Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Iforbifarten
Indlæg: 569
Tilmeldt: 23. aug 2017, 09:33
Kort karma: 37
Likede indlæg: 991

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf Iforbifarten » 13. mar 2019, 19:04

Jeg mener også Information kørte en artikelserie på et tidspunkt om det at fortryde sine børn.

Du skal ikke høre på hvad de siger. Eller det kan du godt, men vide at det er ok, at det der er det helt rigtige for for dem ikke behøver være det for dig.

Jeg kunne have fået et fint liv uden børn og på et tidspunkt så det ud til det blev sådan uden det var min beslutning. Men jeg er virkelig glad for jeg ikke endte barnløs, selvom det ved Gud til tider er det mest vanvittige jeg har prøvet at have børn.
1
JoyNips
Indlæg: 12052
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf JoyNips » 13. mar 2019, 19:10

Jeg tror ikke mange fortryder deres barn/børn. Men der findes sikkert nogen, der fortryder AT de har fået barn/børn.

Og jeg vil garantere, at alle mødre har øjeblikke af sidstnævnte slags. Men, heldigt nok for både dem selv og børnene, så er det forbigående.
4
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59511

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf DetSorteCirkus » 13. mar 2019, 19:21

Jeg tøver faktisk med at få et barn af frygt for at fortryde mit valg.
Ikke tilvalget af barnet, men af familielivet med alle dets forpligtelser.
5
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1559
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 254
Likede indlæg: 5867

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf Velvet-Goldmine » 13. mar 2019, 19:42

Jeg tror, som andre, at der ganske givet er kvinder der der fortryder selve det at have fået børn, men selvfølgelig ikke ville undvære dem de har - det er også essensen i de artikler der linkes til.

Jeg har ingenlunde fortrudt at jeg ikke har fået børn!
Det giver en frihed som selvklart er indskrænket ift. hvis jeg havde dem. Jeg mener ikke den 'overfladiske' frihed til at gå på café eller i byen som man ønsker (det gør jeg temmeligt sjældent) men feks. gik jeg helt i spåner af virkelig alvorlig stress for et par år siden og havde jeg haft børn ville min heling have taget meget længere tid (og måske aldrig blive 100% ?) fordi jeg ville skulle tage mig af dem og ikke min egen helbredelse.
Desuden ville jeg føle mig forpligtet til at vende tilbage til det job med en god fast løn for at kunne forsørge dem (og være bundulykkelig i det) i stedet for at løbe en risiko og gå fra det arbejde og blive selvstændig med en, initielt, meget lav løn. Det kunne jeg håndtere det ved at flytte et godt stykke væk til en billig bolig, hvilket også havde været problematisk ift. skole, venner osv. ift. børn.
Selvfølgelig havde det ikke været umuligt (det er der jo intet der er), men jeg er ikke sikker på at jeg havde turdet hvis jeg havde afkom at stå til ansvar for.

Jeg har et yderst meningsfyldt og godt liv, jeg er glad og føler mig fri til at forme mit liv og tage store beslutninger hurtigt hvis det er påkrævet.

Jeg kan godt lide børn og mine veninders unger er blevet krammet, leget og snakket med i stor stil, men jeg skal ikke selv have nogen.

I morgen smutter jeg lige et par uger til USA på ferie med sejlture, byliv, koncerter og en lækker mand - den var heller ikke gået med børn :D
3
Brugeravatar
Anilara
Indlæg: 3755
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:43
Kort karma: 555
Likede indlæg: 8188

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf Anilara » 13. mar 2019, 19:45

Som socialrådgiver i en Børne- & unge forvaltning, har jeg mødt en del forældre, der har fortrudt. Og jeg har kun været der i 2 år.

Jeg er sikker på at jeg personligt ville fortryde dybt.
4
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 8526
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 1294
Likede indlæg: 15156

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf Zonta » 13. mar 2019, 19:56

LanaDelRey skrev:Jeg forstår bare ikke min søster der reklamerer med at det er skønt at få børn og at jeg skal glæde mig osv... Hun har tre børn som er 3-4 år gamle og hun græd for 1 uge siden over telefonen mens hun snakket med min mor om hvor hårdt det er, og at hun har brug for hjælp til at passe dem osv.

Hvor hun så kom hen til mig i dag og sagde at det er det bedste og jeg er mærkelig hvis jeg ikke vil have børn + hun er så glad for dem, men jeg ved bare ikke om det er skuespil.. for hvis du er da så glad for dem og det er det bedste at have børn, hvorfor græd du så over telefonen og gik i panik?...

Fordi børn får det bedste og det værste frem i én. Fordi man oplever yderpunkterne af rigtig mange følelser, når man har børn (glæde, frustration, bekymring, kærlighed osv.)

Min mand og jeg har da også kigget på hinanden engang imellem og tænkt "Hvornår syntes vi lige det her var en god idé?" (vi har en søn på 7 måneder), men det var hovedsageligt de første 4-5 måneder, hvor vi bare var rundt på gulvet og nye og usikre i forældrerollen. Og så er det svært. Men det bliver allerede bedre nu og jeg regner med, at det bliver bedre og bedre fra nu af :D

Edit: Jeg er i øvrigt ret sikker på, at jeg ville kunne leve et lige så fint liv uden børn, men jeg tror jeg ville fortryde på længere sigt. Derfor har vi fået barn.
3
J, juli 2018.
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 827
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 94
Likede indlæg: 3162

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf sansera » 13. mar 2019, 20:15

LanaDelRey skrev:Jeg forstår bare ikke min søster der reklamerer med at det er skønt at få børn og at jeg skal glæde mig osv... Hun har tre børn som er 3-4 år gamle og hun græd for 1 uge siden over telefonen mens hun snakket med min mor om hvor hårdt det er, og at hun har brug for hjælp til at passe dem osv.

Hvor hun så kom hen til mig i dag og sagde at det er det bedste og jeg er mærkelig hvis jeg ikke vil have børn + hun er så glad for dem, men jeg ved bare ikke om det er skuespil.. for hvis du er da så glad for dem og det er det bedste at have børn, hvorfor græd du så over telefonen og gik i panik?...

Åh begge følelser kan nu fint leve sammen :) Det er hårdt og vidunderligt at have børn. Og det er da dejligt, at din søster er glad for sine valg. Men hvis hun føler behov for at dømme dig “mærkelig”, fordi du ikke har det sådan, så synes jeg, at du skal bede hende passe sin egen butik.
0
Søhesten
Indlæg: 410
Tilmeldt: 26. dec 2018, 15:41
Kort karma: 34
Likede indlæg: 794

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf Søhesten » 13. mar 2019, 20:23

Jeg har ikke selv børn og ved ikke om jeg nogensinde får. Men jeg tænker tit, når jeg ser på facebook den ene efter den anden der brokker sig over hvor hårdt det at have børn, hvorfor folk overhovedet får børn. Jeg hører og læser virkelig ikke andet end brok..
1
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf Sangius » 13. mar 2019, 20:38

Søhesten skrev:Jeg har ikke selv børn og ved ikke om jeg nogensinde får. Men jeg tænker tit, når jeg ser på facebook den ene efter den anden der brokker sig over hvor hårdt det at have børn, hvorfor folk overhovedet får børn. Jeg hører og læser virkelig ikke andet end brok..


Hører og ser du virkelig ikke andet end brok? Det synes jeg lyder helt vildt.
Personligt bugner min facebook med billeder af børn i fastelavnskostumer, børn til deres første juleaften med nissehuer på, børn der har taget deres første skridt, osv.

Herinde på debatten er der også en "flash dit barn" tråd, med dejlige øjebliksbilleder af folks unger.

Ydermere er der debattens mødregruppe og snik-snak for forældre, hvor man kan læse både om det sure og det søde.

På min arbejdsplads viser jeg glædeligt billeder og videoer af mine unger til alle interesserede, og får også vist en masse af andres.

Jeg er med på, at man ikke ligefrem opsøger disse ting, hvis man ikke interesserer sig for børn. Men hvis man vitterligt kun hører og ser negative ting om børn, så vil jeg vove at påstå, at man ser det man ønsker/forventer at se, og undlader resten :)
2
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
ajnaM
Indlæg: 9929
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1050
Likede indlæg: 27057

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf ajnaM » 13. mar 2019, 21:00

Jeg kan huske, at jeg på mine barsler har haft det meget ambivalent. Det har ikke sagt mig så meget at være alene med en baby dag ud og dag ind, jeg har følt mig meget 'låst' og ensom og har følt, at min hverdag gik ud på at gøre ting, jeg faktisk ikke personligt synes var interessant. Pludselig skulle jeg amme/skifte ble/lave mad/rydde op/gøre rent/vaske tøj/stå op 50+ gange hver nat i hvad der føltes som en uendelighed. Intet af det var noget, jeg selv havde valgt at gøre, hvis jeg havde haft muligheden. Så man nøgternt på mit liv, bestod det af 'opgaver', jeg ikke brød mig om.

Det eneste, der gjorde op for det, var, at jeg elskede dem. At det var dem, og at jeg var deres mor.

Det er på mange måder også nok. Jeg elsker mine drenge. Men det ER hårdt arbejde, og jeg har bestemt haft tidspunkter, hvor jeg synes, det har været svært at gå så meget på kompromis med mig selv. Jeg har erkendt, at jeg har et behov for også at 'være mig selv' og prioritere tid uden børnene. Tid, hvor jeg laver noget, jeg selv vælger.

Det har faktisk været svært at nå dertil, fordi der ligger så meget tabu i det. Jeg har veninder, der bare er faldet til i mor-rollen med det samme. Som en af dem sagde forleden - "jeg fandt først mig selv, da jeg blev mor." Jeg følte lidt det omvendte, da jeg blev mor. At jeg mistede mig selv. Og det er svært at sige, fordi der ligger en forventning til, at man da selvfølgelig synes, det er det bedste i verden at være sammen med sine børn hele tiden.
15
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
zembra1986
Indlæg: 9096
Tilmeldt: 12. aug 2015, 13:24
Kort karma: 738
Likede indlæg: 11241

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf zembra1986 » 13. mar 2019, 21:06

Kan huske jeg jeg på et tidspunkt læste en psykolog udtale at hun oplevede at få flere og flere patienter ind som oprigtig fortrød forældre rollen og som slet ikke var glade i deres nye liv med barn. Kan ikke huske hvor jeg læste det.

Jeg er slet ikke i tvivl om at nogle virkelig fortryder inderligt og har det ad helvede til med at være forældre, og kan næsten ikke forstille mig en mere forfærdelig situation at "komme til" at sætte sig selv i. Det er også medvirkende til at jeg har taget beslutningen om ikke at vove mig ud i at få barn/børn......okay, der er også flere andre personlige omstændigheder der gør at jeg ikke ser mig selv kunne håndtere forældrerollen, men specielt da jeg indså at den der frase "du fortryder ikke de børn du har fået, kun dem du ikke fik" slet ikke er sand, og man faktisk kan fortryde et barn, har slået det fast med syvtommersøm at det ikke er er noget jeg skal.

Jeg har helt sikkert tanker om jeg vil komme til at fortryde at få barn/børn, men helt objektivt siger jeg så til mig at jeg til enhver tid hellere vil fortryde det barn jeg aldrig fik end jeg vil fortryde det barn jeg faktisk fik.......Førstnævnte går kun ud over mig selv........sidstnævnte går ud over 2 personer, deriblandt en person som ikke har valgt at blive født. Det er ikke noget jeg har lyst til at gamble med.
7
Brugeravatar
computermus
Indlæg: 1786
Tilmeldt: 25. aug 2015, 18:32
Kort karma: 127
Geografisk sted: Skørping,Nordjylland
Likede indlæg: 2277

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf computermus » 13. mar 2019, 21:13

LanaDelRey skrev:Er der nogen af jer som har fortrudt at I fik jeres barn?

Ja, jeg ved godt det er et ømt område, men jeg synes medierne ofte tegner det lyserødt og jeg læser ofte artikler omkring "jeg-er-en-stærk-og-god-mor" hvor alt ser så fantastisk ud...

Men det får mig så til at tænke på om der ingen der virkelig har fortrudt deres valg.. jeg ved godt at man måske siger at når nu barnet er her, så elsker man det, men er det sådan for alle? Og i så fald kan man vel godt fortryde selvom man nu elsker barnet?

Jeg spørger fordi jeg selv står overfor en søster, og veninder, der reklamerer hvor fantastisk det er at være mor og jeg får ofte en kommentar at jeg er "mærkelig" fordi jeg ikke har lyst til at få børn... Jeg har aldrig haft lyst til børn, men måske vil det give mig en mening med livet som jeg ikke har nu?


Mærk efter i dig selv hvad du føler er det rigtige for dig. Du er under ingen omstændigheder " mærkelig" fordi du ikke har lyst til at få børn. Helt personligt så synes jeg at det er dybt uforskammet sagt.
Vi har hver især forskellige grunde til at tage de valg vi nu engang tager i løbet af vores liv.
0
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf Sof » 13. mar 2019, 21:32

Der er ingen der er underlige eller mærkelige fordi de vælger ikke at få et barn. Ligesom at det jo ikke er en endegyldig beslutning, måske du om 5 år får lyst, så længe biologien stadig virker, så kan du ændre mening 1101 gange, uden at det rager nogen andre end dig.


Jeg er ikke rigtig til babyer. Jeg synes i store træk at det var voldsomt kedeligt og ensomt at være på barsel og at have en lille baby, jeg elskede (og elsker) min søn, men jeg fandt ham ikke videre spændende før han kunne *ting*. Selvom han kan være en pestilens med selektiv hørelse og har et naturtalent for ballade allerede som 20 mdr. gammel, så er det bare en million gange sjovere end da han var baby og han bare lå. Har flere gange tænkt hvorfor det lige var jeg synes det var en god ide at få sådan én, specielt da jeg blev ramt af en fødselsdepression, men jeg tror aldrig jeg oprigtigt har fortrudt ham. Mine følelser omkring ham vokser hver dag.
0
godtnavn
Indlæg: 11110
Tilmeldt: 4. jan 2016, 13:47
Kort karma: 1095
Likede indlæg: 12857

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf godtnavn » 14. mar 2019, 00:24

Søhesten skrev:Jeg har ikke selv børn og ved ikke om jeg nogensinde får. Men jeg tænker tit, når jeg ser på facebook den ene efter den anden der brokker sig over hvor hårdt det at have børn, hvorfor folk overhovedet får børn. Jeg hører og læser virkelig ikke andet end brok..


Jeg hører også hele tiden singler brokke sig over dating og hvor dumme mænd/kvinder er. Hvorfor bliver de så ved med at opsøge kærligheden og lever ikke bare alene når nu kærligheden er så hård?

Jeg synes det er vildt du kun høre brok, det er slet ikke det billede jeg synes folk viser, tværtimod. Men jo, det er hårdt, men det giver så meget at det er det hele værd, var det ikke det ville ingen jo få emre end ét barn ;)
3
Brugeravatar
Sax0n
Indlæg: 13
Tilmeldt: 10. mar 2019, 02:01
Kort karma: 1
Geografisk sted: 52°21'18.1"N 4°51'55.6"E
Likede indlæg: 70

Re: Er der nogen der har fortrudt børn / et barn?

Indlægaf Sax0n » 14. mar 2019, 00:40

Ata skrev:Begge dele kan jo faktisk godt passe? Mine børn er det bedste i mit liv og det mest fantastiske. Og så er de også ubetinget det hårdeste og mest anstrengende i mit liv nogensinde. Enhver eksamen eller arbejdsopgave på karrierejobbet blegner i sammenligning.

Det er veldokumenteret, at børn giver et kraftigt fald i menneskers umiddelbare livskvalitet/lykke. Samtidig så giver børn en usigelig mening med livet og en uendelig kærlighed, som nok til dels opvejer det umiddelbare fald i ren hedonistisk livskvalitet.

Så det er et komplekst spørgsmål. Jeg tror desværre ikke, du finder svaret, før du står i det. Men du skal ikke få børn, ud fra en tanke om, at det gør dit liv nemmere, sjovere eller festligere. Men mere meningsfuldt og fyldt med kærlighed - ja. :)


Hedonisme er ikke sådan at kimse ad, dog.
2

Tilbage til "Livets forhold"