Min kollega lugter så forfærdeligt

[HerErJeg]

Jeg har en kollega gennem mange år som aldrig har gjort nogen dyd ud af det med hygiejne.
Men det bliver værre lige så stille, og er rigtig slemt de fleste dage.
Vi sidder i et storrumskontor med 5 pladser (et rigtigt stort rum), og næsten øjeblikket han kommer om morgenen, så rammer lugten næsen, det store rum til trods. Det er ikke rart, og det hænger ligesom alle steder.
Jeg havde en uge alene på arbejde i ferietiden, og det skift der pludselig sker i luftkvalitet når han kommer tilbage er næsten skræmmende.

På firmature har jeg som regel fornøjelsen af at bo sammen med ham, og kan bare se hvordan tandbørstning og bad er ret så fraværende. Bad kan forekomne, men tænderne.... Føj for...! Vi har lige været afsted igen og han sidder allerede om eftermiddagen i en trøje der er gennemblødt under armene. Eftersom vi skal overnatte er der faktisk et værelse med bruser, men det benyttes naturligvis ikke, og han sidder i trøjen hele aftenen igennem.

Efter min bedste overbevisning, så er det slet og ret dovenskab. Han gider ikke og det rager ham langsomt hvad andre mener. Han er typen der kan være utroligt provokerende eller fremstille sig selv som offer i andre situationer, hvor ledelsen laver regler og procedurer.
Derfor tror jeg også at løsningen på dette her er ikke eksisterende. Enhver påtale vil blive taget dårligt imod, og muligvis gøre det endnu værre.
Jeg må gå til chefen, men det kommer ikke til at løse noget, så jeg ved simpelthen ikke hvad der er vejen frem.

[LaScrooge]

Det lyder ikke som om du kan gøre andet end at acceptere det. Du har jo besluttet dig for, at din kollega er klam med vilje og af trods og at ledelsen ikke vil gøre noget. Så det eneste du kan, er at læne dig tilbage i din veldefinerede offerrolle, eller måske finde dig et nyt arbejde.

[ajnaM]

Hvad har du gjort indtil videre? Har du eller andre talt med ham?

[ajnaM]

Jeg har også en kollega, der lugter skidt, men jeg tror, han er klar over det og forsøger at gøre noget ved det - jeg tror simpelthen bare, han er uheldig og er en af dem, der lugter dårligt uanset hvad han gør.

Og derfor har jeg ikke talt med ham, for jeg tror ikke, det ville hjælpe. Men hvis jeg troede det, ville jeg HELT klart tage en snak. Det værste, der kan ske, er vel, at vedkommende bliver fornærmet - og hvis du alligevel er ude i at gå til ledelsen/skifte job, så ville jeg ikke være bange for en sur kollega. Og så er det selvfølgelig noget med at sige det pænt og ordentligt på tomandshånd og med en understregning af, at det er for at hjælpe ham.

[Ado]

Hvorfor vil du gå til chefen? Altså, det er muligt, det er mig der er forkert på den, men for mig virker det som at smide benzin på et bål - i en børnehave. Det er dig, der har et problem med ham. Ergo må det være dig, der selv konfronterer kollegaen. Det andet er så passiv-aggressivt.

[In_your_eyes]

Er du den eneste, der har et problemer med at han lugter eller synes de andre også at det er et problem?
Hvis du er alene om at synes det er et problem, så er det nok lidt svært at gøre noget ved det.
Dog vil jeg mene at du godt kan bede om, ikke at dele værelse med ham, når I er på tur.

[LadyFox]

Jeg tror det er sådan noget man må leve med når man omgås andre mennesker man ikke selv har valgt. Det lyder ikke til at i har en relation hvor i kan have en konstruktiv snak om det.
Jeg er af typen der ikke tror at folk misvedligeholder sig selv i sådan en grad for sjov, men at der er en bagvedliggende grund til at folk bare lader stå til, og derfor kræver det også noget tillid og omsorg at bevæge sig ind på det område.

[IrmaPigen]

Jeg tror det er sådan noget man må leve med når man omgås andre mennesker man ikke selv har valgt. Det lyder ikke til at i har en relation hvor i kan have en konstruktiv snak om det.
Jeg er af typen der ikke tror at folk misvedligeholder sig selv i sådan en grad for sjov, men at der er en bagvedliggende grund til at folk bare lader stå til, og derfor kræver det også noget tillid og omsorg at bevæge sig ind på det område.

Jeg vil medgive TS at folk har forskellige normer for både personlig hygiejne og rengøring.

Nogle folk er altså bare "svin", og der er ikke en dybereliggende årsag bag, andet end dovenskab og ligegyldighed.

Det er ikke alt i denne verden der kan puttes en diagnose på. Ligesom at nogle (faktisk flertallet) af overvægtig mennesker er overvægtig pga forkerte spisevaner og inaktivitet og ikke pga sygdom.

[Madam Pomfrey]

Jeg er af typen der ikke tror at folk misvedligeholder sig selv i sådan en grad for sjov, men at der er en bagvedliggende grund til at folk bare lader stå til, og derfor kræver det også noget tillid og omsorg at bevæge sig ind på det område.

Du har helt ret i at der somregel ligger noget bag, at folk sådan "giver op" på sig selv - andre er bare ligeglade, ser og lugter det slet ikke selv.
og ja, det er et område hvor man skal træde meget varsomt, da man kan ende i store misforståelser og konflikter på det grundlag, og ja bare er enormt sårbart, fordi det er så personligt.

Men der er jo for pokker NOGEN der SKAL sige noget til manden, både for hans egen skyld, og for omgivelsernes.
Og jeg tænker da at det er ærligt og reelt at sige til ledelse at man synes det er et stort problem, men at man ikke selv ved hvordan det skal gribes an, og om det er noget man bør tage sig af som kollega.
i TS sted, der havde jeg nok også frabedt mig at skulle sove sammen med vedkommende, det må da være virkelig ubehageligt.

Og lige i overnatnings situationen kunne man måske komme med antydningerne på en lidt mere spidsfindig måde. Ved simpelt at spørge om kollegaen vil i bad først eller sidst, før middagen / inden sengetid etc. Hvis det bliver afvist af vedkommene, så kan man jo trække den over på egen bane, og sige noget med at man ihvertfald selv trænger til en skyller og friskt tøj på efter en varm dag.

[JoyNips]

Hvorfor vil du gå til chefen? Altså, det er muligt, det er mig der er forkert på den, men for mig virker det som at smide benzin på et bål - i en børnehave. Det er dig, der har et problem med ham. Ergo må det være dig, der selv konfronterer kollegaen. Det andet er så passiv-aggressivt.

Jeg synes omvendt at det skal det være chefen der tager sådan en samtale, ikke en kollega.

[Purple Haze]

Hvorfor vil du gå til chefen? Altså, det er muligt, det er mig der er forkert på den, men for mig virker det som at smide benzin på et bål - i en børnehave. Det er dig, der har et problem med ham. Ergo må det være dig, der selv konfronterer kollegaen. Det andet er så passiv-aggressivt.

Jeg synes omvendt at det skal det være chefen der tager sådan en samtale, ikke en kollega.

Det er jeg enig i.
Det vil være en af de situationer hvor jeg tænker at det er her chefen skal yde noget for den højere løn og stilling personen har.
Kort sagt, det er det chefen bliver betalt for.

[Tilly]

Hvorfor vil du gå til chefen? Altså, det er muligt, det er mig der er forkert på den, men for mig virker det som at smide benzin på et bål - i en børnehave. Det er dig, der har et problem med ham. Ergo må det være dig, der selv konfronterer kollegaen. Det andet er så passiv-aggressivt.

Jeg synes omvendt at det skal det være chefen der tager sådan en samtale, ikke en kollega.

Enig, især når TS har en forventning om at det ikke vil blive vel modtaget hvis han selv snakkede med kollegaen.

Det påvirker jo TS arbejdsmiljø, og derfor synes jeg det er ok at snakke med ledelsen om det, så der evt kan arbejdes på at finde en løsning på problemet.

[Viskelæder]

Jeg ville sige det selv. Jeg synes, det er lidt voldsomt bare at gå direkte til ledelsen, uden at nogle af dem, der går rundt omkring ham og rent faktisk har problemet med det, har sagt noget.
Jeg ville haaaade at gøre det, men jeg ville sige noget ala: "jeg er virkelig ked af at skulle sige det her, for det sidste jeg vil, er, at du skal føle dig forkert/ydmyget osv., men du lugter altså virkelig meget. Er du selv klar over det? Hvad skyldes det? Er der noget, jeg kan gøre?"

Lugt er noget af det værste, jeg ved, og jeg ville ikke kunne omgås den mand og lade som ingenting.

[MrMister]

Bring det til chefen. Det er det eneste fornuftige at gøre.

Havde selv en kollega engang, som var dygtig. Men hans fysiske fremtoning var så ekstremt ringe, at det hæmmede hans performance i den eksterne rolle han havde. Det er immervæk svært at fremstå troværdig i gårsdagens tøj, mad mellem tænderne, fedtede briller og en ånde, som kunne få selv enhver til at løbe skrigende bort.

Cheferne kunne ikke løse det. Han endte med en pakke og et farvel. Og ligner stadig sig selv. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig en verden, hvor jeg som medarbejer ville gå til en anden om noget så åbenlyst. For tydeligvis når man ikke til voksenlivet uden at vide, at det er unormalt - eller også besidder man ikke empatiske evner nok til alligevel at kunne modtage en sådan information konstruktivt. Er min fordom/holdning ihvertfald.

Som barn på kost-/efterskole i udskoling havde jeg en værelseskammerat, som ikke kunne finde ud af det. Han kom fra en dårlig socialiseret / belastet hjem. Jeg forstår ikke, hvordan jeg fik lov, men da han tog på weekend hjemme, vaskede jeg alt hans tøj, sengetøj osv. Da han kom tilbage fik han baggrunden for hvorfor, et skema over hygiejne og en pose med deo, sæbe, tandbørste osv. Som sagt: hvordan de voksne gav lov, forstår jeg ikke. Han blev til gengæld meget taknemmelig, for det var første gang nogen havde gået videre end “du lugter” og konkret anvist en løsning.

Men han var barn. Din kollega voksen og en provokatør. Jeg ville 100% gå til chefen og konkretisere:
- Det er et kæmpe problem for dig og dit arbejdsmiljø.
- Insistere på at du fremadrettet ikke deler værelse med ham.
- Opfordre til en ledelsesdrevet løsning før mobning indtræder.
- Finde et andet job, hvis ingen ændring inden for 3 mdr.

[HerErJeg]

Nu er ledelsen kun 1 person, så det er ikke så voldsomt som det måske lyder.
At skifte arbejde, kommer aldrig til at ske, hvorfor skulle jeg? Men derfor kan noget godt påtales, hvis det er så galt at det langt overskrider det jeg findes er tåleligt.
Det er bare ikke min opgave, for der kommer til at sidde 10 knive i ryggen på mig, så snart jeg kigger den anden vej, for sådan en type er han også.