Begraves eller brændes?

[Sangius]

Min familie deltog ikke i urnenedsættelsen af min morfar.

Det må være ret normalt, begge dele?

[Ado]

Brændes. Helt klart.

[Stitch]

Jeg har doneret min krop til videnskaben (når jeg er død ikk') og derefter må de efterladte bestemme. Jeg er fløjtende ligeglad, så det er dermed mere vigtigt for dem end for mig, hvad der sker.

[TinaW]

Vi deltog i min fars urne nedsættelse, kunne slet ikke forestille mig andet. Jeg bar urnen fra kappellet og satte den i jorden.
Ved nedgravning i de ukendtes, er der ikke mulighed for at deltage.
Min far havde egentligt også ytret ønske om, at blive begravet på de ukendtes, men jeg havde et meget stort behov, for et sted at kunne gå hen og "tale" med ham. Når de 10 år, som der betales for udløber, så tænker jeg, at jeg tager hans mindeplade hjem til os.
Jeg kommer ikke så ofte på de kanter længere, og inden af den øvrige familie har behovet.
Min mor har jo så fået sin vilje, er lagt i de ukendtes.

[Allmost_Famous]

Hvis jeg dør under omstændigheder, der tillader at man kan hapse nogle brugbare organer til andre, så skal det i hvert fald gøres. Bagefter kan nogle lægestuderende øve sig lidt i at skære og sy og hvad de nu skal lære. Jeg forestiller mig at blive begravet i en kiste af noget materiale, der nedbrydes hurtigt og miljøvenligt, og så kan nogle insekter få noget næring. Jeg behøver ikke et fint gravsted, som mine efterladte skal rende og passe og lægge blomster ved på mærkedage.

[Sangius]

Hvis jeg dør under omstændigheder, der tillader at man kan hapse nogle brugbare organer til andre, så skal det i hvert fald gøres. Bagefter kan nogle lægestuderende øve sig lidt i at skære og sy og hvad de nu skal lære. Jeg forestiller mig at blive begravet i en kiste af noget materiale, der nedbrydes hurtigt og miljøvenligt, og så kan nogle insekter få noget næring. Jeg behøver ikke et fint gravsted, som mine efterladte skal rende og passe og lægge blomster ved på mærkedage.

Kan man begraves i kiste uden en gravplads?

[Wizzze]

Jeg skal laves til en diamant og bo her resten af evigheden

image.jpeg

Jeg skal bare lige have regnet ud hvordan jeg sikrer den sidste del

så det ikke ender med at jeg bor her

image.jpeg

[Suzan]

Min mor havde skrevet ret minutiøst ned hvordan hendes bisætrelse skulle foregå, - og det gjorde hun adskillige år før sin død.

Jeg kan huske at vi syntes det virkede lidt bizart dengang, men det var virkelig en lettelse da vi skulle til at arrangere forløbet.

Jeg vil helst bare brændes og urnenedsættes, gerne i en skov.

[AgentPixie]

Jeg vil helst kremeres, men hvis mine efterladte vil have det anderledes, så er det også fjong. Jeg vil dog gerne have en form for grav og gravsten.

[Anlewi]

Min efterladte skal gøre hvad de finder bedst og billigst. Det virker dumt i min optik at bruge mange penge på noget man ikke får glæde af

[fisken80]

Hvis jeg dør under omstændigheder, der tillader at man kan hapse nogle brugbare organer til andre, så skal det i hvert fald gøres. Bagefter kan nogle lægestuderende øve sig lidt i at skære og sy og hvad de nu skal lære. Jeg forestiller mig at blive begravet i en kiste af noget materiale, der nedbrydes hurtigt og miljøvenligt, og så kan nogle insekter få noget næring. Jeg behøver ikke et fint gravsted, som mine efterladte skal rende og passe og lægge blomster ved på mærkedage.

Jeg bliver lidt ked af udtrykket rende og passe. Det er så negativt ladet, som om det er en sur pligt. Men min fars gravsted betyder enormt meget for både min mor, min bror og jeg. Og jeg ville være virkelig ked af ikke at have det. Hvis din søn eller måske dine børnebørn f.eks. ytrede ønske om at de gerne ville have et gravsted som de kunne mindes dig ved, ville du så stadig insistere på ikke at skulle have et gravsted?

[Allmost_Famous]

Hvis jeg dør under omstændigheder, der tillader at man kan hapse nogle brugbare organer til andre, så skal det i hvert fald gøres. Bagefter kan nogle lægestuderende øve sig lidt i at skære og sy og hvad de nu skal lære. Jeg forestiller mig at blive begravet i en kiste af noget materiale, der nedbrydes hurtigt og miljøvenligt, og så kan nogle insekter få noget næring. Jeg behøver ikke et fint gravsted, som mine efterladte skal rende og passe og lægge blomster ved på mærkedage.

Jeg bliver lidt ked af udtrykket rende og passe. Det er så negativt ladet, som om det er en sur pligt. Men min fars gravsted betyder enormt meget for både min mor, min bror og jeg. Og jeg ville være virkelig ked af ikke at have det. Hvis din søn eller måske dine børnebørn f.eks. ytrede ønske om at de gerne ville have et gravsted som de kunne mindes dig ved, ville du så stadig insistere på ikke at skulle have et gravsted?

Det var bestemt ikke min mening, at det skulle være negativt ladet. For mig er det bare unødvendigt. Hvis min søn udtrykker behov for at have en grav til mig, er det selvfølgelig fint med mig. Det er bare ikke mit behov, og jeg vil ikke have, at nogen skal føle, at de bør besøge min grav på min fødselsdag eller til jul eller hvad ved jeg.

[Sangius]

Hvis jeg dør under omstændigheder, der tillader at man kan hapse nogle brugbare organer til andre, så skal det i hvert fald gøres. Bagefter kan nogle lægestuderende øve sig lidt i at skære og sy og hvad de nu skal lære. Jeg forestiller mig at blive begravet i en kiste af noget materiale, der nedbrydes hurtigt og miljøvenligt, og så kan nogle insekter få noget næring. Jeg behøver ikke et fint gravsted, som mine efterladte skal rende og passe og lægge blomster ved på mærkedage.

Jeg bliver lidt ked af udtrykket rende og passe. Det er så negativt ladet, som om det er en sur pligt. Men min fars gravsted betyder enormt meget for både min mor, min bror og jeg. Og jeg ville være virkelig ked af ikke at have det. Hvis din søn eller måske dine børnebørn f.eks. ytrede ønske om at de gerne ville have et gravsted som de kunne mindes dig ved, ville du så stadig insistere på ikke at skulle have et gravsted?

Det kan altså hurtig blive en sur pligt for mange.

For mig ville det være en sur pligt, uanset hvem der lå begravet. Jeg bruger ikke gravsteder aktivt.

[fisken80]

Hvis jeg dør under omstændigheder, der tillader at man kan hapse nogle brugbare organer til andre, så skal det i hvert fald gøres. Bagefter kan nogle lægestuderende øve sig lidt i at skære og sy og hvad de nu skal lære. Jeg forestiller mig at blive begravet i en kiste af noget materiale, der nedbrydes hurtigt og miljøvenligt, og så kan nogle insekter få noget næring. Jeg behøver ikke et fint gravsted, som mine efterladte skal rende og passe og lægge blomster ved på mærkedage.

Jeg bliver lidt ked af udtrykket rende og passe. Det er så negativt ladet, som om det er en sur pligt. Men min fars gravsted betyder enormt meget for både min mor, min bror og jeg. Og jeg ville være virkelig ked af ikke at have det. Hvis din søn eller måske dine børnebørn f.eks. ytrede ønske om at de gerne ville have et gravsted som de kunne mindes dig ved, ville du så stadig insistere på ikke at skulle have et gravsted?

Det var bestemt ikke min mening, at det skulle være negativt ladet. For mig er det bare unødvendigt. Hvis min søn udtrykker behov for at have en grav til mig, er det selvfølgelig fint med mig. Det er bare ikke mit behov, og jeg vil ikke have, at nogen skal føle, at de bør besøge min grav på min fødselsdag eller til jul eller hvad ved jeg.

Dét synes jeg til gengæld er helt fair. Hvis ingen efterladte har et ønske om et gravsted, så synes jeg heller ikke der er nogen ide i at man partout vil have et.
Det er netop derfor jeg synes det er vigtigt at få talt om i god tid, så man kan finde ud af, hvad man ønsker. Som sagt ville min far til at begynde med i fællesgraven, men han forstod godt vores ønske om et sted at besøge og derfor fik han et gravsted.

[fisken80]

Hvis jeg dør under omstændigheder, der tillader at man kan hapse nogle brugbare organer til andre, så skal det i hvert fald gøres. Bagefter kan nogle lægestuderende øve sig lidt i at skære og sy og hvad de nu skal lære. Jeg forestiller mig at blive begravet i en kiste af noget materiale, der nedbrydes hurtigt og miljøvenligt, og så kan nogle insekter få noget næring. Jeg behøver ikke et fint gravsted, som mine efterladte skal rende og passe og lægge blomster ved på mærkedage.

Jeg bliver lidt ked af udtrykket rende og passe. Det er så negativt ladet, som om det er en sur pligt. Men min fars gravsted betyder enormt meget for både min mor, min bror og jeg. Og jeg ville være virkelig ked af ikke at have det. Hvis din søn eller måske dine børnebørn f.eks. ytrede ønske om at de gerne ville have et gravsted som de kunne mindes dig ved, ville du så stadig insistere på ikke at skulle have et gravsted?

Det kan altså hurtig blive en sur pligt for mange.

For mig ville det være en sur pligt, uanset hvem der lå begravet. Jeg bruger ikke gravsteder aktivt.

Det bliver aldrig en sur pligt hverken for mig eller min mor. Og skulle der komme en dag, hvor hun ikke magter at passe det selv mere, så kan vi betale os fra pasningen og stadig have et sted at besøge.
Hvis mine pårørende om mange år ikke ønsker et gravsted at besøge, så vil jeg helt sikkert heller ikke insistere på at jeg skal have et.