Sommerferien gør mig skør

[Ieatmars]

Er jeg den eneste der er ved at blive skør?

Jeg er vant til at have travlt og arbejde + tage til diverse events osv men de sidste 2 uger hvor jeg har ferie er jeg ved at blive kukkeluk! Og det gøre det ligefrem ikke nemmere at jeg er single og er for det meste alene.

Der sker seriøst intet i mit liv PT og de fleste i min omgangskreds er ude og rejse. Jeg er begyndt at overtænke og har haft ubehagelige tanker og bekymringer som ikke plejet at eksistere før ferien. Det kan fx være, om jeg har valgt det rigtige job, om jeg måske aldrig finder en mand / partner, og generelt bare latterlige og små bekymringer

Det har så også været årsagen til at jeg har haft det lidt dårligt, mit humør er nede og jeg ved godt det lyder som et luksusproblem, men jeg er simpelthen ved at blive kvalt af at lave ingenting:(

Har i det også på samme måde?
Og har i nogle gode råd hvad jeg kan få tiden til at gå med / opleve.

[LadyFox]

Jeg har det ikke helt som dig. Dog har jeg opdaget det er svært at have ferie som single efter lang tid i et forhold. Jeg skal jo tage initiativ hvis der skal ske noget.

Jeg har fundet mig nogle serier jeg gerne vil se, hvis jeg virkelig ikke kan finde på noget.
Derudover har jeg en liste med ting jeg gerne vil have ordnet i hjemmet jeg også bare kan gå i gang med.
Derudover har jeg kontaktet en gammel bekendt jeg ikke rigtig har ses med de sidste del år, men henblik på at lave noget sammen. Og jeg tænker at der er flere jeg godt kunne finde på at skrive til som jeg ikke ser.
Jeg er dog så privilegeret at mine veninder og familie er hjemme så dem kan jeg også se.
Jeg har nogle koncerter på programmet som jeg skal se, og så selvom jeg måske skal alene. Og der er en masse i lokalområdet jeg kan snakke lidt med.
Og så har jeg en hund jeg kan gå lange ture med.

[LaMariposa]

Hvis du har økonomisk mulighed for det, så kunne du måske overveje en rejse? Så sker der lidt?

Et hurtigt kig på afbudsrejser viser, at der er en del at vælge imellem.

[Juki]

Er det reelle bekymringer som opstår fordi der ikke er noget til at overskygge det, som normalt hvor du har en masse andre ting at give dig til i stedet?

Eller er det mere fordi du er rastløs og keder dig?

Men afhængig af hvor gammel du er i livet behøver det ikke være noget skidt lige at stoppe op og mærke efter og finde ud af hvorfor de følelser og tanker kommer. Synes du generelt dit liv er utilfredsstillende, så er det oplagt at bruge ferien på at spekulere på hvad der skal til for at ændre det. Måske er det bare nogle "småjusteringer" der skal til.

Det er selvfølgelig også træls at kede sig, men hvis det er en sommerferie er der jo kun midlertidigt og for en begrænset persiode. Hvis ikke du er vant til at "slå hovedet fra" og lave ingenting, i forhold til en fyldt kalender med i forvejen planlagte ting, så er det måske også meget sundt at gøre.

Oplever du det også i andre ferier eller på andre tidspunkter hvor du har fri og ingen planer?

[Ieatmars]

Er det reelle bekymringer som opstår fordi der ikke er noget til at overskygge det, som normalt hvor du har en masse andre ting at give dig til i stedet?

Eller er det mere fordi du er rastløs og keder dig?

Men afhængig af hvor gammel du er i livet behøver det ikke være noget skidt lige at stoppe op og mærke efter og finde ud af hvorfor de følelser og tanker kommer. Synes du generelt dit liv er utilfredsstillende, så er det oplagt at bruge ferien på at spekulere på hvad der skal til for at ændre det. Måske er det bare nogle "småjusteringer" der skal til.

Det er selvfølgelig også træls at kede sig, men hvis det er en sommerferie er der jo kun midlertidigt og for en begrænset persiode. Hvis ikke du er vant til at "slå hovedet fra" og lave ingenting, i forhold til en fyldt kalender med i forvejen planlagte ting, så er det måske også meget sundt at gøre.

Oplever du det også i andre ferier eller på andre tidspunkter hvor du har fri og ingen planer?

Jeg har faktisk aldrig tænkt over hvor bekymringerne kommer fra men jeg kan mærke ud fra dit spørgsmål at det stammer primært pga jeg ikke har noget at overskygge det med. Jeg er kun 23 år og arbejdsmæssigt er jeg bare ikke dér hvor jeg gerne vil være og mht lejlighed så har jeg ikke endnu mit eget sted. Jeg bor hos mine forældre hvilket jeg dog slf er taknemmelig for, men ret træls alligevel da mine nevøer og niecer en gang imellem kommer på besøg, og det er trættende at skulle høre på al den larm og så bliver min forældres lejlighed også rodet.

Jeg har brug for mit eget sted kan jeg mærke men med det økonomi jeg har lige pt har jeg slet ikke råd til det.

Og så er jeg frustreret over mit arbejde, og løn jeg er i gang med at søge et nyt job og forhåbentligt kan jeg få en højere løn men det er ikke sikkert endnu,

jeg er bare bange for jeg ikke får muligheden for at få mit eget sted snart.. føler jeg er et kæmpe rod og jeg føler jeg ikke har styr på mit liv

[Ieatmars]

jeg tror jeg er ved at gå igennem en "midlife crisis" selvom jeg kun er 23 år...

[Juki]

Nå ja, jeg oplever det til dels, men jeg arbejder ikke p.t.

Jeg har brug for både meget frihed til at kunne lave hvad jeg har lyst til eller at kunne melde afbud til et arrangement. Jeg har været stressramt(har stadig mén og selve stressen blusser op engang imellem hvis ikke jeg tager mine forholdsregler)

Jeg har en masse projekter og planer på alverdens lister. Så får jeg ro i hovedet over at det ikke er sådan noget flyvsk og uhåndgribeligt noget, men jeg kan slappe af fordi der er styr på det. Og det er sådan noget til og fra noget, uden deadline, så det er ikke noget der skal gøres her og nu.

Måske du kan bruge det på din egen måde. Om det er en "bucket list", en træningsplan, haveideer eller renoveringsprojekter i dit hjem eller lignende er hvad der passer bedst til dig.

[Straniera]

Jeg kender et par singler, som er taget på højskole i ferien. Måske kunne det være noget?

[LadyFox]

Er det reelle bekymringer som opstår fordi der ikke er noget til at overskygge det, som normalt hvor du har en masse andre ting at give dig til i stedet?

Eller er det mere fordi du er rastløs og keder dig?

Men afhængig af hvor gammel du er i livet behøver det ikke være noget skidt lige at stoppe op og mærke efter og finde ud af hvorfor de følelser og tanker kommer. Synes du generelt dit liv er utilfredsstillende, så er det oplagt at bruge ferien på at spekulere på hvad der skal til for at ændre det. Måske er det bare nogle "småjusteringer" der skal til.

Det er selvfølgelig også træls at kede sig, men hvis det er en sommerferie er der jo kun midlertidigt og for en begrænset persiode. Hvis ikke du er vant til at "slå hovedet fra" og lave ingenting, i forhold til en fyldt kalender med i forvejen planlagte ting, så er det måske også meget sundt at gøre.

Oplever du det også i andre ferier eller på andre tidspunkter hvor du har fri og ingen planer?

Jeg har faktisk aldrig tænkt over hvor bekymringerne kommer fra men jeg kan mærke ud fra dit spørgsmål at det stammer primært pga jeg ikke har noget at overskygge det med. Jeg er kun 23 år og arbejdsmæssigt er jeg bare ikke dér hvor jeg gerne vil være og mht lejlighed så har jeg ikke endnu mit eget sted. Jeg bor hos mine forældre hvilket jeg dog slf er taknemmelig for, men ret træls alligevel da mine nevøer og niecer en gang imellem kommer på besøg, og det er trættende at skulle høre på al den larm og så bliver min forældres lejlighed også rodet.

Jeg har brug for mit eget sted kan jeg mærke men med det økonomi jeg har lige pt har jeg slet ikke råd til det.

Og så er jeg frustreret over mit arbejde, og løn jeg er i gang med at søge et nyt job og forhåbentligt kan jeg få en højere løn men det er ikke sikkert endnu,

jeg er bare bange for jeg ikke får muligheden for at få mit eget sted snart.. føler jeg er et kæmpe rod og jeg føler jeg ikke har styr på mit liv

Må jeg spørge om der er andre grunde en dårlig løn til du ikke har råd til at flytte hjemmefra? Jeg tænker alt efter hvilke forventninger man har til sin bolig behøver det jo ikke at være voldsomt dyrt at bo selv.

[Juki]

Er det reelle bekymringer som opstår fordi der ikke er noget til at overskygge det, som normalt hvor du har en masse andre ting at give dig til i stedet?

Eller er det mere fordi du er rastløs og keder dig?

Men afhængig af hvor gammel du er i livet behøver det ikke være noget skidt lige at stoppe op og mærke efter og finde ud af hvorfor de følelser og tanker kommer. Synes du generelt dit liv er utilfredsstillende, så er det oplagt at bruge ferien på at spekulere på hvad der skal til for at ændre det. Måske er det bare nogle "småjusteringer" der skal til.

Det er selvfølgelig også træls at kede sig, men hvis det er en sommerferie er der jo kun midlertidigt og for en begrænset persiode. Hvis ikke du er vant til at "slå hovedet fra" og lave ingenting, i forhold til en fyldt kalender med i forvejen planlagte ting, så er det måske også meget sundt at gøre.

Oplever du det også i andre ferier eller på andre tidspunkter hvor du har fri og ingen planer?

Jeg har faktisk aldrig tænkt over hvor bekymringerne kommer fra men jeg kan mærke ud fra dit spørgsmål at det stammer primært pga jeg ikke har noget at overskygge det med. Jeg er kun 23 år og arbejdsmæssigt er jeg bare ikke dér hvor jeg gerne vil være og mht lejlighed så har jeg ikke endnu mit eget sted. Jeg bor hos mine forældre hvilket jeg dog slf er taknemmelig for, men ret træls alligevel da mine nevøer og niecer en gang imellem kommer på besøg, og det er trættende at skulle høre på al den larm og så bliver min forældres lejlighed også rodet.

Jeg har brug for mit eget sted kan jeg mærke men med det økonomi jeg har lige pt har jeg slet ikke råd til det.

Og så er jeg frustreret over mit arbejde, og løn jeg er i gang med at søge et nyt job og forhåbentligt kan jeg få en højere løn men det er ikke sikkert endnu,

jeg er bare bange for jeg ikke får muligheden for at få mit eget sted snart.. føler jeg er et kæmpe rod og jeg føler jeg ikke har styr på mit liv

Måske det kan hjælpe at finde ud af hvad du gerne vil og hvad der skal til for at du kommer dertil? Sådan lidt, lav nogle mål og find ud af hvad det kræver før det kan blive en realitet.

Lav en liste i prioriteret rækkefølge over hvad du gerne vil opnå som dit liv er p.t.

Fx hvis du gerne vil flytte i egen bolig.
- Hvad har du råd til at have af udgifter med din nuværende indtægt?
- Hvilken type bolig og hvorhenne vil du gerne bo?
Osv.

Drømme er gratis, men selvom det ville være fedt at bo i en stor herskabslejlighed så er der jo ingen der siger du skal blive ved med at bo i en 1-værelses lejlighed resten af livet fx

[Pjeps]

Jamen med de udfordringer du har i forhold til bolig og job, så er der jo masser af ting du kan bruge din ferie på.

- skriv ansøgninger til nyt job,
- brug evt din ferie til at få et sommerjob og tjene lidt ekstra
- undersøg boligmarkedet, er der noget du har råd til. , evt bofællesskab , værelse

[Artem]

Lediggang er roden til alt ondt. Synes virkelig at der er meget sandhed i det citat. For jeg kender godt problemet fra ferie eller en forlænget weekend hvor jeg ingen planer har, og har for meget tid til at tænke over mit liv, som godt kan føre til lidt deprimerende tanker, og ønsker om større ændringer osv...
Prøver lidt at undgå det tomrum ved netop altid at have gang i en del ting, så er efterhånden langt tid siden jeg sidste har prøvet det, men kender det virkeligt godt...

[Serafina]

Jeg hader ferier!
Jeg glæder mig altid til dem, men når jeg står i dem, kan jeg ikke vente med at komme tilbage på arbejde.

Min familie elsker, at lave ingenting. Bare hænge ud og slappe af. Jeg kan slet ikke være i det.
Jeg ender altid med at blive uvenner med alt og alle. Og hvem gider i sidste ende tage i botanisk haves sommerfuglehus, når man har råbt og skreget sig til det?

Det er især når vi er herhjemme, det går galt, for så er der en million ting, der også kan ordnes og så har jeg pludselig brugt min ferie på oprydning og rengøring, som vi ikke kan nå i hverdagen.

I år har jeg 5 ugers fri, fordi jeg har knokklet med et projekt på arbejdet. Og de to uger nu er bare mig og børnene herhjemme. Det er ikke særligt sjovt. Jeg længes efter at komme ud og opleve noget, og ingen vil med. Og så får jeg i øvrigt dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare kan nyde min familie, og begynder også at spekulerer over hvad der er galt med mit liv.

Så jeg kan så meget forstå dig!

[Bergen]

Jeg hader ferier!
Jeg glæder mig altid til dem, men når jeg står i dem, kan jeg ikke vente med at komme tilbage på arbejde.

Min familie elsker, at lave ingenting. Bare hænge ud og slappe af. Jeg kan slet ikke være i det.
Jeg ender altid med at blive uvenner med alt og alle. Og hvem gider i sidste ende tage i botanisk haves sommerfuglehus, når man har råbt og skreget sig til det?

Det er især når vi er herhjemme, det går galt, for så er der en million ting, der også kan ordnes og så har jeg pludselig brugt min ferie på oprydning og rengøring, som vi ikke kan nå i hverdagen.

I år har jeg 5 ugers fri, fordi jeg har knokklet med et projekt på arbejdet. Og de to uger nu er bare mig og børnene herhjemme. Det er ikke særligt sjovt. Jeg længes efter at komme ud og opleve noget, og ingen vil med. Og så får jeg i øvrigt dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare kan nyde min familie, og begynder også at spekulerer over hvad der er galt med mit liv.

Så jeg kan så meget forstå dig!

Hvorfor tager du så ikke bare afsted? De er da ikke noget galt i forskellige ønsker/behov.

[Serafina]

Jeg hader ferier!
Jeg glæder mig altid til dem, men når jeg står i dem, kan jeg ikke vente med at komme tilbage på arbejde.

Min familie elsker, at lave ingenting. Bare hænge ud og slappe af. Jeg kan slet ikke være i det.
Jeg ender altid med at blive uvenner med alt og alle. Og hvem gider i sidste ende tage i botanisk haves sommerfuglehus, når man har råbt og skreget sig til det?

Det er især når vi er herhjemme, det går galt, for så er der en million ting, der også kan ordnes og så har jeg pludselig brugt min ferie på oprydning og rengøring, som vi ikke kan nå i hverdagen.

I år har jeg 5 ugers fri, fordi jeg har knokklet med et projekt på arbejdet. Og de to uger nu er bare mig og børnene herhjemme. Det er ikke særligt sjovt. Jeg længes efter at komme ud og opleve noget, og ingen vil med. Og så får jeg i øvrigt dårlig samvittighed over, at jeg ikke bare kan nyde min familie, og begynder også at spekulerer over hvad der er galt med mit liv.

Så jeg kan så meget forstå dig!

Hvorfor tager du så ikke bare afsted? De er da ikke noget galt i forskellige ønsker/behov.

Det er et godt spørgsmål, som jeg også tit spekulerer over.

Jeg tror det er fordi, jeg efterhånden har givet op på ferie. Da børnene var små blev min mand altid sur. Han ville ikke slæbes med til alt muligt, og han ville på den anden side, heller ikke være alene med børnene eller være alene hjemme. Efterhånden er det bare blevet sådan, i starten fordi det var nemmere, at han fik sin vilje.

Og nu fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal komme ud af det.