Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 23772
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 1202
Likede indlæg: 22015

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf dgd2007 » 2. jan 2019, 20:38

Artem skrev:Nu er jeg en mand og kender det på den måde ikke. Men har kendt og kender flere kvinder som har prøvet at arbejde begge steder,
Altså på rene kvindearbejdspladser, og på nogle sammen med mig hvor der har været flest mænd. Hvor de netop har sagt det med at det er nemmere at arbejde sammen med mænd, da der ikke er så meget drama.

Samme her. Jeg har også hørt den fortælling fra kvinder om rene elletr meget overvejende kvindearbejdspladswer.
Jeg kendte også en gang en slags kollektiv/bofællesskab hvor der kun boede kvinder, de fleste i alderen 20-30. Der var i hvert fald krig på kniven ... :fløjt:

Jeg tør ikke sig hvordan det er i mere egentlige venskaber.
Men der er da helt sikkert forskel på kønnene i flok. Hørte engang nogle håndboldtrænere (med erfaring fra begge dele) fortælle om hvor stor forskel der var på at træne hhv. et herre- og damehold. Bl.a. noget med at man skulle huske at rose meget mere hos damerne. Mændene kunne man bedre bare give en skideballe. :)
1
Kaffe
Indlæg: 2540
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4859

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf Kaffe » 2. jan 2019, 20:41

kidkomb skrev:
Purple Haze skrev:
LaScrooge skrev:Jeg tror i øvrigt derudover at der er langt mere drama, sladder og konflikter hos yngre mennesker, dvs. før-teenagere, teenagere og starten af 20'erne, for begge køn, end hos voksne, men den overbevisning kan meget vel skyldes at jeg har muget ud i dem jeg selv omgås. Det kan godt være, at det er mere synligt blandt pigerne, men drengene mobber også hinanden helt forfærdeligt meget, de snakker bare ikke om det, hverken til deres forældre eller andre.


Det tror jeg der er noget om.
Jeg kan sagtens være venner med nogen dramaqueens dog, så længe de ikke blander mig ind i det - så kan jeg sagtens finde det interessant og underholdende at hører om hvad de får rodet sig ud i.

Der er jeg også. Jeg afskriver ikke folk med denne tendens. Måske er mit forhold til dem anderledes end til andre mennesker, men de er jo stadig interessante mennesker med holdninger og de kan sagtens være gode venskaber, omend, erkender jeg, måske på lidt andre vilkår end andre venskaber.


Jeg vil være bange for at blive udleveret personligt af mennesker, der har en hang til noget drama og action. Hvis en person kommer til mig og snakker grimt om andre og godt kan lide at sætte lidt ekstra gang i samtaler på den vis, så antager jeg, at jeg også kan få samme behandling, når jeg ikke er til stede. Fordi det vidner lidt om manglende integritet. Så jeg vil aldrig lukke en sådan person ind, men kun tale om vind og vejr. Og det bliver derved svært at danne et venskab.
Ej, det lyder som en lidt hård dom. Men altså det er vigtigt at passe på sig selv. Og jeg er sikker på, at drama-typen ikke mangler venner, fordi de er måske sjove, og folk vurderer forskelligt.
4
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf kidkomb » 2. jan 2019, 20:45

Kaffe skrev:
kidkomb skrev:
Purple Haze skrev:
LaScrooge skrev:Jeg tror i øvrigt derudover at der er langt mere drama, sladder og konflikter hos yngre mennesker, dvs. før-teenagere, teenagere og starten af 20'erne, for begge køn, end hos voksne, men den overbevisning kan meget vel skyldes at jeg har muget ud i dem jeg selv omgås. Det kan godt være, at det er mere synligt blandt pigerne, men drengene mobber også hinanden helt forfærdeligt meget, de snakker bare ikke om det, hverken til deres forældre eller andre.


Det tror jeg der er noget om.
Jeg kan sagtens være venner med nogen dramaqueens dog, så længe de ikke blander mig ind i det - så kan jeg sagtens finde det interessant og underholdende at hører om hvad de får rodet sig ud i.

Der er jeg også. Jeg afskriver ikke folk med denne tendens. Måske er mit forhold til dem anderledes end til andre mennesker, men de er jo stadig interessante mennesker med holdninger og de kan sagtens være gode venskaber, omend, erkender jeg, måske på lidt andre vilkår end andre venskaber.


Jeg vil være bange for at blive udleveret personligt af mennesker, der har en hang til noget drama og action. Hvis en person kommer til mig og snakker grimt om andre og godt kan lide at sætte lidt ekstra gang i samtaler på den vis, så antager jeg, at jeg også kan få samme behandling, når jeg ikke er til stede. Fordi det vidner lidt om manglende integritet. Så jeg vil aldrig lukke en sådan person ind, men kun tale om vind og vejr. Og det bliver derved svært at danne et venskab.
Ej, det lyder som en lidt hård dom. Men altså det er vigtigt at passe på sig selv. Og jeg er sikker på, at drama-typen ikke mangler venner, fordi de er måske sjove, og folk vurderer forskelligt.

Det er også det jeg mener med "andre vilkår". Jeg ville ikke fortælle dem nogen slibrige hemmeligheder om mig selv og jeg ville ikke hænge min følelsesmæssige hat på dem. Men det betyder ikke at jeg ikke ville kunne hygge mig i deres selskab. Normalt kan jeg godt sige fra, når jeg hører noget sladder-sladder IRL og få formidlet at det der med sladder, det er måske ikke så meget mig, men vi kan jo sagtens snakke om alt muligt andet. Også om andre mennesker. Jeg foretrækker bare at det ikke kun er dårlige ting der bliver sagt og at alle situationer kan ses med nuancerede øjne og "måske gjorde/sagde hun sådan, men måske var det bare fordi? Eller fordi? Og hvordan får det mig til at føle og hvorfor" Dét er interessant at snakke om. Det er ikke interessant at bashe andre. Men det er interessant at snakke om livet og de ting man oplever og kommer ud for med andre mennesker.
Forstår du hvad jeg mener?
1
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Kaffe
Indlæg: 2540
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4859

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf Kaffe » 2. jan 2019, 20:46

Ja, helt bestemt.
1
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9014
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21827

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf Purple Haze » 2. jan 2019, 21:05

Nu er drama jo ikke (kun) bagtaleri og skænderier. Drama er som jeg ser det også STORE følelser, vilde eventyr, det udsædvanlige og ja det dramatiske, hvilket som sagt kan være utrolig underholdende.

Kan slet ikke genkende det med at være bange for at "udlevere" sig selv (ikke kun i denne sammenhæng, men i det hele taget). Hvad er det i er så bange for slipper ud?
Ej det er nok mere et emne til en anden tråd, men det undre mig.

Tror ikke der er noget om mig der er hemmeligt, altså der er masser af ting jeg ikke taler om med hvemsomhelst, men der er fordi.. sociale/professionelle konventioner, ikke fordi jeg ikke ville kunne klarer at de vidste "noget" om mig.
Hvis min chef, mor, nabo, sladder Dan der bor længere nede af gaden vidste noget om mit sexliv/mit alkohol eller stof indtag/ min psykriatiske historie/mine følelser omkring hvadsomhelst.... hvad så? Jeg er ikke så spændende og hvis de vil sladre om mig, så siger det mere om dem end mig.
Nå nu kørte jeg ud af en tangent alligevel, men hvis nogen vil "tage den" andetsteds så er jeg (måske) frisk.
0
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
avdotja
Indlæg: 4930
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 537
Likede indlæg: 14700

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf avdotja » 2. jan 2019, 21:20

JoyNips skrev:Ja, det er måske sandt nok i venskaber, men det er jo ikke ensbetydende med at mænd ikke kan være dramatiske. Tænk fx nabokrig, der er det typisk midaldrende mænd der bliver overdramatiske.

Nabokrig var min første tanke da jeg så den her tråd. Det er vel (eller burde være) et skoleeksempel på drama, intriger, sladder, fnidder, bagtaleri og hvad der ellers er blevet nævnt her i her tråden.
Men sådan beskriver man typisk ikke folk der er involveret i nabokrige - og det har helt sikkert en hel masse at gøre med at de er mænd og at overstående liste af ord generelt knyttes til det kvindelige køn.

Det ses ofte at samme adfærd vurderes (og beskrives) forskelligt alt efter hvilket køn der udøver denne. Det vil jeg skyde på også sker når folk skal vurdere “dramatemperaturen”.

Så vidt jeg ved har jeg selv hverken været udsat for, eller involveret i, drama. Hverken fra kvinder eller mænd. I så fald har jeg i hvert fald lykkelig glemt det.
3
Brugeravatar
Aima
Indlæg: 3595
Tilmeldt: 23. aug 2015, 01:43
Kort karma: 1397
Likede indlæg: 15898

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf Aima » 2. jan 2019, 21:26

Purple Haze skrev:Nu er drama jo ikke (kun) bagtaleri og skænderier. Drama er som jeg ser det også STORE følelser, vilde eventyr, det udsædvanlige og ja det dramatiske, hvilket som sagt kan være utrolig underholdende.

Kan slet ikke genkende det med at være bange for at "udlevere" sig selv (ikke kun i denne sammenhæng, men i det hele taget). Hvad er det i er så bange for slipper ud?
Ej det er nok mere et emne til en anden tråd, men det undre mig.

Tror ikke der er noget om mig der er hemmeligt, altså der er masser af ting jeg ikke taler om med hvemsomhelst, men der er fordi.. sociale/professionelle konventioner, ikke fordi jeg ikke ville kunne klarer at de vidste "noget" om mig.
Hvis min chef, mor, nabo, sladder Dan der bor længere nede af gaden vidste noget om mit sexliv/mit alkohol eller stof indtag/ min psykriatiske historie/mine følelser omkring hvadsomhelst.... hvad så? Jeg er ikke så spændende og hvis de vil sladre om mig, så siger det mere om dem end mig.
Nå nu kørte jeg ud af en tangent alligevel, men hvis nogen vil "tage den" andetsteds så er jeg (måske) frisk.


Ha, pudsigt... Jeg overvejede faktisk for få dage siden at oprette en tråd ala “Har du skeletter i skabet?”, fordi min kæreste ifb. min verserende konflikt med naboen, spurgte mig, om jeg havde overvejet at det pludseligt kunne backlashe. “Nu er du sikker på, hun ikke har noget på dig, hun kan hævne sig med?”

Men jeg har det som dig, folk må snakke som de vil. Hvis jeg har brug for at dele noget meget privat, bliver det med et af de mennesker, jeg betragter som fortrolige, og hvis jeg betragter dem sådan, er det jo netop af en årsag og fordi de ikke har det der sladre- eller drama-gen :)
0
I'll stick with hell no's and headphones...
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf kidkomb » 2. jan 2019, 21:26

Purple Haze skrev:Nu er drama jo ikke (kun) bagtaleri og skænderier. Drama er som jeg ser det også STORE følelser, vilde eventyr, det udsædvanlige og ja det dramatiske, hvilket som sagt kan være utrolig underholdende.

Kan slet ikke genkende det med at være bange for at "udlevere" sig selv (ikke kun i denne sammenhæng, men i det hele taget). Hvad er det i er så bange for slipper ud?
Ej det er nok mere et emne til en anden tråd, men det undre mig.

Tror ikke der er noget om mig der er hemmeligt, altså der er masser af ting jeg ikke taler om med hvemsomhelst, men der er fordi.. sociale/professionelle konventioner, ikke fordi jeg ikke ville kunne klarer at de vidste "noget" om mig.
Hvis min chef, mor, nabo, sladder Dan der bor længere nede af gaden vidste noget om mit sexliv/mit alkohol eller stof indtag/ min psykriatiske historie/mine følelser omkring hvadsomhelst.... hvad så? Jeg er ikke så spændende og hvis de vil sladre om mig, så siger det mere om dem end mig.
Nå nu kørte jeg ud af en tangent alligevel, men hvis nogen vil "tage den" andetsteds så er jeg (måske) frisk.

Udover at jeg har et åbent forhold på nogle præmisser der kræver ret meget fortrolighed og tillid, så ville jeg være en anelse tilknappet omkring min familie og min kæreste. Ikke så meget mig selv, men mere mig i relation til andre jeg kender og holder af og som ikke har bedt om at jeg fortæller noget der har med dem at gøre (i relation til mig) til nogen som kan spinne det lidt ud og fortælle videre i en mere saftig version.
0
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Mulan
Indlæg: 1763
Tilmeldt: 12. aug 2015, 23:15
Kort karma: 622
Likede indlæg: 6445

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf Mulan » 2. jan 2019, 21:41

Rent kollegialt har jeg mest oplevet drama i forbindelse med dårlig ledelse, hvor det ikke har været afhængigt af køn. Jeg synes, at der er en del drama blandt både mænd og kvinder - hvis det altså handler om konflikter og at tage konflikten?
Jeg synes, at det er vigtigt, at man tager de snakke, som skal til for at relationerne kører godt. Bagvaskelse og sladder har jeg egentlig mødt af begge køn, men hvor det typisk er en eller to personer, der har hang til at skabe drama. Jeg kan nu også selv finde på at sladre :) det er nogle gange en måde at komme ud med frustrationer, hvis jeg kan vende noget med en veninde, så jeg kan finde ud af hvordan jeg skal forholde mig, eller om jeg er urimelig i en situation. En form for socialt barometer vel egentlig.
Voldsom drama med mennesker, der dræner min energi konstant og som aldrig giver energi, dem udelukker jeg ikke, jeg skærer blot ned på kontakten.
Jeg kan holde af de fleste, selvom jeg også kan brokke mig over dem. Det er dog ikke ensbetydende med at jeg ikke er klar over, hvordan negativ tale kan påvirke ens narrativ om andre mennesker og om en selv :)
3
Rosa Espinosa skrev:Ville slet ikke magte en diller, når jeg bare kom efter en dagmartærte.

"thats typical bad male judgment not a cognitive disorder "
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 23772
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 1202
Likede indlæg: 22015

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf dgd2007 » 3. jan 2019, 05:45

Purple Haze skrev:[...]
Kan slet ikke genkende det med at være bange for at "udlevere" sig selv (ikke kun i denne sammenhæng, men i det hele taget). Hvad er det i er så bange for slipper ud?
Ej det er nok mere et emne til en anden tråd, men det undre mig.
[...]

Det er jo allerede en lang tråd, så jeg har mistet overblikket over hvem "I" er her. Mænd eller kvinder? :)
0
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9014
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1011
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21827

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf Purple Haze » 3. jan 2019, 06:09

dgd2007 skrev:
Purple Haze skrev:[...]
Kan slet ikke genkende det med at være bange for at "udlevere" sig selv (ikke kun i denne sammenhæng, men i det hele taget). Hvad er det i er så bange for slipper ud?
Ej det er nok mere et emne til en anden tråd, men det undre mig.
[...]

Det er jo allerede en lang tråd, så jeg har mistet overblikket over hvem "I" er her. Mænd eller kvinder? :)


Folk på debatten.
0
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14705
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf sigge » 3. jan 2019, 07:58

Jeg har ingen mandlige venner, og jeg har aldrig været del af en større venindegruppe, så jeg har ikke det store grundlag at bedømme på. Men jeg oplever ikke drama i forholdet til nogle af mine veninder. Det ligger heller ikke rigtigt til min personlighed, så jeg forestiller mig ikke, at jeg ville kunne danne et nært venskab med en meget dramatisk person.

Men hvis jeg går helt tilbage til folkeskolen, var der da klart mere drama mellem pigerne end mellem drengene. En overgang endte næsten alle pige-børnefødselsdage i min klasse med, at nogen blev uvenner og mindst en pige låste sig inde på toilettet, og så måtte forældrene i gang med at mægle. Det, har jeg aldrig hørt om, foregik til drengefødselsdagene. Med det sagt, er jeg enig med andre om, at dramaniveauet nok falder med alderen, efterhånden som man bliver mere moden og reflekteret.

Jeg arbejder i et typisk mandefag, men er lige nu på en arbejdsplads med forholdsvis mange kvinder. Jeg har endnu til gode at opleve mandlige kolleger sige fra med høj, grådkvalt stemme og løbe ud på toilettet og græde, men jeg har oplevet det flere gange med kvinder - især det med tårerne. Det kan man så kalde drama eller følsomhed eller whatever. Jeg tænker ikke på det som drama, men bare en måde at reagere på, som kan være lige så valid som at bande højt, som måske nogle gange er mændenes reaktion. Men nogle ville nok se det som drama.
En gang var stort set alle min mandlige kolleger ude af huset på kursus o.lign. en hel dag, så vi nærmest kun var kvinder tilbage. Jeg har aldrig oplevet så stille og koncentreret en stemning på kontoret som den dag. Så det med hønsegård holder ikke her. :D Det skal dog siges, at i det daglige er snakken på kontoret nok ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.

Jeg har flere gange været ude at rejse med to andre kvinder, og både jeg og de har oplevet at udefrakommende har spurgt ind til, om det ikke var et problem at være 3. Det har jeg faktisk aldrig skænket en tanke, før jeg blev spurgt om det, og det havde de andre to heller ikke. Jeg ved ikke, om der er en underliggende forventning om drama/klikedannelse blandt kvinder i spørgsmålet, eller om en gruppe på 3 mænd ville få samme spørgsmål.
1
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 1959
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 419
Likede indlæg: 4816

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf milisa » 3. jan 2019, 08:10

Aima skrev:Derudover, og jeg vil gerne lige understrege, at det her på ingen måde er møntet på udsagn i tråden her, for jeg kender ingen af debattørene, så har jeg altså en oplevelse af, at de kvinder der udtaler at de primært har mandevenner fordi de ikke trives med andre kvinder og alt den drama de altid forårsager, ret ofte selv er katalysator for en masse ballade.

Jeg har hørt den udtalelse flere gange i mit liv, og hver eneste gang har det været fra kvinder der ofte havde travlt med at dømme og tale andre kvinder ned, men som, sjovt nok, ikke havde de samme mønstre i deres relationer til mænd. Min fordom er, at den idé om at kvinder ofte skaber drama og derfor bliver fravalgt til fordel for de mere konstruktive og pragmatiske mænd, i ret mange tilfælde kommer fra kvinder der somehow føler sig truet og i konkurrence med sit eget køn, hvilket smitter af på adfærden, hvilket potentielt skaber troubles, hvilket bliver opfattet som drama og belejligt men fejlagtigt adresseret udad.

Igen, no drama (haha), det er altså baseret på real life experiences.


Altså, udover du selvfølgelig fremstiller disse kvinder temmelig negativt, og jeg jo sådan set ikke selv synes, at jeg er noget dårligt menneske ( :-p ), så passer din beskrivelse i hvert fald ret godt på mig, så lige her er det i hvert fald ikke en fordom.

Jeg befinder mig ikke særlig godt i de fleste kvinders selskab. Det, du beskriver som at føle sig truet, er for mig nærmere en følelse af forgæves at forsøge at passe ind i en rolle, jeg hverken føler mig tilpas i eller i øvrigt evner at opfylde. I mine yngre dage har dette uden tvivl skabt drama - katalyseret af mig. Og sikkert grundløst i mange tilfælde i og med at den der rolle nok har været indbildt.

Nu er jeg blevet mildere med årene ( :gammel: ) og har fundet en indre ro og en accept/erkendelse af mine særheder og har derfor ikke den her frustrationsfornemmelse (hver gang....), når jeg er sammen med andre kvinder. Jeg kunne stadig ikke drømme om at arbejde på en ren kvindearbejdsplads, og jeg har det stadig bedst med mænd. Det skyldes, at de normer, roller og forventninger til opførsel, sprog, attitude osv, der er til mænd, passer bedre på mig - igen, set fra mit objekt.
1
Tally-ho
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 9511
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 993
Likede indlæg: 26583

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf Santa » 3. jan 2019, 09:04

Jeg synes ikke selv at jeg er en "dramastarter", men jeg ved da af erfaring, at hvis jeg behandler mine kvindelige kollegaer, som jeg behandler mændene, SÅ er der drama!
Kvinderne kan kun sjældent håndtere at få kritik eller at blive sagt imod i et direkte, uindpakket sprog. Der skal simpelthen så lange forklaringer og undskyldninger til, hvis man skal give en kvinde kritik. Det er virkelig trættende, så jeg lader bare være, hvilket selvfølgelig er frustrende, for nogen gange er der jo behov for at tale om, det som ikke er lykkes.
Mine veninder er ikke sådan, så alle kvinder er ikke sådan indrettet, det er jeg jo heller ikke selv.
Jeg vil langt hellere kaldes for en spade og så skændes lidt om det, end bagtales i flere måneder med falske smil.
3
Lad være med at læse mellem linjerne, der står stadig ikke noget. ;)
Brugeravatar
LaScrooge
Indlæg: 7569
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 1897
Likede indlæg: 24590

Re: Er der mere drama i venskaber mellem kvinder?

Indlægaf LaScrooge » 3. jan 2019, 10:15

Aima skrev:Derudover, og jeg vil gerne lige understrege, at det her på ingen måde er møntet på udsagn i tråden her, for jeg kender ingen af debattørene, så har jeg altså en oplevelse af, at de kvinder der udtaler at de primært har mandevenner fordi de ikke trives med andre kvinder og alt den drama de altid forårsager, ret ofte selv er katalysator for en masse ballade.

Jeg har hørt den udtalelse flere gange i mit liv, og hver eneste gang har det været fra kvinder der ofte havde travlt med at dømme og tale andre kvinder ned, men som, sjovt nok, ikke havde de samme mønstre i deres relationer til mænd. Min fordom er, at den idé om at kvinder ofte skaber drama og derfor bliver fravalgt til fordel for de mere konstruktive og pragmatiske mænd, i ret mange tilfælde kommer fra kvinder der somehow føler sig truet og i konkurrence med sit eget køn, hvilket smitter af på adfærden, hvilket potentielt skaber troubles, hvilket bliver opfattet som drama og belejligt men fejlagtigt adresseret udad.

Igen, no drama (haha), det er altså baseret på real life experiences.



Interessant. Når jeg i løbet af mit liv mest har knyttet bånd til mænd, har det været af den modsatte årsag: jeg kunne ikke finde mig til rette i dét rigtig mange kvindefællesskaber var funderet i. Det handlede om at være meget usikker på sin krop og udseende og at spekulere meget over, hvad en fyr mente, med den han skrev, og at snakke dårligt om andre. Selvom jeg selv var usikker, så blev mine usikkerheder ikke anerkendt fordi jeg ikke vejede for meget, men for lidt, og jeg kunne derfor ikke være med i kliken hvor man talte sig selv ned og ens veninder talte én op. Min tilgang til hele det romantiske spil var også anderledes og handlede om, at være direkte og initiativrig og tage ansvar for det, man gerne ville, i stedet for at spille spil og lade det være op til ham, og bagefter føle sig ulykkelig og forsmået over, at det gled én af hænde. Det var først en hel del senere at jeg mødte kvinder som mindede mere om mig på det punkt, og fx også forholdt sig kritisk til skønhedsidealer og kønsroller, og derfor mere prøvede at forholde sig kritisk til deres egne tanker og følelser om sig selv og andre kvinder, end at være styret af dem. Dvs. anlægge et metaperspektiv.
Jeg har også oplevet at andre kvinder var meget forbeholdne overfor mig, fordi jeg trivedes godt med fyrene, mens de fx levede i en forestilling om, at man ikke kan være venner med mennesker af det andet køn, uden at der er truslen om seksuel eller romantisk interesse til stede. Så når hende Scrooge er venner med min kæreste, er det sikkert fordi hun vil prøve at stjæle ham.

---
Drama opstår, i min forståelse, når 2 ting gør sig gældende: 1. folk ikke tænker sig om og 2. når man enten ikke tager ansvar for sig selv, fx fordi man er konfliktsky, eller når folk er manipulerende. En forudsætning for, at drama kan opstå, er at andre ikke tænker sig om og dermed heller ikke forholder sig undersøgende til situationen. Enhver kan fortælle en historie, men hvis lytteren stiller sig undersøgende overfor dét, der bliver sagt, får den ensidige udlægning ikke lov til at blive sandheden om det der foregår. En anden skriver fx om, at en kollega går til lederen i stedet for hende, og så opstår dramaet. Men dramaet opstår kun fordi lederen i det tilfælde ikke forholder sig undersøgende. Lederen bør i det tilfælde komme til hende og bede om hendes forståelse af situationen, og derefter navigere ledelsesmæssigt ved at afgøre hvad der skal ske på basis af en vurdering af, hvad der er relevant i en arbejdsmæssig sammenhæng og sortere det fra, som er personligt.

Splid og drama kan altid stoppe ved én selv, fx ved at man ikke tager stilling uden at kende situationen til bunds. Det er ikke det samme som at man ikke kan være støttende, for uanset hvor meget en situation mest af alt er opstået i en andens hoved, har de de følelser de har, og det i sig selv er reelt nok. Så handler det bare om at få det trukket hjem hvor det hører hjemme: hos den der føler det, så de kan få arbejdet med dét der plager dem og finde ud af hvad DE vil gøre ved det, i stedet for at placere ansvaret for deres eget velbefindende eller problemer på en anden. Langt hen ad vejen vælger man selv den (relationelle) lidelse, man har i sit liv, og lidelse derudover, ved at placere ansvaret for ens situation på andre. Det er ens families skyld, det er ens kærestes skyld, det er dén og dén veninde/ven/kollega/leder/studiekammerat etc. skyld. Hvis man ikke ser på sine egne ønsker og behov og tager ansvar for dem egenhændigt, kan man fyldes af bitterhed og derefter køre den bitterhed afmægtigt af på andre, indtil man lærer, at man er den eneste, der bærer ansvaret for, at man har det som man har det og man er den eneste, der kan gøre noget ved det. Min modus er at være direkte, spørge direkte og være åben om hvordan jeg oplever tingene, hvilket af nogle opfattes konfrontatorisk og aggressivt og af andre som befriende og trygt. For mig sikrer det afklaring og giver et håndterbart, afdækket udgangspunkt at navigere ud fra, for når jeg har spurgt, hvad nogen vil og de har svaret, kan jeg tage dét for gode varer og slippe for at gisne og gætte og dermed risikere at pålægge nogen motiver, intentioner og behov, de ikke havde (eller som de i hvert fald havde mulighed for at formulere overfor mig) og tage hensyn, de ikke havde brug for. Det handler også om respekt og tillid til den andens evne til at formulere sine ønsker og behov, så man ikke konstant underkender og sår tvivl ud fra en antagelse om, at de nok ikke mener det de siger.
3
And we both know: I will be delicious

Tilbage til "Livets forhold"