(Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4859

Re: (Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Indlægaf Kaffe » 9. jun 2019, 14:12

Det er meget enkelt: Man bestemmer selv, om man vil have børn, og det er helt okay. Sig til din søster, at ikke alle får børn, og det er helt almindeligt. Spørg hende, om hun virkelig synes at du skal have børn, fordi hun siger det. Svaret er selvfølgelig nej. Alt andet er jo tåbeligt.
Det er nu også almindeligt ikke at have fået børn endnu, når man er 26. Gennemsnitsalderen ved førstfødte er vist 29, så jeg forstår slet ikke, at folk overhovedet spørger dig.
0
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 4137
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 1136
Likede indlæg: 16358

Re: (Frustreret) ~ min søster vil have jeg skal få børn

Indlægaf vibbsen » 11. jun 2019, 16:28

Ieatmars skrev:Jeg er en ung kvinde i starten af 20'erne, og min søster er i slutningen af 30'erne. Hun har tre børn, hvor det ofte er svært for hende at passe da den ene er et år og de to andre er to år. Og jeg har altid vidst siden jeg var lille at jeg aldrig vil få overskud, energi eller tålmodighed til at få børn.

Vi mødtes igår, og faldt derfor i snak omkring hvordan det går med mig og om jeg har fundet en kæreste osv... jeg nævnte så en fyr som jeg ser men han har allerede fået børn og er skilt, hvilket jeg ikke har noget imod for jeg har aldrig haft lyst til at få børn. (Hvis vores forhold sku udvikle sig til noget seriøst)

Så kigget hun underligt på mig og spørg om det er fordi HUN har skræmt mig via hendes børn. Det har intet med hendes børn at gøre, jeg har haft det sådan hele mit liv, endda før hun fik børn.

Hun svarer så at jeg er mærkelig at jeg ikke vil have børn, og jeg nok skal ændre mig når jeg møder den rette mand, eller bliver lidt ældre.

Det er så frustrerende og jeg er så pisse irriteret på hende at hun ikke bare kan acceptere mig som jeg er! Jeg overvejer seriøst at boycutte hende fra mit liv for det er ikke første gang hun laver en prædiken.

Hun ved jeg ikke vil have børn og jeg har sagt det tusinde gange, jeg forstår ikke hvorfor hun skal blande sig i hvad jeg gør med min krop! Og jeg gider sku da ikke at ændre mit liv drastisk og få børn bare fordi hun siger jeg skal.

Så hvordan griber jeg det an næste gang? For det blir næppe sidste gang det her :(


Jeg gik hos en psykolog som talte rigtig meget om banehalvdele. Og om hvad dette egentlig betyder, og ikke mindst hvad det får os til at føle, når vi lader andre trampe rundt inde på vores banehalvdel. Det sidste er iøvrigt noget som vi ofte gør fordi vi slet ikke er bevidst om hvad det er der sker....

Det har gjort at jeg faktisk er blevet virkelig bevidst om det der med at respekterer andres banehalvdel. Og genkende adfærden. Og det din søster udviser er klassisk "På den andens banehalvdel" adfærd.....

Hun VADER ganske enkelt rundt på din banehalvdel. DU er mærkelig fordi du ikke ønsker børn. DU skal nok komme til at ændre dig når du møder den rette mand eller bliver lidt ældre....

Den form for adfærd er man nødt til at adresserer på samme måde som man gør med uønskede gæster : Nemlig ved at bede folk om at gå hjem til sig selv.

Din søster må gerne MENE at du er mærkelig. Din søster må gerne TRO at du vil ændre mening. Men det er også det eneste hun må. Hun må IKKE fortælle dig at det er sådan det forholder sig....Giver det mening ??? Ellers så lad mig lige vise dig forskellen :

Søster "Du er da sådan lidt mærkelig at du ikke vil have børn"
vs
Søster"Jeg synes det er mærkelig at du ikke vil have børn"

Søster"Du skal nok ændre mening når du først møder den rette mand eller bliver lidt ældre
vs
Søster"Jeg tror at du vil ændre mening når først du møder den rette mand eller bliver lidt ændre"

Den slags mennesker kommer man længst med at bruge lidt grovfil på. Så næste gang hun tager emnet op, så vil jeg kort og kontant sige "Ved du hvad Søster Lystig (Eller Susan hvis det er det hun hedder ;) ). Jeg er træt af at du vader rundt på min banehalvdel og fortæller mig hvad jeg er og hvad jeg føler og hvad jeg kommer til at føle. Smut tilbage på din egen banehalvdel. Hvis jeg har lyst til at høre hvad du mener så skal jeg nok spørge. Indtil da så bedes du venligst respekterer at det faktisk ikke kommer dig ved hvordan jeg har det med børn"

Jeg er med på at det måske kan lyde svært, og det er det faktisk også første gang man gør det. Men tro mig. Det er faktisk en stor tilfredsstillelse at se modpartens ansigtsudtryk når man beder dem om at skrubbe "hjem til sig selv".....Og når man har gjort det en gang eller 2, så holder folk faktisk op med at vade ind uden invitation. Og hvis de gør, så kræver det faktisk uendelig lidt at give det et brush-up.....Min mand måtte f.eks. have en genopfriskning i sidste uge...

Ham : Du er simpelthen så sur idag. Hvad er det du går og er så muggen over.
Mig : Du kan godt fise hjem på din egen banehalvdel.
Ham : Spar mig for dit psykolog-pjat.
Mig : Du skal ikke komme og fortælle mig hvad jeg er og hvad jeg føler. Du er velkommen til at fortælle mig hvordan DU opfatter mig. Men du skal ikke komme og fortælle mig at jeg er sur og går og mugger.
Ham : OK. Du virker lidt sur. Som om du går og mugger over noget.
Mig : Fair nok. Jeg er ikke sur. Men jeg har det ikke særlig godt og har hovedpine. Så når I hele tiden hiver og flår i mig, så bliver jeg faktisk ret irriteret.
Ham : OK. Det kunne du jo bare have sagt.
Mig : Så kunne du jo bare have spurgt.

:-D
15
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof

Tilbage til "Livets forhold"