Skal jeg blive solomor?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
ajnaM
Indlæg: 9930
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1052
Likede indlæg: 27070

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf ajnaM » 20. jul 2018, 19:12

CassiusClay skrev:Men er der ikke også en enorm forskel i, at vælge at blive solomor til ét barn og stå igennem de første år, som jeg tænker alle oplever som de hårdeste, og så som andre skriver at være småbørnsmor til flere uanset om man er alene om det eller ej?
Jeg ved ikke hvor udbredt det er, men jeg vil tro, at mange vælger at blive solomødre til mere end ét barn fordi de finder ud af, at de faktisk godt kan få det til at fungere - specielt hvis der er nogle års afstand imellem børnene eller de nedprioriterer karrieren lidt eller går ned i tid.

Jeg tænker også, hvis det var mig, der stod som 40-årig og skulle vælge forældreskab, så ville jeg måske et eller andet sted også føle, at jeg havde fået så rigeligt af mig-tid, så det at skabe et fantastisk lille væsen ville overrule alt andet. At stå med et barn er en helt ubeskrivelig følelse og har man først fået en snert af det ønske er det så godt som umulig at slippe, efter min mening i hvert fald.


Jeg tror klart, det kan gøre en forskel, at man venter, til man er 40. Måske man har løbet hornene lidt mere af sig der, end jeg havde som 26-årig. Måske man på nogle måder også er lidt mere fornuftig. :gammel: :D

Og det var for mig omvæltningen ved første barn, der var vildest. Nummer to gør, at man har endnu mindre tid til sig selv og endnu mindre fleksibilitet, men det var helt klart selve det at blive mor, der var den største forandring for mig.

Og her var (og er!) det værste det pres med at hente og bringe, og den evige samvittighed over altid at hente 16.45. Jeg har haft to usædvanligt ekstremt dårligt sovende børn, og alligevel går det mig ikke nær så meget på som det med, at mine børn altid får lange dage, fordi vi har to ret ufleksible fuldtidsjob. Det gør selvfølgelig, at det er det, jeg ville være mest nervøs for, hvis jeg skulle være alenemor. Men det lyder som om, TS har et noget mere flex job end mit. :)
0
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Mila_H
Indlæg: 415
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:28
Kort karma: 105
Likede indlæg: 623

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Mila_H » 28. jul 2018, 22:37

Jeg er solomor til en søn på snart ti måneder.
Det er absolut min bedste beslutning nogensinde, og på trods af søvnløse nætter, aldrig fri osv synes jeg bestemt, det har været til at holde ud.

Mine forældre bor 200+ km væk, mine veninder har selv små børn, men det er gået alligevel.
Jeg har naturligvis endnu ikke erfaringer med barnets sygedage, hente/bringe osv, men jeg har tænkt igennem og forsøgt at tage mine forholdsregler.

Jeg ønsker dig absolut al held og lykke med det :-)
5
Duplonumerouno
Indlæg: 16
Tilmeldt: 4. jul 2018, 18:52
Kort karma: 10
Likede indlæg: 49

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Duplonumerouno » 27. sep 2018, 11:56

Jeg har været til forundersøgelse i dag, og er en smule væltet over ende. Jeg troede i min naivitet, at jeg kunne nøjes med en insemination. Men det kan jeg ikke. Det skal være reagensglasmetoden. Og mine tanker omkring det er, at så skal der alt muligt medicin til, og jeg skal have en masse fri fra arbejde og sådan noget. Og hvordan forklarer jeg lige det?

Her i september og slut-august, har jeg ellers mest været på "nej, aldrig i livet"-holdet, men jeg havde også sagt til mig selv, at hvis reagensglas var eneste metode, så ville jeg bare droppe det, men det kom altså ikke ud af min mund under samtalen.
0
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4349
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10661

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf BlueBunny » 27. sep 2018, 12:01

Duplonumerouno skrev:Jeg har været til forundersøgelse i dag, og er en smule væltet over ende. Jeg troede i min naivitet, at jeg kunne nøjes med en insemination. Men det kan jeg ikke. Det skal være reagensglasmetoden. Og mine tanker omkring det er, at så skal der alt muligt medicin til, og jeg skal have en masse fri fra arbejde og sådan noget. Og hvordan forklarer jeg lige det?

Her i september og slut-august, har jeg ellers mest været på "nej, aldrig i livet"-holdet, men jeg havde også sagt til mig selv, at hvis reagensglas var eneste metode, så ville jeg bare droppe det, men det kom altså ikke ud af min mund under samtalen.

Hvis du virkelig gerne opleve at blive mor, så betyder lidt fri fra arbejde ikke så meget. Det svære er at finde på årsager til fravær. Folk reagerer forskelligt på behandling, det kan rykke ved hormoner og humør. Så vær forberedt og fokuser på målet.

Det er et af livets svære valg. Og både ja og nej er svært.
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1926
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Tanten » 27. sep 2018, 16:10

Jeg er veninde med bedstemoderen til 2 donorbørn. Første fødsel endte i akut kejsersnit, betændelse i operationssåret og et kolikbarn. I anden omgang fik moren en anden form for infektion og måtte indlægges og opereres akut, da barn nr. 2 var ganske lille.

Hvis min veninde ikke havet boet meget tæt på og været i en situation, hvor hun kunne smide alt, hun havde i hænderne og træde til 24 timer i døgnet, tør jeg ikke tænke på, hvordan det kunne være endt.

Ja, naturligvis kan man opdrage et barn alene. Og ja, det er hårdt, også selvom alt går efter planen. Hvis hvis det IKKE gør - hvem skal så tage barnet, når man er for syg til at passe det, når hverken bedsteforældre, søskende eller netværk er meget bevendt?

Jeg siger ikke, man ikke skal gøre det - og det er da slet ikke ens læges afgørelse, om man skal. Jeg siger bare, det jeg har set, har vist mig, at man virkelig er nødt til at have en plan B til uforudsete situationer, hvis man ikke har familie, man på forhånd har aftalt med, at de er bagstopper i nødstilfælde.
1
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Jedi » 27. sep 2018, 16:11

Duplonumerouno skrev:Jeg har været til forundersøgelse i dag, og er en smule væltet over ende. Jeg troede i min naivitet, at jeg kunne nøjes med en insemination. Men det kan jeg ikke. Det skal være reagensglasmetoden. Og mine tanker omkring det er, at så skal der alt muligt medicin til, og jeg skal have en masse fri fra arbejde og sådan noget. Og hvordan forklarer jeg lige det?

Her i september og slut-august, har jeg ellers mest været på "nej, aldrig i livet"-holdet, men jeg havde også sagt til mig selv, at hvis reagensglas var eneste metode, så ville jeg bare droppe det, men det kom altså ikke ud af min mund under samtalen.


Man har krav på fri ifm fertilitetsbehandling, og man har også krav på at ens arbejdsgiver overholder sin tavshedspligt, og undlader at fortælle ens kolleger om, hvorfor man er fraværende. Så den del del af det behøver du ikke bekymre dig så meget om.
0
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Jedi » 27. sep 2018, 16:15

Tanten skrev:Jeg er veninde med bedstemoderen til 2 donorbørn. Første fødsel endte i akut kejsersnit, betændelse i operationssåret og et kolikbarn. I anden omgang fik moren en anden form for infektion og måtte indlægges og opereres akut, da barn nr. 2 var ganske lille.

Hvis min veninde ikke havet boet meget tæt på og været i en situation, hvor hun kunne smide alt, hun havde i hænderne og træde til 24 timer i døgnet, tør jeg ikke tænke på, hvordan det kunne være endt.

Ja, naturligvis kan man opdrage et barn alene. Og ja, det er hårdt, også selvom alt går efter planen. Hvis hvis det IKKE gør - hvem skal så tage barnet, når man er for syg til at passe det, når hverken bedsteforældre, søskende eller netværk er meget bevendt?

Jeg siger ikke, man ikke skal gøre det - og det er da slet ikke ens læges afgørelse, om man skal. Jeg siger bare, det jeg har set, har vist mig, at man virkelig er nødt til at have en plan B til uforudsete situationer, hvis man ikke har familie, man på forhånd har aftalt med, at de er bagstopper i nødstilfælde.


Mon ikke man har afklaret det inden man går i gang? Jeg tænker det lidt som en selvfølge, at man også tager stilling til, hvem der skal tage sig af barnet, hvis man dør inden ungen fylder 18 dvs. laver et børnetestamente/klar aftale med nogen. Ligesom man sørger for ikke at have et arbejde med 60 timer om ugen/bor helt isoleret/ingen penge har.
4
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Sangius » 27. sep 2018, 16:28

Og hvad hsr alleos andre egentlig reelt af netværk? Min og svigerfamilien bor langt væk, og arbejder alle fuldtid. De kan ikke træde til, de skal jo arbejde.

Vi har et hus, så min mand kan heller ikke droppe arbejdet, så mister vi hurtig huset. Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, ville vi hurtigt være i en rigtig lortesituation, og selvom vi er to og har familie, så er der bare ikke lige en mirakel løsning.

Tror altså det er de færreste familier som lige er rigget til at klare worst case scenario. Det må man tage hvis det kommer.
3
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Jedi » 27. sep 2018, 16:48

Sangius skrev:Og hvad hsr alleos andre egentlig reelt af netværk? Min og svigerfamilien bor langt væk, og arbejder alle fuldtid. De kan ikke træde til, de skal jo arbejde.

Vi har et hus, så min mand kan heller ikke droppe arbejdet, så mister vi hurtig huset. Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, ville vi hurtigt være i en rigtig lortesituation, og selvom vi er to og har familie, så er der bare ikke lige en mirakel løsning.

Tror altså det er de færreste familier som lige er rigget til at klare worst case scenario. Det må man tage hvis det kommer.


Jeg tror også de færreste har netværk, som kan træde til ved sygdom. Hvis man er alene, kan man jo godt have brug for at blive aflastet ved at nogen tager lille Karsten med i zoo mens man selv sover en lur eller whatever. Eller gør rent for en. Eller handler ind. Eller bare påvirker barnet i et retning, som man ikke selv kan.
0
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Sangius » 27. sep 2018, 16:50

Jedi skrev:
Sangius skrev:Og hvad hsr alleos andre egentlig reelt af netværk? Min og svigerfamilien bor langt væk, og arbejder alle fuldtid. De kan ikke træde til, de skal jo arbejde.

Vi har et hus, så min mand kan heller ikke droppe arbejdet, så mister vi hurtig huset. Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, ville vi hurtigt være i en rigtig lortesituation, og selvom vi er to og har familie, så er der bare ikke lige en mirakel løsning.

Tror altså det er de færreste familier som lige er rigget til at klare worst case scenario. Det må man tage hvis det kommer.


Jeg tror også de færreste har netværk, som kan træde til ved sygdom. Hvis man er alene, kan man jo godt have brug for at blive aflastet ved at nogen tager lille Karsten med i zoo mens man selv sover en lur eller whatever. Eller gør rent for en. Eller handler ind. Eller bare påvirker barnet i et retning, som man ikke selv kan.


Ja da, det er rigtigt. Men det kan man jo i kraft af dagpleje/vuggestue, legeaftaler med barnets venner osv. Ofte er netværket nemmere at støve op efter baby end før - f.eks med mødregrupper. Og ellers kan man jo hyre en fast babysitter. Det behøver ikke være et netværk man altid har haft, tænker jeg.
2
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Jedi » 27. sep 2018, 17:06

Sangius skrev:
Jedi skrev:
Sangius skrev:Og hvad hsr alleos andre egentlig reelt af netværk? Min og svigerfamilien bor langt væk, og arbejder alle fuldtid. De kan ikke træde til, de skal jo arbejde.

Vi har et hus, så min mand kan heller ikke droppe arbejdet, så mister vi hurtig huset. Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, ville vi hurtigt være i en rigtig lortesituation, og selvom vi er to og har familie, så er der bare ikke lige en mirakel løsning.

Tror altså det er de færreste familier som lige er rigget til at klare worst case scenario. Det må man tage hvis det kommer.


Jeg tror også de færreste har netværk, som kan træde til ved sygdom. Hvis man er alene, kan man jo godt have brug for at blive aflastet ved at nogen tager lille Karsten med i zoo mens man selv sover en lur eller whatever. Eller gør rent for en. Eller handler ind. Eller bare påvirker barnet i et retning, som man ikke selv kan.


Ja da, det er rigtigt. Men det kan man jo i kraft af dagpleje/vuggestue, legeaftaler med barnets venner osv. Ofte er netværket nemmere at støve op efter baby end før - f.eks med mødregrupper. Og ellers kan man jo hyre en fast babysitter. Det behøver ikke være et netværk man altid har haft, tænker jeg.


Ja, der er sikkert god mulighed for netværk via barnet. Der går dog nok noget tid, inden folk er villige til at aflaste en. Par og egentligt også fraskilte har jo en aflastningsmulighed i hinanden/man kan dele det op (alle disclaimers ift. partnere i fængsel, deadbeat dads, osv.).
1
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1926
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Tanten » 27. sep 2018, 17:43

Jedi skrev:
Tanten skrev:Jeg er veninde med bedstemoderen til 2 donorbørn. Første fødsel endte i akut kejsersnit, betændelse i operationssåret og et kolikbarn. I anden omgang fik moren en anden form for infektion og måtte indlægges og opereres akut, da barn nr. 2 var ganske lille.

Hvis min veninde ikke havet boet meget tæt på og været i en situation, hvor hun kunne smide alt, hun havde i hænderne og træde til 24 timer i døgnet, tør jeg ikke tænke på, hvordan det kunne være endt.

Ja, naturligvis kan man opdrage et barn alene. Og ja, det er hårdt, også selvom alt går efter planen. Hvis hvis det IKKE gør - hvem skal så tage barnet, når man er for syg til at passe det, når hverken bedsteforældre, søskende eller netværk er meget bevendt?

Jeg siger ikke, man ikke skal gøre det - og det er da slet ikke ens læges afgørelse, om man skal. Jeg siger bare, det jeg har set, har vist mig, at man virkelig er nødt til at have en plan B til uforudsete situationer, hvis man ikke har familie, man på forhånd har aftalt med, at de er bagstopper i nødstilfælde.


Mon ikke man har afklaret det inden man går i gang? Jeg tænker det lidt som en selvfølge, at man også tager stilling til, hvem der skal tage sig af barnet, hvis man dør inden ungen fylder 18 dvs. laver et børnetestamente/klar aftale med nogen. Ligesom man sørger for ikke at have et arbejde med 60 timer om ugen/bor helt isoleret/ingen penge har.


Jeg tager udgangspunkt i, at TS selv skriver:

"Ift. netværk, så har jeg en mor, som vil være komplet ubrugelig i forhold til hjælp. Min far bor langt væk. Og så er der min bror og hans kone. Min bror ser ikke sin egen søn, så jeg ved sgu ikke rigtigt om jeg tør føle, at de kan være netværk for mit eventuelle barn."
1
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1926
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Tanten » 27. sep 2018, 17:46

Marioneta skrev:Nu begynder skrækhistorierne igen. Læs dem ikke. Tænk på hvad DU ønsker og ikke hvad skrækhistorier andre har oplevet. Måske oplever du noget lignende, måske gør du ikke. Det er ikke til at vide og det ville være træls at sidde om 20 år og føle, at man ikke gjorde noget, fordi man var bange for alt muligt. Men du er selvfølgelig mere sårbar, når du er alene og derfor vil det være godt med et netværk af en slags. Ingen tvivl om det.



Skrækhistorier? Min venindes datters situation var da helt reel?

Man kan da også bare lukke øjnene fast i og tro på, at man aldrig selv bliver indlagt i en uge, ens ene barn ikke bliver alvorligt syg og indlagt etc. Så har man bare en "lille" udfordring, hvis det så sker alligevel.....
0
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 1926
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 457
Geografisk sted: Aarhus
Likede indlæg: 9624

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf Tanten » 27. sep 2018, 17:48

Jedi skrev:
Sangius skrev:Og hvad hsr alleos andre egentlig reelt af netværk? Min og svigerfamilien bor langt væk, og arbejder alle fuldtid. De kan ikke træde til, de skal jo arbejde.

Vi har et hus, så min mand kan heller ikke droppe arbejdet, så mister vi hurtig huset. Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, ville vi hurtigt være i en rigtig lortesituation, og selvom vi er to og har familie, så er der bare ikke lige en mirakel løsning.

Tror altså det er de færreste familier som lige er rigget til at klare worst case scenario. Det må man tage hvis det kommer.


Jeg tror også de færreste har netværk, som kan træde til ved sygdom. Hvis man er alene, kan man jo godt have brug for at blive aflastet ved at nogen tager lille Karsten med i zoo mens man selv sover en lur eller whatever. Eller gør rent for en. Eller handler ind. Eller bare påvirker barnet i et retning, som man ikke selv kan.


Det er nok de færreste, der har netværk, der kan træde til, hver gang et familiemedlem er syg - men de fleste har vel et netværk, der kan træde til i nødsituationer, og om ikke andet, så er der to forældre, også selvom man er skilt (med mindre faren er totalt uduelig).
3
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52050

Re: Skal jeg blive solomor?

Indlægaf fisken80 » 27. sep 2018, 18:11

Tanten skrev:
Jedi skrev:
Sangius skrev:Og hvad hsr alleos andre egentlig reelt af netværk? Min og svigerfamilien bor langt væk, og arbejder alle fuldtid. De kan ikke træde til, de skal jo arbejde.

Vi har et hus, så min mand kan heller ikke droppe arbejdet, så mister vi hurtig huset. Hvis jeg skulle gå hen og blive syg, ville vi hurtigt være i en rigtig lortesituation, og selvom vi er to og har familie, så er der bare ikke lige en mirakel løsning.

Tror altså det er de færreste familier som lige er rigget til at klare worst case scenario. Det må man tage hvis det kommer.


Jeg tror også de færreste har netværk, som kan træde til ved sygdom. Hvis man er alene, kan man jo godt have brug for at blive aflastet ved at nogen tager lille Karsten med i zoo mens man selv sover en lur eller whatever. Eller gør rent for en. Eller handler ind. Eller bare påvirker barnet i et retning, som man ikke selv kan.


Det er nok de færreste, der har netværk, der kan træde til, hver gang et familiemedlem er syg - men de fleste har vel et netværk, der kan træde til i nødsituationer, og om ikke andet, så er der to forældre, også selvom man er skilt (med mindre faren er totalt uduelig).


Nej, det har man jo netop ikke altid. Heller ikke selvom man har fået barnet på den naturlige måde og var sammen med en mand da man fik det. Netværk kan forsvinde, manden kan forsvinde og man kan aldrig gardere sig hundrede procent mod den slags.
Jeg kan godt komme i tanke om folk jeg kender, der har barn uden at have det store netværk. Hvis problemerne opstår, så løser man dem, fordi det er det man gør hen ad vejen. Fordi det er man jo nødt til. Er det altid lige sjovt? Næh nok ikke. Men i langt langt de fleste tilfælde løser det sig alligevel.
6
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans

Tilbage til "Livets forhold"