At være sig selv

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19607
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46087

Re: At være sig selv

Indlægaf LadyFox » 25. aug 2018, 19:48

Når jeg indgår i fællesskaber prøver jeg at finde fællesskaber der passer til mig, frem for at prøve at passe ind i et nøje udvalgt fællesskab. For mig er det ikke vigtigt at mine fællesskaber er pæne på papiret, det handler om at det skal føles godt, og det gør det ikke hvis jeg skal spille en rolle.
Det er også derfor jeg i sin tid blev tiltrukket af punk miljøet, jeg passede i forvejen ind på de vigtigste punkter, og der hvor jeg så skilte mig ud var ikke på punkter hvor jeg behøvede at ændre noget. Så det var jo helt perfekt.

Jeg kunne godt finde på at blive vegetar en dag. Det ville jeg heller ikke se som at prøve at være noget andet - faktisk ville det harmonerer bedre med det menneske jeg er, end sådan som jeg spiser nu. Jeg synes ikke det at ændre sin kost er det samme som at påtage sig en rolle.
Det at udvikle sig, skifte meninger, ændre ting i sit liv ser jeg ikke som at man prøver at være noget andet end man er, men som en naturlig del af livet som alle skal igennem jævnligt. Det et naturligt at ændre interesser, blive klogere, vokse og sådan.

Derudover tror jeg ikke på at vi er på en måde. Jeg har i hvert fald flere end en side, jeg har i hvert fald flere sider, som alle sammen er mig, og som ikke er en rolle jeg påtager mig. Jeg er både mig når jeg sidder derhjemme og bare ikke gider noget, når jeg er sur og råber, når jeg battler med min studiegruppe i klamme ord til jeg græder af grin, når jeg har en mega alvorlig samtale om livet med min BFF, når jeg render rundt i umatchende jogging tøj, når jeg dresser helt op og når jeg er nøgen. Det er ikke nødvendigvis det samme indtryk en fremmed ville få af mig, men det er alt sammen mig.

At jeg ikke er monogam heteroseksuel helt ind til knoglerne har heller ikke noget med en rolle jeg har påtaget mig. Det er bare ikke sådan jeg er. Og det er slet ikke noget jeg har været med til at beslutte. Det er heller ikke noget jeg søger. Faktisk fylder det utrolig lidt i mit liv.

Det virker lidt som om at hvis man ikke lige er hvad du anser som "normal" så er det en rolle, eller fordi man forsøger at være noget andet. Men altså, kunne det ikke tænkes vi bare ikke alle sammen er ens, uden det behøver at betyde at os der ikke lige passer perfekt ind i den almindelige kasse bare prøver "at ville være sååå specielle" eller bare gerne vil have opmærksomhed?

Jeg tænker at man vel er sig selv, med mindre man aktivt prøver på ikke at være det.
7
...
Brugeravatar
Velvet-Goldmine
Indlæg: 1559
Tilmeldt: 17. jan 2016, 21:33
Kort karma: 254
Likede indlæg: 5867

Re: At være sig selv

Indlægaf Velvet-Goldmine » 25. aug 2018, 19:58

Uanset hvad man gør eller hvad man siger, i en given situation, så ER man jo sig selv - man kan ikke være andre!

Kunsten består i, at man indser at de der ting man gør eller siger, som man egentlig helst vil tage afstand fra ved at sige at 'der var jeg slet ikke mig selv' fordi de i bund og grund ikke lever op til ens selvbillede, også er en del af en selv, selv om de måske er mindre flatterende.
Først når man indser at det hele er 'en selv' og dermed opnår en vis selvindsigt, kan man ændre på ting så ens adfærd lever mere op til ens selvbillede. Hvis man bare kaster en adfærd bort som noget udefra "det var ikke mig selv", tager man heller ikke ansvar for det og så kan man ikke forhindre at det sker igen.
Dermed bliver man mere autentisk, men man er altid 'sig selv' uanset hvad man gør.
1
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4859

Re: At være sig selv

Indlægaf Kaffe » 25. aug 2018, 20:20

JoyNips skrev:Jeg kan godt følge dit oplæg og dine tanker, men jeg er også uenig. For hvad er det i vejen med at være veganer eller fitnesstosse eller alt muligt andet? Hvis man er autentisk, så er man jo sig selv!
Jeg er enig med dig i, at hvis man er det for at passe ind i en gruppe og fordi man søger efter noget, der kan give én “sjælefred”, så er man ikke sig selv. Men hvis man nu rent faktisk TROR på veganisme?


Jeg tror ikke, der er noget i vejen med at være vegeaner eller fitnesstosse? :gruble: Men det er vel et tillæg til den, man er - eller man har lavet sig selv om til en person, der vægter anderledes.
0
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4859

Re: At være sig selv

Indlægaf Kaffe » 25. aug 2018, 20:24

thomassneum skrev:
Kaffe skrev:Hvad betyder det at reflektere sig i andre? Altså at tilpasse sig? At se sig selv gennem andre?

Ja, at tilpasse sig, måske igennem lidt selvforståelse.
Mest normalt er det vel når man er på arbejde. Her er jeg, ud over mig selv, også den som bossen vil se mig som.


Ja, det ville være lidt mærkeligt, hvis man ikke justerede sin adfærd efter kontekst.
1
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16873
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20962

Re: At være sig selv

Indlægaf Misantropen » 25. aug 2018, 20:32

Kaffe skrev:Vi tilhører allesammen nogle grupperinger, hvor nogle er mere almindelige end andre, Jeg er fra Nordjylland, og der dyrker vi nok det almindelige. Man er bare sig selv. Så hvis noget stikker meget ud, så kan det være svært at forstå. Så måske kan der også ligge noget kulturelt i, hvordan man ser på andre voksnes ageren udadtil. I København er det måske almindeligt at være polyamorøs, panseksuel, spirituel, vegansk og med trompetbukser - mens det i Nordjylland vil være sådan lidt ' :forvirret: ' Jeg aflæser det i hvert fald som 'søgende'. Ligesom jeg ser det som søgende at være punker, goth, rocker, Indre Missionsk, fittnessjunkie mv.

Det at der bor flere mennesker i København end i fx Aalborg gør jo også noget i forhold til mangfoldigheden. Der er plads til det i København fordi der bor flere forskellige mennesker, fra forskellige kulturer og nationer.

Hvor det der er anderledes og sjældent set i Nordjylland er almindeligt at opleve i større byer.

Jeg tror da at jo friere man er opvokset jo mere modig er man måske også i forhold til at udtrykke sig med sit udseende og sin opførsel, uanset hvor man bor i Danmark. I København skal der måske bare mere til for at gøre sig bemærket fordi "konkurrencen" med at skille sig ud er så større(hvis man er den type der gerne vil ses)

De værdier man vokser op med har sikkert også noget at sige. Jeg er fx vokset op med at det vigtigste er at jeg er glad og tilfreds med mit liv, men om jeg blev direktør eller arbejdede som ufaglært var ikke det vigtigste.

Kort ridset op, men sammenligner jeg mig med mine tidligere skolekammerater så er dem der har været underlagt en masse forventninger om deres ungdom og voksenliv dem der har det sværest med at "bryde ud" og gøre hvad de vil og ikke hvad andre gerne vil have de gør. Folk der bor i fx Nordjylland har ikke altid alle de samme muligheder for job og uddannelse, så behovet/lysten/nysgerrigheden for at udvide det falder måske heller ikke så mange naturligt.

Det er lidt det samme som med reglerne da jeg var teenager. Jeg var en af dem der fik lov til at udtrykke mig mere eller mindre som jeg ville med piercinger, tøj og makeup. Det tror jeg har været meget positivt og lærerigt. Det har i hvert fald været med til at gøre at jeg som voksen p.t. ikke har haft nogle kriser over et utilfredsstillende liv eller har haft brug for at realisere mig selv ved at ændre livsstil fx.
1
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4859

Re: At være sig selv

Indlægaf Kaffe » 25. aug 2018, 20:34

Ladyfox: Jeg ved ikke helt, hvad 'normal' er. Og selvfølgelig har man forskellige sider, som træder frem i forskellige sammenhænge. Men man er vel ikke vegetar sammen med sin veninde og ikke-vegetar sammen med sin mand? Eller muslim på arbejde og kristen hjemme. Der er forhåbentlig nogle konstanter, man bærer med sig uanset tid og kontekst.
0
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19607
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46087

Re: At være sig selv

Indlægaf LadyFox » 25. aug 2018, 20:37

Kaffe skrev:
JoyNips skrev:Jeg kan godt følge dit oplæg og dine tanker, men jeg er også uenig. For hvad er det i vejen med at være veganer eller fitnesstosse eller alt muligt andet? Hvis man er autentisk, så er man jo sig selv!
Jeg er enig med dig i, at hvis man er det for at passe ind i en gruppe og fordi man søger efter noget, der kan give én “sjælefred”, så er man ikke sig selv. Men hvis man nu rent faktisk TROR på veganisme?


Jeg tror ikke, der er noget i vejen med at være vegeaner eller fitnesstosse? :gruble: Men det er vel et tillæg til den, man er - eller man har lavet sig selv om til en person, der vægter anderledes.

Hvis nu man altid har gået op i motion så er det vel meget naturligt at det kan udvikle sig i den retning. Så ville det da være mere opsigtsvækkende hvis man pludselig sad og så Netflix dag ud og dag ind.

Men udover direkte interesse så kan der jo være rigtig mange grunde til pludselig at gå meget op i træning. Grunden er vel relevant i denne her snak?
Hvad hvis man pludselig finder ud af at mam godt kan lide at tegne, er det så også at lave sig selv om?
Eller, hvad hvis man holder op med at ryge?
2
...
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19607
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46087

Re: At være sig selv

Indlægaf LadyFox » 25. aug 2018, 20:53

Kaffe skrev:Ladyfox: Jeg ved ikke helt, hvad 'normal' er. Og selvfølgelig har man forskellige sider, som træder frem i forskellige sammenhænge. Men man er vel ikke vegetar sammen med sin veninde og ikke-vegetar sammen med sin mand? Eller muslim på arbejde og kristen hjemme. Der er forhåbentlig nogle konstanter, man bærer med sig uanset tid og kontekst.

Ja, selvfølgelig er der da ting man bære med sig uanset sammenhæng. Men både konstanterne og variablerne er vel stadig en selv. Det er jo begge dele der danner en som et helt menneske.

Jeg ved heller ikke hvad "normal" er, eller det er vel hvis man på et område er som flertallet. Men altså, det synes jeg heller ikke er så spændende. Jeg fornemmer bare lidt at du gør det lidt op i dem der i Nordjylland som dyrker det almindelige og er sig selv, og dem i København der er punkere, veganere, går i trompeybukser og er homoseksuelle og det er så dem der er søgene, og så er det jo dem der ikke er sig selv?
De fleste her i København er nu også temmelig almindelige mennesker..

Men altså.. jo højere krav der er til at passe ind, jo flere vil også gå på kompromis med sig selv hvis de vil forsøge at passe ind. Derfor vil jeg også tro der er flere der går på kompromis med sig selv i det Nordjylland Du beskriver hvor det er svært at forstå hvis nogen skiller sig ud, end i det København du beskriver.
1
...
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: At være sig selv

Indlægaf Sangius » 25. aug 2018, 20:58

Kaffe skrev:
JoyNips skrev:Jeg kan godt følge dit oplæg og dine tanker, men jeg er også uenig. For hvad er det i vejen med at være veganer eller fitnesstosse eller alt muligt andet? Hvis man er autentisk, så er man jo sig selv!
Jeg er enig med dig i, at hvis man er det for at passe ind i en gruppe og fordi man søger efter noget, der kan give én “sjælefred”, så er man ikke sig selv. Men hvis man nu rent faktisk TROR på veganisme?


Jeg tror ikke, der er noget i vejen med at være vegeaner eller fitnesstosse? :gruble: Men det er vel et tillæg til den, man er - eller man har lavet sig selv om til en person, der vægter anderledes.


Er det fordi det er en minioritet? Der findes lande der lever meget vegetarisk - er det så en påtaget ting at spise kød der? Jeg forstår det ikke rigtig :gruble:
4
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
Viskelæder
Indlæg: 4601
Tilmeldt: 26. dec 2015, 21:22
Kort karma: 1469
Likede indlæg: 11937

Re: At være sig selv

Indlægaf Viskelæder » 25. aug 2018, 21:08

Konkret bliver der stillet spørgsmålet "hvornår er man sig selv?", men personligt læser jeg, at det, der egentligt skrives, er "mennesker, der giver sig selv titler og/eller tilhørsgrupper, er ikke autentiske"?

Jeg svarer nok mest på det sidste nu, fordi jeg bliver lidt provokeret af det (selvom jeg er ret sikker på, det slet ikke er nedladende ment, Kaffe :) )

Jeg plejer at sige, at personlighed er en sammenblanding af 1) nogle træk, altså personlighedstræk og 2) mønstre. Mønstre i tanker, holdninger, følelser, adfærd, som dannes ud fra en sammenblanding af de træk (arv) og omgivelserne og oplevelserne (miljø). Dette blandes sammen og bliver til en eller anden slags kernefornemmelse, en følelse af at være sig selv (og det er så denne fornemmelse, der ofte er fragmenteret, når man har psykiske lidelser mv.).

Hvis man har denne kernefornemmelse, så kan man begå sig i livet på en fleksibel måde, men stadig være sig selv. Dvs. man kan være professionel på arbejdet, en datter, når man er sammen med sine forældre, fræk i soveværelset med kæresten osv. og stadig mærke, at man er sig selv. At man er den samme over tid. Man kan eksperimentere, lege, undersøge og udforske - og bevare følelsen af sig selv.

Jeg kan derfor tænke, at dem, der udforsker og søger (på en sådan sund, afgrænset måde, hvor de ikke overdyrker noget, og det bliver uhensigtsmæssigt) og går til det med en god balance af både nysgrrighed og skepsis, netop er sig selv. Måske mere end andre endda, som ikke udforsker, lærer og danner sig nye erfaringer.

Jeg tror, det at være sig selv er at have en følelse af at være det. Det kommer an på, om præcis jeg føler mig mere som mig selv, efter jeg blev vegetar (og ja, det gør jeg, fordi det harmonerer med mine værdier), eller om jeg render rundt og føler mig splittet og i mange stykker meget af tiden. Det kan andre ikke vurdere for mig, det kan jeg kun selv.

Selvfølgelig er der dem, der "misbruger" det at "søge titler og tilhørsforhold", fordi de er lost - og det kan virkelig være trættende at være vidne til, bestemt - men derfor skal andre folks opdagelsesrejser og mærkater mv., når de vurderer, det er godt for dem, ikke shames.

Uanset hvad tror jeg kun, det er godt at søge nye erfaringer. Man bliver klogere af det, både på verden og sig selv. Vi prøver sgu alle bare at finde ud af, hvem vi er, og hvor vi hører til.
7
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4859

Re: At være sig selv

Indlægaf Kaffe » 25. aug 2018, 21:39

Sangius skrev:
Kaffe skrev:
JoyNips skrev:Jeg kan godt følge dit oplæg og dine tanker, men jeg er også uenig. For hvad er det i vejen med at være veganer eller fitnesstosse eller alt muligt andet? Hvis man er autentisk, så er man jo sig selv!
Jeg er enig med dig i, at hvis man er det for at passe ind i en gruppe og fordi man søger efter noget, der kan give én “sjælefred”, så er man ikke sig selv. Men hvis man nu rent faktisk TROR på veganisme?


Jeg tror ikke, der er noget i vejen med at være vegeaner eller fitnesstosse? :gruble: Men det er vel et tillæg til den, man er - eller man har lavet sig selv om til en person, der vægter anderledes.


Er det fordi det er en minioritet? Der findes lande der lever meget vegetarisk - er det så en påtaget ting at spise kød der? Jeg forstår det ikke rigtig :gruble:


Jeg vidste ikke, der er den slags lande og kan ikke Google mig frem til det. Hvis man vokser op i et land, hvor det er mest almindeligt at være vegetar, så bliver man det samdsynligvis selv. Med mindre man har brug for at afprøve noget andet.
Jeg var forresten selv vegetar fra ca 17-30 år.
0
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4859

Re: At være sig selv

Indlægaf Kaffe » 25. aug 2018, 22:05

Jeg læser indlæggene, og de inspirerer mig til nye spørgsmål.

Hvad kan være grunden til, at man gerne vil skille sig ud og være eller gøre noget, som er anderledes?

Er det også i orden at have en mening, som adskiller sig fra flertallet? Eller er det bedst at holde sig indenfor norman i den henseende?
0
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Kaffe
Indlæg: 2541
Tilmeldt: 17. apr 2017, 08:57
Kort karma: 355
Likede indlæg: 4859

Re: At være sig selv

Indlægaf Kaffe » 25. aug 2018, 22:20

Hvordan er man almindelig? Jamen jeg ser det som at bare være et menneske med familie, venner, bolig, arbejde. Nogle er hetero, andre homo. Nogle bor i lejlighed, andre i hus. Der er megen variation indenfor det almindelige. Og dertil kommer så det ekstra lag, hvor jeg ser det som at folk fjerner sig fra sig selv ved at tage særlige roller eller se ud på en særlig måde. Måske er det almindelige ikke nok; måske keder man sig og vil udvikle sig og være noget andet. Vi gør det nok alle i større eller mindre grad. Og der hvor det er ekstremt så må der være en grund til det. Så vil man ikke bare være sig selv.

Jeg tror, at mange mennesker i dette samfund er hvileløse og altid på vej et nyt sted hen.
1
Jeg mener det, jeg skriver og ikke det, jeg ikke skriver.
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19607
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46087

Re: At være sig selv

Indlægaf LadyFox » 25. aug 2018, 22:23

Kaffe skrev:Jeg læser indlæggene, og de inspirerer mig til nye spørgsmål.

Hvad kan være grunden til, at man gerne vil skille sig ud og være eller gøre noget, som er anderledes?

Er det også i orden at have en mening, som adskiller sig fra flertallet? Eller er det bedst at holde sig indenfor norman i den henseende?

Der kan jo være mange grunde til at man skiller sig ud, det behøver ikke én gang at være at skille sig ud fra mængden der er målet. Det kan jo også bare være man vil noget andet, eller er på en anden måde og ikke vil tilpasse sig for at please andre.

Selvfølgelig er det i orden at have en mening der skiller sig ud. Men ligesom man kan have en (i visse kredse) kontroversiel hobby, findes der også (i visse kredse) kontroversielle meninger. Så det er ikke nødvendigvis gratis at sige dem højt til hvem-som-helst. Men det kommer jo nok også lidt an på hvad men mener.
1
...
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: At være sig selv

Indlægaf hotlips » 25. aug 2018, 22:40

Jeg tror det er noget meget få reelt kender svaret på og med den grad af social kontrol alle har så travlt med så tror jeg de kommende generationer kommer til at bruge en del krudt på at regne ud hvordan man dropper.

Selv når det er mangfoldighed der er på tapetet så er det liige i overkanten,man skal jo ikke blive fanatisk og gå helt i den anden grøft så man ligefrem holder en fest og så med regnbuer.. :panik:

Jeg er ved at se en film om frank zappa, nu havde han et ekstraordinært talent der gjorde han stadig blev accepteret socialt, men hvis ikke han havde haft det så var han da endt som podemand, hvis ikke på et psykiatrisk hospital.
Det er en en skræmmende tanke for han havde jo faktisk en del interessante ting på hjerte, uanset om man så er enig med ham eller ej og uanset om man synes om hans musik eller ej, så er folk som ham vigtige for samfundet fordi de ser tingene på en anden måde og jeg tror det er af afgørende betydning at man har nogen der til at inspirere som gør hvad de vil og uden at det koster dem enhver chance for at deltage i samfundet.
0

Tilbage til "Livets forhold"