Barnløs veninde og graviditet

[vibbsen]

Det er en glædelig nyhed for dig og det burde hun glæde sig over. Hun kan ikke være andet bekendt.

Øhhhhmmmmmm....Jeg antager ikke at du selv har prøvet at være ufrivillig barnløs. Og ovenikøbet i behandling ??? Og det er også helt OK. Man skal nok have været der for helt at forstå det.

Min bedste veninde gennem rigtig mange år blev gravid - sådan lidt ved et tilfælde -Og mens jeg var i gang med mit 3.IVF forsøg ringede hun en aften og fortalte mig det. Hun var da i uge 20. Men selvom vi er meget nære venner, så sås vi ikke så tit på grund af afstanden. Det havde være ret nemt for hende at skjule det. Men nu var hun klar over at den ikke gik mere....Der var for mange som vidste det og hun ville ikke risikerer at jeg skulle læse det på hendes facebook. Jeg var således pumpet fuld af hormoner, midt i mit livs største krise, og så kom hun der og var gravid ???? Det som jeg ønskede mig aller-mest i verden.....Det fik hun bare lige sådan forærende ???? Ikke nok med at jeg skulle stå uden for og trykke næsen mod ruden til "Liv som børnefamilie" som et barn trykker næsen mod vinduet i en legetøjsbutik, og se andre leve det liv som jeg ønskede mig allermest i hele verden. Nej, nu skulle jeg fandme også stå derude og se HENDE leve det liv.

Jeg ville SKIDE på hvad jeg burde. Og jeg ville SKIDE på hvad jeg "kunne være bekendt"....Nu havde jeg kraftedme fået nok. Jeg meddelte hende at "Det var da godt for dem. Men at jeg ærligt talt ikke kunne glæde mig særlig meget på deres vegne" Og så smækkede jeg røret på.

Det siger sig selv, at det naturligvis er fuldstændig uacceptabelt at opføre sig på den måde. Og at jeg - da jeg lige havde fået sundet mig lidt - var vildt flov over mig selv. Og lagde mig fladt ned og undskyldte for min opførsel da jeg et par dage senere kontaktede hende for at sige tillykke...Og undskyld.
Og det gav heldigvis ingen skår i vores venskab. Da min veninde fik sin søn var jeg den aller-første som besøgte dem. Han var kun 5 timer gammel da jeg holdt ham i mine arme for første gang. Min mand og jeg er fadder til ham og han kalder mig Tante Vibbsen....

Pointen er at man ikke nødvendigvis kan svinge sig op til at gøre hverken hvad "man burde" eller "kan være bekendt". Selv havde jeg forsvoret at jeg nogensinde skulle komme til at blive sådan en bitter, jaloux og hysterisk barnløs. Men måtte erkende at det nogen gange kan være svært at forstå helt præcist hvad det er for nogen følelser man gennemgår før man selv står i det....

Vi har idag en skøn pige på 6 år som kalder min veninde for Tante. Min veninde tvang iøvrigt sin mand til at afbryde deres årlige familie-campingtur og køre hjem før tid da de fik beskeden om at jeg havde født....For selvfølgelig skulle hun da være den første til at møde hende.....De er iøvrigt begge faddere til vores datter.

TS : Jeg synes du skal sende din veninde en besked INDEN i skal mødes hvor du fortæller hende at du er gravid og at du godt ved at dette helt sikkert påvirker hende meget. Og at du derfor vil give hende en chance for lige at fordøje disse følelser i fred. Så giver du hende tid til at bande og svovle og tude af frustration, og til at finde en "grimasse der kan passe". Husk at det ikke handler om at din veninde ikke under dig at du er gravid med jeres ønskebarn. For det gør hun. Men samtidig så er det også en smertelig påmindelse om at hun ikke selv er det....For det er det der er det aller-aller-værste ved at være ufrivillig barnløs. At man føler at man står på den udvendige side af et vindue og kigger på at alle andre lever det liv som man så desperat selv ønsker sig......

[D.itsen]

Så har jeg skrevet en sms, og det tror jeg var det rigtige. Tusind tak for hjælpen, alle sammen.

Med tanke på Rockpaperdress' blog er jeg faktisk også glad for at fortælle det tidligt og involvere hende. Så håber jeg, at hun har det ligesådan.

Hvad sagde hun til det?

[LaMariposa]

Det er en glædelig nyhed for dig og det burde hun glæde sig over. Hun kan ikke være andet bekendt.

Sådan fungerer det bare ikke, når man er ufrivilligt barnløs. At få sådan en besked, når man ikke er forberedt, kan være ret svært, og man ved aldrig, hvordan man reagerer i situationen.

Det er meget bedre at få det at vide på sms, så man kan tude over det i fred og ro eller hvad man nu har brug for (ikke fordi man ikke glæder sig på venindens vegne, men fordi det gør så uendeligt ondt, at det ikke er en selv).

Din holdning her puffer egentlig bare til den dårlige samvittighed, som man bruger så enorme mængder energi på, når man ikke kan få børn, og resten af vennekredsen får børn hele tiden.

Jeg kan ikke blive gravid og en overgang ville jeg gerne, men jeg var dog stadig glad på mine veninders vegne når de kom og fortalte de var gravide eller lige havde født. Jeg har svært ved at se hvorfor jeg skulle pakkes ind i vat fordi jeg ikke kunne få børn og de kunne.
Jeg har også svært ved at se hvorfor jeg ikke skulle kunne være glad på deres vegne. Det er da glædeligt når folk får børn og det stinker når man ikke selv kan - Sådan er livet engang i mellem. Skide uretfærdigt for nogen og glædeligt for andre.
Misundelse og jalousi er grimme følelser der ikke gør nogen noget godt og det hjælper ikke at pakke folk ind i vat.

Er man veninder så glædes man på andres vegne og pakker den der misundelse væk til når man er alene.

Anyway sådan har jeg det. I har det ikke sådan og sådan er det. Det er et ømt emne og følelserne sidder for mange udenpå tøjet. Vi behøver ikke være enige.

Det handler ikke om at pakke ind i vat, men om at tage en lille smule hensyn. Og i øvrigt handler det, som jeg også skrev, ikke om, at man ikke glæder sig på andres vegne. Det handler om ens egen sorg over, at det ikke kan lykkes.

[Bøffemor]

Så har jeg skrevet en sms, og det tror jeg var det rigtige. Tusind tak for hjælpen, alle sammen.

Med tanke på Rockpaperdress' blog er jeg faktisk også glad for at fortælle det tidligt og involvere hende. Så håber jeg, at hun har det ligesådan.

Hvad sagde hun til det?

Hun skrev tilbage med et tillykke og fortalte, at deres første forsøg med IVF ikke havde sat sig fast.

Da vi mødtes, talte vi først lidt arbejde, og så sagde hun tillykke med graviditeten. Det førte til en god snak om deres behandling og de kvaler, de har i den forbindelse.

Jeg er jo ikke så langt endnu og havde ikke så meget at fortælle, så jeg håber, hun føler, at der var masser af plads til hende.

Det var i hvert fald en rigtig dejlig aften, som i øvrigt sluttede, da hun skulle hjem at have en hormonsprøjte. Hvor er det rædsomt, altså

[vibbsen]

Det er en glædelig nyhed for dig og det burde hun glæde sig over. Hun kan ikke være andet bekendt.

Sådan fungerer det bare ikke, når man er ufrivilligt barnløs. At få sådan en besked, når man ikke er forberedt, kan være ret svært, og man ved aldrig, hvordan man reagerer i situationen.

Det er meget bedre at få det at vide på sms, så man kan tude over det i fred og ro eller hvad man nu har brug for (ikke fordi man ikke glæder sig på venindens vegne, men fordi det gør så uendeligt ondt, at det ikke er en selv).

Din holdning her puffer egentlig bare til den dårlige samvittighed, som man bruger så enorme mængder energi på, når man ikke kan få børn, og resten af vennekredsen får børn hele tiden.

Jeg kan ikke blive gravid og en overgang ville jeg gerne, men jeg var dog stadig glad på mine veninders vegne når de kom og fortalte de var gravide eller lige havde født. Jeg har svært ved at se hvorfor jeg skulle pakkes ind i vat fordi jeg ikke kunne få børn og de kunne.
Jeg har også svært ved at se hvorfor jeg ikke skulle kunne være glad på deres vegne. Det er da glædeligt når folk får børn og det stinker når man ikke selv kan - Sådan er livet engang i mellem. Skide uretfærdigt for nogen og glædeligt for andre.
Misundelse og jalousi er grimme følelser der ikke gør nogen noget godt og det hjælper ikke at pakke folk ind i vat.

Er man veninder så glædes man på andres vegne og pakker den der misundelse væk til når man er alene.

Anyway sådan har jeg det. I har det ikke sådan og sådan er det. Det er et ømt emne og følelserne sidder for mange udenpå tøjet. Vi behøver ikke være enige.

Tjaaaa.....Det er så her jeg trækker kortet "Det ved du ikke noget om. For du har aldrig stået i det. Og kan derfor aldrig komme til at forstå hvad det vil sige når den familie man så brændende ønsker at stifte udebliver, mens alle andre rundt om en får børn"

For - og det er ikke for at være grov - hvis man kan udtale sig sådan her, så har man aldrig oplevet det vi taler om her....

Jeg har aldrig haft lyst til at få børn og jeg er ret sikker på jeg ville fortryde det hvis jeg havde fået nogen. Jeg synes børn er anstrengende.

Ovenstående er et indlæg fra tråden "Er der nogen der har fortrudt børn/ et barn"