Jeg tror generelt, vi er mange - bio-, bonus- eller kernefamiliemor - der gerne så mænd være mere organiserede og tage mere ansvar.
Mit bud er, at da I levede sammen, var det også dig, der havde styr på intra og legeaftaler og svømmetøj osv.?
Jeg kan virkelig godt forstå, du ville ønske, at din eks på magisk vis efter bruddet blev "superfar", der havde styr på fastelavnstøj og kage til fødselsdag og forudså, at barnet sikkert gerne ville have sin nye kaptajnklofigur med hjem til mor, så hun kan se den, men det tror jeg, du må finde dig til rette med, ikke sker. (Debatdisclaimer, så er det selvfølgelig karikeret, og jeg ved godt, det er overdrevet i forhold til det, du giver udtryk for, men håber, det giver mening, hvor jeg vil hen
)
Da jeg mødte min kæreste sejlede det sgu også lidt i hans ende, og hans eks havde styr på alt for meget i forhold til, hvad der var fair fordeling. Det fungerede fint for min kæreste på det tidspunkt, men da jeg kom til, havde jeg brug for væsentligt mere struktur og styr på sagerne. Så det blev også mig, der bagte kage til fødselsdag, og sørgede, for at vi fik karatetøj med, når de skulle til stævne i weekenden osv.
Kan du eventuelt prøve at se det som noget positivt? Jeg fik ad omveje og fælles venner at vide, da jeg var relativt ny bonusmor, at "min kærestes eks simpelthen var SÅ glad for, at han havde fundet mig, fordi det gav hende supermeget mentalt ro, når ungerne var hos os" (fordi, der var kommet mere ro og styr på det hele, ungerne responderede positivt, og fordi de fik deres regntøj med retur, når de skulle osv. osv. osv.) Jeg tænker, du måske kunne arbejde på at ændre dine tanker mere derhen i stedet for at fokusere på irritationen over, at det ikke er din eks, der styrer slaget?
Og så lige igen kæmpe ros til dig for at være så reflekteret og for at tage denne debat til dig på en fin måde! Det er sgu svært, når emnerne kommer så tæt på.