Mistermor skrev:Jeg kender ikke nogen, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg har temmelig svært ved at forstå det. Det er ikke noget, jeg har sat mig ind i, så min umiddelbare 57 årige fordomsfulde reaktion er, at jeg tænker, at det er noget psykologisk, og at det skulle behandles hos en psykolog fremfor hos en kirurg.
Det er klart, at det ikke er noget jeg ville sige offentligt; det hører jo nærmest til i "det må man ikke sige tråden". Og kendte jeg nogen tæt på, ville jeg selvfølgelig sætte mig ind i alle aspekter af det.
Jeg vil gerne påpege, at jeg ikke siger, at de er syge, - ligesom mennesker i USA opfatter homosexuelle som syge, - og jeg har jo ikke selv prøvet at stå med et barn, der mente, at det var det modsatte køn. Jeg ved bare ikke helt, om jeg synes, vi løser det rigtigt. Jeg tænker, at vi er langt ude, når vi begynder at bygge mennesker om. - Igen - det ville jeg aldrig sige til nogen.
Jeg har egentlig også undret mig over at køn bliver så vigtigt. Hvis jeg var født som kvinde, ville jeg være lesbisk, og jeg ville være en af de få kvindelige IT-folk, men jeg har svært ved at sætte mig ind i at jeg ville have behov for ligefrem at lave det om.
Men jeg har omvendt set nogle tv-programmer om børn født i 70'erne med tvetydigt køn hvor lægerne har valgt et køn for dem og opereret tilsvarende fordi man har ment at deres kønsidentitet så bare ville følge med når de blev opdraget som det valgte køn. Børnene fik ikke noget at vide om det. Det gik bare ikke som man håbende, en del af dem endte med at blive deprimerede, og nogle begik selvmord på grund af kønsidentitetsproblemer. Det synes jeg tyder på at kønsidentitet er en rigtig ting, det er ikke bare noget man kan behandle sig psykologisk ud af.