IrmaPigen skrev:vibbsen skrev:Jadajada skrev:didaa skrev:Jadajada skrev:Min datter havde nogle trådløse earbuds (ala Apple, men et andet mærke). De stod på rulleskøjter og havde én hver så de kunne høre fælles musik. Veninden falder og skal på skadestuen og sys. (Min datters mor kører hende iø fordi venindens egen mor ikke kunne).
Under styrtet bliver den earbud som veninden havde væk.
Jeg er faktisk ret skuffet over at venindens mor ikke har tilbudt at betale og samtidig er det et alt for lille beløb til at jeg selv ville åbne "sagen". Og jeg havde formentlig foreslået at slå halv skade hvis hun selv havde henvendt sig.
Min datter på 12 stod tilbage med erfaringen at hun ikke havde earbuds mere og at verden ikke er et retfærdigt sted og formentlig ikke udlåner sine nye for egne midler indkøbte Airpods fremover.
Jeg synes det er godt du har tilbudt at betale, TS.
Det forstår jeg ikke du er skuffet over. Det er ærgerligt ja, men veninden falder jo ved et uheld. Stakkels pige. Jeg kan forstå hvis hun havde trampet på dem for sjov eller lign, men slet ikke i en sådan situation.
Jeg ved da godt det er et uheld. Omvendt er min datter jo uden skyld. Og hvorfor er det alene hende der skal bære tabet?
Altså, skuffet som i jeg havde selv tilbudt at betale.
Omvendt, så kan man vel også sige at den anden pige er uden skyld. Jeg kunne forstå hvis hun havde lagt dem og glemt at tage dem med. Men at de bliver væk under styrtet er jo på ingen måde at betragte som nogen form for uagtsomhed. Det er et hændeligt uheld.
I den her slags sager anbefaler jeg altid at man kører det via forsikringen. For om ikke andet, så får man den vej igennem en afgørelse på om man reelt er erstatningsansvarlig. Eller om andre er erstatnigsansvarlige. Og kan således lægge sagen fra sig efterfølgende uden at behøve at føle sig uretfærdigt behandlet.
Jeg har i mit tidligere job som skadesbehandler af netop skader på indbo ofte mødt den her slags sager. Sager hvor folk enten har ødelagt andres ting, eller hvor andre har ødelagt deres ting. Og jeg har også prøvet det selv som privatperson (Hvor jeg lavede en skade på en bil fordi min cykel væltede ind i den og lavede en bule i døren). Og det er min klare oplevelse, at når folk får fat i deres forsikring og får forklaret hvordan tingene hænger sammen, så er det meget nemmere at få ro i sindet.
Jeg kører ALTID selv den slags sager via forsikringen. Uanset beløbets størrelse. Præcis af den grund. For der findes ikke noget der hedder moralsk erstatningspligt. Og ved at køre sagen via forsikringen, jamen så slipper begge parter for at skulle tage stilling. Det er der andre der gør.
Men som sagt : så er jeg også pænt erhvervsskadet.
Der kan jo være mange andre vilkår i et forsikringsselskabs betingelser, der gør at de afviser med der ikke er tale om en dækningsberettiget skade.
Dette er ikke den samme vurdering, som vurderingen af hvorvidt der er et erstatningsansvar.
Når vi taler ansvarsforsikring, så er reglerne faktisk en del mere "large" når det gælder skade på andres ting, end når der er tale om skade på ens egne ting.....