Hvordan går det med dit liv?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2069
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6082

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Contrast » 28. okt 2018, 17:20

Det går ret godt, alt i alt.

Jeg begyndte på nyt job for en måned siden, og jeg er ret glad for det. Søde kollegaer, der spørger ind til om alt er, som det skal være, og følger mig i processen. Føler at jeg bliver inkluderet i tingene og er på ligefod med de andre. Tidligere i andre praktikantjobs følte jeg mig lidt ude på sidelinjen, men her synes jeg bare, der er rigtig godt styr på tingene. Arbejdet ligger desuden kun 2 km væk, og jeg møder kl. 9 hver dag. Det er virkelig fantastisk, når man er B-menneske. Og så er frokostordningen også ret god. Bare det at få varm mad hver dag! :love:

På den sociale front har det aldrig været bedre, heller. Jeg har i lange perioder i mit liv savnet at have flere venner, og skulle ofte få en masse tid til at gå med mig selv. Nu føler jeg tværtimod at jeg har rigtig travlt ofte, og at folk ofte inviterer mig på det ene og det andet. Og så bliver jeg begejstret og siger ja til for meget, og så bliver jeg nødt til at aflyse nogle ting :genert: Der skal jeg så nok lære at sige "måske" i højere grad, og så tage den på dagen, så jeg kan mærke om jeg har overskuddet. Men jeg er bare så glad for at det sker oftere, og at jeg har flere mennesker omkring mig. Jeg er meget taknemmelig for det. :lun:

Mht. kærlighedslivet, så er jeg begyndt at se min eks igen. Vores forhold sluttede for 5-6 år siden, så der er virkelig sket meget for os siden. Mange af de ting, der var problematisk for mig dengang, er han blevet meget bedre til. Samtidig er jeg også blevet meget mere assertiv i min kommunikation, fordi jeg er blevet bedre til at mærke efter, når noget ikke er, som det skal være. Dengang hobede det sig op, og kommunikationen var dårligere. Så vi har begge udviklet os i en retning, der gør at vi meget bedre kan sammen. Jeg har da stadig mine bekymringer, og min allerstørste frygt er at blive super følelsesmæssigt involveret over længere tid, for så at finde ud af, at det ikke går... men jeg tænker også, at jeg kender mig selv godt nok til at vide, at den frygt også ville være der for en hvilken som helst anden person. Og at det bare er en del af det, take it or leave it. Min indstilling er nu, at jeg udelukkende vurderer ud fra det, der sker NU, frem for at prøve at forudsige hvad der sker. Og som det er nu, føler jeg mig meget værdsat. Jeg mærker virkelig, hvor glad han er for mig. Både i det, han gør og siger. Og samtidig har jeg også bare så meget tillid til ham. Vi har kendt hinanden i over 10 år og har meget historie sammen.
Der er stadig nogle ting, der går igen fra dengang, men i og med at han er blevet så meget bedre til at vise hvor meget han holder af mig, så gør det det meget nemmere at arbejde med. Jeg tager det, som det kommer, og det er rigtig dejligt, som det er nu.
2
Inge Færch Schott
Kisser
Indlæg: 1048
Tilmeldt: 8. sep 2015, 18:42
Kort karma: 232
Likede indlæg: 2700

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Kisser » 30. okt 2018, 23:08

Fed tråd! Det går faktisk ret godt, selvom der egentlig har været en del negative ting i dette år:

Først så blev jeg opsagt fra mit arbejde (som var mit første rigtige "voksenjob" efter endt uddannelse). Men det var EGENTLIG okay, for det var faktisk ikke ret fedt længere.

Så fik min mand konstateret modermærkekræft, men det var så tidligt opdaget, at det faktisk var fjernet, da vi fik det at vide. Han skulle bare have en rutinemæssig, ambulant operation for at fjerne en lille smule ekstra, så vi var på den sikre side. Og så fik vi udbetalt kritisk sygdom fra hans forsikring, som faktisk var ret mange penge.

Sidst men ikke mindst, så blev jeg gravid, men aborterede, da jeg var 6½ uge henne. Der er ikke rigtigt nogen silverlining på den, måske bortset fra at det var bedre at abortere tidligere end senere, og at vi jo heldigvis har vores datter på 2.

Ifm. min fyring, fik jeg mulighed for at tage første halvdel af en coachuddannelse og så har vi valgt at betale for anden del selv - vi ville have råd til det uanset hvad, men pengene fra kritisk sygdom gjorde det nemmere at tage beslutningen.

Lige pt. er jeg igang med at coache (og finde) fokuspersoner, som jeg kan coache, som en del af min certificering til februar. Og det er PISSE fedt at coache! Ovenpå min opsigelse, som nåede at blive træls, er det pisse fedt at lave noget, som jeg føler at jeg er god til. Faktisk, så går jeg og leger med tanken om, at prøve at blive selvstændig coach, men nu skal jeg lige have certificeringen i hus først.

På familiefronten går det også godt. Min 2-årige er skøn og min mand er virkelig også bare fantastisk. Og så har vi hans forældre, som virkelig har hjulpet os meget for tiden, hvor vi er lidt pressede af, at vi ikke har villet gå på kompromis med vores datters trivsel ift. pasning, og derfor hjemmepasser hende pt.
1
Mynxiie
Indlæg: 10
Tilmeldt: 1. okt 2018, 12:05
Kort karma: 2
Likede indlæg: 13

Re: Hvordan går det med dit liv?

Indlægaf Mynxiie » 1. nov 2018, 14:31

Det går godt :)

Jeg har langt om længe fundet min hylde på arbejdsmarkedet. Jeg er uddannet dyrepasser og har søgt arbejde med heste i et par år, men det har ikke været så nemt at finde. Det har jeg fundet nu hvilket også er med til at jeg er blevet mere glad.
Jeg er af den grund flyttet til en anden by og er ved at finde mig tilrette.

Min økonomi er stabil.
Jeg bor et skønt sted.
Jeg har min første time med personlig træner i aften i mit nye træningscenter så det er jeg meget spændt på.

Jeg er god til at gøre gode ting for mig selv og jeg har opdaget at det kan jeg også godt finde ud af selvom jeg er alene i byen :D

Kærlighedslivet er gået i stå og jeg vil faktisk gerne møde en ny kærlighed efter at jeg blev forladt af min ekskæreste. Mon ikke han findes her i min nye by :P
2

Tilbage til "Livets forhold"