne forskelligt - og jeg læser ind i dem at vi er ønsket at være hjemme så meget som overhovedet muligt. Men din tolkning er jo lige så valid som min sålænge det er op til os at tolke.....

Men altså det handler jo ikke om fortolkning når statsministeren direkte sagde, at man meget gerne må gå en tur, man skal bare holde afstand til andre.

Nej, den er der ingen tvivl om. Jeg går tur alene i mit eget hood og er ikke i tvivl.
Min veninde mødes med forskellige veninder hver dag og tager cykel/bil/tog derhen og går en tur med dem i naturen incl fælles kaffe og boller (altså hver deres kop osv ;-)) Hun synes også hun overholder anvisningerne og det gør hun måske også......men så tolker hun og jeg den forskelligt.....

[Delfin]

Jeg synes, jeg er rimeligt god til det, men helt hjemme bliver jeg ikke.

I sidste uge hvor jeg arbejdede, var jeg tvunget til at gå ud og til at benytte offentlig transport.
Jeg kan ikke undgå kontakt med vore beboere, men jeg holder så meget afstand som muligt. Det er en næsten umulig opgave at få dem til at overholde besøgsforbud, da vi ikke kan følge med i hvem der kommer og går, fordi deres boliger er i andre bygninger end fælleslokalerne.
Ved arbejdstids begyndelse og slutning spritter jeg til den store guldmedalje på tastaturer, mus, håndtag osv.

Når jeg er nødt til at handle, gør jeg det på tidspunkter, hvor der typisk er færre kunder, og i denne tid har jeg valgt at bruge scan&betal appen, så jeg undgår at stå i kø.

I mine friuger er jeg hjemme stort set hele tiden, men der skal handles en smule frisk-vare. I løbet af den næste ugers tid er jeg nødt til at få taget blodprøve og til behandling på sygehus et par dage efter. Det huer mig ikke, men det er en nødvendighed.


Folk er generelt gode til at holde afstand i s-tog og Metro, men i denne uge har DSB åbenbart skruet ned til 20 minutters drift, og der bliver kørt weekendkøreplan i nogle busser, fordi der er færre passagerer. Det var jo ellers netop meningen, at der skulle være færre passagerer? Jeg har ikke været ude at køre efter ændringen, så jeg ved ikke, hvor meget plads der er nu.

[MrMister]

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Hjælp mig lige med at forstå, hvad der gør dig bange ved, at man mødes samlet ... 11 personer, heraf 5 børn, på kryds og tværs for at få kabalen til at gå op?

Eller skal det forstås sådan, at når regeringen insisterer på hjemmeundervisning for det arbejdende folks børn, må bedsteforældre ikke hjælpe til, men vælge børnebørn til/fra?

Det er ikke så meget det helt konkrete I gør (selv om jeg ikke selv ville lade bedsteforældre passe og mødes 11 mennesker - det første er blevet frarådet, det andet er ulovligt) men det at du beskriver at I er begyndt at bløde op fordi det bliver for hårdt. Det er ikke min opfattelse at regeringen mener det er tid at bløde op, så hvis flere begynder på det er jeg bange for de mener det er nødvendigt at give os flere sanktioner.

At mødes 11 mennesker i et privat hjem er ikke ulovligt. Det frarådes, men det er altså ikke ulovligt. Det forbud gælder kun offentlige forsamlinger.

Men var det ikke ude? Ej, måske har jeg misforstået det.....Så beklager jeg.

Det ændrer egenligt ikke noget i pointen

de 11 er den totale mængde. Pt fungerer det sådan, at vores børn er hos os, de andres børn hos dem. Bedsteforældre (1 af dem, den anden arbejde også) kører med bil til/fra. Indtil videre har kun en skovtur været fælles med begge bedsteforældre og de børn, der ikke er I skole.

Det blev bare latterligt i længden, at insistere på at holde en adskilt. For hvis en bedste bliver syg, smitter det på tværs. Og fordi de andre er 112% isoleret, bedsterne 50% isoleret (og paranoide omkring andres bakterier lige nu af hensyn til andre) og os så godt som muligt, er jeg ikke nervøs. Det er iøvrigt ikke ulovligt. Eller frarådeligt. Vi er aldrig >10 sammen på en gang. Men den samlede sum i “vores” smittekæde er 10 stk + indkøb + få arbejdskollegaer.

Hvis andre ønsker at isolere sig yderligere end det, så fred med det. Højhelligheden frelser dem næppe alligevel (og verden burde rettes mod Gellerup og den vandpibebar politiet lukkede i nat...)

[Kirstenkp]

:whip:

Vi er begyndt at bløde op. Vi mødes med et sæt bedsteforældre, fordi vi ellers ikke kan få børnepasning til at gå op. Og fordi de også passer for en søskende med børn, holder vi “sammen”. Børnene leger i skoven. Og holder afstand. Men det er også det. Istedet isolerer vi os fra andre mennesker mest mulig og kun én af os handler og passer på.

Vi kunne givetvis godt isolere os bedre, men dels kan jeg/vi psykisk og fysisk ikke klare det. Jeg overvejer at blive skilt nu, bare for at undgå flere dage i “fængslet”! Dels holder jeg fast i, at vi overreagerer i frygt for en for flertallet uvæsentlig risiko. Omkostningerne ved corona er langt højere på lang sigt, end et full blown udbrud på kort sigt. Ja, Italien lider. Men stadigvæk er der ikke død flere end en normal influenzasæson - og økonomien er ødelagt. Vi brænder 1-2 mia af pr person vi redder, alt imens vi godt kan vinke farvel til kræftpakker, medicin og alt andet gejl fremover. Trist!

Indlæg som dit gør mig ret bange. Bange for at vi får generelt udgangsforbud, fordi folk ikke kan tage det alvorligt.

I mit hoved har vi fået besked på at være hjemme med vores husstand og gå ud for det nødvendige - indkøb, arbejde og legeaftaler for sårbare børn.
Så længe vi kan administrerer det har vi mulighed for at mødes med få mennesker når det er nødvendigt. Fx store kriser eller andet.

Jeg ved at andre har forstået det anderledes, jeg har fx en veninde der mødes med forskellige veninder hver dag til gåture rundt omkring i hovedstadsområdet og synes hun er virkelig god og overholder alle regler.

Hjælp mig lige med at forstå, hvad der gør dig bange ved, at man mødes samlet ... 11 personer, heraf 5 børn, på kryds og tværs for at få kabalen til at gå op?

Eller skal det forstås sådan, at når regeringen insisterer på hjemmeundervisning for det arbejdende folks børn, må bedsteforældre ikke hjælpe til, men vælge børnebørn til/fra?

Det er ikke så meget det helt konkrete I gør (selv om jeg ikke selv ville lade bedsteforældre passe og mødes 11 mennesker - det første er blevet frarådet, det andet er ulovligt) men det at du beskriver at I er begyndt at bløde op fordi det bliver for hårdt. Det er ikke min opfattelse at regeringen mener det er tid at bløde op, så hvis flere begynder på det er jeg bange for de mener det er nødvendigt at give os flere sanktioner.

At mødes 11 mennesker i et privat hjem er ikke ulovligt. Det frarådes, men det er altså ikke ulovligt. Det forbud gælder kun offentlige forsamlinger.

Men var det ikke ude? Ej, måske har jeg misforstået det.....Så beklager jeg.

Det ændrer egenligt ikke noget i pointen

de 11 er den totale mængde. Pt fungerer det sådan, at vores børn er hos os, de andres børn hos dem. Bedsteforældre (1 af dem, den anden arbejde også) kører med bil til/fra. Indtil videre har kun en skovtur været fælles med begge bedsteforældre og de børn, der ikke er I skole.

Det blev bare latterligt i længden, at insistere på at holde en adskilt. For hvis en bedste bliver syg, smitter det på tværs. Og fordi de andre er 112% isoleret, bedsterne 50% isoleret (og paranoide omkring andres bakterier lige nu af hensyn til andre) og os så godt som muligt, er jeg ikke nervøs. Det er iøvrigt ikke ulovligt. Eller frarådeligt. Vi er aldrig >10 sammen på en gang. Men den samlede sum i “vores” smittekæde er 10 stk + indkøb + få arbejdskollegaer.

Hvis andre ønsker at isolere sig yderligere end det, så fred med det. Højhelligheden frelser dem næppe alligevel (og verden burde rettes mod Gellerup og den vandpibebar politiet lukkede i nat...)

Fair nok ;-) måske frelser nogles højhelliges jer så. Jeg krydser fingre for os alle.....

[Bøtte]

Uanset, hvor meget jeg elsker mine børnebørn, så ville jeg aldrig tilbyde at passe dem i denne her tid. Netop fordi jeg elsker dem, ville jeg holde mig væk fra dem. Jeg kan facetime med dem og sende små hyggepakker til dem, men ikke mødes med dem.
Overkill? Tjaa, better safe than sorry.
Jeg er så også over 60 år og jeg ser dem jo ikke på daglig basis. Så det ville aldrig komme på tale.

Mine børn er også ved at dø over de ikke må se deres mormor og morfar. Den store forstår det godt - den lille synes ‘ham corona snart skal lukke’ - men de savner dem simpelthen så meget at det gør ondt i mit hjerte (jeg savner dem i øvrigt også). Så vi facetimer også og holder ud. Og håber at vi snart kan ses igen.

[ajnaM]

Folks egne, små "opblødninger" og fortolkninger er årsagen til, at retningslinjerne er blevet strammet flere gange.
Så hvis man er imod flere stramninger eller flere forlængelser af nedlukningen, bør man overholde de nuværende ordentligt.

Det har altså ikke været forbudt at få andre til at passe sine børn. Hvad skal man ellers gøre, når man skal på arbejde? Det er der jo stadig ret mange, der skal...

Om man afleverer børnene i nødpasning eller hos familie gør vel smittemæssigt ikke nogen forskel. Tværtimod tænker jeg egentlig, at det må være bedre at aflevere børnene hos én fast børnepasser, der så ikke ser andre, end at barnet indgår i et større system på skole eller i daginstituion.

Så hey, ro på. Det er ikke enten 100% selvvalgt karantæne eller ren og skær idioti, vi er ude i. Man kan godt overholde 'reglerne', selvom man får sine børn passet, går på arbejde, går en tur i solen osv.